545390930

I

V

m

'V-

1 1 . ->

\

PROGRAM

for

den højere Dannelses - Anstalt for Damer

st. 1846,

*

udgivet af

Annestine Beyer, og Emil Bojsen, Bestyrerinde, Bestyrer.

KJØBENHAVN.

Trykt hos F. £. B o rd in g .

" 1855.

4s2L

D e t Ord D a n n e l s e betegner et indholdsrigt Be­ greb. Naar Tænkeren søger at finde Livets dybeste Indhold og Maalet for dets Stræben, bruger han dette Ord til at betegne Slægtens og den Enkeltes Opløftelse til Bevidsthed om og Tilegnelse af det Højeste og Bedste i Livet. Dette Ord føres i Munde næsten af Alle, For­ dringen at ansees for dannet lyder fra de forskj el ligste Samfundslrin , Alle have en mere eller mindre bevidst Forestilling om, at der ved Ordet menes et Gode , som Enhver har Ret til at erhverve for sig. Det er derfor forklarligt, at der findes den største Uklarhed om Be­ grebet, der tages saa elastisk, at det vilde være vanske­ ligt at fremføre Anskuelserne ligefra de dunkle Anelsers Enemærker indtil den højeste ideale Erkjendelse. Det er ikke Hensigten med disse Blade at gaa ind paa den almindelige Side af Sagen, — Spørgsmaalet om Dannelsens Væsen og Betydning har nylig været Gjenstand for en klar, dyb og indtrængende videnskabe­ lig Undersøgelse* *), — men at give en Antydning af Midlerne og Maalet for den kv i nd e l i g e Da n ­ n e l s e , for at den Erkjendelse, hvorpaa denne Dan­ nelsesanstalt hviler, kan blive klarere, og den Be­ stræbelse, hvoraf den er udsprungen, mere gjennem- sigtig. Den samme Uklarhed om Ojemedet og Svæven imellem Midlerne, som viser sig i Bestræbelserne for Dannelsen i det Hele , møder ogsaa Betragtningen af Arbejdet for den kvindelige, Dannelse. Enten sættes Maalet for lavt eller blot udvortes eller ganske yder­ lig. Spørges der, hvortil den kvindelige Ungdom skal opdrages, vil Svaret fra Mange blive den Paastand, at Pigen skal opdrages fo r d e t Hus i i g e , for at blive, som det kaldes, en god Husmoder; hun skal derfor tid­ lig Øves i de huslige Sysler og lære de Færdigheder, som ere hende nyttigst i denue hendes fremtidige Stil­ ling. Det er nu vel sandt, at Familien er Kvindens naturlige Virkekreds, sandt ogsaa, at Dygtigheden til *) Skol e n o g Li ve l, pæd. Betragtninger af Dr. F. Lange. *

dét Huslige er medindbefattet i Kvindens Dygtighed til Livets Gjerning; men del er dog en Ensidighed almene, at Kvinden blot har denne Livsopgave, og at Pigen skal opdrages a l e n e for sin fremtidige Kaldsvirksomhed, det er en stærk Miskjendelse af hendes indre Livs Betyd­ ning og af hendes Ret til den aandelige Udvikling, som, uanseet dens Værd for hende selv, vilde bringe hende til, baaren af en højere Betragtning afLivet og Interesse for det, at opfylde de huslige Pligter. — Andre, som betragte Sagen f ra d e t Ny t t i g e s Synspunkt og be­ tænke, at Kundskaber høre til den Ejendom, der ikke kan fratages et Menneske, mene, at den unge Pige ved at lære Noget arbejder for sin Fremtid, og at hun med sine Kundskaber om fornødent kan bane sig en Vej i Livet som Lærerinde i Familien eller i Skolen. Om end denne Synsmaade udspringer af en ofte vel be­ grundet Omsorg, om end Udbyttet for mange Enkelte kan blive upaaklageligt, og en inderligere Opfattelse af Op* f aven stundom fremkaldes, saa maa jo ogsaa dette ynspunkterkjendes for atvære et underordnet og et blot udvortes, der sætter dette Arbejdes Løn i den Fordel, som kan vindes ved d e t , og ikke i dets eget Værd for det indre Livs Interesser. — Endskjønt disse Anskuelser ere lavere og mere indskrænkede, ere de dog ikke fordærvelige som den, der desværre er meget almindelig i vor Tid, at den unge Pige skal dannes fo r d e t s e l s k a b e l i g e Li v og lorsynes med de flest mulige Midler til al be­ hage i delte for, som det hedder, at gjøre Lykke. Herpaa beregnes hendes Undervisning. Talenter, virke­ lige eller formodede eller blot ønskelige , skulle ud dannes til “ størst mulige Fuldkommenhed”. Fremfor Alt maa hun lære Musik , Maling og de andre Haand- færdigheder , som kunne smykke Boligen , dernæst to eller tre fremmede Sprog for al kunne “conversere” i disse og endelig saa Meget af anden Kundskab, at hun ikke staaer tilbage i det sædvanlige Omgangsliv. Hvor yderlig og hvor letsindig tages ikke her en saaalvoilig Sag som Opdragelsen! Med Forneglelse af alle det indre Livs berettigede Krav sættes Maalet blot i det ydre Væsen , i Skinnet af Dannelsen, et Karrikaturbillede fremstiller sig istedenfor Billedet af den virkelig dannede Kvinde, som formaaer at udbrede Skjønhed og Glæde ogsaa over det selskabelige Liv, og — hvad der er det

Værste — denne Opdragelses bitre Frugter blive den indre Tomhed, efter at den friske Ungdomstids bedste Kræfter ere forspildte, Ulilfredsstillelsen ved Livets sande Nydelse og Udygtigheden til dets Gjerniug i den modnere Alder, naar Skuffelsernes Blændværk svinder. Det er sørgeligt, men det er en Kjendsgjerning, at Tusender af unge Piger endnu bestandig opofres for deres kaldede eller ukaldede Opdragerinders overfladiske Betragtning af et saa betydningsfuldt Anliggende som Opdragelsen. Naar Tanken fra disse forfejlede Bestræbelser vender sig derhen, hvor del menes alvorlig og ærlig med Sagen, lettes Spørgsmaalet om, hva d de n unge P i g e s k a l l ær e for den virkelige Dannelses Skyld, betydelig der­ ved , at der ikke her kan være den megen Tale om de mange beregnende Hensyn til Kundskabernes Anvendelse i det fremtidige praktiske Liv, hvilke bringe Forvirring ind paa andre Undervisningens Enemærker, her kan der i al Fald kun tænkes paa en Stilling, eftersom Kvindens eneste naturlige Kald er det at være Opdragerinde; hvad enten hun staaer i Familien som Moder eller som Lærerinde eller i hvilket andet Forhold , i større eller ringere Grad medvirker hun til Børnenes Opdragelse. De Kundskaber og Færdigheder, hvormed Pigen ud­ styres , kunne derfor fra et udvortes Synspunkt kun være Midler til Dygtigheden for Opdragelsesforholdet og indvortes til hendes indre Livs Udvikling og Foræd­ ling. Nærmere betragtet er dette ikke to, men e t For- maal. Den sande Aandens, Hjertets og Karakterens Dannelse er saa langt fra at føre hende bort fra Livets Gjerning', at den meget mere gjør hende dygtigere til denne og navnlig til Opdragelsen. Dersom Pigeskolen derfor var sig sin Opgave bevidst, vilde den være gun­ stigere stillet derved , al den kunde fritage sig for alle disse Nyttighedshensyn og arbejde for det, som er al Skoleundervisnings sande Opgave. Men nu træder den særegne Omstændighed imøde , at mange i andre Fag oplyste Opdragere have den Anskuelse, at det i Pige­ børns Undervisning slet ikke kommer an paa Grundig­ heden eller paa den dybere Tilegnelse, de ere tilfredse med Overfladen, det er, ligesom de vedkjendle sig den Sætning : Det er godt nok for dem, uagtet det rettere burde hedde: Ikke Noget er godt nok for dem; der er alene Tale om Resultaterne, mindre eller slet ikke er det om

Vejen at gjøre. Et Bevis herpaa afgiver Sprogunder­ visningen i Pigeskolerne, som i det Hele mere ere vil­ lige Tjenerinder af “Nutidens Fordringer’1 end af Livets sande og berettigede Krav. Medens den saakaldte Real­ undervisning ikke engang paa de sidste Trin vover at lægge an paa Talefærdigheden i de fremmede Sprog, hvor dog Hensynet ligger fristende nær, begyndes der oftest med Brugen af det franske og tydske Sprog med sexaarige Pigebørn. Er da det at tale et fremmed Sprog Tegn paa Dannelse? Ingenlunde. Man kan som be- kjendt tale mange fremmede Tungemaal og dog være meget udannet. Denne Færdighed , som lettest læres mekanisk, ubevidst, hukommelsesmæssig ligesom Moders- maalet, tilegnes ofte endog hurtigst af den saakaldte Udannede, og kun, naar den er en Fdige af en dybere gaaende Tilegnelse af el Sprog, har den noget Værd for den, som har Brug for den, ellers ikke del ringeste. Nu giøres vel den Indrømmelse tillige at lære Pige­ børnene Sproget ved Grammatikken og Stilen, men Selvmodsigelsen heri er indlysende. Enten maalte nem­ lig Talefærdigheden sættes som Maal, da modarbejdes den ved den forstandsmæssige Behandling af Sproget derved, at Spliden mellem Brugen og Tænkningen ind­ bringes, eller den maalte være Resultatet, da ligger den langt udenfor Barndomsundervisningen. I begge Til­ fælde er altsaa Bestræbelsen grundfalsk, en Forsyndelse mod Barnet og en Fornegtetse af al opdragende Under­ visning, hvis sande Ojemed alene kan være ved Sproget at bringe Tankens Udtryk i Sprogets Former og Love lit Bevidsthed og derved at frembringe den Klarhed i forstandig Tænkning og det Udbytte for Aanden i det Hele, som Sproglæren og saavel Modersmaalets som de fremmede Sprogs Litteraturer i rigt Maal tilbyde. Iblandt Sprogene har Mo d e r s ma a l e t en særegen Betydning og ikke mindst i den kvindelige Ungdoms Undervisning, baade fordi det i Barndommen er saa nøje sammenvoxet med Opdragelsen og ved den natio­ nale Litteratur har en særlig Vigtighed for denne, og fordi dette Sprog altid maa være det naturligste og frieste Udtryk for del indre Liv. Men uagtet Moders­ maalet med den nationale Litteratur kan og bør udøve sin rige Indflydelse paa Udviklingen, er det dog ikke tilstrækkeligt til en videre gaaende Sprogkundskab, del ligger for nær til den begrebmæssige Analyse af Sproget,

1

Tanken inaa tvinges ind i fremmede Sprogs nye Ord og uvante Former. Den Aandskræfternes Anstrengelse, som hertil udfordres, giver det vigtigste Bidrag til den sproglige Dannelse. Iblandt de fremmede Sprog tilbyder sig nærmest d e t f r a n s k e , som maa blive Hoved­ sproget især paa de højere Trin, hvortil det anbefaler sig, baade fordi det tilhorer en anden Sprogstamme end ' Modersmaalet, og fordi det ved sin Rigdom og Skjøn- hed i Sprogform og Litteratur tilbyder de stOrste for­ melle Fordele. Naar nu det tyd ske Sprog især paa , de lavere Trin afgiver det hensigtsmæssige Slof til det grammatikalske Element, og naar det e n g e l s k e Sprog med sin skjønne Litteratur kommer til paa de sidste Trin, da ere her rige Midler til ved Sproget at arbejde for den klare forstandige Tænkning, som har Værd for Dannelsen og for Livet. Men endskjønt Sproget er et særdeles vigtigt Stof, er det en Ensidighed at indskrænke Undervisningen til dette Fag, og dog mene mange Forældre og Lærerinder at fyldestgjøre, naar der undervises i “Sprogene og Musikken”. Dersom det er al opdragende Under­ visnings Formaal al fremkalde Dygtigheden hos den Enkelte til at f o r s t aa sig selv og Livet, hvoraf Evnen til rigere og ædlere at nyde del og til kraf­ tigere at b r u g e det naturlig følger, da niaa Aanden befrugtes med el andel Stof, som giver Bidrag til en fyldigere Livsanskuelse. Et saadant tilbyder sig først i H i s t o r i e n , hvor Resultaterne af Kulturens Udvikling i Tidernes Løb foreligge, og hvor de Begivenheder, som have bragt Stat og Kirke til deres nuværende Stand­ punkt , underkastes den forstandige Prøvelse. Foruden den almindelige Indflydelse, som gjør Historien til et uundværligt Led i alle Dannelsens Midler, har dette Fag endnu i den kvindelige Undervisning en særegen Vigtig­ hed. Vel er Kvinden ikke kaldet til umiddelbart at tage Del i Verdenshistorien eller i Kampen for Tidens politiske og kirkelige SpØrgsmaal, men retfærdig maa det dog indrømmes, at hun — Hensynet til hende selv uanseet — ligeoverfor den dannede Mand har Krav paa at kunne forstaa og dømme om Livets vigtigste Interesser, og at hun middelbart har en vel ikke altid anerkjendt, men derfor ikke mindre vigtig Andel i disse Interesser ved Ungdommens Opdragelse, da de Anskuelser og Grundsætninger, som ved den oplyste og forstandige

*

Moder indgives den vordende Slatsborger, oflepaa denne udOve en niedbesten niende Indflydelse for bele Livet. Den historiske Kundskab bliver derfor, hvad enten den betragtes indvortes- eller udvortesfra, et ligesaa vig­ tigt Stof som Sprogkundskaben; men begge disse Fags Indhold er dog Menneskelivet alene; til en fuldstændig Livsanskuelse hbrer endnu som et tredie væsentligt Led den ved Na t u r k u n d s k a b e n vundne Erkjendelse af Naturtingene og Naturlovene, hvorved de lilværende Ting og de i dem virksomme Kræfters Love komme til at gaa op for Bevidstheden og blive Gjenstande for den tænksomme rolige Opfattelse. Den samme Ret og de samme Grunde, som have skaffet Naturkundskaben Ind­ gang paa de andre Undervisningens Enemærker, har dette Fag til Optagelse i den kvindelige Undervisning; thi i del inderste Væsen ere al menneskelig Aands­ dannelses Midler de samme, Omfanget og Meddelelsens Maade alene maa blive forskjellige, i delle Tilfælde ved Ejendommeligheden i den kvindelige Aands Natur og Udviklingsmaade. Det skal derfor her blot fremhæves, at dette Fag afgiver e' fortrinligt Kundskabsstof ogsaa for Kvinden, som med en leveude MedfOlelse for Natur­ livet sædvanlig foreuer en aaben Sands for og Glæde over det SkjOnnes Aabenbarelse i Naturen. Den for-, standige Erkjendelse af Nalurfænomerne maa derfor gjOre et stærkere Indtryk paa hende, som tillige i det daglige Liv kommer i saa nær BerOrelse med Tingene og Naturkræfterne, den vil kunne bringe hende til med Tænksomhed og forædlet Interesse al udfore de huslige Sysler, den vil maaske mere end noget andet Fag kunne hæve hende til en hOjere Betragtning af Livet, til i delte at erl jende det Ideale, del Evige, det Guddomme­ lige , og hertil er det jo , at al Kundskab stræber hen som til sit hojeste Maal. Kundskaberne, som paa mange Maader kunne være nyttige og behagelige, have dog aldeles intet Værd, naar de bæres med som Noget, der ifdenfra er indgivet, og som ikke er gaael over i det indre Væsen og der har haft en vækkende, rensende og be- fruglencTe Indflydelse. De have da kun virkeligt Værd, naar de ikke ere Maalet, men Midlerne til en klarere Selvbevidsthed og Erkjendelse af Livet, af det Evige, som aabenbarer sig i Mennesket, i Hi­ storien, i Naturen. Derfor samle alle Kundskaber sig om R e l i g i o n s k u n d s k a b e n og blive Midler

9

for den r e l i g i ø s e Livsbetragtning. Jo klarere Menne« skeaanden har fattet sit eget Væsen, jo niere den har anskuet Sandhedens, Retfærdighedens og Skjonhedens Ideers Anbenbarelse i de menneskelige Bestræbelser, i Historien, i (N aturen, desto mere levende bliver Erkjendelsen af Gud, desto inderligere Troen og Tilliden og Kjærligheden til Livet, desto rigere og ædlere Glæden overLivet, desto stær­ kere Karakteren til den sædelige Handling. Den Kundskab,* som det er værd at eje, tilegnet paa en saadan Maade, at den kan bære disse Frugter, bliver derfor Middel til den sande Aandsdannelse, til den Udvikling af det Fornuftige og den Forædling af Hjerte og Karakter, som bliver tilbage, om end Kundskaben selv tabes ved dette Livs vexlende Tids­ forhold eller ved dets Ophor, den faaer en evig Betydning for den Enkelte. Iblandt de Undervisningsgjenstande, som denne Dan­ nelsesanstalt tilbyder, er endnu et Fag, som indtager en væsentlig Plads imellem Midlerne, og hvis Vigtighed for Livet i det Hele og den Enkelte i Særdeleshed har givet den nærmeste Tilskyndelse til den for Dannelsesanstalten ^ til Grund liggende Bestræbelse, nemlig O p d r a g e l s e s ­ k u n d s k a b e n . Vel mene endnu Mange, at en saadan Kundskab er overflødig, at Enhver, som selv er opdragen og undervist, derved er færdig til at opdrage og undervise Andre, at denne Kunst alene beroer paa Naturgaver og bedst læres ad Erfaringens Vej. Om det end er sandt, at Dygtighed til at opdrage afhænger af visse naturlige Betingelser, saa maatte dog en end ikke dybtgaaende Eftertanke lede til at indse, at denne Virksomhed, da den har et bestemt Indhold fog ikke bor overlades til Tilfældigheden , maa kræve en Bevidsthed om dens Hjemed og Midler, med hvilken Ingen er født,, og om end Meget beroer paa Er­ faring, praktisk Kjendskab til Børn og Hvelse i at be­ handle dem, kan det dog ikke negtes, at Nytten af Lej­ ligheden til at gjøre Erfaringer er betinget ved Evnen til at bruge dem, og at Erfaringens Vej ikke blot er møj­ sommelig og endeløs, men ogsaa, hvad der er det Mis­ ligste , ingenlunde heldbringende for de Børn , paa hvis Bekostning Erfaringen skal kjøbes. Derfor maa en paa Kjendskab til de menneskelige Kræfter i Barnet hvilende, forud for Udøvelsen erhvervet Indsigt i Opdragelsen ogen forstandig begrundet Erkjendelse af denne Virksomheds Formaal og Grundsætninger ansees for nødvendig, hvor

10

der skal arbejdes med Alvor og Tanke om, hvad' det her gjælder om. Kun den. som kjender den barnlige Natur, forsiaaer at virke paa den, kun den, som kjender de i Barnenaturen selv begrundede Love lor Opdragelsen, for- maaer med nogen Faslhed og med Haab om Frugt for Ungdommen og Tilfredsstillelse for sig selv at opdrage den. Denne Kundskab bliver derfor lige onskelig for den, som af Naturen har Opdragerindens Kald, og for den, som har gjort det til en særegen Livsopgave at opdrage Barn. Paa Grund af dette Skrifts begrændsede Omfang ville de kvindelige F æ r d i g h e d e r ikke her kunne omtales, endskjøndt den Maade, hvorpaa navnlig Musik- og Tegne­ undervisningen ofte drives, stærkt opfordrer til en prø­ vende Undersøgelse. Hvad Tegningen angaaer, maa det være tilstrækkeligt at. henlede Opma*rksomheden paa Frem­ stillingen i det efterfølgende Omrids af Undervisningsplanen, hvis Hensigt baade i dette og i de øvrige Fag er at give en saa tro Skildring, som det i et saadant er muligt, af vort Arbejde, hvoraf det kan blive mere indlysende, hvad P: det er, vi ville, og hvad det er, vi ikke ville. E. Boj s en.

II Dmrtbs af pfanen for Hnberoisningen. A.* Sprogkundskaben*

1 D e t d a n s k e S p r o g . Maalet for Undervisningen er dels den bevidste Opfattelse af Sprogets Love dels Færdighed i den skriftlige Brug af Moders- maalel som del naturlige og frie Udtryk for Tanken. Den ene ugentlige Time anvendes til Gr amma t i k k e n . I det f or st e Halvaar indoves ved Bojesens kortfattede Lærebog Ordklasserne, deres indbyrdes Forhold og Bojning, samtidig hermed Sætnings­ læren. 1 det a n d e t Halvaar repeteres Grammatikken. Lydlæren og Orddannclsesiæren behandles enten efter en udførligere Haand- bog eller ved Foredrag. Den anden Time benyttes væsentlig til St i l en, der maa betragtes som Blomsten af Undervisningen, da Stoffet kan hentes fra det hele Kundskabsforraad, og dets Be­ handling giver en Provesten for Aandsmodenheden i det Hele. Hver anden Uge afgives en i Hjemmet skreven Udarbejdelse af Opgaver, som fremadskridende fra de lettere til de vanskeligere hentes fra Fortællingen, Sammenligningen, Brevstilen, Karakter­ skildringen o. s. v. Den øvrige Tid bruges til Læs e o v e l s e r i forskjellige Arter af Litteraturen saavel af Prosa som af Poesi. Foredragenes Indhold er en almindelig Oversigt over den nationale, navnlig den digteriske Litteraturs mest karakteristiske Frembringelser. Jevnsides med den historiske Fremstilling fore­ læses Brudstykker af Forfatternes mest betegnende Arbejder. Stoffet fordeles paa 3 Halvaar. I det f or s le Halvaar behandles Litteraturen fra den ældste Tid til 1700 itil Tiden umiddelbart for Holberg. Hovedpunkterne blive her sproghistoriske Mindesmærker: Edda, S a g a e r n e , Kæmp e v i s e r n e ) , i det a nd e t Halvaar Afsnittet fra 1700—1800 ( Hol ber g, Eval d, Vessel , Bagge- sen o. s. v.), og i det t r e d i c Halvaar vort Aarhundredes Litte­ ratur ( Øh l e n s c h l æg e r og hans Samtid). t I I I . D e t f r a n s k e S p r o g . Den franske Sprogundervisning tilstræber den bevidste Til­ egnelse og det aandsdannende Udbytte af Sproget ved Litteratur, Grammatik og Stil. Ved Læsningen af Brudstykker af franske Forfattere efter Prof. Borrings,,Album littéraire“ lægges der Vægt paa den rene og tydelige Udtale og den korrekte Oversættelse til Modersmaalet, som viser, at ethvert Ord og enhver 'l'alemaades Betydning er opfattet. Der gjores opmærksom paa Lighederne og Ulighederne imellem Fransken og Modersmaalet, paa Ordenes indbyrdes Slægtskab, deres Afledning, ogsaa tildels paa deres Overgang fra fremmede Sprog, paa Synonymer og Homonymer. Grammatikken gjennemgaaes efterBorrings „grammaire franfaise.“ Til mundtlig og skriftlig Stil bruges Borrings „Stileøvelser,“ saa- ledes at det i dem tidligere forladte Standpunkt sædvanlig op­ tages som Udgangspunkt for de skriftlige Øvelsers Fortsættelse. IV . D e t t y d s k e S p r o g . I d e t f a r s t e Halvaar bliver Formlæren nøjagtig gjennem- gaaet efter Rungs „det tydske Sprogs Bøjningsformer.“ Den ene

I I . lien d a n s k e l i t t e r a t u r h i s t

12 ugentlige Time anvendes til mundtlig Oversættelse og1Analyse af Jflrs* og Rungs „deutsches Le$ebuch,“ den anden til mundtlig Oversættelse fra Dansk til Jydsk, hvortil er benyttet Bohrs Lære­ bog i den gamle Historie I det a n d e t Halvaar indøves Syntaxen efter Rungs „det Vigtigste af det tydske Sprogs Syntax.1 Begge Timerne anvendes fremdeles til Oversættelse fra Tydsk til Dansk og fra Dansk til Tydsk; ved Analysen medtages nu baade Form­ lære og Syntax. Ugentlig i begge Halvaar leveres en Stil, hvortil benyttes Lorenzens „tydske Stileøvelser,1 eller af de Damer, som staa paa et lavere Trin, Rungs „methodisk ordnede Materialier.1 I særskilte Timer indledes Bekjendtskab med den tydske Litte­ ratur ved Læsning af et Værk af en af de betydeligste Forfattere, navnlig af S c h i 11e r ’eller Go e t h e. V . D e t e n g e l s k e S p r o g . Da Udtalen i det engelske Sprog frembyder større Vanskelig­ heder end i noget af de andre, og da den tidligere Vejledning i denne Henseende sædvanlig lader meget tilbage at rette og at udfolde, forudsættes ikke nogen særlig Kundskab i dette Fag. Til de første Øvelser benyttes Anckers „parleur og progressive Øvelser1 baade til Oversættelse fra Engelsk til Dansk og omvendt. Som Læsebog for Begynderne i Sproget er hidtil brugt Repps „english stories,“ til Grammatikken Mariboes „Formla;re.“ De videre komne Damer læse et Skrift a f M a r r y a t , D i c k e n s , W. I r v i n g eller Andre og følge Anckers „progressive Øvelser.1* Æt. H is to r ie . Ved Undervisningen benyttes Bohrs „Lærebog i den g aml e , M i d d e l a l d e r e n s og den n y e r e H i s t o r i e , 1 som gjen- nemgaaes i tre Halvaar. Sædvanlig standses der ved K o r s ­ t o g e n e og ved 1660. Efter en Forberedelse til hver Time paa et Pensum udvikles under Examinationen de Punkter nøjere, hvori Opfattelsen viser sig urigtig eller uklar. Der forbindes dermed en stadig Henvisning til og Beskrivelse af Skuepladsen for Begi­ venhederne, og større Afsnit, om muligt betragtede fra et andet Standpunkt og i en anden Orden end den, der er given i Lære­ bogen, inddrages under Examinationen, for at der kan vindes en Oversigt over det Hele. Udvidelsen af StotTet indskrænker sig til enkelte Træk, som ere karakteristiske til at oplyse en Personlig­ hed eller en Tidsalder, i hvis Opfattelse der har vist sig Uklarhed. C . Na turkundskaben . I . N a t u r læ r e . Indholdet af det e n e Afsnit af Naturlæren er L u f t e n s og V a n d e t s k e m i s k e E g e n s k a b e r og den Rolle, som disse Stoffer spille i Naturens Husholdning. Efter et Overblik over Legemernes almindelige Egenskaber bliver Begrebet Grund­ stof klaret, og der vises, under hvilke Betingelser Grundstofferne forene sig til de almindeligst forekommende Stoffer. Derpaa henledes Opma;rksomheden paa den atmosfæriske L u f t , dens Udstrækning, Tryk, Varmeforhold, Elektricitet, Fugtighedsforhold (Taage, Skyer, Dug, Regn, Sne, Hagl o. s. v,), Strømninger m. v. Endelig udvikles dens Virksomhed ved Forbrænding, Forvitring m. m. og dens Vexelvirkning med de leyende Væsner (Aande- drættet).

