292669933

Formand i 1903, døde den 6. December 1916, og den 2. Maj 1917 mistede H. G. et gammelt, skattet Medlem, Herr Axel Rasmussen, populært kaldet »Sorte Ras«. Hr. Rasmussen var mangeaarig Konkurrencemand og en habil Improvisator og Visemager, som har beredt sin Samtid mangen fornøjelig Stund, naar man sam­ ledes i muntert Lag om Punschebollen. Den 27. Marts 1917 stod i Odd Fellow Palæet Kampen om Danmarksmesterskabet i Holdgymnastik mellem Købmandsskolen og H. G., og det lykkedes H. G. ved sine vanskeligere Øvelser at hale Sejren hjem, idet vi vandt med 7,20 Points mod Købmands­ skolens 7,14 Points. Det var en af disse Aftener, hvor Publikum sidder i aandeløs Spænding, og hvor Spændingen først udløses gennem Dommens Forkyndelse. Hans Majestæt Kongen overværede Begivenheden. Det var en prægtig Kamp* saa god som nogensinde før, og jævn­ byrdig. Ingen kunde vide Resultatet, før Havnebygmester H. G. V. Møller, efter at have gjort sin Reverens for Kongen og Publikum, havde kundgjort Tallene 7,20 og 7,14. — Aftenens Resultat var en stor Skuffelse for Købmandsskolens Hold, der havde fremvist et noget lettere Program, som dog fik en mere glansfuld Udførelse end vort sværere Program, og det var ikke uden Grund, at vore Modstandere hk deres Andel i Publikums Hyldest til Gymnasterne. Ved Enkeltmandskonkurrencen i Esbjerg i 1917 tog Axel An­ dersen atter Mesterskabet hjem til sin Forening, og paa »Helgo- land« skulde vi i Sommeren 1917 opleve den store Glæde, at vort Medlem Hr. Kaj Lemche erobrede Mesterskabet i 100 Meter fri Svømning, som han vandt i 1 Min 15V5 Sek.

80

Made with FlippingBook flipbook maker