292669933

H A N D E L S S T A N D E N S G YM N A S T IK F O R E N IN G GENNEM 50 A A R

FESTSKRIFT HANDELSSTA NDENS GyMNASTIKFORENING5 50AARS1OBIL7EOP1 •28. APR IL 1930-

U D G I V E T AF H A N D E L S S T A N D E N S G Y M N A S T I K F O R E N I N G

NÆRVÆRENDE FESTSKRIFT ER UDARBEJDET AF ET UDVALG BESTAAENDE AF D ’HRR: VIGO ANDERSEN, EINAR BLEM, AXE L W. LIND OG KNUD JØRGENSEN

BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S KØBENHAVN

F O R O R D

en paa de efterfølgende Blade meddelte Beretning maa først og fremmest betragtes som et almindeligt historisk Overblik over de Begivenheder, hvortil Handelsstandens Gymnastikforenings Navn har været knyttet gennem de forløbne 50 Aar, og en Omtale af de Personer, som har

spillet en særlig Rolle i Foreningens Tilværelse; men Beretningen skulde dernæst ogsaa være et Vidnesbyrd om den Indsats, som Foreningen har gjort i dansk Gymnastikliv i samme Tidsrum. Under Udarbejdelsen af dette Festskrift har Udvalget maattet rette Henvendelse til adskillige om Udlaan af gamle — for H. G. betydningsfulde — Arkivsager, som desværre gennem mange Aar var spredt paa forskellige Hænder, og vi skylder Hr. Ingeniør Niels Clausen en særlig Tak for hans Arbejde med at samle og ordne disse gamle Sager og derved grundlægge H. G.s Arkiv. Disse gamle Papirer har været Udvalget til stor Nytte under Udarbej­ delsen af Festskriftet. Vi benytter herved Lejligheden til at rette en hjertelig Tak til de Venner og Velyndere, der har hjulpet os dels ved Tilvejebrin­ gelse af Materiale til Skriftet og dels ved økonomisk Støtte har sat os i Stand til at udsende nærværende Festskrift til Minde om Handelsstandens Gymnastikforenings 50 Aars Jubilæum. Udvalget.

T I L B A G E B L I K AF FORENINGENS ÆRESMEDLEM FIIV. BORGMESTER H. C. V. MØLLER

HANDELSSTANDENS GYMNASTIKFORENINGS 50 AARS JUBILÆUM •

ed denne Lejlighed maa et kort Tilbageblik paa Gym- nastikens Udvikling i det sidste halve Aarhundrede være tilladt. Det var i sidste Halvdel af Halvfjerserne og i Begyndelsen af Firserne, at Gymnastikinteressen her i Hovedstaden vaagnede op af sin langvarige Torne­

rosesøvn. Datidens Ungdom følte Savnet af legemlig Træning og slog til Lyd for Dannelsen af frivillige Gymnastikforeninger, ihvorvel det dengang havde sine store Vanskeligheder at finde de til Øvel­ serne egnede Lokaliteter, medens man blandt Hærens Underof­ ficerer, uddannede paa Hærens Gymnastikskole, fandt fortrinlige Lærerkræfter i Gymnastik og Vaabenbrug. Denne samfundsnyttige Ungdomsbevægelse var saa stærk og sikker paa sin gode Sags Vækst, at der ikke gik lang Tid, før den søgte og fandt Støtte hos en Række fremragende københavnske Borgere og betydende Mænd, sommed deres praktiske Indsigt stod de unge bi med Raad og Daad. Og hvor glædeligt er det ikke nu at se, hvorledes de Frø, der den­ gang saaedes, i Løbet af det halve Aarhundrede siden da har spiret og baaret Frugt ved den stadige Dannelse af de talrige frivillige Gymnastikforeninger i Danmark. Som en af de allerførste Gymnastikforeninger stiftedes i Slut­ ningen af April Maaned 1880 »Handelsstandens Gymnastikfor-

ening«, som straks med fuld Energi og de bedste Lærerkræfter kastede sig over Opgaven, inden for Handelsstandens unge Mænd at udvikle Færdighed i Gymnastik og Vaabenbrug (Stokkeslag), og den fandt snart et tilfredsstillende Husly og den fornødne Støtte fra oven. Foreningen voksede og trivedes storartet, forsømte ingen Lejlighed til med sine vel trænede Gymnaster at tage en Konkur­ rencekamp op med de andre københavnske Gymnastikforeninger og var altid rede til Planlæggelse af og Deltagelse i de danske Gym­ nastikforeningers Fællesopvisninger og Konkurrencer saavel inden for Landets Grænser som i Udlandet, hvortil Kravet i stigende Grad øgedes, efterhaanden som Forstaaelsen af Betydningen af den legemlige Opdragelse og Udvikling tog Fart baade herhjemme og derude. . Altid har »Handelsstandens Gymnastikforening« holdt Sam­ arbejdets Fane højt, og det er derfor intet Under, at det var i denne Forening, at Tanken om en Sammenslutning af de frivillige danske Gymnastikforeninger i det den 16. Juli 1899 dannede »Dansk Gymnastik Forbund« fandt sit Udspring i en Periode, hvor i Slutningen af det forrige Aarhundrede Bølgerne herhjemme gik højt i Kampen mellem den saakaldte »svenske« og »danske« Gym­ nastik, og den Gavn, som denne Institution siden da har ydet vor hjemlige Gymnastik baade indadtil og udadtil, kan vel berettige til i Anledning af Foreningens Femtiaars Fødselsdag blandt alle de udmærkede Mænd, som i Aarenes Løb har staaet i Spidsen for Foreningens Ledelse, at nævne Navnet paa dens Formand i Aarene 1895— 1902, daværende Bogholder Holger Hessel , som i Begyn­ delsen af 1899 slog til Lyd for et energisk, maalbevidst Fællesforsvar for den i de danske frivillige Gymnastikforeninger udviklede Gym­ nastik med dennes Redskabsøvelser og Smidighedsøvelser i Forbin-

8

delse med de delvis paa den svenske Gymnastik oparbejdede for­ beredende Øvelser. Paa de mangfoldige, interessante Begivenheder inden for For­ eningens rige Liv og Virksomhed skal jeg ikke komme ind, derom vil sikkert andre, mere kyndige udtale sig; men jeg ved, at siden da har »Handelsstandens Gymnastikforening« under en kyndig og dygtig Styrelse fremdeles taget levende Del i alt, hvad der kunde tjene til den danske Gymnastiks Fremme, og jeg beder den gamle, hæderkronede Forening om paa Jubilæumsdagen at modtage ogsaa min Hyldest og Tak for det, gennem de forløbne Aar, udførte og stadig voksende samfundsnyttige Arbejde, som Foreningen har taget paa sine stærke Skuldre, og mine bedste Ønsker om ved­ varende Fremgang. H. C. V. Moller . F Ø R O G N U AF FORENINGENS ÆRESMEDLEM, FHV. KONTORCHEF A. H. RASCH N aar man har overværet en Opvisning som Gymnastikkonkur­ rencen i Idrætshuset d. 19la 1930 mellem H. G. og Athen og tænker tilbage paa Gymnastikopvisningerne for et halvt Aar- hundrede siden, kan en Sammenligning næppe drages. En saa him­ melvid Forskel er der paa Præstationerne. I de gamle Dage, da man endnu ikke kendte noget til »Seniorer« og »Juniorer«, var en særlig Dygtighed i een eller et Par Discipliner tilstrækkeligt til at sikre et Medlem Plads paa Præsentationsholdet. I de Fag, man ikke magtede, undlod man simpelthen at deltage, hvorimod f. Eks.

