292636717

MEDDELELSER OG OPLYSNINGER

I ANLEDNING AF

KØBENHAVNS ROKLUB’s 50 AARS JUBILÆUM

20. OKTOBER 1916

VED

EUGEN S. SCHMIDT.

KØBENHAVN C. F E R S L EW & CO. KGL. HOF BOG* & STENTRYKKERI 1916

Da Bestyrelsen bestemte sig til at udgive nærværende Festskrift i Anledning a f »Københavns Roklub«s 50=Aars Jubilæum, henvendte den sig — og ikke forgæves — til et a f dens gamle og skattede Medlemmer — Eugen S. Schm idt —; vi bringer ham herved en hjærtelig Tak fo r det store Arbejde, han har gjort fo r sin Klub og ret beset fo r den danske Rosport. Samtidig takke vi alle dem, der paa forskellige Maader har bistaaet ved Fremstillingen heraf Ihukommende Klubbens stolte Tider i 80erne og Hr. Grosserer C a r l M elch iors uegennyttige og opofrende Arbejde for » Kjøbenhavns Roklub« har den, som en ringe Tak herfor, den Ære at tilegne ham dette Festskrift. B e sty re lsen .

Københavns Roklubs Bestyrelse 1916.

P. M. Kjeldgaavd.

K. Gøtke.

Indledning.

R ON ING som Amatørsport kendtes ikke før i den første Halvdel af det forrige Aarhundrede. Vel havde der eksisteret Regattaer og Kaproninger hos søfarende Nationer før, men Amatøren sad ved Roret, hvis han da ikke blot ejede Baad og Mandskab og lod en professionel Styrmand tage Kommandoen. Roning er trods sin Ælde først sent blevet knæsat som Kap* ronings*Idræt. Vel betragtede vore skandinaviske Forfædre Roningen som en Idræt, idet det at kunne føre en Aare rettelig maatte Tegnes med til en brav Vikings legemlige Opdragelse, men ingensinde mindes vi at have læst om Kaproning mellem Amatører d. v. s. fribaarne Mandskaber. Til Undskyldning tjener, at Materiellet jo ogsaa var noget svært at behandle. Baadene, der maaske kunde være Tale om, var tillige Datidens Sejlskibe og de indbød saasandt ikke til Kaproning uden naar det gjaldt Livet, enten for Mandskabet eller for Fjender. Vikingeskibene i Christiania Musæum ere fine Typer paa vore Forfædres »Robaade« og som et Kuriosum skal her anføres, at da en Velynder af Rosporten i 80erne vilde forære et Sæt Aarer til Kaproningsbaaden »Snap«, den Gang Københavns Gymnastik* forening, bestilte han dem hos en Aaremager, saavidt vi husker i Skotland. Naar man erindrer at almindelige Kaproningsaarer er ca. 12‘ lange, vil man forstaa Aaremagerens Forbavselse, da han fik Bestilling paa 6 Stk. 16* Aarer. Han forhørte telegrafisk

8 om det skulde være til et Vikingeskib, og denne Længde var vistnok akkurat de gamle Vikingeskibes Aarelængde! Som sagt foran, i den første Halvdel af det forrige Aar? hundrede fik Amatørroningen Indpas og det dog kun i England. Allerede i mange Aar havde professionelle Roere taget en Tørn med hinanden om Pengebeløb, gærne udsat af Amatører (Gentleman), men omkring Tyverne blev der virkelig roet af

Engelske Amatører omkring 1840. Amatører og Henley Regattaen, hvor den store aarlige Kamp mellem Amatører blev udfægtet, blev allerede etableret 1839, efter at der havde været mange Matcher mellem Oxford, Cam? bridge, Eton, Leander R. C. og mange andre. I 60erne var Kaproningen mellem virkelige Amatører i fuld Gang, ikke alene i England, men ogsaa i Tyskland, hvor der i Hamborg, der stod i levende Forbindelse med England, eksi? sterede ikke færre end 4 Roklubber, som lever den Dag i Dag. Desuden i Frankrig, hvor man allerede meget tidligt i Aarhundredet var begyndt at ro i lettere Baade, dog mest

9 »Skovtursroning«. Naar man hører at Alphonse Karr, Théophile Gautier, Adolphe Adam den Gang var Roere, kan man skønne Tidspunktet for Amatørroningens Begyndelse og i 60erne var der forholdsvis mange Klubber og mange Regattaer. Foruden i disse Lande var der betydelige Roklubber i Beb gien og navnlig i Holland. Ydermere i Schweitz og i Østrig (Wien) og selvfølgelig i Amerika. Paa denne Tid er det, at der grundes de store Roklubber i Hamborg (Allemania 1866), i Frankfurt (Verein 1865) og (Germania 1869) og omtrent samtidig stiftes den første Roklub i Danmark — nemlig den nuværende Kieler Roklub af 1862, der den Dag i Dag eksisterer. I 60erne er Roningen saaledes i fuld Gang i en stor Del af Europa. De fleste Steder roes der efter nærmere fastslaaede Bestemmelser, som Regel hentede fra England, der har været Foregangslandet i denne Henseende; men medens der i dette Land og noget senere i Tyskland er en Tendens til at sortere Roerne efter deres Stilling i Samfundet, uanset om der roes om Pengepræmier eller ej, hvilket Forhold dog finder sin Afslutning f i 1878, da »Gentleman Amatøren« defineres af den nydannede Amatør Rowing Association, tænkes der i Almindelighed ikke i lange Tider paa dette Amatørspørgsmaal, men der roes til den allernyeste Tid i mange Lande om Pengepræmier, der dog skal tilfalde Klubben. Materiellet er gennemgaaende let og bekvemt; man er overalt forlængst gaaet bort fra Skibsgiggen, om den nogensinde har været brugt i sin alleroprindeligste Form og roer i forholdsvis lette inriggede eller outriggede Baade, de sidste dog ikke af den nuværende Form. Alle Baade er uden Giidesæder omend mange Romandskaber brugte Glidning paa det faste Sæde ved Hjælp af Tælle eller anden Smørelse. Det egentlige Glidesæde blev først opfundet i 1857 i Amerika, men kom først i Brug i Begyndelsen af 70erne, blev saa omlavet til Rullesæde, der fors* svandt og først atter kom til Ære i Slutningen af 80erne.

10 Vi har her forsøgt at give et meget kortfattet Billede af Roningens Standpunkt udenfor Danmark i 60erne, for paa denne Baggrund nedenfor at berette om den Klub, der paa dette Tids* punkt d. v. s. i 1866 kaldes til Live her i Landet: Handels= og Kontoristforeningens Roforening senere Københavns Roklub.

11

Klubbens Historie. 1866 — 1880 :

MIDDELBART efter det for Danmark saa triste Aar 1864, hvor Landet vanrøgtet, ensom og forladt forblødte, vaagnede der som bekendt en Trang til at vise, at Landet fremdeles var værdigt til at eksistere, og der blev paa mange Maader arbejdet eller paabegyndt Arbejde for at afhjælpe Folket, materielt, aandeligt og legemligt. Til dette sidste hører først og fremmest Skyttebevægelsen, der voksede sig stor og stærk, men som desværre i Tidens Løb langt blev overfløjet af de fleste andre Lande i Europa. Det kan se ud som om denne Trang til at faa Tag i Ungdommen var Aarsagen til Roningens Indførelse i Danmark, men det kan ogsaa skyldes Efterlignelseslyst hos de unge og yngre Mænd, som havde set sig om udenfor Danmark og da navnlig i England, der jo allerede den Gang var toneangivende paa Idrættens Omraade. * Der fandtes i 1866 i København en 2*aarers Baad, bygget i England, som af Datiden regnedes for en .Kaproningsbaad. Den fik vistnok ogsaa fra England, ved at der blev dannet »et pengestærkt Konsortium«, endnu en Kammerat, nemlig Baaden Kvik , der kaldes en letroende og god Søbaad. Den var forsynet med Mast og Luggertsejl, der dog kun kunde bruges til Fordevindssejlads.