1.1

Dernæst bliver V a n d e t s Sammensætning: vist; dels fysiske Egenskaber og den kemiske Forskjel mellem fersk og salt, haardt og blødt Vand forklares; hertil knyttes Betragtninger over Kilder, Brønde, Floder, Søer, Havet o. s. v., og endelig paavises den Rolle, som Vandet iøvrigt spiller i den uorganiske Natur og i det organiske Rige. — I et a n d e t Halvaar gjennemgaaes Grundtræk­ kene af L æ r e n om Va r in e, E l e k t r i c i t e t og M a g n e ­ t i s m e med særligt Hensyn til de Fænomener, der almindeligst forekomme i Hverdagslivet. Der forklares, hvorledes alle Legemer udvides ved V a r m e n , hvorledes af den Legemernes Tætheds- og Sammenhængsforhold afhænge, og hvilke Fænomener der led­ sage Overgangen fra den ene Tæthedsform til den anden. Pro­ cesser som Smeltning, Kogning, Destillation, Sublimation, Krystal­ lisation og deres Anvendelse vises, ligeledes Anvendelsen af Dampene, især som bevægende Kraft, fremdeles ved hvilke Midler Varmen frembringes, hvorledes den forplanter sig dels ved Straalning dels »ved Ledning, og hvorledes Varmeslraalerne enten kunne tilbagekastes eller indsuges eller gaa gjennem Legemer, endelig Midlerne til at maale dels Spændingen dels Mængden. Af M a g n e t i s m e n skildres især de almindelige magnetiske Fænomener, Jordens Magnetisme, Frembringelsen af Magnetismen og Lovene for den magnetiske Tiltrækning og Frastødning. Af Læren om E l e k t r i c i t e t e n gjennemgaaes især dens Frembringelse ved Legemers Gnidning (Elektrisermaskine, Elek­ trofor o. s. v.), og indbyrdes Berøring af ulige Legemer ■Galva- nisme). Dens Anvendelse i forskjellige tekniske Øjemed paavises, især dens Forhold til Magnetismen (elektromagnetisk Telegraf o. s. v.). Foredragene oplyses stadig ved Fremvisninger og Forsøg. I I . N a t u r h i s t o r i e * I P l a n t e l æ r e n , som gjennemgaaes i Sommerhalvaaret, gives en anskuelig Fremstilling af Plantelivets Trin fra Spiringen til Blomstringen. Det fremtidige Kjendskab til Systemet forberedes ved den udførlige Fremstilling af nogle af de mest karakteristiske Plantefamilier. Foredragene oplyses ved Planter fra den bota­ niske Have. Af Dy r l æ r e n udvikles i det e n e Vinterhalvaar de vigligste dyriske Livsytringer (Ernæring, Aandedræt, Kredsløb, Muskel- og Nerve-Virksomhed, Sandsen tilligemed Pattedyrenes Naturhistorie; i det a n d e t Vinterhalvaar fortsættes Dyrlæren med Fuglene, Krybdyrene og nogle af de mest fremtrædende Former af de hvirvelløse Dyr. Tilegnelsen af det Gjennemgaaedc sikres ved stadig Examination. Prosch’s „Lærebog i Naturhistorien for Elcmentarklasser" benyttes som Hjælpemiddel til Bevarelsen af det Lærte. * I I I . G e o g r a f i . Efter en kort Fremstilling af Jordens Forhold til Himmellege­ merne, anskueliggjort ved et dertil tjenligt Apparat,et Tellurium), gives Vejledning i den naturlige Jordbeskrivelse. I det e n e Halvaar gjennemgaaes H a v e t og L a n d e t i deres indbyrdes Forhold, K l i m a e t og V e g e t a t i o n e n , i det a n d e t Evr o- pas, og i det t r e d i e A s i e n s , A f r i k a s og A v s t r a l i e n s fysiske Forhold. Som Hjælpemidler benyttes Riinestad.s „Lærebog i den fysiske Geografi," Schouvs „Evropa“ (med Atlas) og Olsens Atlas. Den geografiske Kundskab om Planterne frembjælpes om Sommeren ved Planter fra den botaniske Have.