9

2

en flink Mand i Barren viste 3—4 Øvelser. Jeg mindes fra 1889, da et sammensat Hold fra K. G., Ak. Skf. og H. G. trænede til Deltagelse i Sportsfesten, der var knyttet til Verdensudstillingen i Paris, at et enkelt Medlem — fremragende dygtig som Højde­ springer og Voltigør — kun med den største Vanskelighed tillærte sig at udføre en Reckøvelse af allerletteste Art. Mere og mere kom man imidlertid ind paa den rigtige Vej, der stillede all round- Kravet til enhver af Deltagerne i en Gymnastikkonkurrence og derved skabte de ensartede Hold og den mere rationelle Legems- udvikling. løvrigt er det værd at notere, at Opvisningsprogram­ merne er nøjagtig de samme med den samme Rækkefølge for Øvel­ serne, som de altid har været. Kun med Hensyn til Øvelsernes Vanskelighed og Udførelse er der sket mægtige Fremskridt, og samtidig har man heldigvis forladt en Tendens, der en Tid bragte Gymnastiken i Berøring med det akrobatmæssige. Hvad vilde man nu mene om følgende Reckøvelse: Op at staa paa Reckstangen i oprejst Stilling og baglæns Saltomortale som Afspring, endog gen­ taget 3 Gange umiddelbart efter hinanden. Udviklingen til det bedre gælder ikke blot den rent gymna­ stiske Side. Jeg tænker her først og fremmest paa Gymnastiklokaler og Renlighed. Ved min Entré i H. G. havde vi kun Gymnastik­ salen i den senere nedlagte Kommuneskole i Suhmsgade at raade over. Salen var mildest talt ikke renholdt og Støvet fra Madrasser o. a. stod os om Ørerne. Vaskevand var der ingen Adgang til, og vi forlod Øvelserne i en alt andet end proper Tilstand, men syntes endda, at vi havde haft Glæde og Udbytte af Øvelserne. Senere fik vi tillige Lokale i Skolen paa Gasværksvej. Det var noget bedre, men langtfra godt i Retning af Renlighed. Heller ikke her var der Adgang til Vand. En Tid benyttedes ogsaa den store Sal i Gymna-

10

stikskolens Stueetage, et ret uhyggeligt Lokale, oplyst ved Petro­ leumslamper. Saa var det, H. G. havde det vidunderlige Held, at For­

De Brockske Handelsskoler, Set. Annæ Plads.

eningen hk Adgang til at benytte de prægtige Lokaler i De Brockske Handelsskoler paa St. Annæplads straks fra Skolebygningens Ind­ vielse. En god, ren Gymnastiksal, et rummeligt Omklædnings-

værelse, Vaskekummer og Styrtebadsapparater med varmt og koldt Vand kunde vi nu stille til Medlemmernes Raadighed. De gamle Lokaler blev naturligvis straks forladte. Det blev en dyr, men lønnende Overgang, der har sat sit Præg paa Foreningens hele Liv og Udvikling. Der har fra gammel Tid hersket en god Aand blandt Med­ lemmerne i H. G., hvor mange Venskaber mellem de unge Men­ nesker er stiftet for Livstid. Selskabelige Sammenkomster og Baller var ikke sjældne, og jeg véd, at dette har fortsat sig ned gennem Aarene og blomstrer den Dag i Dag paa den smukkeste Maade. Naar jeg nu tænker tilbage paa det forløbne halve Aarhun- drede, er det med en taknemmelig Glæde over, at jeg i sin Tid fik Lejlighed til at yde et Bidrag til den stærke og stolte Stilling indenfor Idrætslivet, som H. G. nu indtager. A. H. Rasch.

M I N D E R N E S K R A N S

D er er slet ingen Tvivl om, at mangt et Minde bliver draget frem, naar flere af H. G.s gamle Venner kommer sammen — Minder om lyse og lykkelige Dage, og maaske ogsaa mørke Dage i Foreningens Historie — og vi føler os overbevist om, at netop de gamle Minder vil vælde frem i Overflod, naar vor Forening kalder til Fest paa Jubilæumsdagen. Saadanne Minder, der diskuteres mundtligt, kommer og gaar med Festaftenen; thi i vor rastløse Tid har vi ikke Stunder til alt

12

for længe at dvæle ved Ting eller Tildragelser, der ikke er knyt­ tede til vor daglige Gerning. Vi har ment det rigtigt i dette Fest­ skrift at give Plads for Udtalelser fra Mænd, som vi ved kan hen­ regnes til vore sande Venner og som kan tale med om de glade og minderige Dage, de har tilbragt i vor Forening. Vi giver Ordet til vor tidligere Formand Hr. Fabrikant Einar Hermann: Jeg har været saa letsindig at love et Par Ord om »gamle Minder« fra H. G. Havde jeg blot aldrig gjort det, for det hele er jo Minder og heldigvis alt i alt kun gode Minder; dog skal jeg nok forsøge at fatte mig i Korthed. Paa den d id, da jeg færdedes i H. G. som aktiv Gymnast, var vi kun henved ioo Medlemmer, og det siger sig selv, at vi kendte hinanden ud og ind. Vi blev Kammerater i dette Ords bedste Be­ tydning — med et Frisprog, som ikke kan tænkes nu. Naar vi Seniorer om Aftenen trænede til en eller anden Konkurrence og kom til sidste Øvelse — Hest paa langs med 5 Sadelpuder og Hat — var den Tid, da der skulde holdes op, forlængst overskreden. Hvem husker saa ikke, naar vor gamle Ven, Andersen, stille og roligt kom ind i Salen og sagde: »Mine Herrer, Klokken er snart halv tolv«. Naar han saa fik det obligate Hurra og et Par Cigarer, gik der et stort Smil hen over hans gamle, venlige Ansigt — en, to, tre, Apparaterne paa Plads — en kold Styrt — det varme Vand og Sæben havde de brugt, som i Forvejen var lusket af i Rædsel for at komme til at slæbe Redskaber paa Plads. Var det ikke »sidst paa Maaneden«, var vi gerne nede i »Kælderen« til en Romtoddy til 25 Øre — herlig Drik til Prisen den Gang. Som Regel sang »Sorte Ras«, eller »Marius« fortalte en af sine Historier. Vi forsøgte

ogsaa en Gang med et større Bal; men det kom vi nu ikke saa heldigt fra; thi kun Bestyrelsen og et Par enkelte andre havde tegnet sig, saa vi var forberedte paa et dundrende Underskud, der vilde gøre Kassereren rasende. Endelig paatog »Lange Peter« sig det ikke videre behagelige Hverv Aftenen før det paatænkte Bals Af­ holdelse at underrette Værten om, at vi ikke kom. Den Modtagelse, han fik, var lige ved at tage Pippet fra ham — og det skulde der ellers meget til — , men foreløbig var vi kurerede for at invitere til Bal; vi var jo kun »Mænner« den Gang. Et Par Gange om Aaret samledes vi under beskedne Former til Torske-, Pølse- eller Gaasegilde; altid herskede der den bedste Stemning, og der slut­ tedes Venskaber, der gælder den Dag i Dag. Da vi var saa faa og kom saa godt ud af det indbyrdes, var det naturligt, at vi aandede og levede i H. G. og kun stræbte efter at blive Nr. i paa det gymnastiske Omraade; men de daværende Foreninger »Akademisk Skytteforening«, »Københavns Gymnastik­ forening« og »Hermes« var jo meget større end vor, saa det kneb med at holde Stillingen. Den Gang skulde vi nemlig bruge 15 Mand paa Holdet, og altid manglede vi et Par første Klasses Folk. Stor var Jubelen, da det endelig atter lykkedes os at sejre i en Konkur­ rence, som varede fra KJ. fU til 12. Begge Holdene, sombagefter samledes i det nu nedlagte »Prins Vilhelms Palæ« var imidlertid saa trætte, at vi ikke havde megen Glæde af den Fest. Jeg tror, at det var Spændingen, der var Skyld deri. Det bedste Træk om vor Kærlighed til H. G. var vel nok den Gang vi blev »sagt op« og vor Sal skulde laves om til Kontor og Lager. Der stod vi uden Tag over Hovedet. Alle Steder, hvor vi henvendte os, var der optaget; da tror jeg nok, vi et Øjeblik hang med Hovedet, men unge som vi var, varede det ikke længe.