12 Afdøde Etatsraad Fritsche var allerede den Gang en fore# tagsom Mand, og han har aabenbart været af den Anskuelse, at saadanne Baade maatte den Kreds, hvortil han hørte, ogsaa have, og han bragte Tanken frem i Handels# og Kontorist# foreningen, idet han fremviste en lille Model af en Kaproningsbaad

udført af Skibsbygmester Sandorjf. Hans Forslag vandt Tilslutning, og det blev vedtaget paa en ekstra# ordinær Generalforsamling den 20. Oktober 1866 at anskaffe en Kap# roningsbaad ved frivillige Bidrag. Der blev dannet en Komité til at udarbejde Forslag, og den bestod vistnok af d’FIerrer M. Henriques, V. C. Jessen, H. Fritsche og Edv. Møller og Sagen gik nu sin Gang. Fritsche og Henriques gik til

Etatsraad II. Fritsche.

Etatsraad O. B. Suhr og fik ham til at interessere sig for den nye Idé, saaledes at han gav Midlerne til den første Baad, der forøvrigt af den Grund fik Navnet »Tak«. Sandorjf bragte Fritsche i Forbindelse med Kildentofft (der ligesom S. var Skibsbygmester i Marinen) og denne gav Udkast til en anden Baad, der tilligemed en tredie blev bygget for de indsamlede Penge. Tak tegnedes og byggedes af Jacobsen; den anden Snap byggédes paa Amager og den tredie Let var slank og velbygget,

Model af den første Kaproningsbaad, udført af Skibsbygmester Sandorjf-

13 endog efter Nutidens Forhold, omend den var svær i Vægt. Den holdt ud i mange Aar, og det skønt det jo ikke var nogen blid Behandling, der blev givet Baadene i hine Dage. Den er nu forlængst ophugget. Snap var en ualmindelig solid Baad, bred og rummelig. Den kunde rumme adskillige Passagerer, hvilket de arme Roere tidt maatte bekende. Den blev ikke forsynet men Spændholter før i 80erne, hvad der havde hyppige Kulbøtter tilfølge. At den blev bygget og brugt til Kaproningsbaad —det var en ren Konebaad — er nu utroligt, og det kostede ogsaa megen Møje at faa den i og op af Vandet. Den var forsaavidt lettere haand;* terlig i sit Element. Det var til den, at der senere blev bestilt de i Indledningen omtalte 16‘ Aarer og man kunde hyppigt være Vidne til, at Mandskabet maatte have Hjælp til at slæbe den ud og ind. Overhovedet at rejse Aarerne, som den Gang brugtes, voldte megen Besvær, navnlig i Blæst. Tak var en Mellemting mellem de to Typer. De to sidst* nævnte er vistnok ogsaa ophuggede omend de som Brugsbaade nok ialt blev over 25 Aar gamle. ^ Tak blev døbt og sat i Vandet den 8. Maj 1867 paa Ny Kalkbrænderi, hvor Jacobsens Baadeværksted fandtes. Betegnende er det at Let kaldes en hurtig Baad, Tak en letroende og Snap en noget tungere Baad. Vi vil antage at Snap vejede over 300 kg. Aarerne var ret gode. Tofterne var faste, men beklædte med Lammeskind med det Laadne opad. Meningen var, at man skulde sidde bedre fast, men det gav en ulidelig Varme, og for at modarbejde Slittagen paa det bare Kød, der j

u Stævnen, ikke fyldige som de senere, hvorfor de havde en Tilbøjelighed til at tage Vand ind for, da de gik tvers igennem Søerne. Samtidig med disse Baades Tilblivelse, dukker de andre Baade af samme eller lignende Art frem her i Danmark og vistnok ogsaa i Sydsverrig. Juristernes Svip, Medicinernes Ro og Rap (med et Sæde foran Pligten) viser sig og samtidig forholdsvis mange Motionsroere. Blandt disse lægger man særlig Mærke til hine Tiders Fænomen: Kaproeren. Det har ikke været muligt at faa fuld Oplysning, om hvem der roede i alle disse Baade, men det kan maaske have sin Interesse at se nogle af Navnene paa disse Fortidens Roere fra Handels* og Kontoristforeningen og samtidig fra andre Klubber. Blandt dem fra førstnævnte og foruden de ovenfor omtalte fandtes D. L. Andersen, Vm. Andersen, Fr. Ahrens, Vm. Simmelkjær, H. P. C. Hansen, Jul. Jæger, E. A. Albertsen, Carl Øder, P. F. Esbensen, Ed. Møller, Chr. Møller. Dette var det saakaldte 1ste Baadmandskab, hvor E. Møller var Styrmand og E. A. Albertsen Baadsmand og Kammermusikus Hansen (Broder til Admiralen) Æresmedlem. Senere tilkom Edv. Fogh, Chr. Ørsted, Jul. Jessen, Eskildsen, Riis Jensen, og senere endnu Ludv. Ree, Alf. Andersen, Soph. Hansen , Fr. Frejesleben, Evald Thielsen, Gronbeck, P. G. Jacobsen, Schack og Johannes Petersen. I de andre Klubber fandtes Mænd som Gottlieb, Frøhlich, Thierry , Krenchel, Heide, Rohmell, C. Petersen, Kampmann, Risom, Schmiegelov, Kragelund , Dahlerup , Miigind, Zachrisson, (Medicinske Forening), Halkier , (Højesteretsadvokaten) Hoppe, (Stiftamtmanden) Holm, (Amtsforvalter) Thiele, (Borgmester i Skanderborg) Bech, (Godsejer, Engelholm) Cand. pol. Mathiasen , Chr. Hoppe, Heering , C. Holm, Zahle (Højesteretssagfører) fra Roforeningen Svip, og fra Roforeningen Kvik de to stærke Brødre Armitage (Englændere ansatte i Københavns Sporvejs*

15 selskab) Schwartz , Schumacher , Jessen, P. N. Heering , Phillipsen , Heide, Schacke. A f H. & K. Kaproningsselskabs Vedtægter kan fremhæves, at et Baadmandskab valgte en Styrmand og en Næstkomman* derende (Baadsmand) samt Tag og Pligt. Der skulde gives Rapport om Turene i en Journal og ingen, som ikke kunde svømme , maatte gaa i Baadene. Dragten for de nydannede 2 å 3 Baadmandskaber bestod af Straahat, blaa og hvidstribet Uldtrøje, hvide uldne Benklæder. Til Baadene lejedes et af de gamle Træskure paa Amelands Plads ved Christianshavns Kanal. Det var et meget tarveligt Lokale: Jordgulvet var klæbrigt af gammel Tjære og det regnede gennem Taget og blæste gennem Væggene. Der var saa fuldt af Rotter, at de endog gennemgnavede Trækopperne under Tofterne og aad Tællen. Roningen blev drevet i de første Aar saa at sige udelukkende som Rekreation, hvilket vistnok var Grundtanken for de flestes Vedkommende ved Startning af Roforeningen. Man mødte to Gange om Ugen, om Eftermiddagen fra Kl. 6—7. Aftensmaden anskaffedes i Fællesskab hos »Frk. Hansen« paa Wilders Plads, og saa roede man en lang Tur nordpaa eller sydpaa, eftersom Vejret var, holdt Hvil, spiste i Baadene og vendte hjem. Søndag roedes gerne til Charlottenlund eller Taarbæk og man var hjemme midt paa Dagen. Denne Rekreationsroning tabte sig, da de andre Roklubber dannedes, idet der saa kom Kaproninger i Stand, hvortil man maatte træne. Det udtagne Hold trænede 4—6 I Jger hver Morgen, og saa havde Holdene hverken Tid eller Lyst til Aftenroning. Men hermed tabte de øvrige Roere Lysten til og Interessen for Roningen. En af de- første Præmier ved en Kaproning (der fandt Sted den 3. Juli 1870) blev vundet af Tak. Præmien, et Sølvbæger,

