545390930

12 ugentlige Time anvendes til mundtlig Oversættelse og1Analyse af Jflrs* og Rungs „deutsches Le$ebuch,“ den anden til mundtlig Oversættelse fra Dansk til Jydsk, hvortil er benyttet Bohrs Lære­ bog i den gamle Historie I det a n d e t Halvaar indøves Syntaxen efter Rungs „det Vigtigste af det tydske Sprogs Syntax.1 Begge Timerne anvendes fremdeles til Oversættelse fra Tydsk til Dansk og fra Dansk til Tydsk; ved Analysen medtages nu baade Form­ lære og Syntax. Ugentlig i begge Halvaar leveres en Stil, hvortil benyttes Lorenzens „tydske Stileøvelser,1 eller af de Damer, som staa paa et lavere Trin, Rungs „methodisk ordnede Materialier.1 I særskilte Timer indledes Bekjendtskab med den tydske Litte­ ratur ved Læsning af et Værk af en af de betydeligste Forfattere, navnlig af S c h i 11e r ’eller Go e t h e. V . D e t e n g e l s k e S p r o g . Da Udtalen i det engelske Sprog frembyder større Vanskelig­ heder end i noget af de andre, og da den tidligere Vejledning i denne Henseende sædvanlig lader meget tilbage at rette og at udfolde, forudsættes ikke nogen særlig Kundskab i dette Fag. Til de første Øvelser benyttes Anckers „parleur og progressive Øvelser1 baade til Oversættelse fra Engelsk til Dansk og omvendt. Som Læsebog for Begynderne i Sproget er hidtil brugt Repps „english stories,“ til Grammatikken Mariboes „Formla;re.“ De videre komne Damer læse et Skrift a f M a r r y a t , D i c k e n s , W. I r v i n g eller Andre og følge Anckers „progressive Øvelser.1* Æt. H is to r ie . Ved Undervisningen benyttes Bohrs „Lærebog i den g aml e , M i d d e l a l d e r e n s og den n y e r e H i s t o r i e , 1 som gjen- nemgaaes i tre Halvaar. Sædvanlig standses der ved K o r s ­ t o g e n e og ved 1660. Efter en Forberedelse til hver Time paa et Pensum udvikles under Examinationen de Punkter nøjere, hvori Opfattelsen viser sig urigtig eller uklar. Der forbindes dermed en stadig Henvisning til og Beskrivelse af Skuepladsen for Begi­ venhederne, og større Afsnit, om muligt betragtede fra et andet Standpunkt og i en anden Orden end den, der er given i Lære­ bogen, inddrages under Examinationen, for at der kan vindes en Oversigt over det Hele. Udvidelsen af StotTet indskrænker sig til enkelte Træk, som ere karakteristiske til at oplyse en Personlig­ hed eller en Tidsalder, i hvis Opfattelse der har vist sig Uklarhed. C . Na turkundskaben . I . N a t u r læ r e . Indholdet af det e n e Afsnit af Naturlæren er L u f t e n s og V a n d e t s k e m i s k e E g e n s k a b e r og den Rolle, som disse Stoffer spille i Naturens Husholdning. Efter et Overblik over Legemernes almindelige Egenskaber bliver Begrebet Grund­ stof klaret, og der vises, under hvilke Betingelser Grundstofferne forene sig til de almindeligst forekommende Stoffer. Derpaa henledes Opma;rksomheden paa den atmosfæriske L u f t , dens Udstrækning, Tryk, Varmeforhold, Elektricitet, Fugtighedsforhold (Taage, Skyer, Dug, Regn, Sne, Hagl o. s. v,), Strømninger m. v. Endelig udvikles dens Virksomhed ved Forbrænding, Forvitring m. m. og dens Vexelvirkning med de leyende Væsner (Aande- drættet).