Bestyrelsen samledes i »van Zandt« — gibber det ikke i Jer gamle Drenge, naar I hører det Navn? — ; dér blev vi enige om at se at faa skaffet 1.000 Kroner til Veje som Garantisum. Det var mange Penge for unge Mennesker den Gang; men vi havde det Haab, at kunde vi fremskaffe Pengene, saa var der Chance for, at vi kunde bevare vort Lokale som hidtil. Vi ind­ kaldte saa til Møde, forklarede Sagen som den var, og hurtigere end jeg her har skrevet det, var Pengene tegnet og alt indbetalt til rette Tid. Efter et dundrende Hurra for H. G. skiltes vi glade og fortrøstningsfulde med Hensyn til Fremtiden. Et enestaaende Kammeratskab og Kærlighed til vor Forening havde frelst os over et, som det syntes uoverstigeligt Bjerg. Jeg skylder at til­ føje, at da vi — inden den satte Frist var udløben — kom med Pengene, blev vi modtaget med stor Imødekommenhed, vort Sam­ menhold rørte de høje Herrer. Det havde været en forfærdelig T id ; men glade var vi, da vi hjemme hos mig skrev Kontrakten under. Morsomt og glædeligt er det for os gamle at se den Masse Damer og Herrer, som nu møder, enten H. G. kalder til Fest eller bedre paa de store Aftener, naar H. G. skal i Ilden. Saa kan man rigtigt studere, med hvilken Iver H. G.s Chancer drøftes baade mellem de nye og ikke mindst mellem alle de gamle al alle Aar- gan ge , som tropper op en saadan Aften. S aa m øder H . G .s V en n e r op, og de m øder b aad e med K o n e r og Børn, og der er en Spørgen og Snakken, husker Du det og det, og hvad mener Du om Chancen i Aften? Er de allesammen paa Holdet, ingen Invalider etc.? Med Øjnene paa Stilke, svedige Hænder og Pande, følges hver Øvelse. Vejret trækkes lettere, naar de »fritstaaende« og Højde- l 5

springene er færdige — de to Ting var nemlig altid i gamle Dage vore Smertensbørn. Er der noget mere rædselsfuldt end en Fejl i de »fritstaaende«, eller naar Stangen under Højdespring rasler ned med et Brag, der høres som Kanonslag? Da jeg i gamle Dage selv var med, kunde vi omtrent forud beregne, hvornaar Stangen raslede. Naar de to Øvelser først er klaret godt, frygter vi i Reglen ikke for Resten. Hvem husker ikke i Fjor, da hele Holdet i alle Kon­ kurrencer klarede Pynten? Det var herlige Aftener, og vi var glade og duperede. Ja, lykkelig den Forening, som formaar at samle disse forskel­ lige Aargange i fælles Interesse for den samme gode Sag. Det vid­ ner om, at Foreningen stadig er lige livskraftig og stadig har den Reserve at tage af, som er nødvendig for at vor Forening kan blive ved med at holde den samme gode Standard, som den nu snart har holdt i 50 Aar, og at den forstaar at vælge de Medlemmer til Bestyrelse, der vil paatage sig det store, og ikke altid lige paa­ skønnede, Arbejde at lede en saa stor Forening, som H. G. nu er. Med disse Ord vil jeg slutte, takke for alle de gode Minder, Foreningen har skænket mig gennem de mange Aar, og jeg ønsker H. G. en rigtig lys og lykkelig Fremtid. Tak. Einar Hermann. O M M IN E N T R É I H. G . O G H. G . ’S G ENN EM BRUD D a jeg efter aftjent Værnepligt i 1896 kom til Hovedstaden og dér skulde finde en Sportsforening, hvor jeg kunde til­ bringe min Fritid med Fegemsøvelser, var det næsten ganske na- 16

turligt, at min Vej gik mod Set. Annæ Plads, hvor H.G. havde til Huse i De Brockske Handelsskoler. For det første havde der alle­ rede i en Aarrække bestaaet et ret intimt Samarbejde mellem Odense Gymnastikforening og Handelsstandens Gymnastikforening, og for det andet var allerede paa dette Tidspunkt flere af mine gamle Kammerater fra O. G. nu Medlemmer af H.G., og to af dem, Aage Ishøy og Anthon Nielsen , havde endda Plads paa Senior­ holdet. Det var dog noget af en Tilfældighed, der gjorde, at jeg blev H.G.er. — Forholdet var nemlig det, at den Nimbus, der den Gang stod om Københavns Gymnastikforenings Lærer, Hr. Møll- gaard , havde gjort et saa stærkt Indtryk paa mig, at jeg ligefrem instinktivt droges imod ham, fordi jeg ikke alene gerne vilde gøre Gymnastik og fægte, men tillige var besat af en brændende Iver efter at lære noget — at blive rigtig dygtig. Jeg mødte da ogsaa en Aften op i Københavns Gymnastik­ forenings Øvelseslokale i Sølvgades Kaserne — i Gymnastikskolens Øvelseslokaler paa første Sal — hvor jeg traf Møllgaard i en meget snæver Kreds af Seniorgymnaster, der i Smaagrupper øvede sig i forskellige Redskaber. Med Ærefrygt nærmede jeg mig Læreren og fremsatte Ønsket om at blive Medlem af Foreningen. Med en vis Arrogance lod Møllgaard mig forstaa, at jeg var dumpet ind paa Seniorholdet, saa dér kunde jeg i det mindste ikke blive optaget, og da der ikke var nogen af Bestyrelsen til Stede, maatte jeg hellere se derned »en anden Aften«. Jeg gik meget skuffet bort, men besluttede mig dog til at komme igen »en anden Aften« — en Aften som imidlertid aldrig kom, thi den følgende Dag modtog jeg til min Overraskelse Brev fra H.G., et Brev, som jeg ikke uden Skælven brød. Brevets Indhold var omtrent følgende:

Hr. Assistent Marius Lefévre!

»Da Handelsstandens Gymnastikforening gennem et Par af Dem aflagte Besøg i Foreningens Øvelseslokaler allerede er blevet bekendt med Deres store gymnastiske Evner, er jeg af Bestyrelsen bemyndiget til at opfordre Dem til at vise Foreningen den Ære at være dens Gæst i to Maaneder paa Seniorholdet, idet vi er over­ beviste om, at De — skønt ikke Handelsmand — i Løbet af den Tid vil føle Dem saadan hjemme, at vi kan gøre Regning paa Dem som varigt Medlem, idet Bestyrelsen ikke mener at kunne forsvare ikke at knytte Dem til Handelsstandens Gymnastikforening. P. S. Vi imødeser Deres gunstige Svar og undlader ikke at hilse Dem fra Deres gamle Klubkammerater Aage Ishøy og An- thon Nielsen, der jo begge allerede indtager en smuk Plads paa vort Seniorhold.« Havde jeg staaet vaklende før over for Valget: K. G. eller H. G., var jeg nu sikker i min Sag. Den Kulde, som jeg mente at have mødt hos Møllgaard, stod i en saa skærende Modsætning til den Venlighed, der straalede ud af Th. Nielsens Brev, at jeg alle­ rede samme Aften, jeg havde modtaget hans Brev — endskønt jeg havde Billet til det kgl. Theater — ufortøvet og med Hjertet hop­ pende i mit Bryst af Glæde og Stolthed ilede (ikke bilede) mod De Brockske Handelsskoler, hvor jeg blev modtaget med aabne Arme. Den Aften blev en af de smukkeste, som jeg har oplevet i 18 Paa Bestyrelsens Vegne Th. Nielsen , p. t. Kasserer.

H.G., og den sluttede med et improviseret herligt Sold, der for mig blev Indvielsen til en Række af Aar, hvor fælles Glæde og Sportsfolelse var Nerven i et smukt, kammeratligt Samvær saavel

Aa. Ishøj.

Ax. Ulriksen.

V. Jensen.

EmilSchou.

Aug. Jensen.

Alb. Høhne.

J. Jensen.

Olsen.

Høyer,

M. Lefévre.

Olsen.

Lærer. KONKURRENCEHOLDET 1897.

i som udenfor Gymnastiksalen — herlige Blade i Mindernes Krans fra den fagre Ungdomstid. Holger Iiessel var paa den Tid Formand for H.G., medens Vilfred Jensen , der som bekendt senere afløste Hessel, med sit djærve Væsen og redelige Sindelag, var en betydelig Kraft i det

daglige Arbejde, idealistisk sindet, som han var. Vilfred Jensen hk stor Indflydelse paa mig som vistnok paa flere af de andre unge, og naar jeg i Taknemmelighed mindes ham, tager jeg mig altid i at tænke paa, at fandtes der mange af Vilfreds Støbning i dansk Idræt, vilde den være vel forvaret. Den følgende Vinter stod i Træningens Tegn. H.G. havde ud- fordret Københavns Gymnastikforening til en Konkurrence hen paa Foraaret, og den tilkastede Handske var blevet taget op. Den i i . April 1897 mødtes K .G . og H.G. i Cirkus til den store Dyst, hvor H.G. vandt, og ved hvilken Lejlighed K .G . for første Gang stod overfor et Nederlag. At Sejren blev opfattet som epokegørende kan ses deraf, at H.G. kort Tid efter indbød Kon­ kurrenceholdet til et »Takkegilde«, Fællesspisning og Sold (Me- dailler bæres, hed det i Indbydelsen) i Myginds Selskabslokaler, ved hvilken Lejlighed hver af Deltagerne i Konkurrencen fik over­ rakt en Sølvmedaille, paa hvilken der kun stod: »SEJREN« — og naturligvis Datoen for den store Begivenhed. At der indenfor Be­ styrelsens Kreds til at begynde med var Stemning for, at hele Holdet skulde dekoreres med Guldmedaille, understreger, hvilken Betydning man i Gymnastikkredse tillagde Sejren. Forøvrigt saa det en Overgang slet ikke saa lovende ud. Fem Uger før Kampen styrtede jeg ned fra en »twist« og forslog Ryggen saa alvorligt, at der maatte to Ugers Sengeleje og flere Ugers Mas­ sage til for at bringe mig paa Benene igen, hvilket skete ved vor gamle og trofaste Ven, Dr. Clod, Hansens Hjælp, men uden Træ­ ning stillede jeg selve Konkurrencedagen i Cirkus. — At dette var et farligt Eksperiment, er givet, og jeg fik da ogsaa et alvorligt Tilbagefald, men min Deltagelse var paa Grund af følgende Kala- miteter, der ramte Holdet, nødvendig: Aftenen for Generalprøven 20

faldt Axel Rasmussen , »Sorte Ras« under Bagspringene og bræk­ kede sit ene Ben, og Dagen før Konkurrencen døde Holger Hessels Moder, og han var da selvsagt ogsaa afskaaret fra at kunne del­ tage. Man vil begribe, at Bestyrelsen og vi var ved at fortvivle; men Vanskelighederne blev denne Gang, som saa mangen Gang før og senere, ordnet af Clod Hansen. Generalprøven havde jeg overværet fra Balkonen, som Til­ skuer, og kendte altsaa Aftenens triste Tildragelse; men jeg havde derimod ikke hørt noget om Hessels Moders Død, før Giod Hansen fortalte mig derom, da jeg om Lørdagen indfandt mig paa hans Klinik til min daglige Massagebehandling, som han personlig fore­ tog. Jeg blev orienteret om den foreliggende Situation paa følgende for Clod Hansen karakteristiske Maade: — God Dag min kære, unge Ven! — Jeg har en behagelig Overraskelse til Dem! — Til mig? — Ja, netop til Dem! — De skal faa Lov at deltage i Morgen i Konkurrencen mod K. G. — Er det muligt, raabte jeg glædestraalende, men det er jo ikke længere siden end i Gaar, at Doktoren sagde: Det kan der ikke være Tale om, da jeg spurgte, om jeg ikke kunde faa Lov at træde ind nu, da »Sorte Ras« var kommet galt af Sted. — Ja, det er rigtigt nok, men ser De, min kære, siden da er der sket noget meget alvorligt for Holdet — Hessels Moder er død, og han kan ikke deltage. — Og saa? spurgte jeg forventningsfuld. — Ja, under saadanne Forhold maa Foreningen rykke ud med, hvad den har af »Skyts«, og — ja, kort og godt: Hessel har ringet til mig i Dag og spurgt, om det ikke under nogen Omstæn- 21

digheder kunde lade sig gøre, at Lefévre kom paa Holdet, thi saa- dan og saadan ligger Landet, og De har jo ikke noget imod at deltage — vel? — Nej, jeg vil hellere end gerne, hvis Doktoren mener, det kan gaa an. — Naturligvis har Dejo bedst af at holde Dem i Ro, min unge Ven, men hvad Pokker skal vi gøre? — Og De er jo ung og stærk og er jo i Grunden i vældig hn Form, eller rettere, De var det, da De faldt ned. Og om det kan gaa an? — som jeg sagde før: De har jo bedst af at holde Dem i Ro, men hvad Pokker------ jeg skal nok »lappe Dem sammen bag efter«, thi det bliver simpelthen nødvendigt oven paa en saadan Tørn. Og saa blev det ved Aftalen, jeg mødte i Cirkus og deltog og blev naturligvis »radbrækket«, hvilket kun var at vente efter fem Ugers Pavse. Men Clod Hansen holdt sit Ord, han »lappede mig sammen«, selv om det tog nogen Tid for at fuldføre »Repara­ tionen«. Forresten var denne Aften i Cirkus en meget bevæget Aften, ikke mindst for mig. Øvelserne foregik i Manegen paa et udlagt Bræddegulv, og vi havde da Publikum paa alle Sider af os. Det store Rum med de tætpakkede Tilskuermasser gjorde et overvæl­ dende Indtryk paa mig; det var første Gang, jeg var ude for en saadan Oplevelse. Jeg var hverken nervøs eller bange, men efter- haanden blev jeg baade træt og fortumlet. Naar vi var ude af Manegen, mens Konkurrenterne arbejdede, blev vi omringet af en Mængde unge H. G.ere, der opmuntrede os, sagde Vittigheder og gav os Slikkerier og Cigaretter. Reckøvelser var ikke med i Propositionerne. Holdene var blevet enige om at udelade dette Redskab, som de fleste alligevel