16 blev foræret Fvitsche som Anerkendelse af hans Virken for Rosagens Startning og Fremgang i Foreningen. Det turde her være af Interesse at se nogle Programmer for de tidligere Kaproninger, der som Regel fandt Sted nord for København, rimeligvis for at faa rigelig Afveksling i Mand* skaberne, idet Fiskerne fra Kysten og Smuglerbaade fra begge Sider af Sundet gerne deltog. Fra Kaproningen 1867 kan vi ikke

Præmiekaproningen ved Bellevue den 27. September 1868. opspore andet end at »Kvik«, »Tak« og »Snap« deltog, desuden »Gutten« tilhørende Grosserer Leth. Den 14. Juli 1868 fandt der i Helsingborg en Kaproning Sted i 5 Afdelinger. I første Løb deltog 3 Baade, de to med 10 Aarer og den tredie med 8 Aarer. Den ene 10*Aarers Baad vandt. Den var fra Helsingør. I andet Løb deltog 3 6*aarers Baade hvoriblandt Rap og Let. 3. Løb var for 4*aarers Baade, hvori Kvik deltog. 4. Løb var for 2*aarers Baade og her vandt Harald Hansens Vips, roet af Medicinere; de to Konkurrenter trak sig tilbage. 5. Løb var for en 15*(!)aarers mod en 14?aarers. Saavidt vi kan skønne, overværedes Roningen af Prins Oscar og

17 Tietgen. Kaproningen den 27. September 1868 blev roet i en Trekant. Start Kl. 1. Løb Kvik og Gutten roet af Fiskere. Den første brugte bredbladede engelske Aarer, den sidste smal* bladede Fiskeraarer. Tid henholdsvis for Kvik og Gutten 42 M. og 487a M. for 12000 Alen. 2. Løb H. & K. Koforeningen, Tak 20 M., Snap 21 M., Valdemar roet af Søkadetter 22 M. 3. Løb Gig tilhørende A. Fischer i 25 M. og Mary tilhørende P. Fischer i 277*2 M. 4. Løb Engelbrechts Baad (2*aarers) 3072 M., Harald Hansens Vips i 3272 M. 5. Løb Rap i 2074 M., Let i 207, M., Swp i 21 M. og Ro i 212/3 M. (Tiderne i Ill.*Tidende er dog anderledes for flere Løbs Vedkommende). Der kom ingen Referenter ombord paa Dommerskibet. Mand* skaberne fik en »mindre Gevinst«, hver (?) Baad Sølvpokaler. Om Kaproningen den 11. Ju li 1869 ved Bellevue, véd vi ikke andet end at der deltog 15 Baade. Kvik vandt 1ste Løb i 14 M. Snekkerstens Fiskere vandt 2det Løb. Theodora vandt 3. Løb i 18 M. Svip vandt 4. Løb i 13 M. og Kastrup vandt under Protest sidste Løb i 143/4 M. Præmierne var »mindre Værdigenstande« efter et friere Valg. Som sidste Eksempel tager vi Kaproningen den 23. Juli 1871 ved Bellevue. 1. Løb, Thetis 23 M. 24 S. 25 Rdlr. i Præmie. Laura 24,29, Laps 24,51. 2. Løb, Let (H. &. K. F.) 17,33, Svip (Jur.) 18,00, Rap (Medie.) 18,11. Præmien var Skibs* fører Larsens Gave bestaaende i »en lille Robaad af Træ fra Dannevirke med et i Rav udskaaret Drikkehorn«. I 3. Løb, 1) Vips (Harald Hansens) 21,03, 2) Theodora (Engelbrechts), 3) Vulkan (Foreningen Vindingen) Nicolaj opgav; Præmie: Et Sølvbæger. Som man ser deltog H. & K.^ F. hvor den kunde komme til det, og det har jo været stærke og udholdende Folk, thi det var lange Distancer, svære Baade og hvad man vel nok vilde kalde irrationel Træning og Roning. De foranførte Grunde til

2

18 Mangel paa Tilgang gjorde sig imidlertid stærkt gældende, alt som Aarene gik. Som man husker, var Roforeningen en Roklub, hvis Med* lemmer skulde kunne være Medlemmer af Moderforeningen, og dermed var jo Rekrutteringen begrænset. Indtil 1880 deltog Foreningen som saadan i 9 Kaproninger, hvad der var for iidt for de kappelystne og dog for meget for de faa motionslystne. Paa dette Tidspunkt dukkede der en ny Roforening op, idet Københavns Gymnastikforening, der nylig var blevet dannet, optog Roningen paa sit Program. Det kan efter mange Aars Forløb se ud, som om Idrætten i Danmark kan takke denne Forenings Opstaaen for ganske umaadelig meget. Det skal vi imidlertid ikke komme ind paa her, hvor fristende det end er at paavise dette, men blot fremhæve, at for Roningens Ved* kommende indtraadte der direkte og indirekte en Forandring. Gymnastikforeningen mødte frem med nye Typer af Baade og slog eftertrykkelig H. &- K. Foreningen. Denne kunde ikke klare sig længere. I 1880 kunde Foreningen, Bestyrelsen ibe* regnet, ikke bemande sine egne Baade. Man havde hverken Tillid til egne Kræfter eller til Baadene, det sidste dog med Urette, thi for Eksempel »Snap«, der var solgt til Borgerdyd* skolen paa Christianshavn og derfra overgaaet til Københavns Gymnastikforening var saa sandt ingen slem Modstander. Den vartdt kun een Gang ialt (i 1879). Paa Generalforsamlingen den 9. Oktober 1880 »blev det enstemmigt vedtaget paa Forslag af Herr Ludvig Rée, at de to Kaproningsbaade tilhørende Foreningen skulde skænkes til Ro* foreningen, som staar i Begreb med at udvide sig som et selv* stændigt Kaproningsselskab, der ikke som hidtil kun vil optage Medlemmer, der er kvalificerede til Optagelse i H. &. K. F.« Den 22. November 1880 blev saa Københavns Roklub dannet og med de udvidede Rammer begynder nu et nyt Afsnit" af Foreningens Historie.

Københavns Roklubs Formænd

Marius Hansen.

], Hoppe.

Otto Arboe.

Eugen Schmidt.

