292669933

der skulde anskaffes en særlig Dragt; men her viste Forstanderen sig, belært af Erfaring, meget forsigtig; han forlangte, at Damernes Benklæder skulde gaa til Hælene, mens Lærerinden ønskede, at de kun skulde gaa til Knæene. Striden var voldsom; men ved Tredie- mands Mellemkomst lykkedes det dog at komme til et Kompromis: Benklæderne skulde naa til midt paa Læggen! Kvindegymnastiken var i mange Aar en ren Efterligning af Mandsgymnastiken. Som rimeligt var, maatte »Gymnastiken« først skabes og siden afpasses efter de forskellige Forhold, og da Gym- nastikens Skabere var Mænd, og da alt det, som nu kaldes »Kvinde­ bevægelse«, den Gang kun existerede i ufødt Skikkelse — saa blev »Gymnastiken« selvfølgelig først og fortrinsvis til en »Mandsgym­ nastik«. Vi skal temmelig langt op i Aarhundredet for at finde en klar bevidst Fornemmelse af og Handling henimod at gøre Kvinde­ gymnastiken til noget forskelligt fra Mandsgymnastiken. Helt op til Begyndelsen af Aar 1900 har der været Folk af den Anskuelse, at disse to Former for Gymnastik kun adskilte sig ved en Gradsforskel, ikke ved en Væsensforskel. »Kvinden er en svag Mand og skal behandles som saadan«, det var deres Grundlære. Men nu er det anderledes! Der er egentlig intet Sted, hvor Kvindegymnastiken mere befinder sig paa dette ganske falske ufysiologiske og uana­ tomiske Stadium. Den finske Gymnastiklærerinde, Frøken Elli Bjorksten maa nævnes som en af den moderne Kvindegymnastiks Skabere. Hendes Indflydelse paa dansk Gymnastiks Udvikling er overmaade stor, og som den, der i særlig Grad har ført hendes Ideer frem her i Landet og gjort dem anvendelige i Skolegymnastiken for Piger, maa nævnes Gymnastikinspektør, Frøken Else Thomsen. Ogsaa cand. mag. Fru Agnete Bertram , Elev af Professor

128