ikke beherskede videre godt. Publikum skulde jo imidlertid gerne have Lejlighed til at se dette forholdsvis nye Redskab bragt i An­ vendelse, og derfor skulde Øvelser »derudi« demonstreres, og det blev overdraget Aug. Jensen, Aage Ishøy og mig samt de to Poly­ teknikere, Kristensen og Ree, som velvilligst assisterede, at fore­ tage denne Del af Underholdningen. Reckøvelserne gjorde stor Lykke; men allermest Lykke gjorde dog nogle »forberedende Øvel­ ser«, som jeg i min Naivitet og UreHekterthed foretog mig. Jeg skulde til den ene Øvelse lave frie Knæomsving, men bemærkede, da jeg skulde starte, at et stort Stykke Chokolade, der var proppet mig i Lommen af en ædel Giver, generede mig. Jeg stak resolut Haanden i Lommen — vi var den Gang ikke saa fornemt udhalede som nutildags — og trak det generende Stykke Chocolade frem, bed en Humpel af og kylede Resten ned til mine Kammerater; det vil sige, jeg troede at gøre det, men Chocoladen havnede i Skødet paa en ung Dame — fik jeg at vide bagefter — og Publikum klappede, uden at det gik op for mig, hvorfor det gjorde det. Det næste »Nummer«, jeg lavede, var at hænge mig over Stangen i Vinkel — vi arbejdede den Gang i Træstang — for at tørre begge mine Hænder af paa Buksebagen, fordi jeg havde faaet for meget Harpiks i Haandfladerne, før jeg startede mine Kæmpesving. — I Guder, hvor Publikum klappede og lo af denne »Aftørring«, der jo heller ikke var nogen videre gymnastisk Gestus, thi jeg var alt for optaget af min Opgave til at ænse nogetsomhelst andet. Det komiske i Situationen gik først op for mig, da vi under Fest­ aftenen for Sejren diskuterede, hvilke Øvelser, der havde gjort størst Lykke, og Hessel skar gennem alle Meningsforskellighederne ved at udbryde: »Det er hævet over al Tvivl, at Lefévres lille »for-

23

beredende Øvelse« før hans Kæmpesving var den Detaille, der gjorde mest Lykke.« Selve Konkurrencedagen sluttede med en festlig Sammenkomst af begge Holdene i Søpavillonen, hvorunder der blev holdt en Mængde Taler, bl. a. af K. G.s Lærer, Møllgaard, der ikke lagde Skjul paa sin Fortrydelse over, at han ikke havde »snuppet mig« hin Aften, da jeg var dumpet ind paa K. G.s Seniorhold. Det var højlys Dag, da de sidste af os brød op for at afslutte Dagen med en Tur langs Ladegaardsaaens stinkende Løb, men der var Foraar i og omkring os denne Aprilmorgen. Jeg vil slutte denne maaske for udførlige Omtale af »den store Begivenhed« i H. G.s Historie med at udtale min Anerkendelse af den Aand — den rette Sportsaand — vore Modstandere K. G. ved denne Lejlighed lagde for Dagen, en Aand, der karakteriserer den gamle ansete Forening den Dag i Dag, ved ikke at opponere mod, at H. G. — grundet paa de ovenfor omtalte Uheld — kun mødte med et Ti-Mands Hold, medens den selv stillede med etTolv-Mands Hold, og uden videre gik ind paa den deraf flydende Forholdstals- Beregning, hvilket jo kun kunde være i H. G.s Favør. Dette er værd at erindre i Tider, hvor »forurettede« Foreninger himler op og protesterer ved enhver Lejlighed, blot for at hyppe deres egne Kartofler. Marius Lefevre.

Hr. Redaktør!

I Anledning af Foreningens 50 Aars Jubilæum vil jeg gerne give et lille Bidrag til Festskriftet. I Aaret 1906 blev jeg Medlem af H. G. og er endnu stadig aktivt Medlem af Foreningen. Mit første Indtryk af Foreningen var, at Livsglæde og Sundhed holdt til Huse. Det varede heller ikke længe, førend jeg traadte ind i Besty­ relsen, først som Kasserer og dernæst som Næstformand; det var nogle dejlige Aar som Næstformand; man var i Foreningen saa at sige hver Aften. Det der interesserede mig mest var Konkurrence­ holdene og Ungdomsholdene; det gjaldt jo om at vække de Unge og dygtiggøre dem saaledes, at de med Tiden kunde naa op paa Konkurrenceholdene, og jeg har den Glæde den Dag i Dag at se 5 af de daværende Unge paa vort iste Hold. Personlig har jeg været paa Vexellerer Møllers Hold i mange Aar, hvor jeg er den ældste baade i Anciennitet og Alder; jeg kom­ mer hver Mandag og Torsdag Aften i Saisonen og faar en ordentlig Omgang Gymnastik under Hr. Kjærbys Ledelse. Han har været min Lærer i 24 Aar, og jeg haaber endnu i mange Aar at være rask nok til at drive denne Sport, som giver Velvære og Sundhed. Til Slut vil jeg ønske, at H. G. stadig maa gaa fremad til Glæde og Sundhed for den kommende Generation. Med H. G. Hilsen J . A. Overgaard.

25

F O R B IN D E L S E N M E L L EM H A N D E L S S T A N D E N S G Y M N A S T IK F O R E N IN G O G O S L O T U R N - F O R E N IN G ( 1913 — 1927 ) VED OVERRETSSAKFØRER TORLEIF TORKILDSEN, FORMANN I OSLO TURNFORENING O slo Turnforenings første forbindelse med dansk gymnastikk skriver sig allerede fra 1898, da foreningen deltok ved den internasjonale turnfest i Kjøbenhavn saavel med en dame- som herretropp. Foreningen høstet megen lærdom av denne tur, som jo ikke ligger lenger tilbake i tiden enn at mange av de eldre med­ lemmer, som deltok, endnu har den preget tydelig i erindringen. Bekjendtskapet med dansk gymnastikk fristet sterkt til fortsat dyr­ kelse og da en flerhet av medlemmer fra vor forening og danske gymnaster møttes ved De Olympiske leke i Stockholm 1912, kom en fortsat forbindelse naturlig paa tale. Den ivrigste talsmann fra dansk side var Grosserer Halvor Birch, og det faldt derfor og paa grunn av den posisjon, hans forening »Handelsstandens Gymnastik­ forening«, Kjøbenhavn, hadde innen dansk gymnastikk, naturlig, at det blev denne forening, vi fikk den giede at komme i forbin­ delse med. Forfatteren av nærværende beretning er vel den eneste, baade fra dansk og norsk side, som har været saa heldig at ha været med paa alle de avholdte 5 konkurrancer, nemlig de 4 første som aktiv deltager og den sisste som Oslo Turnforenings leder. Jeg har derfor saa meget at takke Handelsstandens Gymnastikforening for, at det er mig en speciel kjær plikt at efterkomme den ærefulle anmodning at skrive en liten beretning i »H. G.«s festskrift ang. forbindelsen mellem de 2 foreninger, sett med norske øine. 26

