292636717
11
Klubbens Historie. 1866 — 1880 :
MIDDELBART efter det for Danmark saa triste Aar 1864, hvor Landet vanrøgtet, ensom og forladt forblødte, vaagnede der som bekendt en Trang til at vise, at Landet fremdeles var værdigt til at eksistere, og der blev paa mange Maader arbejdet eller paabegyndt Arbejde for at afhjælpe Folket, materielt, aandeligt og legemligt. Til dette sidste hører først og fremmest Skyttebevægelsen, der voksede sig stor og stærk, men som desværre i Tidens Løb langt blev overfløjet af de fleste andre Lande i Europa. Det kan se ud som om denne Trang til at faa Tag i Ungdommen var Aarsagen til Roningens Indførelse i Danmark, men det kan ogsaa skyldes Efterlignelseslyst hos de unge og yngre Mænd, som havde set sig om udenfor Danmark og da navnlig i England, der jo allerede den Gang var toneangivende paa Idrættens Omraade. * Der fandtes i 1866 i København en 2*aarers Baad, bygget i England, som af Datiden regnedes for en .Kaproningsbaad. Den fik vistnok ogsaa fra England, ved at der blev dannet »et pengestærkt Konsortium«, endnu en Kammerat, nemlig Baaden Kvik , der kaldes en letroende og god Søbaad. Den var forsynet med Mast og Luggertsejl, der dog kun kunde bruges til Fordevindssejlads.
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker