292669933

daglige Arbejde, idealistisk sindet, som han var. Vilfred Jensen hk stor Indflydelse paa mig som vistnok paa flere af de andre unge, og naar jeg i Taknemmelighed mindes ham, tager jeg mig altid i at tænke paa, at fandtes der mange af Vilfreds Støbning i dansk Idræt, vilde den være vel forvaret. Den følgende Vinter stod i Træningens Tegn. H.G. havde ud- fordret Københavns Gymnastikforening til en Konkurrence hen paa Foraaret, og den tilkastede Handske var blevet taget op. Den i i . April 1897 mødtes K .G . og H.G. i Cirkus til den store Dyst, hvor H.G. vandt, og ved hvilken Lejlighed K .G . for første Gang stod overfor et Nederlag. At Sejren blev opfattet som epokegørende kan ses deraf, at H.G. kort Tid efter indbød Kon­ kurrenceholdet til et »Takkegilde«, Fællesspisning og Sold (Me- dailler bæres, hed det i Indbydelsen) i Myginds Selskabslokaler, ved hvilken Lejlighed hver af Deltagerne i Konkurrencen fik over­ rakt en Sølvmedaille, paa hvilken der kun stod: »SEJREN« — og naturligvis Datoen for den store Begivenhed. At der indenfor Be­ styrelsens Kreds til at begynde med var Stemning for, at hele Holdet skulde dekoreres med Guldmedaille, understreger, hvilken Betydning man i Gymnastikkredse tillagde Sejren. Forøvrigt saa det en Overgang slet ikke saa lovende ud. Fem Uger før Kampen styrtede jeg ned fra en »twist« og forslog Ryggen saa alvorligt, at der maatte to Ugers Sengeleje og flere Ugers Mas­ sage til for at bringe mig paa Benene igen, hvilket skete ved vor gamle og trofaste Ven, Dr. Clod, Hansens Hjælp, men uden Træ­ ning stillede jeg selve Konkurrencedagen i Cirkus. — At dette var et farligt Eksperiment, er givet, og jeg fik da ogsaa et alvorligt Tilbagefald, men min Deltagelse var paa Grund af følgende Kala- miteter, der ramte Holdet, nødvendig: Aftenen for Generalprøven 20