Det var den 2. Oktober 1912, vi mottok den kjærkomne inn- bydelse fra »H. G.« om en konkurrance, som skulde finne sted i Kjøbenhavn i februar maaned nest følgende aar. Grosserer Birch hadde været en tur i Oslo, hvorved man var kommet til et reelt grunnlag for en konkurrance. — Man kan muligens reise det spørsmaal, om konkurrancer er den heldigste form for en for­ bindelse mellem 2 foreninger fra 2 forskjellige land, hvor diver­ gerende opfatninger selvfølgelig gjør sig gjeldende. Jeg tror dog, det kan sies til de 2 foreningers ros, at begge i utpreget grad har bestrebt sig for at møte i god forstaaelse, baade med hensyn til øveisenes opsetning og bedømmelsen av utførelsen. Naar dette er tilfelle, maa man vel kunne si, at konkurrancer med sit spennings- moment og intense fortrening er at foretrekke for opvisning. .— Oslo Turnforenings leder ved den første konkurrance var den daværende formann Dekorasjonsmaler Oscar W. Bye, vor instruk­ tør Kaptein, nu Major Johannes Dahl, vor dommer Konsul Emil Petersen og overdommer Kaptein, nu Oberstløitnant Johan Sverre. Dommer fra »H. G.«s side var Karantænelege Clod-Hansen, som pussig nokk ogsaa var en av dommerne ved vor forenings besøk i Kjøbenhavn i 1898. Allerede paa nedturen fikk vi en liten forsmak paa, hvad der ventet os, idet Helsingør Gymnastik- og Roforening var møtt op paa Helsingør st., hvor man hadde arrangsjert en tilstelning og ønsket vore turnere velkommen paa dansk grunn. Jeg har forøvrig endnu i frisk erindring hele det straalende ophold i Kjøbenhavn. Vi blev paa stasjonen møtt av »H. G.«s daværende formann Gros­ serer Th. Nielsen samt Grosserer Birch og Karantænelæge Clod- Hansen, hvorefter vi blev overlatt til vore private værters omsorg. Og hvilken omsorg! Vi har alle at fremføre vor ærbødige takk for

27

4*

den enestaaende gjestfrihet og velvilje som blev vist likeoverfor de norske turnere. Konkurrancen holdtes i Odd Fellowpalæets store sal, som var fuldt besat av et meget representativt publikum. Under de respek­ tive landes flag marsjerte begge tropper inn og møttes straks av et

Kampen mellem Kristiania Turnforening og H. G. 18/1 1913 K. T. 16 Points H. G. 152/3 Points.

hjertelig bifald, som tiltok, eftersom konkurrancen skred frem. Efter at dommerkollegiet hadde trukket sig tilbake, fremviste utenfor konkurrance »H. G.« smidighetsøvelser og vor forening trampoline- sprang. Dette var øiensynlig noe, som faldt i publikums smak. Den danske presse taler om en »fjellhøi« hest og om trampolinen som en »kastemaskin«. Smidighetsøvelsene vakte den største interesse blant vore turnere, hvorav flere saa slike øvelser for første gang. 28

Øveisenes store gymnastiske verdi var man ganske klar over, og det var allerede den gang full enighet om, at de burde komme til an­ vendelse hos os. Imidlertid var dommerne ferdig med sine over- veielser, og presidenten i Dansk Idrettsforbund, O.R.Sakfører Na- thansen kunde meddele det forventningsfulle publikum, at Oslo Turnforening hadde seiret med 16 points, mens »H. G.« hadde op- naadd 15V3. Det varsikkerlig skrankeøvelsene (Barreøvelserne), som hadde gitt os dette lille forsprang. Vort besøk i 1913 hadde gjort et saadant inntrykk paa de ledende innen Oslo Turnforening, at man besluttet at innby til et gjenbesøk i Oslo allerede næste aar, dette tilstrods for, at vor for­ ening om sommeren skulde ha arrangementet av det nasjonale stevne i Norge. Resultatet av korrespondancen blev, at man skulde betrakte konkurrancen som en revanchekamp og anlegge pro­ grammet overensstemmende med forrige aars konkurrance. Som dommere hadde Kaptein Holger Nielsen og Kaptein Sverre lovet at fungere, likesom »H. G.« til overdommer hadde utset presidenten i Dansk Idrettsforbund herr O.R.Sakfører Na- thansen. Fredag den 6. februar ankom vore danske gjester, og det var med hjertelig giede vi gjensaa vore kjære venner med formannen hr. Grosserer Nielsen, instruktør Kjærby og Grosserer Birch i spissen. Konkurrancen var fastsat til lørdag 7. februar kl. 8 aften i Turnhallen. Foruten en rekke innbudne, hvorav bl. a. saaes for­ svarsministeren, komm. general, den danske minister Krag, byens ordfører og borgermester, hadde et meget representativt publikum denne aften funnet veien til Turnhallen, som paa det nærmeste var fyldt. H. M. Kongen hadde ogsaa vist »H. G.« og Oslo Turn­ forening den ære at være tilstede.

29

Om selve konkurrancen fremhever Norsk Idrettsblad bl. a. den presisjon, holdning og gymnastikkrenhet, som var over de danske turneres linjegymnastikk. Videre fremheves de harmoniske, tildels kraftig byggede kropper. Frisprangene over taug var mønster­ gyldige, mens man paa bøilehest viste meget store øvelser. Bladet

Traberg.

Lemche.

H. Birch. J. Olsen.

R. Johnsen.

C. Hansen.

Aa. Jørgensen.

J. Fohmann.

Lehmann.

Lærer: Kjærby.

N. Philipsen.

Ch. Jensen.

P. Moller. KONKURRENCEHOLDET VED REVANCHEKAMPEN MELLEM KR ISTIAN IA TURNFOREN ING OG IL G. DEN 7/2 1914.

fremhever at man i ringer kun utførte øvelser uten fart, men med utfoldelse av stor kraft og teknik og saa heri en forklaring paa, hvorfra enkelte av turnerne hadde sin utpregede armmuskulatur. Paa skranken var øveisene litet opfindsomme og utførelsen tildels

3°

e

usikker. Paa svingstang hadde omtrent alle mann kjempesleng for riktig at ha noe at fare med. Enkelte utførte øveisene møn­ stergyldige, mens andre dog ikke maktet denne øvelse, i hvert fali ikke den dag. Vedr. sprangene prises den gode krops og benføring. Samme blad fremhever, at den norske trop hadde for liten reisning og manglet den friskhet, som preget den danske trop. Det fremheves dog, at den norske trop i teknisk henseende laa en god del over sine motstandere. Mens øveisene utenfor konkurrance paagikk, sammentraadte dommerne for at avgjøre præmierekken, og efter at begge tropper hadde marsjert ut under publikums varmeste applaus, begyndte man saa smaat at diskutere utfaldet mann og mann imellem. Spenningen steg, da overdommeren blev tilkaldt, og kulminerte, da troppene igjen stillet op i salen for at høre resultatet. Hr. O.R.Sakfører Nathansen uttalte, at det hadde været van­ skelig at naa til et resultat, dels paa grunn av systemenes forskjel- lighet, dels paa grunn av begge troppers jevnhet. Dommerne var dog kommet til et resultat av 8,38 points for Oslo Turnforening og 8,33 for »H. G.«, altsaa et meget jevnt resultat. Den paafølgende søndag var viet et besøk til Frognersæteren (Holmenkollen), hvorefter man kl. 6 eftm. samledes til middag i Oslo Handelstands lokaler. Allerede mandag morgen maatte flere av de danske turnere reise, mens hovedstyrken reiste om eftermiddagen og fulgtes paa stasjonen av bestyrelsen og en begeistret skare av venner og ven­ inder. Den 3dje konkurrance blev avholdt i Kjøbenhavn 7. decbr.

