292669933

ogsaa en Gang med et større Bal; men det kom vi nu ikke saa heldigt fra; thi kun Bestyrelsen og et Par enkelte andre havde tegnet sig, saa vi var forberedte paa et dundrende Underskud, der vilde gøre Kassereren rasende. Endelig paatog »Lange Peter« sig det ikke videre behagelige Hverv Aftenen før det paatænkte Bals Af­ holdelse at underrette Værten om, at vi ikke kom. Den Modtagelse, han fik, var lige ved at tage Pippet fra ham — og det skulde der ellers meget til — , men foreløbig var vi kurerede for at invitere til Bal; vi var jo kun »Mænner« den Gang. Et Par Gange om Aaret samledes vi under beskedne Former til Torske-, Pølse- eller Gaasegilde; altid herskede der den bedste Stemning, og der slut­ tedes Venskaber, der gælder den Dag i Dag. Da vi var saa faa og kom saa godt ud af det indbyrdes, var det naturligt, at vi aandede og levede i H. G. og kun stræbte efter at blive Nr. i paa det gymnastiske Omraade; men de daværende Foreninger »Akademisk Skytteforening«, »Københavns Gymnastik­ forening« og »Hermes« var jo meget større end vor, saa det kneb med at holde Stillingen. Den Gang skulde vi nemlig bruge 15 Mand paa Holdet, og altid manglede vi et Par første Klasses Folk. Stor var Jubelen, da det endelig atter lykkedes os at sejre i en Konkur­ rence, som varede fra KJ. fU til 12. Begge Holdene, sombagefter samledes i det nu nedlagte »Prins Vilhelms Palæ« var imidlertid saa trætte, at vi ikke havde megen Glæde af den Fest. Jeg tror, at det var Spændingen, der var Skyld deri. Det bedste Træk om vor Kærlighed til H. G. var vel nok den Gang vi blev »sagt op« og vor Sal skulde laves om til Kontor og Lager. Der stod vi uden Tag over Hovedet. Alle Steder, hvor vi henvendte os, var der optaget; da tror jeg nok, vi et Øjeblik hang med Hovedet, men unge som vi var, varede det ikke længe.