BorchsKollegiums_1889

92

Hans Olrik.

han vel kunde have fortjent at relegeres for stedse, men på grund a f provstens forbøn »og sin egen fortrydelse, som hand synes at lade see«, benådedes han med for stedse a t væ r e ude­ lukket fra kollegiet og K om m u n ite te t1). Som så ofte blev dommen dog ikke overholdt i hele sin strænghed: halvandet år senere bestemte Konsistorium , at K ragelund atter skulde have kosten på Komm un itetet på den betingelse, at han bad provsten om fo rladelse2). T il disse optø jer kan naturligvis også føjes Somes råhed (se ovenf. s. 86), da det jo som et frækt brud på ordenen var en slags opsætsighed mod provst og dekan. Sp il va r studenterne fo rbud t, ligeledes var de advarede mod u tugt og letfæ rdighed3); men også på disse om råder har studenterne forsyndelser at opvise. Ganske vist er de fo re­ kommende retssager kun fa, men det drejede sig også om lov­ brud, som var vanskelige at komm e efter. F ra en noget tid ­ ligere tid høres der flere gange om s p il4) ; i vo rt tidsrum har jeg fundet et eksempel fra 1706, i det fire studenter på grund a f spil blev stævnede for Konsistorium og idøm te bøder på 2 4 r d l.5). H v a d u s æ d e l i g h e d angår, manglede København hverken berygtede huse, som Øster- og Vester-Paradis, eller frække ruffere og ruffersker som A n e H a ttem a g e rs 6). Jeg har dog ikke fundet studenter om talte ved den slags skandaler. Derim od findes der flere konsistoriumssager om s v e g e t æ g t e ­ s k a b s l ø f t e ; en sådan sag — a f uhyggelig karakter for øvrig t — skal omtales nærmere her, da den angår en B o rch ian e r7). ') Kons. retspr. 22. og 29. Apr. 1699. «) A. C. 2. Okt. 1700. 3) Leges studiosorum art. 1 1 : Pecuniam alea vel talis ne prodigunto. Leves turpesqve amores ne sectantor Art. 9: Ineptos ludos, furta, stupra, adulteria et his similia, homine qvovis nedum meliorum musariim consecraneis indigna singulari studio vitanto. (Matzen I, tillæg s. 52). *j Matzen II 147. 152. ») Kons. retspr. 2. Okt. 1706. fi) Werlauff Antegn. 246. O. Nielsen 224 Kbhvns dipi. V III 100 f. 330 f. 646. ') Denne sag er fremstillet af den afdøde forfatter, pastor J . % F Friis, i Ny kirkehist. saml. IV 407 ff. Kons. retspr. giver imidlertid oplys­ ning om en væsenlig side af sagen, hv0r denne fortæller måtte nøj es med gisninger