14

JD. Opdragelses- og Undervisnings Kundskaben . I . O p d r a g e l s e s læ r e . Som et Grundlag for den forstandig begrundede Erkjendelse af Op­ dragelsens Øjemed og Midler gives en Fremstilling af det menneske­ lige Livs og navnlig af Sjælelivets Ytringer. Efteral de vigtigste Momenter i Begrebet Opdragelse foreløbig ere fastsatte, og et hi­ storisk Bekjendtskab er gjort med de vigtigste ensidige Syns- maader af Opdragelsen i Fortid og Nutid, bliver det hele sædelig-religiøse Forhold imellem Opdragerinden og Barnet frem­ stillet; Lydighedsforholdel og dets Begrundelse, Flidens og Op­ mærksomhedens Natur og Midler udvikles. Dernæst betragtes Opdragelsen fra Følelsens Side som den, der fremvirkcr den in­ derlige Tilegnelse af Livets Indhold ved at vække og nære Glæ­ den over det Sande, det Gode og det Skjønne. Endelig betragtes Opdragelsen som Undervisning. En Udvikling gives af Undervis­ ningens særegne Formaal, almengyldige Love, Stof og Midler. En Læreplan for Pigebørns Undervisning udkastes med Anvendelsen af det tidligere Erkjendte paa hvert enkelt Fag. Jevnsides med Foredragene klares Opfattelsen af deres Indhold ved Samtaler, og hver anden Uge besvares skriftlig en fra Opdragelseskundskaben hentet Opgave, som sædvanlig paa en naturlig Maade fremgaaer af Foredragenes Indhold. Flere almenfattelige Skrifter om Opdra­ gelse og Undervisning tilbydes til Benyttelse i Hjemmet. II. XUementarkiirsHg. I det e n e Halvaar gaaer Bestræbelsen ud paa at forsyne den vordende Opdragerinde med det Kundskabsstof, som er nødven­ digt for de smaa Børns første' forstandsøvende Undervisning. De vigtigste Naturfrembringelser og deres almindeligste Anvendelse i Industri, Kunst og Husholdning gjenncmgaaes. I det a n d e t gives en Fremstilling af, hvorledes Barnets Evner bør udvikles paa en naturlig og forstandig Maade. En praktisk Vejledning med­ deles ved Undervisningen i Forberedelsesklassen i Døtreskolen, st. 1791, til kvilken Skolens Bestyrelse velvillig har aabnct Damerne Adgangen. Hvad d e k v i n d e l i g e H a a u d a r b e j d e r paa dette og de følgende Trin angaaer, da tilbyder sig for Damerne en gun­ stig Lejlighed til at gjore sig bekjendte med dette vigtige Fags fortrinlige Udførelse, da Skolens Forstanderinde beredvillig imøde­ kommer de Damer, som ønske at benytte Lejligheden til at over­ l æ r e Undervisningstimerne i dette Fag. Undervisningen gaaer ud fra den Betragtning, at den dybere Begrundelse af Troeslæren forudsætter et videnskabeligt Grund­ lag, som Opdragerinden ifølge Sagens Natur ikke kan have, og at det er hendes hele personlige Forhold til Barnet i religiøs og sædelig Henseende, ved hvilket hun nærmest og bedst formaaer at vække og nære det religiøse Liv i Barnet. Da imidlertid den historiske kundskab om Religionen danner Grundlaget for den religiøse Erkjendelse, og da Stoflet her ligger indenfor den vor­ dende Lærerindes Omraade, maa der gives hende Lejlighed dels

I I I . li e n b i b e l s k e H i s t o r i e .

til at opfriske den tidligere tilegnede bibelhistoriske Kundskab dels til at ordne Stoffet under Hoved-Synspunkter. Derfor gjen- nemgaaes i detene Halvaar den j ødi s ke Historie, i det andet J e s u L i v , i det tredie A p o s t l e r n e s Gjerninger og det Vig­ tigste af K i r k e n s Historie. SomLærebog bruges Herslebs større Bibelhistorie tilligemed et Kaart over Palestina. ■ I T . R e g n i n g . Øjemedet er dels en methodisk Vejledning til Børns Under­ visning dels en mere bevidst Opfattelse af Tallet og Færdighed i dets Brug end den, der sædvanlig tidligere eropnaaet. Det godt- gjøres, hvorledes de almindelige Love for Undervisning linde de­ res Anvendelse ogsaa paa Regningen, naar denne ikke skal be- slaa i en mekanisk sløvende Behandling af Sifferet, men tilsigte den bevidste Tilegnelse af Tallet, hvorved Tænkningen skærpes og Færdigheden i Brugen forøges. Der begyndes med den aller­ første Undervisning, hvori Talforestillingerne vækkes ved Anskuel­ sen af Gjenstande, før Taltegnene træde til. De fire Species ind­ øves med Tal, som ligge indenfor en bestemt, trinvis sig udvidende Tal-Bække. I det andet Øalvaar øves især Brøkregningen. T . S k r i v n i n g . En praktisk Anvisning til en forstandig Fremgangsmaadc i Børns Skriveundervisning, og Tilegnelsen af saa megen Færdighed i Udførelsen af Skrifttegnene, at Lærerinden idetmindste ikke i den første Undervisning skal være henvist til Brugen af trykte Forskrifter, er Vejledningens Maal. Først indøves de smaa Skrift­ tegn af det engelske Alfabet fra de mest enkelte Træk til de mere sammensatte, dernæst de større" Bogstaver, og endelig Sammenskrift. Der lægges Vægt pda den frie naturlige Holdning og Brug af Materialiernc som Betingelser fol* Renhed ogSkjønhed i Formerne.- Tegning . 1. G e, o m e t r i s k T e g n i n g . Da de elementære geome­ triske Begreber ere nødvendige for Opfattelsen af Perspektiven, og da den geometriske Tegning, den naturlige Forskole for Per­ spektivtegningen, baade afgiver et fortrinligt Middel til Forstands­ udvikling og til Dannelse af Sandsen for Orden og Formskjønhed og bidrager til Oplysning om mange fysiske og geografiske For­ hold, meddeles Vejledning i dette Fag. Der følges væsentlig deitffc Vej, som Professor Hetsch har anvist i sine „Grundtræk af Tegne­ kunsten*4 (fra den rette Linie til Ellipsen), og der foranlediges Kjendskab til den nævnte Forfatters fortjenstlige Bestræbelse for at gjøre Tegningen til et virkeligt Dannelsesmiddel for Ungdom­ men og navnlig til de i „nogle Ord om Tegnekunsten og den allerførste Undervisning i samme" givne Vink til en naturlig aandsvækkende Fremgangsmaade i de smaa Børns Tegning. 2. F r i h a a n d s t e gn i n g. I det fø r s te Halvaar tegnes efter fritstaaende simple Gjenstande (de almindelige Tegne-Træ- modeller, senere Kar), som fVemstilles i Omrids med størst mulige Rigtighed; i det a n d e t fortsættes der med Tegning efter Kar og andre fritstaaende Gjenstande af simple og rene Former i