31

1916. Innbydelsene blev utsenclt 28. juli og blev mottat med den største giede som en ny spore til fortsat treningsarbeide. Vor for­ enings leder var den daværende formann Oscar W. Bye, med bistann av foreningens sekretær Einar S. Ween. Overdommer var presidenten i Norges Idrettsforbund Skoleinspektør Kobberstad

Kristiania Turnforenings Hold 7/12 1916.

og dommer fra norsk side Kaptein Johannes Dahl; den danske dommer var Kaptein Holger Nielsen. Instruktør for den norske trop var Kaptein A. Thue og for den danske trop i likhet med forrige gang, Stabssersjant Kjærby, nu Korpsofficiant. Mottagelsen i Kjøbenhavn var ikke mindre hjertelig enn for­ rige gang, og festprogrammet tjente den bekjendte danske gjest- frihet til stor ære.

32

Det lykkedes »H. G.« denne gang at faa full revanche for sine 2 tidligere nederlag, og ingen ønsket dem dette mere enn de norske turnere, som fullt ut visste at vurdere sine danske venners gode

H. G.s Hold den 7. December 1916.

turning. Berlingske Tidende skriver om denne konkurrance, at det var den besste gymnastikkkonkurrance, man endnu hadde set i Kjøbenhavn, og da herr Kobberstad forkyndte resultatet var neppe noen uenig med ham, men som herr havnedirektør Møller uttalte, da han overrakte kommunens sølvbolle: »H. G.« har seiret i kam­ pen mellem 2 jevnbyrdige hold.« Konkurrancen holdtes i den store konsertsal i Odd Fellowpalæet i overvær bl. a. av H. M. Kongen.

33

5

Salen var forøvrig fyldt til sisste plass av et galaklædt og overmaade interessert publikum. Umiddelbart efter konkurrancen samledes man i Odd Fellow- palæets seiskapsværelser til en souper, hvor der baade fra dansk og norsk side blev vekslet en rekke taler som uttrykk for den be­ tydning dette sportslige samarbeide mellem de 2 foreninger hadde. Jeg har endnu i min besiddelse 2 av S-v forfattede sanger, som jeg gjerne vilde ta med, men som plassen desværre forhindrer. Den neste konkurrance blev holdt efter et annet program, som var overensstemmende med det, som var vedtat for landskamper mellem Danmark og Norge. Den fandt sted 20. februar 1921 med »H. G.«s formann Grosserer Wiedemann som leder, Skoleinspektør Kobberstad som overdommer, kapteinene Møllgaard og Nielsen som danske dommere og Kaptein D. Thue og Løitnant Sverre Grøner som norske dommere. Den danske trops instruktør var herr P. V. Ernst og den norske trops Løitnant A. Thue. Vor forening hadde denne gang valgt Holmenkoluken til kon­ kurrancen, sikkert til giede baade for de danske turnere og de svenske damer, som samtidig var innbudt til at gi opvisning. Dom­ merlisten ved denne konkurrance saa saaledes ut:

Norge Danmark 102.000 97.OOO 50 .18 5 49.084 4 9 . n o 49-556 50 .876 50.208 50-875 49.209 50 .792 48-333 51.208 48 .9 16

Linj egymnastikk Ringer . . . . Høidesprang . Hest paa tvers Skranke . . . Hest paa langs. Svingstang . .

34

Dette gir en samlet pointssum (vanskelighetskarakter ibereg­ net) paa 405.046 for den norske og 392.306 for den danske trop. »H. G.«s trop hadde ved denne anledning mange nye rekrutter, som sikkerlig i almindelighet turnet brilliant, men for hvem ner­ vøsiteten ved en konkurrance gjorde sig merkbart gjeldende. Det var saaledes mange særdeles gode tilløp men ogsaa endel klikker som utvilsomt maa føres paa nervøsitetens konto. Den danske olympiaturner Frandsen viste dog en fremragende turning. Oslo Turnforening hadde fordelen av at kunne møte med sine gamle rutinerte turnere som ved denne anledning presterte en meget sik­ ker turning. De danske turnere overvar som vor forenings gjester holmen- kolrendet, hvilket for de flestes vedk. var første gang, de hadde overværet et skirend. Jeg husker tydelig den voldsomme begeistring, som holmenkolrendet vakte, og alle vi norske var taknemlige for at ha kunnet gjøre noe til gjengjeld for alt, hvad »H. G.« hadde gjort for vore turnere. Efter et ophold paa 6 aar blev »H. G.« og Oslo Turnforening atter enige om at avholde en konkurrance. Denne blev avholdt i Kjøbenhavn onsdag 7. december i »Idrætshuset« for overfyldt hus. Undertegnede var ved denne anledning vor trops leder og dom­ mere fra vor side Grosserer A. Amundsen og foreningens sekretær Carl Pedersen. Fra dansk side var Brandinspektør Poul Holm og Premierløjtnant G. Hemmingsen opnevnt som dommere. — For­ øvrig staar vel denne konkurrance saa tydelig preget i alles erin­ dring, at en nærmere omtale skulde være unødvendig. H. M. Kon­ gen hadde vist de 2 foreninger den ære at være tilstede, likesom alt, hvad Kjøbenhavn eiet av spisser paa gymnastikkens omraade var interesserte tilskuere. Resultatet blev, at Oslo Turnforening

35

5 *

vandt konkurrancen med en karakter av 7.622 mot »H. G.«s 7.354. Samtlige danske aviser roste vore tropper og uttalte, at resultatet var retferdig. Om aftenen var der en meget vellykket festsouper med dans i Parkrestauranten, hvor bl. a. Dansk Idrætsforbunds president

Oslo Turnforenings Konkurrencehold mod H. G. København, den 7/12 1927.

herr Generalmajor Castenschiold, formannen i Dansk Gymnastik­ forbund herr Generalmajor Knudsen og Kjøbenhavns overpresident herr Jensen var tilstede. Forøvrig forløp det hele paa samme ut- merkede maate, som ved de tidligere konkurrancer. Jeg tør trykt si, at disse konkurrancer har hat meget stor be­ tydning for Oslo Turnforening. — Ikke alene har man hat den gavnlige og utviklende forhaandstrening; men man har faat et inn-

36

blikk i og forstaaelse av dansk gymnastikk, som har baaret de rikeste frukter. Dansk og norsk gymnastikk er kommet hinanden nærmere, og hvad dette har at si i denne for gymnastikken, bryt- ningens og utviklingens tid er lett forstaaelig. Oslo Turnforening nærer det haab, at»H. G.« ogsaa maa ha hat nytte av disse konkurrancer, og at de har været til samme hygge og glæde for »H. G.«, som for Oslo Turnforening. Det er et enstemmig ønske fra vor side, at forbindelsen maa fortsætte og i det samme gode spor som hittil. Tilslut en hjertelig hilsen til alle vore gymnastikkvenner i Kjøbenhavn og en hjertelig gratulasjon til »H. G.« i anledning 50 aars dagen. Torleif Torkildsen.

G Y M N A S T I K F O R E N I N G E N „ H E R M O D ” — H A N D E L S S T A N D E N S G Y M N A S T I K F O R E N I N G F ra Formanden for Gymnastikforeningen »Hermod« i Esbjerg, Herr Malermester C. Rødgaard, har vi haft Fornøjelsen at modtage nedenstaaende Udtalelser vedrørende det venskabelige Samarbejde:

Til Handelsstandens Gymnastikforening, København.

Det er mig en Glæde paa »Hermod«s Vegne at bringe H. G.’s Festskrift en Udtalelse om det Samarbejde, der har bestaaet mel­ lem de to Foreninger i de senere Aar.

