292636717

20

1880 - 1884 . Klubben havde efter sin første triste Bolig faaet Plads til sine Baade ved den daværende militære Badeanstalt ved Langelinie, hvor den boede til Huse sammen med andre Roklubber. Det var bl. a. Dør om Dør med sin skarpe Konkurrent Gymnastik# foreningen. Dette Forhold var baade godt og ondt. Selvfølgelig var der Kammeratskab mellem Roerne fra de to Foreninger — ja mange Venskaber sluttedes for Livet, men det gav dog ogsaa Anledning til megen Chikane og anden Ufordragelighed. I de Tider passede man for Eksempel paa, at Baadene mødte til Kaproningen, som de var til Hverdage. Det blev nøje udspioneret om overflødige Bundbrædder blev udtagne for at lette paa de tunge Baade. En Indsmøring af Baadene før Kaproningen maatte ikke finde Sted uden Konkurrenten tillod det. Alt som nu K. R. tiltog i Størrelse, blev Stillingen mindre holdbar. Og det var jo saa heldigt, set fra Roklubbens Side, at der var en Del Misfornøjelse indenfor Gymnastikforeningen, hvor en Del Medlemmer var utilfredse med Ordningen ved Roningen. Samtidig med en betydelig forøget Tilgang fra Handelsstandens unge Mennesker, kom der nu ogsaa Tilslutning fra Københavns Gymnastikforening, saaledes at Medlemsantallet, der i 1879 var ganske minimalt, i Begyndelsen af 1881 var 75 og i Slutningen af 1881 over 100. En ny Baad »Fremad« var anskaffet, og den var af en saadan Betydning ved sine gode Egenskaber, at en lang Periode indenfor dansk Roning med Rette kunde kaldes »Fremad Typens Periode«. Bestyrelsen havde Med# lemmerne ogsaa været heldig med, thi saadanne tre Mænd som Johs. Petersen, Ludv. Rée og Carl Melchior tror vi næppe Foreningen har haft, hverken før eller senere, til at dirigere og hjælpe Klubben, hvad enten de sad i Bestyrelsen eller var udenfor denne.