292669933

for længe at dvæle ved Ting eller Tildragelser, der ikke er knyt­ tede til vor daglige Gerning. Vi har ment det rigtigt i dette Fest­ skrift at give Plads for Udtalelser fra Mænd, som vi ved kan hen­ regnes til vore sande Venner og som kan tale med om de glade og minderige Dage, de har tilbragt i vor Forening. Vi giver Ordet til vor tidligere Formand Hr. Fabrikant Einar Hermann: Jeg har været saa letsindig at love et Par Ord om »gamle Minder« fra H. G. Havde jeg blot aldrig gjort det, for det hele er jo Minder og heldigvis alt i alt kun gode Minder; dog skal jeg nok forsøge at fatte mig i Korthed. Paa den d id, da jeg færdedes i H. G. som aktiv Gymnast, var vi kun henved ioo Medlemmer, og det siger sig selv, at vi kendte hinanden ud og ind. Vi blev Kammerater i dette Ords bedste Be­ tydning — med et Frisprog, som ikke kan tænkes nu. Naar vi Seniorer om Aftenen trænede til en eller anden Konkurrence og kom til sidste Øvelse — Hest paa langs med 5 Sadelpuder og Hat — var den Tid, da der skulde holdes op, forlængst overskreden. Hvem husker saa ikke, naar vor gamle Ven, Andersen, stille og roligt kom ind i Salen og sagde: »Mine Herrer, Klokken er snart halv tolv«. Naar han saa fik det obligate Hurra og et Par Cigarer, gik der et stort Smil hen over hans gamle, venlige Ansigt — en, to, tre, Apparaterne paa Plads — en kold Styrt — det varme Vand og Sæben havde de brugt, som i Forvejen var lusket af i Rædsel for at komme til at slæbe Redskaber paa Plads. Var det ikke »sidst paa Maaneden«, var vi gerne nede i »Kælderen« til en Romtoddy til 25 Øre — herlig Drik til Prisen den Gang. Som Regel sang »Sorte Ras«, eller »Marius« fortalte en af sine Historier. Vi forsøgte