16

*

Forbindelse med nogen Øvelse i Udskygning; i det I r e d i ’e fortsættes Øvelserne med Udskygning saa vidt, at en hvilkensom- helsl livløs Gjcnstand, som ikke er altfor sammensat, med taaie- lig Nøjagtighed paa egen Haand kan tegnes. 3. P e r s p e k t i v t e g n i n g . Efter Professor Hetschs „Vej­ ledning til Perspektivens Studium og Anvendelse4 gjennemgaaes i fø rste Halvaar Linieperspektivens første Grundsætninger, Front- og Accidentalperspektiv; i a n d e t fortsættes med Cirkellinien i Perspektiv og dens Anvendelse; i t r e d i e foretages Øvelser i at fremstille det Lærte i mere sammensatte Billeder; tillige .gives et Udtog af Skygge- og Spejlperspektiv. Af U n d e r v i s n i n g e n s 15 F a g ere de 8, nemlig Dansk Litteraturhistorie, Verdenshistorie, Bibelhistorie, Naturhistoire, Na­ turlære, Geografi, Skrivning og Tegning, beregnede paa 3 Halvaar for fuldstændig at gjennemgaaes, de 7, nemlig Dansk, Fransk, Tydsk, Engelsk, Opdragelseslære, Elementarkursus og Regning, paa 2 Halvaar. Af 24$ T i m e s u g e n t l i g U n d e r v i s n i n g hver Ef­ termiddag fra Kl. 3—7 have Dansk Litteraturhistorie, Naturlære, Geografi, Elementarkursus, Bibelhistorie, Regning og Skrivning hver 1 Time, Dansk, Fransk, Tydsk, Engelsk, Historie, Naturhistorie, hver 2 Timer, Tegning 2;, og Opdragelseslære 3 Timer H o n o r a r e t for Kursus, som erlægges i hver Maaneds Be­ gyndelse, beregnes efter Timernes Antal uden Hensyn til Fagene saaledes: for Kursus med 1 Time ugentlig erlægges 1 Rd. maa- nedlig, med 2 T. 2 Rd., med 3 T. 2 Rd, 4 Mk., med 4 T. 3 Rd. 2 Mk., med 5 T. 4 Rd., med 6 T. 4 Rd. 4 Mk., med 7 T. 5 Rd. 2 Mk., med 8 T. 0 Rd., med 9 T. 6 Rd. 3 Mk., med 10 T. 7 Rd., med 11 T. 7 Rd. 3 Mk., med 12 T. 8 Rd., med 13 T. 8 Rd. 3 Mk., med 14 T. 9 Rd., med 15 T. 9 Rd. 3 Mk., med 16 T. indtil 24$ T. 10 Rd. Tegningens 2J Time regnes for 2 Timer. For saadanne unge Piger, hvis økonomiske Forhold gjøre en Moderation i Honoraret ønskelig, ere 6 P l a d s e r bestemte, til hvilke Adgangskortet til de sædvanlige Kursus i et halvt Aar (alle med Undtagelse af Engelsk og Tegning) betales med 30 Rd. Be­ nyttelse af Undervisningen i mindst 2 Halvaar er en Forpligtelse ved disse Pladser. For de Damer, som fra N o r g e eller fra de d a n s k e P r o ­ v i n d s e r ønske at besøge Dannelses-Anstalten, bemærkes, at ^Bestyrelsen tilbyder sin Bistand til Opnaaelsen af et passende Op- *noldsied ved at henvise til flere den bekjendle aglværdige Fa­ milier, som ere beredvillige til at modtage dem i deres Huse. Nye Rækker af Kursus begynde den 5te Maj og den 5te Novbr. d. A. Anmældelse om Deltagelse i e n k e l t e eller a l l e Kursus, hvilken er bindende for et halvt Aar, enten fra 1ste Maj til 1ste Novbr., eller fra 1ste Novbr. til 1ste Maj, modtages af Bestyrer­ inden, som er tilstede i Døtreskolen st. 1791. V i n g a a r d - s t r æ d e 133, fra Kl. 9—2 , og af Bestyreren, boende paa R o s e n g a a r d e n 116

V?'