292636717

15 selskab) Schwartz , Schumacher , Jessen, P. N. Heering , Phillipsen , Heide, Schacke. A f H. & K. Kaproningsselskabs Vedtægter kan fremhæves, at et Baadmandskab valgte en Styrmand og en Næstkomman* derende (Baadsmand) samt Tag og Pligt. Der skulde gives Rapport om Turene i en Journal og ingen, som ikke kunde svømme , maatte gaa i Baadene. Dragten for de nydannede 2 å 3 Baadmandskaber bestod af Straahat, blaa og hvidstribet Uldtrøje, hvide uldne Benklæder. Til Baadene lejedes et af de gamle Træskure paa Amelands Plads ved Christianshavns Kanal. Det var et meget tarveligt Lokale: Jordgulvet var klæbrigt af gammel Tjære og det regnede gennem Taget og blæste gennem Væggene. Der var saa fuldt af Rotter, at de endog gennemgnavede Trækopperne under Tofterne og aad Tællen. Roningen blev drevet i de første Aar saa at sige udelukkende som Rekreation, hvilket vistnok var Grundtanken for de flestes Vedkommende ved Startning af Roforeningen. Man mødte to Gange om Ugen, om Eftermiddagen fra Kl. 6—7. Aftensmaden anskaffedes i Fællesskab hos »Frk. Hansen« paa Wilders Plads, og saa roede man en lang Tur nordpaa eller sydpaa, eftersom Vejret var, holdt Hvil, spiste i Baadene og vendte hjem. Søndag roedes gerne til Charlottenlund eller Taarbæk og man var hjemme midt paa Dagen. Denne Rekreationsroning tabte sig, da de andre Roklubber dannedes, idet der saa kom Kaproninger i Stand, hvortil man maatte træne. Det udtagne Hold trænede 4—6 I Jger hver Morgen, og saa havde Holdene hverken Tid eller Lyst til Aftenroning. Men hermed tabte de øvrige Roere Lysten til og Interessen for Roningen. En af de- første Præmier ved en Kaproning (der fandt Sted den 3. Juli 1870) blev vundet af Tak. Præmien, et Sølvbæger,