292669933

springene er færdige — de to Ting var nemlig altid i gamle Dage vore Smertensbørn. Er der noget mere rædselsfuldt end en Fejl i de »fritstaaende«, eller naar Stangen under Højdespring rasler ned med et Brag, der høres som Kanonslag? Da jeg i gamle Dage selv var med, kunde vi omtrent forud beregne, hvornaar Stangen raslede. Naar de to Øvelser først er klaret godt, frygter vi i Reglen ikke for Resten. Hvem husker ikke i Fjor, da hele Holdet i alle Kon­ kurrencer klarede Pynten? Det var herlige Aftener, og vi var glade og duperede. Ja, lykkelig den Forening, som formaar at samle disse forskel­ lige Aargange i fælles Interesse for den samme gode Sag. Det vid­ ner om, at Foreningen stadig er lige livskraftig og stadig har den Reserve at tage af, som er nødvendig for at vor Forening kan blive ved med at holde den samme gode Standard, som den nu snart har holdt i 50 Aar, og at den forstaar at vælge de Medlemmer til Bestyrelse, der vil paatage sig det store, og ikke altid lige paa­ skønnede, Arbejde at lede en saa stor Forening, som H. G. nu er. Med disse Ord vil jeg slutte, takke for alle de gode Minder, Foreningen har skænket mig gennem de mange Aar, og jeg ønsker H. G. en rigtig lys og lykkelig Fremtid. Tak. Einar Hermann. O M M IN E N T R É I H. G . O G H. G . ’S G ENN EM BRUD D a jeg efter aftjent Værnepligt i 1896 kom til Hovedstaden og dér skulde finde en Sportsforening, hvor jeg kunde til­ bringe min Fritid med Fegemsøvelser, var det næsten ganske na- 16