545390930

Vejen at gjøre. Et Bevis herpaa afgiver Sprogunder­ visningen i Pigeskolerne, som i det Hele mere ere vil­ lige Tjenerinder af “Nutidens Fordringer’1 end af Livets sande og berettigede Krav. Medens den saakaldte Real­ undervisning ikke engang paa de sidste Trin vover at lægge an paa Talefærdigheden i de fremmede Sprog, hvor dog Hensynet ligger fristende nær, begyndes der oftest med Brugen af det franske og tydske Sprog med sexaarige Pigebørn. Er da det at tale et fremmed Sprog Tegn paa Dannelse? Ingenlunde. Man kan som be- kjendt tale mange fremmede Tungemaal og dog være meget udannet. Denne Færdighed , som lettest læres mekanisk, ubevidst, hukommelsesmæssig ligesom Moders- maalet, tilegnes ofte endog hurtigst af den saakaldte Udannede, og kun, naar den er en Fdige af en dybere gaaende Tilegnelse af el Sprog, har den noget Værd for den, som har Brug for den, ellers ikke del ringeste. Nu giøres vel den Indrømmelse tillige at lære Pige­ børnene Sproget ved Grammatikken og Stilen, men Selvmodsigelsen heri er indlysende. Enten maalte nem­ lig Talefærdigheden sættes som Maal, da modarbejdes den ved den forstandsmæssige Behandling af Sproget derved, at Spliden mellem Brugen og Tænkningen ind­ bringes, eller den maalte være Resultatet, da ligger den langt udenfor Barndomsundervisningen. I begge Til­ fælde er altsaa Bestræbelsen grundfalsk, en Forsyndelse mod Barnet og en Fornegtetse af al opdragende Under­ visning, hvis sande Ojemed alene kan være ved Sproget at bringe Tankens Udtryk i Sprogets Former og Love lit Bevidsthed og derved at frembringe den Klarhed i forstandig Tænkning og det Udbytte for Aanden i det Hele, som Sproglæren og saavel Modersmaalets som de fremmede Sprogs Litteraturer i rigt Maal tilbyde. Iblandt Sprogene har Mo d e r s ma a l e t en særegen Betydning og ikke mindst i den kvindelige Ungdoms Undervisning, baade fordi det i Barndommen er saa nøje sammenvoxet med Opdragelsen og ved den natio­ nale Litteratur har en særlig Vigtighed for denne, og fordi dette Sprog altid maa være det naturligste og frieste Udtryk for del indre Liv. Men uagtet Moders­ maalet med den nationale Litteratur kan og bør udøve sin rige Indflydelse paa Udviklingen, er det dog ikke tilstrækkeligt til en videre gaaende Sprogkundskab, del ligger for nær til den begrebmæssige Analyse af Sproget,