BorchsKollegiums_1889

Hans Olrik.

74

og residensen og angiver deres korps til 600 mand. Til fører valgte de selv generaladjudant Povl Løvenørn, der ifølge Riegels »ved Fortieneste og Mod havde svinget sig op til de Ærestrin, hvor Jordemødrene strax lægge Adelens Glutte, naar de ere komne til Verden«. En halv snes år tidligere havde han selv som Povl Vendelbo døjet nød og armod med de andre studenter, men var så gået i czar Peters tjeneste og havde udmærket sig i krigen mod Svenskerne, særlig ved Pultava; under et ophold i København som russisk afsending var han bleven adlet af Fredrik IV , senere trådte han i dansk tjeneste, hvor handeltog i det pommerske felttog og havde det vigtige hverv at under­ handle med Stenbock om Tønningens overgivelse. Særlig popu­ lær måtte han være hos studenterne, da han trods sin lykke ikke glemte sine gamle kammerater og efter lejlighed fortsatte studierne; tilmed havde han ægtet en professordatter, Ingeborg Vinding, datter af den afdøde eforus for Borchs kollegium. Studenterne blev nu indøvede og fik anvist deres plads på volden. Men allerede d. 5. Febr. var det slået ind med tø, faren for at se kong Karl for København var dreven over, og studenterne kunde vende tilbage til deres vante, mere ubemærkede levevis. Denne studentervæbning har fået endnu mindre be­ tydning end den forrige; den københavnske månedsavis »Nye tidender« forbigår den helt med tavshed og omtaler kun borgernes stilling på volden i slutningen a f Januar1). Desværre kendes der ikke nogen fortegnelse over de studerende, der ved disse to lejligheder var rede til at forsvare byen, så at man ikke kan se, hvilke Borchianere der har været med. A t kollegiet har været repræsenteret, kan betragtes som en given sag, så meget mere som begge studenterkorpsenes størrelse tyder på, at så godt som alle studenter i København

') Hojer , Friederich IV, I 302 f. Riegels, Udkast til Fierde Friderichs Historie II 106. Suhtn , Nye saml. t. d. danske hist. II 34. Matzen II 140. H. Rørdam , Fra universitetets fortid m . — I landetatens regnskaber for 1716 har jeg ikke fundet nogen udlevering af våben og krudt.

Made with