BorchsKollegiums_1889

Hans Olrik.

io 8

dæmoniorum i K o r. 10, 21 (170x3) og D e stigmatibus Christi in corpore Pauli Gal. 6, 17 (1701). Chr. Sommerfeld, D e Hero- dianis M t. 22, 16 (1713), D e M arco Euangelista (1715), Disser- tatio theol. crit. de verbis beatæ V irg in is nws é'aiai tovto ; L u k . L 34 ( I 7 I 4 )- L in trup s og Mathias Blochs dyg tige arbejder skal nævnes senere. — B land t disse bibelske disputatser er der ad ­ skillige, som er langtrukken, åndløs væven om ting, hvor man enten slet intet kan vide eller i alt fald kun såre lidt. Således har én som ovenfor sagt hold t foredrag om de ræve, Samson fangede; Esaias I Telt har (1702— 3) holdt to dissertationer om den fortabte søns føde (!) og én om Pilatus’ hustrus drøm (1701). Chr. Sommerfeld skrev om de gæster, E lias modtog ved bækken K rith (o: ravnene) og om de retter, de bragte ham ( 1712) ; han undersøger, om gæsterne va r virkelige ravne eller engle i ravneskikkelse eller A ra b e re , og overvejer sådanne spørsmål som det, om de kun bragte brød om morgenen og kød om aftenen eller både kød og brød to gange om dagen, om kødet var kog t eller råt, og hvorfra ravnene fik disse fødem idler. Jørg. F og h holdt en tale om Herrens usyede kjo rtel ( 1713 ); Gøns­ ager fremkom med hele fire lærde afhand linger om K ris ti tornekrone (1713— 16), hvor han hovedsagelig drøfter, om torne­ kronen var a f strandsiv eller a f brombærranker, afviser ved den latterligste k ritik disse to muligheder, men ikke den mulighed, at den h a r væ ret a f vrietorn, og undersøger til slut, hvo rvid t Kristus endnu havde tornekronen på under korsfæstelsen. E ile r Garboe brugte to disputatser til betragtninger over den sal i Jerusalem, hvor apostlene ifølge A p . gærn. 1, 13 var forsamlede (1719) ; Peder M un the udviklede i tre vidtløftige, sprænglærde, men grundpedantiske afhandlinger, hvorledes kong Nebukad- nezar blev forvandlet (1724— 2 6 ); Johannes Treschow skrev tre disputatser om at Am e rik a var kendt i oldtiden og at evan­ geliet var fo rkynd t dér på apostlenes tid ! (1719— 21 k H e r er de gode kræfter unægtelig bievne spildte. E n ejendommelig særstilling blandt de theologiske arbejder indtager en disputats