292669933

P R E S S E N O G H. G. D en opmærksomme Læser af Referaterne fra de gennem Aa­ rene afholdte Bestyrelsesmøder har ikke kunnet undgaa at bemærke, hvor ofte Foreningens Bestyrelse har været tilfreds med de forskellige i Tidens Løb afholdte Opvisninger og Konkurrencer. Paa samme Maade, som der saaledes har hersket en indre T il­ fredshed, har der ogsaa udadtil hersket Tilfredshed med Arbejdet i Foreningen og Resultaterne deraf. Den, der har gennemlæst de opbevarede Avisudklip, har Gang paa Gang kunnet glæde sig over den Interesse, hvormed Pressen og derigennem Publikum har fulgt Foreningen, og det skal siges til vore Læreres og Gymnasters Ære, at det kun er yderst sjældent, man har været ude for, at der er slaaet ned paa os med haard Haand. Noget af det første, det gælder om at lære i Livet, er at vriste Sejren fra Nederlaget. Dette kan man med Rette sige, at H. G. har gjort. Længe varede det, før vi var i Stand til at sejre; men det, som holdt Modet oppe hos vore Gymnaster var, at vi oftest havde en smuk Presse. Det danske Publikum har Ord for at være det mest kritiske i Verden, og som Publikum er, saaledes er ogsaa Pressen. De Mænd, der er knyttede til Pressen som Sportsmedarbejdere, har alle som een det nøjeste Kendskab til det, hvorom de skriver, og det er derfor kun yderst sjældent, at Pressens Dom giver Anledning til Protest fra de bedømtes Side. Vi udtaler her vor bedste Tak til Pressen for dens altid sag­ lige Bedømmelse, hvad enten denne har givet sig Udslag i Ros eller Dadel.

39

Made with FlippingBook flipbook maker