292636717

26 Glædestraaler over de levende Bronceanne, der i Roernes Sprog benævnes »Malejerben«, men henover Nakken falder Regnen som en straffende Sky af Sorg og Skam over Hovederne, der dingler som røde Kirsebær paa tynde Stilke. Selvglade med godt Humør, der i Nødstilfælde holdes oppe med lidt Cognak og 01, stryger de ud langs Kysten; kun Faa ser paa dem og de ønsker dog intet hellere end at ses paa, navnlig af Damer. Saa gaar det nogle Mil op langs Kysten, nogle standser ved Skodsborg, andre gaar lige op til Helsingør og hjem igen samme Dag. Men ude

i Sundet paa den engelske Kuldamper, der gaar Syd paa, staar Styrmanden og ser paa dem gennem Kikkerten; han henvender sig til Lodsen og spørger om det er »Københavns Færgemands* lav« der holder Midsommer eller desl. — »Det er Gentlemanroere« forklarer Lodsen og faar pludselig travlt med at se efter Vagerne ved Kastrup. »Shoking« siger Styrmanden og spytter sejgt ud over den læ Ræling, »Sho* king« siger Kaptejnen fra Kommando*

Dr. Clod Hansen.

broen og spytter endnu længere og sejgere, men naar saa Mr. John en Gang tilfældigvis kommer ud i en af vore Baade, saa roer han i et godt Kvarter og fremfører saa, pludselig og bestemt som altid, det Faktum, at han »ikke kan mere« og nedlægger Arbejdet — det gør en Englænder kun nødigt. Naar han er kommet i Land tilstaar han, at han ikke havde troet at Arbejdet var saa svært, han begriber at Forholdene er andre i en Baad der vejer 200—300 Kg., end i en, der kun vejer 50 Kg.; han forstaar at det er vanskeligt at holde paa Stilen, ja en enkelt har endog erklæret at »ligesom vi har meget at lære af Englænderne i Outrigger Roning, saaledes har Englænderne noget at lære af os i Roning i inriggede Baade«. Lad dette nu være noget