2 *

20

1880 - 1884 . Klubben havde efter sin første triste Bolig faaet Plads til sine Baade ved den daværende militære Badeanstalt ved Langelinie, hvor den boede til Huse sammen med andre Roklubber. Det var bl. a. Dør om Dør med sin skarpe Konkurrent Gymnastik# foreningen. Dette Forhold var baade godt og ondt. Selvfølgelig var der Kammeratskab mellem Roerne fra de to Foreninger — ja mange Venskaber sluttedes for Livet, men det gav dog ogsaa Anledning til megen Chikane og anden Ufordragelighed. I de Tider passede man for Eksempel paa, at Baadene mødte til Kaproningen, som de var til Hverdage. Det blev nøje udspioneret om overflødige Bundbrædder blev udtagne for at lette paa de tunge Baade. En Indsmøring af Baadene før Kaproningen maatte ikke finde Sted uden Konkurrenten tillod det. Alt som nu K. R. tiltog i Størrelse, blev Stillingen mindre holdbar. Og det var jo saa heldigt, set fra Roklubbens Side, at der var en Del Misfornøjelse indenfor Gymnastikforeningen, hvor en Del Medlemmer var utilfredse med Ordningen ved Roningen. Samtidig med en betydelig forøget Tilgang fra Handelsstandens unge Mennesker, kom der nu ogsaa Tilslutning fra Københavns Gymnastikforening, saaledes at Medlemsantallet, der i 1879 var ganske minimalt, i Begyndelsen af 1881 var 75 og i Slutningen af 1881 over 100. En ny Baad »Fremad« var anskaffet, og den var af en saadan Betydning ved sine gode Egenskaber, at en lang Periode indenfor dansk Roning med Rette kunde kaldes »Fremad Typens Periode«. Bestyrelsen havde Med# lemmerne ogsaa været heldig med, thi saadanne tre Mænd som Johs. Petersen, Ludv. Rée og Carl Melchior tror vi næppe Foreningen har haft, hverken før eller senere, til at dirigere og hjælpe Klubben, hvad enten de sad i Bestyrelsen eller var udenfor denne.

21 Der blev nu taget fat med Fremtiden for Øje. Baadehuset blev udvidet, d. v. s. man lejede de andre Beboere ud, saaledes at Paaklædsningsrummene blev bedre. Dette var forøvrigt nødvendigt, af Selvopholdelsesdrift, thi Konkurrenten Køben* havns Gymnastikforening havde et efter Datiden enormt Baadehus med »et Slags Styrtebad« og flere Omklædningsrum med aflaasede

a f''

Johs. Petersen, Ludv. Rée og Carl Melchior.

store Skabe. (Senere Roklubben Skjolds Baadehus). Og der tænktes nu, efter at »Fremad« havde gjort Epoke som inrigget Baad, paa Anskaffelsen af Outrigger. Dette Skridt blev dikteret af Fiensyn til en kommende Kamp i Norge, hvo'r der skulde være skandinavisk Kaproning, og Nordmændene havde jo ikke inriggede Baade. Kaproningerne hjemme klarede man gennemgaaende pænt, dog ikke overfor en Baad, der var forud for sin 1id, saalangt forud, at Typen overhovedet aldrig kom rigtig i Brug her — nemlig »Vita«, der var en kravelbygget Firer. I Kristiania gik

22 det meget ilde. Outriggeren »Dana«, der havde solidt Trædæk for og agter, var ganske forfejlet som Modstander for de mo*

derne norske Outriggere, og Roningen var paa en Maade selv* opfundet. Der var i den Anledning en mægtig Polemik i Tidsskrift fo r Sport og Norsk Idrætsblad.

23 Resultatet var altsaa nedslaaende, men trods alt var Køben= havns Roklub i Spidsen herhjemme, og har siden altid været det, hvad enten den har vundet eller tabt. Fra og med Anskaffelsen af »Fremad« og »Dana« bliver Roklubben energisk ved at øge sit Materiel, idet den dog for* inden søger bort fra den militære Badeanstalt til det efter Da* tidens Forhold imponerende Baadehus ved »Tømmergraven« ved Langebro, hvilket ved Hjælp af et Laan (der iøvrigt et Par Aar efter blev eftergivet) af Formanden Carl Melchior var blevet rejst og fuldført 1884.

1884 - 1900 .

Indflyttet i dette, ser vi 11 Baade sat pænt paa Plads paa Gulvet eller paa Knægte og i 1886 tæller Klubben føl* gende Baade: »Let« (6*aarers m. f. Sæder), »Tak« (do.), »Fremad« (4*aarers

Det indvendige af Baadehuset.

m. Glidesæde), »Emma«, »Sport«, »Carl« (alle 4*aarers Outriggere med Glidesæde), »Gine« (2*aarers med Glidesæde), »Peter« (2?aarers m. f. Sæder), Nr. 1 og Nr. 2, to Single* scullers (med Glidesæde) samt »Gnisten« (6*aarers m. Glidesæde). Klubben havde i 1884 været i Stockholm med den ny Outrigger

Etatsraad A. Gamél.

24 »Emma«, skænket af Etatsraad Gamél, og ikke klaret sig stort bedre end i Kristiania. Formanden Carl Melchior fattede saa den Plan at prøve, om det vilde gaa bedre i Danmark og den første skandinaviske Kaproning i Danmark blev planlagt til at finde Sted i Holbæk, hvor der skulde være roligt Vand.

Foran ses tilvenstre det svenske Hold (linir. Wirstrom), i Midten Danskerne (lungersen, Chr. Rasmussen, l . P. Muller og Otto Olsen), tilhøjre det norske Hold. I midterste Række ses bl. a. den nuværende svenske General Ilalck og Grosserer Carl Melchior, bagerst ses Alfr. Benzon de tre engelske Trænere Hrdr. Parlour og imellem dem Mr. Symes, som havde trænet det danske Hold. Kaproningsdagen stormede det, saa der nær ingen Roning var blevet ud af det. Det havde man for sin gode Tanke — eller vel rettere for de gode Raad fra de Sagkyndige. Men herom nærmere siden. Blot det, at K. R. denne Gang slog Nordmændcne i Outrigger, men klarede sig ikke overfor Svenskerne. K. R. havde med denne Kaproning, hvor Velyndere af Klubben udsatte en mægtig Udfordringspræmie for Kristiania, Stockholm og Københavns Roklub, henledet hele Skandinaviens

25 Opmærksomhed paa sig, hvad der let bl. a. erfaredes af det forøgede Medlemsantal. Klubben havde tabt i Outriggerløbet, men den havde nu — og mærkelig nok blev den ene herom i Danmark til de allerseneste Aar — Outriggere i betydeligt Tal indenfor sine Vægge, og var derfor selvskreven Repræsentant overfor Udlandet i lange Tider, naar det drejede sig om mo* derne Roning. I Inrigger roede man i 80erne ikke smukt, men Materiellet var ej heller saa godt som det kunde være. Vi aftrykker til Belysning heraf og tillige som et »document humain« en Artikel fra 1885 af Sportsanmelderen cox, en vel* kendt Læge: Danske Roere. Sundet er deres egentlige Hjem, udenfor dette kommer de aldrig rigtig til deres Ret. Kysten er deres Eldorado. Den smaatskraanende Øresundskyst, uden Indskæringer, uden stor* artede Udsigter, men smilende hyggeligt med Hoteller, Knejper, Badeanstalter, Villaer og Haver, alt klistret tæt op ad hinanden, ikke 20 Skridt fra Sundet, hvad ønsker en Københavner sig saa mere? Meget har forandret sig hos en Del af dem i det sidste Aarti, meget af det gamle Snit er gaaet af dem, men største Parten glider endnu om Søndagen, med vel fedtede Næver og Sæder og hele det gamle ziinftige Præg ud over Svanemøllebugten, i krumrygget Takt med det bekendte Svup i Tollegangene, der bringer Essingen til at dirre af Smerte over den hensigtsløse Behandling. Søerne slaar med det af enhver »Pligt« (Baadens første Aare) saa vel kendte og frygtede Bums ind mod den lette Baads Bov og kaster en funklende Regn af