37

Det var, saa vidt jeg erindrer, i 1925, »Hermod« henvendte sig til »Handelsstandens Gymnastikforening« for at forsøge et Sam­ arbejde i Form af venskabelige Konkurrencer skiftevis i Esbjerg og København. Det var »Hermod«s Mening dels der igennem at lære af de københavnske Gymnaster og dels at skaffe et iste Klasses Gymnastikhold til Esbjerg, da der her i Byen fandtes et stort gymnastikinteresseret Publikum. Jeg kan sige paa »Hermod«s Gymnasters Vegne, at vi har været overordentlig glade for Samarbejdet med H. G. — Vi har oplevet nogle glimrende Konkurrencer, hvor den kammeratlige Sportsaand altid har været den fremherskende, og vi har tilbragt mange fornøjelige Timer sammen med saavel H. G.’s Gymnaster, Bestyrelse som med mange interesserede Medlemmer, naar vi efter Kampen samledes til selskabeligt Samvær, og vi lærte at sætte Pris paa dem alle som gode Værter og ærlige Sportsmænd. Der har ikke i 1930 været Konkurrence mellem de to Hold, idet vi har ment, nu da den første Pokal har fundet sit blivende Hvilested, at det vilde være klogt at puste lidt; men »Hermod« haaber oprigtigt, at Samarbejdet ved en senere Lejlighed maa blive taget op igen til Gavn og Glæde for Gymnastiken og vore Foreninger. For Gymnastikforeningen »Hermod« C. Rødgaard.

P R E S S E N O G H. G. D en opmærksomme Læser af Referaterne fra de gennem Aa­ rene afholdte Bestyrelsesmøder har ikke kunnet undgaa at bemærke, hvor ofte Foreningens Bestyrelse har været tilfreds med de forskellige i Tidens Løb afholdte Opvisninger og Konkurrencer. Paa samme Maade, som der saaledes har hersket en indre T il­ fredshed, har der ogsaa udadtil hersket Tilfredshed med Arbejdet i Foreningen og Resultaterne deraf. Den, der har gennemlæst de opbevarede Avisudklip, har Gang paa Gang kunnet glæde sig over den Interesse, hvormed Pressen og derigennem Publikum har fulgt Foreningen, og det skal siges til vore Læreres og Gymnasters Ære, at det kun er yderst sjældent, man har været ude for, at der er slaaet ned paa os med haard Haand. Noget af det første, det gælder om at lære i Livet, er at vriste Sejren fra Nederlaget. Dette kan man med Rette sige, at H. G. har gjort. Længe varede det, før vi var i Stand til at sejre; men det, som holdt Modet oppe hos vore Gymnaster var, at vi oftest havde en smuk Presse. Det danske Publikum har Ord for at være det mest kritiske i Verden, og som Publikum er, saaledes er ogsaa Pressen. De Mænd, der er knyttede til Pressen som Sportsmedarbejdere, har alle som een det nøjeste Kendskab til det, hvorom de skriver, og det er derfor kun yderst sjældent, at Pressens Dom giver Anledning til Protest fra de bedømtes Side. Vi udtaler her vor bedste Tak til Pressen for dens altid sag­ lige Bedømmelse, hvad enten denne har givet sig Udslag i Ros eller Dadel.

39

P ræ sen tatio n u n ø d v en d ig .

Fornylig besøgte den »geniale« Journalist Hannen Swaffer København. Han kom fra England for med sin Kritik at sætte Byen paa den anden Ende. Lad denne Mand være en Nar eller lad ham være en virkelig genial Kritiker; men lad os aldrig faa en Type som ham til at referere vore Opvisninger. Det er vort Haab, at Sporten i Danmark — og ikke mindst Gymnastik og Svømning — bestandig maa indtage en saadan Plads, at den med Rette kan gøre Krav paa fuld Interesse og Be- vaagenhed fra Pressens Side.

Produkt af Otto Frederiksen.

40

E N S P O R T S J O U R N A L I S T S E R I N D R I N G E R O M H . G . D e første 10— 12 Aar af de 50, hvis Fuldbyrdelse Handels­ standens Gymnastikforening fejrer i denne Sæson, ligger udenfor min Bevidstheds Omraade; men hvad de sidste henved 40 Aar angaar, saa ligger der jo spredt imellem Tusinder af andre Erindringer i min Hjernes Billedbog ikke helt faa vedrørende H. G. Det skal da først og fremmest siges, at naar som helst jeg mindes H. G.s Præstationer, jeg i Aarenes Løb har overværet, dukker Præget af en ideel Stræben efter det rigtige, det bedst mu­ lige op som et fælles Kendemærke for alt, hvad H. G. har ønsket at vise Offentligheden. Som mangeaarig Sportsjournalist har jeg ikke kunnet undgaa at komme til adskillige andre Idrætsopvis­ ninger, hvor alt forberedende Arbejde øjensynligt var sket paa bedste Beskub. Dette har aldrig været Tilfældet — jeg er ret sikker paa, at man paa dette Punkt ikke kan stikke mig Blaar i Øjnene — ved H. G.s Gymnastikopvisninger. Allerede Kontorchef A. H.. Rasch, den første af H. G.s For- mænd, jeg er kommet i personlig Berøring med, var i al sin Færd et Mønster paa Pligt- og Æresfølelse; senere mindes jeg min jævn­ aldrende Kammerat, Vekselerer H. Hessel, der — selv en fortræffe­ lig Gymnast — viede Gymnastiken et næsten videnskabeligt Stu­ dium. Alsidig, som han var, kunde han dog kaldes Specialist baade i Højdespring og i Reckøvelser; han fik den nugældende Form for Hestens to Bomme indført som obligatorisk for D. G. F.s Konkur­ rencer, og han var H. G.er med Liv og Sjæl.

4 1

6

Dette gælder blandt hans Efterfølgere i mindst lige saa høj Grad Fabrikant Hermann, der ligesom Hessel var en fremragende Konkurrence-Gymnast, og med hvem jeg i hans Formandstid har ført adskillige Samtaler, under hvilke han aabenbarede et meget kærligt Faderhjertes Følelser overfor H. G. Jeg har aldrig set H. G.s nuværende Formand, Hr. Wiedemann, lave Kæmpesving i Reck — saadan som jeg har set baade Hessel og Hermann — og hvis denne Øvelse hører med i »Excellencen«s daglige Gymnastikprogram, vilde jeg sætte Pris paa en personlig Indbydelse til at overvære Udførelsen; men — Spøg til Side — Wiedemanns Nidkærhed for H. G. baade som Gymnastik- og som Svømmeforening er jo ligefrem en Oplevelse for hans Samtid, og hvilken Glæde for ham, at H. G. fastholdt Danmarksmesterskabet i Jubilæumsaaret under hans Formandsskab. Blandt fremragende Gymnaster i H. G.s Rækker husker jeg den uforlignelige Grosserer I. P. Jørgensen, der delte sin Interesse omtrent ligeligt mellem H. G. og K. G. Hans Bravournummer var 3 baglæns Saltomortaler i Rækkefølge ned fra Reckstangen. Efter den første straks igen hen under Reck’en: op med en »Skvatkip- ning« — grimt Navn, men dejlig fiks Øvelse — derefter med et elegant Sæt op at staa paa Stangen og en høj, strakt-Krops-flyvende baglæns Saltomortale ned paa Gulvet og straks efter op igen og een til — for at Tilskuerne kunde blive overbevist om, at det ikke var Eøgn! Endvidere husker jeg den brillante Vinder af Danmarksmester­ skabet, Charles Jensen. Den glimrende Balance-Gymnast Axel Andersen, der gentagne Gange opnaaede samme Værdighed, den uroligt higende Marius Lefévre, der for en Tid blev grundig ind­ fanget af svensk Gymnastik og nu er en fremragende Expert paa 42