292669933

Bestyrelsen samledes i »van Zandt« — gibber det ikke i Jer gamle Drenge, naar I hører det Navn? — ; dér blev vi enige om at se at faa skaffet 1.000 Kroner til Veje som Garantisum. Det var mange Penge for unge Mennesker den Gang; men vi havde det Haab, at kunde vi fremskaffe Pengene, saa var der Chance for, at vi kunde bevare vort Lokale som hidtil. Vi ind­ kaldte saa til Møde, forklarede Sagen som den var, og hurtigere end jeg her har skrevet det, var Pengene tegnet og alt indbetalt til rette Tid. Efter et dundrende Hurra for H. G. skiltes vi glade og fortrøstningsfulde med Hensyn til Fremtiden. Et enestaaende Kammeratskab og Kærlighed til vor Forening havde frelst os over et, som det syntes uoverstigeligt Bjerg. Jeg skylder at til­ føje, at da vi — inden den satte Frist var udløben — kom med Pengene, blev vi modtaget med stor Imødekommenhed, vort Sam­ menhold rørte de høje Herrer. Det havde været en forfærdelig T id ; men glade var vi, da vi hjemme hos mig skrev Kontrakten under. Morsomt og glædeligt er det for os gamle at se den Masse Damer og Herrer, som nu møder, enten H. G. kalder til Fest eller bedre paa de store Aftener, naar H. G. skal i Ilden. Saa kan man rigtigt studere, med hvilken Iver H. G.s Chancer drøftes baade mellem de nye og ikke mindst mellem alle de gamle al alle Aar- gan ge , som tropper op en saadan Aften. S aa m øder H . G .s V en n e r op, og de m øder b aad e med K o n e r og Børn, og der er en Spørgen og Snakken, husker Du det og det, og hvad mener Du om Chancen i Aften? Er de allesammen paa Holdet, ingen Invalider etc.? Med Øjnene paa Stilke, svedige Hænder og Pande, følges hver Øvelse. Vejret trækkes lettere, naar de »fritstaaende« og Højde- l 5