26 Glædestraaler over de levende Bronceanne, der i Roernes Sprog benævnes »Malejerben«, men henover Nakken falder Regnen som en straffende Sky af Sorg og Skam over Hovederne, der dingler som røde Kirsebær paa tynde Stilke. Selvglade med godt Humør, der i Nødstilfælde holdes oppe med lidt Cognak og 01, stryger de ud langs Kysten; kun Faa ser paa dem og de ønsker dog intet hellere end at ses paa, navnlig af Damer. Saa gaar det nogle Mil op langs Kysten, nogle standser ved Skodsborg, andre gaar lige op til Helsingør og hjem igen samme Dag. Men ude

i Sundet paa den engelske Kuldamper, der gaar Syd paa, staar Styrmanden og ser paa dem gennem Kikkerten; han henvender sig til Lodsen og spørger om det er »Københavns Færgemands* lav« der holder Midsommer eller desl. — »Det er Gentlemanroere« forklarer Lodsen og faar pludselig travlt med at se efter Vagerne ved Kastrup. »Shoking« siger Styrmanden og spytter sejgt ud over den læ Ræling, »Sho* king« siger Kaptejnen fra Kommando*

Dr. Clod Hansen.

broen og spytter endnu længere og sejgere, men naar saa Mr. John en Gang tilfældigvis kommer ud i en af vore Baade, saa roer han i et godt Kvarter og fremfører saa, pludselig og bestemt som altid, det Faktum, at han »ikke kan mere« og nedlægger Arbejdet — det gør en Englænder kun nødigt. Naar han er kommet i Land tilstaar han, at han ikke havde troet at Arbejdet var saa svært, han begriber at Forholdene er andre i en Baad der vejer 200—300 Kg., end i en, der kun vejer 50 Kg.; han forstaar at det er vanskeligt at holde paa Stilen, ja en enkelt har endog erklæret at »ligesom vi har meget at lære af Englænderne i Outrigger Roning, saaledes har Englænderne noget at lære af os i Roning i inriggede Baade«. Lad dette nu være noget

27 Galanteri, saa er det dog sikkert at der ogsaa er noget Sandhed bagved. Men hvad vil Roerne langs Kysten? Kysten er jo altid den samme, Selskabet det samme. Er det Øllet, Cognaken og Kammeratskabet der trækker dem ud Søndag etter Søndag? Tildels, men langtfra helt, heldigvis. En Styrmand med lidt Iagttagelsesevne kan fortælle om andre Grunde. Den Lokalsans og Hukommelse, som nogle af disse unge Sportsmænd udviser er fast utrolig. Har en af dem en Gang i Aar eller i Fjor set et Lommetørklæde vifte fra et Vindue, set en lys Kjole med en ungdommelig Figur tegne sig mod Skrænten eller en Straahat stikke ud af et Badehus, han glemmer det aldrig; hver Gang han kommer i Nærheden af dette »ømme« Sted bliver han urolig, faar »Vendehalsmaner« og Styrmanden, der hurtig lærer hver Roers svage Punkter at kende, han lader som intet, han retter ikke en Gang (til hvad Nytte ogsaa?) Nej, han lader diskret sit Blik flakke om mellem Kutterne ovre ved Hveen, og de andre Roere mærket intet, de sidder melankolske eller overstadig lystige alt eftersom de har set eller rettere tror at have set eller ikke set det platoniske Lommetørklæde, Sommer* kjolen eller Straahatten den Dag. Kaproningen nærmer sig, og lykkelig den Styrmand som har en »Tagaare« hvis »Sommerkjole« eller »Straahat« findes paa den anden Side Skodsborg, Styrmanden kan da spare alt Ar* bejde, thi »Tagaaren« besørger det hele. Han arbejder med en Energi som er enestaaende, han kommer rundt og trækker de andre Roere ud af Sengen Kl. 4 om Morgenen, han tordner og lyner naar ikke Holdet kommer til Vedbæk hver Søndag. Det er naturligvis ikke for hans Skyld de skal derud. Nej! det er Kaproningens, Sammenroningens, Udholdenhedens, Lungernes og Leverens Skyld, men Hjærtet, nej! det være langt fra ham, han er heldigvis ikke af den Slags. Der er kun 4 Dage til Kaproningen; der er et Vrøvl og

28 Skænderi i Baadehuset (i gamle Dage Skuret) uden lige, den ene giver den anden Skylden for det Nederlag, som endnu ikke er kommet, og som ingen ret tror paa. Det ene Øjeblik tror han, at han kan tage det op med hele Verden, det næste Øjeblik falder han sammen og indser grant, at han langt fra kan naa de Resultater som Rygtet tillægger Modstanderen. Han kan ikke sove om Natten, han vaagner Kl. 2 å 3 og synes der var nogen der sagde: »Ro væk«; saa falder han igen i Søvn, men Kl. 4 hører han tydeligt der bliver kommanderet: »Til Roning klar«, han farer op og ser paa Uret, gaar gnaven i Seng igen og sover til Kl. 7. Kl. 7 skal han være i Baadehuset, Gud hjælpe ham naar han kommer der; Mage til den Sum af Forbandelser som venter ham kendes intet andet Steds. —

Som en Følge af Nederlaget i Dana i 1883 besluttede Ro* klubbens Bestyrelse, paa Forslag af Carl Melchior, der stadig havde Initiativet, naar det drejede sig om noget nyt og godt, at indkalde en professionel engelsk Træner. Det blev Harbud, der bl. a. havde trænet Pearce til Sejr nylig i London. Dette gjaldt navnlig Outriggerroningen, hvor der sikkert

var mest at lære efter den Omtale vor Roning i Dana havde faaet. Den første Amatørtræner var Klubbens senere Æresmedlem Mr. Parlom fra London Rowing Club. Han underviste som Amatør vore Roere, medens hans Broder havde et lignende Hverv hos Stockholm* erne. Til Kaproningen i Stockholm indkaldtes Harbud og til Kapro* ningen i Holbæk anbefalede han

Mr. Harbud.

29 tillige Antagelsen af den professionelle Symes, der var en haard Mand overfor den trænende. Med ham blev Løbesporten egentlig indført i K. R. Senere indkaldtes endnu en professionel Træner, nemlig Albany med de olympiske Lege i Stockholm 1912 for Øje. Baade Symes og navnlig Havbud roede i inriggede Baade med vore Roere, men kunde ikke holde »Arbejdet« ud, hvilket viser, hvilke Bedrifter den danske Roer egentlig udførte i ældre Tider.

Air. E. B. Pariour.

Air. \V. Albany.

Alle Klubbens Trænere gjorde god Nytte. Der kom Metode i Roning og 1ræning, om end denne sidste er modificeret i Aarenes Løb. Roerne lærte gerne af disse Udlændinge fra Sportens Land, hvilket saas tydeligt, saavel i Inriggerc som i Outriggere, baade paa Roningen og paa Kaproningsresultaterne. Men Hovedsagen var, at man lærte at der skulde Diciplin og Udholdenhed til. Et slaaende Eksempel herpaa kan fremdrages fra 1889, hvor 6 meget uensartede Roere med Haand og Mund lovede Træneren Dr. Clod=Hansen at møde hver Dag i 6 Uger. Med megen Taalmod fik denne de 6 Roere til at arbejde ganske ensartet og ganske korrekt. Resultatet var, at de 6 Mand, der ikke havde forsømt nogen Time i de halvanden Maaned, i

30 Tak vandt en ganske overlegen Sejr uden tilsyneladende An* strængelse. # * * Efter den første skandinaviske Kaproning, der jo helt og holdent var arrangeret af Københavns Roklub blev den daværende unge Centralforening slaaet ihjel, idet K. R. udtraadte, men ihu* kommende at man ikke maa ihjelslaa, tog Roklubben Initiativet til Dannelsen af den nuværende Hovedforening for Roning: Dansk Forening fo r Rosport, der blev stiftet 15. Januar 1887. Fra nu af indtræder der ordnede Forhold i den hele Ro* verden omend med de behørige Rivninger, og Roklubben har siden været Medlem af denne Hovedforening uanset at der ved enkelte Lejligheder har været lidt Misstemning Og den forbliver forhaabentlig altid i den store Organisation, thi: Enighed gør stærk. — Ved denne Hovedorganisations Dannelse aflastedes de store Foreningers Bestyrelse for det brydsomme og i sin Tid utak* nemlige Hverv at foranstalte offentlige Kaproninger. Med Carl Melchiors Tilbagetrædelse er de 3 første store Formænds Tid forbi. Naar vi siger: store, er det for ikke at forkleine de senere Formænd, men fordi med Joh. Petersen, Rée og Carl Melchior hørte Stifternes direkte Medvirkning op, og denne kan ikke noksom vurderes højt nok. Senere traadte L. Rée til igen, men da var det paa et noget andet Grundlag og Ungdommens Spændstighed var selvfølgelig et tilbagelagt Stadium. Der kommer nu en Periode hvor Roklubben foruden at dyrke Roningen ivrigt, ser sine Medlemmer drive anden Sport 'indenfor Foreningen, og da navnlig Fodbold, Svømning og Athletik. Kuriøst nok stammer de første Spirer til Fodsporten fra Roverdenen, idet en Del Roere fra forskellige Klubber i 80ernes Begyndelse slaar sig sammen i en Forening, hvis For*

31 maal er at drive Fodsport. Denne Forening arrangerede det i sin Tid berømte Løb København—Helsingør,*) hvor Ingemann* Petersen løb hele Strækningen, løb fra de andre og fra »Ledsager* vognen«, hvis Fleste ikke kunde klare hele Strækningen uden Ophold ved en Kro nu og da. Med denne Match begynder Fodsporten egentlig herhjemme. Roklubbens Medlemmer var gennemgaaende meget villige til at dyrke alskens Idræt. Ja, der blev endog dannet en speciel Idrætsforening, hovedsagelig for Klubbens Medlemmer, med

Øvelsesplads om Vinteren i Tivoli. (Herfra stammer egentlig Køben* havns Fodsportsforening). De 5 Brødre Muller der alle var Med* lemmer af Klubben, var i den Hen* seende Foregangsmænd og fik de mere lunkne i Gang. Klubbens Medlemmer deltog hyppigt i Kon* kurrencer og med Held. Vandpoloen blev saaledes ganske indført af Københavns Roklub, og dens Med* lemmer deltog paa den daværende

Insemani\=Petersen.

Formands Opfordring med denne Idræt i den første Svømme* konkurrence, Dansk Idræts Forbund foranstaltede, efter at have øvet sig i Tømmergraven og i Kalveboderne. Det er Københavns Roklubs Medlemmer, at sidstnævnte Forbund skylder sin Stiftelse, men herom er der forud i D. F. f. R.s Jubilæumsskrift og andetsteds givet de fornødne Oplys* ninger, hvortil kan henvises. Vi skal dog her anføre at K. R. var den første danske Forening, der mødte i Udlandet med et Hold til en Athletikfest (i Gøteborg) og at Holdet som saadant *) Ingemann Petersen startede Kl. 6,35, indkom Kl. 10,20 — Tid 3 Timer 45 Min. ind. 18 Min. Hvil. Ludvigsen, 11 — 4 Timer 25 Min. IIammer=Møller, 11,24'/2 — 4 Timer 49*/2 Min. Koss, 11,25 — 4 Timer 50 Min. Pryde, 11,45 — 5 Timer 10 Min. Gelert, 12,8 — 5 Timer 33 Min. Koldbye, Davidsen, Lundsteen, Giildner og Hansen ankom pr. Vogn 12,8. Nr. 1 kom altsaa 1 Time 48 Min. for Nr. 6.

33 optraadte som Konkurrenter i Tovtrækning;, og at senere 3 Medlemmer fra Københavns Roklub repræsenterede dansk Idræt i Athen 1896 ved de føvste olympiske Lege. Om Roklubbens Indskud i Idrætssagen, se iøvrigt Artiklen af J . P. Muller. I denne Periode er det ogsaa, at Klubben udnytter Slæbe* stedet ved det hyggelige Baadehus i Tømmergraven. Der holdes

Baadedaab paa »det gamle Slæbested«.

»aabne Iluse«, hvor talrige Gæster af begge Køn møder om Aftenen efter endt Roning; der laves Vandpantomimer i Tømmer* graven og der laves Idrætsforestillinger dels alene, dels sammen med Polyteknisk Roklub, hvor de Gæster, der kommer til Klubbens Aftenfest'er, benytter Lejligheden til at tage deres Bekendte med som Tilskuere, for at Klubbens mange Gange slunkne Pengekasse kan fyldes. Desuden Baller med smaa Komedier, hvor Medlemmerne selv optræder. Vi tror, at disse Aars Klubliv har holdt mange af de ældre

3

34 Medlemmer til Klubben, og at »det svage Køn« ogsaa var til* freds med »Samlivet« med Roerne viste sig, da en Kreds af yngre og ældre Damer forærede Klubben et stort flot Silkeflag. I samme Periode komponeres nemlig Klubflaget (se Om* slaget). Der havde i adskillige Aar eksisteret en Stander: den lille røde trekantede Flagdug, der plantet i Baadens Forstævn saa tidt var gaaet ind som Nr. 1; men da det den Gang var Brug at udveksle Flag med andre Roklubber, blev det blaa* og hvidstribede Flag med den røde Stander i Hjørnet anskaffet, og det var et saadant i stort Format Klubbens kvindelige Gæster forærede Værten. Alt som Aarene gaar og København udvider sig, begynder der fra Anelse at komme Vished om, at det Tidspunkt ikke er langt borte, da Klubben maa flytte. Allerede flere Aar før det skulde ske, var der tænkt paa den ny Bolig, hvad der for* øvrigt havde tilfølge at det gamle Baadehus ikke blev synderlig vedligeholdt, uagtet det trængte svært til en Hovedreparation. Straks efter at det var bygget, var der lavet Bestyrelsesværelse paa »1. Sal« og i 90’erne var der ved frivillige Bidrag lagt en Ferskvandsledning ind til Drikkevand og Styrtebad, men ud* over dette var egentlig alt ved det gamle. Huset var derfor ikke til at flytte — men hvad der var værre, man vidste ikke, hvor man skulde flytte hen. I 1899 beses af den daværende Formand, Eugen Schmidt, der iøvrigt samme Aar rejser fra København, sammen med Havnebygmesteren forskellige Pladser: en Trekant ved Holmens Kirke, en Plads ved Kongens Bryghus inden for Broen over Kanalen, og en Grund paa Appelbys Plads. Saaledes kommer vi til Tidspunktet: 1900 — 1916 . Den fungerende Formand, Rée, foreslaar Klubbens Op* hævelse og Medlemmernes Indtrædelse i en anden Roklub,

35

men dette forkastes og i 1900 er Klubben uden Hus og næsten uden Medlemmer. I 1901 reddes Klubben af et af de ældreMed# lemmer, Tømrer# mester Otto Avboe, idet denne paa gun# stige Betingelser til# byder at bygge Klub#

Rejsegilde paa det nuværende Baadehus.

ben et nyt Hjem — paa Djævleøen, der, hvor det nu ligger. Efter en vanskelig Overgangstid faar Klubben fornyet Liv, ikke mindst med den Kreds af ældre Medlemmer, der trofast mod Klubben hjælper den ind i en rolig Gænge, baade ved det personlige Arbejde og Tilstedeværelse og ved pekuniær Støtte. Uden at forringe andres Betydning bør her nævnes foruden Otto Avboe, Grosserer C. Melchior, Grosserer L. Rée, Grosserer E. Hjort (S. Seidelin), Juvelerer Oscar Dahl, Grosserer

Den nuværende Baadehal.

3 *

36 P. Trolle , Dr. CAod=Hansen, Grosserer Th. Nielsen samt adskillige Garanter blandt udenforstaaende Venner af Klubben. Det ny Baadehus med det lille Haveanlæg var det største

i n r ^ ' i Skandinavien. Det stod Klubben i ca. 15,000 Kr. og var det end ikke fuldkomment, saa var det i flere Henseender endnu bedre end det gamle. Omgivelserne var forsaavidt ikke pynte* lige og det laa ikke — heldigvis — paa alfar Vej. Men man

37

havde let Adgang til Vandet med de fine Baade, og da D. F. f. R. forlagde sin Hovedkaproninger til Kalveboderne, var dets Beliggenhed alene af den Grund ganske over* ordentlig gunstig. Med det nye Hjem fulgte nye Baade — endog en 8*aarers Racer blev der Plads til i 1912; i 1914, da Huset endelig var betalt, rummede det alle Typer af ældre og moderne

Grosserer Th. Nielsen.

Baade, hvorom andetsteds i Skriftet. Bestyrelsen har været en Del afvekslende siden 1900, dog saaledes at fortrinsvis ældre

Roere i en Aarrække ind* tog de ledende Stillinger — nu i 1916 er endog Klubbens ældste aktive Medlem P. 1 rolle (fra 1883) dens Formand.

Tiderne skifter forsaavidt ikke. Fiver Gang det i de forløbne 50. Aar har knebet for Klubben, har flere ældre Medlemmer, der er traadt Den første danske 8*aarers Outrigger, indkøbt i Stockholm 1912, døbes. der altid været et eller til, og næsten altid med Held. Og saaledes vil det forhaabentlig

ogsaa gaa i Fremtiden, omend vi vil ønske at Vanskelighederne maa ind* finde sig sjældnere og sjældnere. Vi Danske har jo ikke saa for* færdelig let ved at vedblive at tilhøre samme Idrætsforening, men det er ganske karakteristisk for den Sport, der omtales paa disse Blade, at der

8*aarers Baaden »Oscar«.

38 ved den knyttes mange Venskabsbaand, som holder for Livet, og de virkelige Venner af denne Idræt forbliver deres Klubber mere tro end ellers er Tilfældet. Det tror vi i al Fald, og vi ønsker at Københavns Roklub lange Tider igennem maa gøre denne Erfaring i rigt Maal.

Einer Sørensen -j-

39

Generalforsamlinger igennem mange Aar. D A det hverken har været muligt eller hensigtsmæssigt at omtale alle indre og gode Begivenheder i Klubben i de forløbne 50 Aar, bliver en Beskrivelse af Klubbens Liv kun et ganske skønsmæssigt Uddrag af alt hvad der er foregaaet. Dette Uddrag er fremsat i de foregaaende Afsnit, men vi synes, at det ogsaa kan have sin Interesse at faa visse Hoved* punkter fremdragne af Klubbens Generalforsamlingsprotokol, hvor ufuldstændig denne end monne være. Man vil deraf kunne skønne, naar visse Idéer er bleven fremsat, naar Oppositionen eller Bestyrelsen har været stærkest, naar visse Reformer er bleven indført, naar særlig bekendte Folk er traadt ind i eller ud af Bestyrelsen o. s. v. Protokollen, der haves i Behold, er fra 1880, og for Tiden længer tilbage findes ingen autentiske sammenhængende Optegnelser. Parenteserne er a f Forfatteren. 1880. 11. Januar. (For sidste Gang gør Handels* og Kontorist* foreningens Kaproningsselskab Forsøg paa at holde Roningen i Live ved det ikke usædvanlige Middel at forandre Foreningens Love; man ser nedenfor hvorledes Formaalet nu præciseres). Foreningens Formaal er at uddanne dygtige og vel trænerede Kaproere, der paa en værdig Maade kunne re* præsentere Handelsstanden ved de aarlige Kaproninger, dels at give Medlemmmerne Lejlighed til sund Motion og legemlig Uddannelse. Styrelsen bestaar af 3 Medlemmer. Aarskontingent 8 Kr. og 2 Kr. i Indskud. Misgreb paa Fællers Dragt, straffes med Bøder paa mindst 1 Kr. Foreningen deltager ikke i Kaproninger efter den 15. Juli. Alle Forslag, der ere bekendte for Styrelsen senest 14 Dage før Generalforsamlingen, vil

40 blive taget under Overvejelse (1) Underskrevet af Joh. Petersen, Rud. Nielsen og N. Hagemann. (Det hjalp ikke; om Efteraaret maa H. K. helt skifte Navn og Love for at emancipere sig fra Moderforeningen og arbejde paa en bredere Basis). 1880. 22. November. Ny Love vedtages. Formaalet er sund Motion og legemlig Uddannelse, og at deltage i Kaproninger. Skriftlig Proponering af nye Medlemmer. Optagelse sker ved Medlems* brev. Bestyrelsen bestaar af 3 sideordnede Direktører og har til Hjælp 3 Inspektører. Aarskontingent 8 Kr. — 2 Kr. i Indskud. Betales halvaarsvis. De tre første Direktører er Ludv. Rée, Joh. Petersen og Carl Melchior og Inspektørerne er A. Hansen, I. F. Petersen og E. Thielsen (alle valgt med ca. 12 Stemmer). 1881. Flidspræmie for hver Baad vedtages. En ny Galladragt. Nyt Baadeskur drøftes, ligesaa manglende Renlighed og Diciplin. (Det maa erindres, at Vaskerum eller Styrtebade kendtes ikke). Bestyrelsen genvælges. Inspektører bliver Eriksen, Boedecker og Hansen (kaldet Brysthansen). 1882. Ekstraordinær i Anledning af et nyt »Hjem for Sejl og Rosport« (det blev aldrig til noget) Galladragten blev antaget. 1882. Et nyt Baadehus drøftes. Lembrecht protesterer mod 2 Medlemmers Eksklusion, men faar ikke Medhold. Bestyrelsen genvælges. Inspektører: Hammer=Møller, Vilh. Hansen og > Chr. Kolbye. 1882. Ekstraordinær. Det vedtages at bygge Baadehus ved Tømmer* graven og at forhøje Kontingentet fra 8 Kr. til 12 Kr. p. a. 1883. Underbalance paa 312 Kr. paa Grund af Ombygning af Baadehuset ved Langelinie, Rejse til Norge, ny Outrigger o. s. v. Det oplystes, at Let havde gjort 15 Træningsture, Fremad 3, Tak 8, Dana 15 og Seig 5. (Det er jo ikke overvældende). Gamél havde givet »Emma« og Andre 500 Kr. til en Træningsoutrigger. Bestyrelsen genvælges. Inspek* tører: Hammer=Møller, Kolbye og Høyer. 1884. Nyt Baadehus indviet 25. Maj. Daarligt Resultat i Stockholm. Første Gang roet mod Svenske ved København. Nye Love skulde affattes og foreslaas af et Udvalg.

41 1885. Ekstraordinær. Udvalget fremlagde de ny Love (hvert enkelt Medlem af Udvalget paa et nær, gik med til at foreslaa et andet Forslag, som senere blev vedtaget. Det var en meget bevæget Generalforsamling. Talerne var, foruden Direktionen og mange andre, David Seidelin, Vm. Nielsen, Alfr. Benzon, Alfred Bruhn, ClodtHansen og ' Ingeman Petersen. Ungdoms? skole foreslaaes. Mr. Parlour takkes for Undervisningen. Klassificering af Baadene til Kaproning ved enCentralbestyrelse. Tak og Gnisten skal sælges. Alle genvælges. (I Aarets Løb fratræder Joh. Petersen). 1886. Den skandinaviske Kaproning havde kostet 13,000 Kr. og Indtægterne var 4000 Kr. De 9000 Kr. blev dækkede (af Formanden). Denne havde skænket Foreningen 2 nye Out? riggere. Udtrædelse af D. F. f. R., Melchior Formand, Hoppe Kasserer, E. Svitzer Lyngbye Viceformand. Rochefer blev: Chr. Rasmussen, P. Wissing, A. Guldner og P. Trolle. 1887. Ekstraordinær. Indtrædelse i den ny Dansk Forening for Rosport med følgende Repræsentanter: C. Melchior, E. Svitzer Lyngbye, P. Trolle, Alfred Benzon og Eugen Schmidt. 1887. Nye Baade: Gutten (4?aarers), Tak (6?aarers), Hip (2?aarers) samt en Sculler. Formanden eftergiver Foreningens Gæld til ham paa 6000 Kr. for Baadehuset. Samme Bestyrelse som før, dog erstatter O. Olsen A. Guldner. — Liiders (Havnekaptajn), Rée, Seidelin, Gamél, Balck (Stockholm), Rosenberg (Kristiania), Parlour (London) optages som Æresmedlemmer. 1888. Formanden fratræder. I Aarets Løb er Wissing og Trolle udtraadte som Rochefer og A. Guldner og Borum' indtraadte. Gutten sælges, Clara og Viva anskaffes. Formand Hoppe. Næstformand Jens Møller, Kasserer Sally Wuljf. Rochefer Guldner, Arboe, Aaby og O. Olsen. Materialforvalter Chr. Rasmussen. 1889. I Aarets Løb var Wuljf erstattet af Chr. Rasmussen. Bidraget til »Sportstidende« bortfaldt. (I Anledning heraf og de dertil knyttede Bemærkninger, en vældig Polemik i Dansk Sports= tidende). Ingen Bestyrelse vælges paa Grund af mangel? fuld Medlemsliste. C. Melchior vælges til Æresmedlem. 1885. Ekstraordinær.

42 1889. Ekstraordinær. Lovændringer vedtages. Hoppe, J . Møller og Chr. Rasmussen genvælges. Rochef A. Guldner. Materials forvalter L. Gyth (i Stedet for 4 Rochefer nu kun én). 1890. Mangler. Bestyrelsen er den samme. 1891. Ny Bestyrelse, idet Eugen Schmidt vælges som Formand, L. Gyth til Viceformand, L. M. Jensen til Kasserer. Heidemann Rochef og Weihe Materialforvalter. 1892. Nye Medlemmer skal proponeres og der ballotteres efter Opslag i Klubben. Dette Bestyrelsens Forslag forkastes, ligesaa om Forhøjelse af Kontingentet til 28 Kr. Bestyrelse: E. Schmidt, P. Trolle, H. Bang, Oscar Dahl og Heidemann. 1892. Ekstraordinær. De før forkastede Lovforslag angaaende Ballotering og Kontingentet vedtages. 1893. Mangler. 1894. Hele Bestyrelsen genvælges enstemmigt. Generalforsamlingen er ikke beslutningsdygtig vedrørende Forslag fra Formanden om Ungdomsskole — fast Lærer — Idrætsforestilling. 1894. Ekstraordinær. Lovændringer vedtages, navnlig angaaende passive Medlemmers Stemmeret ogsaa angaaende Medlemmers Optagelse fra andre Klubber. 1895. Bestyrelsen kommer til at bestaa af E. Schmidt, P. Trolle, Th. Nielsen, L. Gyth og H. Borum. 1896. Bestyrelsen bestaar derefter af E. Schmidt, Jens Møller, L. Gyth, Chr. Muller og H. Borum, Flidspræmie til H. F. Poulsen. Lovændringer diskuteres. 1896. Ekstraordinær. En Ungdomsskole vedtages. Ændringer i Lovene vedrørende Medlemmer fra andre Klubber vedtages. 1897. Et Medlems Eksklusion billiges. Bestyrelsen bestaar af: E. Schmidt, Mogensen, Gyth, Ipsen og Hannecke. E. Larsen faar Flidspræmie. 1898. Forslag om Flytning til Appelbys Plads. Beklagelse over de hygiejniske Forhold. Til Bestyrelse vælges: E. Schmidt, Causse, Thomsen, Ipsen og J . Weihe. 1899. Til Bestyrelsen vælges af de 15 mødte Medlemmer: E.Schmidt, Causse, G. Petersen, Th. Olsen, J . Weihe, Flytningen om* tales atter. 1900. Bestyrelsen kommer til at bestaa af: L. Rée, J. Weihe, J. Thomsen, Th. Olsen og Chr. Muller. Forslag om at antage

43 »Idrætsbladet« til Medlemsblad forkastes. Kontingentet sættes til 32 Kr. p. a. 1901. Baadenes Anbringelse i andre Klubbers Baadehuse drøftes. Nyt Baadehus, Lejemaal og Indsamling til Huset behandles af de 14 Medlemmer der er til Stede. Flytning af det gamle Baadehus eller Leje af et Døckers Filttelt, forkastes som værende for dyrt. Bestyrelsen kom til at bestaa af: L. Rée, P. Trolle, Otto Arboe, Chr. Muller og V. E. Ipsen. 1901. Ekstraordinær. Tømrermester Arboe tilbyder at skaffe Fors eningen et nyt Baadehus mod passende aarlige Afdrag i 10 Aar og Sikkerhed i Huset. Desuden laaner Arboe 3000 Kr., P. Trolle 1000 Kr. og E. Hjort 1000 Kr., rentefrit til Klubben. En Kontrakt herom godkendes og underskrives. Et Byggeudvalg nedsættes. 1902. Et Æresmedlem D. Seidelin er død. Klubbens vanskelige Forhold vedrørende Bygningen af det nye Baadehus. Dette havde kostet ca. 15000 Kr. Lovændringer vedtages, deriblandt det i 1896 vedrørende Medlemmer fra andre Klubber, hvilket bortfalder og at Formand, Viceformand og Kasserer ikke maa afsættes saa længe Gælden til Arboe ikke er betalt. Dette gjaldt altsaa Rée, Trolle og Arboe. Neuhaus og Ipsen kom derefter i Bestyrelsen med disse. 1902. Ekstraordinær. Angaaende Baadehusets Lukketider og om Nøgler til Baadehuset til Medlemmerne. Bestyrelsens Forslag vedtages trods en Del Opposition. 1903. Mangler. 1904. Forslag om Forandring af de passive Medlemmers Kontingent fra 5 til 10 Kr. forkastes efter Bestyrelsens Forslag. Kontin* gentet for aktive er 30 Kr. — 4 Kr. i Indskud. M. Hansen, der er blevet Rochef trækker sig tilbage, ligesaa L. Rée og Ipsen. Efter - megen Diskussion vælges foruden Arboe, Worm Hansen og Huus, der alle er valgt af selve Bestyrelsen, Er. Larsen og Alex Hansen. Da Huus vægrer sig ved at være Kasserer, vælges senere af Bestyrelsen Oscar Dahl. 1905. Etatsraad Gamél er afgaaet ved Døden. 10 gamle Medlemmer gav Klubben en ny Outrigger. Til Rochef og Materiab forvalter valgtes Th. Nielsen og Henning Rasmussen.