SlægtenNyrop

SLÆGTEN NYROP

Trykt som Manuskript i 120 Exemplarer.

S LÆGT E NYROP

NOGLE B IOGRAF ISKE OPLYSN INGER

AF

C. N Y R O P

ANDEN FORØGEDE UDGAVE

KJØBENHAVN T R Y K T H O S N I E L S E N & L Y D I C H E (AXEL S I MME LK IÆR ) 1908

0 « ' , p)

k

a i %

FORORD

-|-'v e t er over 26 Aar siden, at første Udgave af denne Rog udkom . Jeg betegnede den som et første Forsøg, der trængte til Suplering, og paa en Del Punk te r kan jeg da ogsaa nu give m ere om fattende Meddelelser end den Gang. Men det Væsentlige er dog, at der i de forløbne Aar er kommet et ny t Slægtled til, som jeg g jæ rne vilde interessere for Slægtens Historie. Derfor h a r jeg m en t det rigtigt at udsende en ny Udgave af Rogen, og derfor h a r jeg foreslaaet at lade den forsyne med Po rtræ tte r af alle Slægtens Medlemmer, som det va r muligt at faa et Po rtræ t af. Jeg er taknem lig for, at m in Tanke h e rom vand t Tilslutning. Rogen faar herved et for hver Enkelts Vedkommende mere personligt Præg, end det ellers vilde have væ ret muligt at give den. Hvad Stoffets O rdning angaar behøver jeg formentlig Intet at sige. Jeg h a r søgt at g jore den saa praktisk og ligetil som muligt. E nhv e r vil sikkert let kunne finde, hvad han søger. E jendomm elig t er det im id lertid at se, at medens dei i føiste og andet Slægtled efter vor mangelfulde Viden kun kan næv­ nes eet Medlem i hvert af dem , h a r niende Slægtled i Øjeblikket afgjort kun eet Medlem, m en forhaabentlig ei det kun Øjeblikket. T redje Slægtled tæ ller 10 Medlemmer, fjerde 1 , femte 16, sjette 19, syvende 26 og ottende 36.

Forord. Mellem disse 124 N y rop ’er er der mæ rkeligt nok ingen g jennem gaaende Slægts-Fornavne. Slægtens tørste Mand hedder Peter, han s Sonneson [Nr. 3] hedde r ogsaa Peter, og denne h a r tre Sonnesonner, de tre B rød re Nr. 27, 28 og 30, og en B roderson [Nr. 20], der alle faa Navnet, m en derm ed h ø re r Peter- Navnet væsentlig op, og saa er det endda tvivlsomt, om det er en P e te r Nyrop , de r h e r er opkaldt. De tre B rødre, der alle dø som smaa (ndfr. S. 25-26), have muligvis N avnet efter En , der hed ikke alene Pe ter m en Peter Jorgen , og Nr. 20 Peter Jespersen Nyrop er opkald t efter den kongelige Kon- fessionarius Peter Jespersen (ndfr. S. 10). Konfessionarens Navn gaar ig jen hos to smaa Drenge [Nr. 44 og 50], og saa er de r endelig en lille Dreng, der hedde r Peter Ludvig [Nr. 39]. — Hvad Navnet Hans angaar, som Slægtens anden Mand bæ rer, da forsvinder det endnu hu rtigere. Kun en Sonneson [Nr. 14] synes opkald t efter Præsten i Lød ingen ; hans Sonne- sons Son Hans Andreas [Nr. 33] er opkald t efter sin Morfader Præ sten Hans Andreas H jort (ndfr. S. 26). — Saa er de r endnu Navnet Benedikte (Benedikt, Bendix), der komm e r ind i Slægten med Pa sto r Hans Nyrops H ustru Benedikte f. S torm ; det bæres derefter af Nr. 6, 13 og 24 og endelig af Nr. 107; m en for den Sidstes Vedkommende, m in Datter, kan jeg meddele, at h u n ikke er opkaldt efter Nogen i Slægten. Hun fdc sit Navn, forend m in Hustru og jeg vidste, at det tidligere havde været b rug t i den. Skal der f. T. være Tale om et Slægts-Fornavn, m aa det være Christopher. Det komm e r ind i Slægten med Biskopen [Nr. 5]; efter h am faar en Sonneson [Nr. 31] det, og da denne dø r som lille, gaar det videre til dennes B roder [Nr. 36], den senere Provst Ch ristopher Nyrop. Navnet føres derefter endnu af en Son af denne [Nr. 59], to Sonnesonner [Nr. 67 og 86] og en Sonnesons Son [Nr. 96]. — E rn st eller fyldigere

Forord. Joh an E rn s t synes ogsaa paa Veje til at blive et Slægtsnavn, Lægen Joh an E rn st Nyrop [Nr. 60] faar det efter sin Mor­ fader, P ræ sten Johan E rn st Heilmann, og derefter gaar det over paa en Son [Nr. 73], to B rodersønner [Nr. 63 og 82] og to Brodersons-Sonner [Nr. 89 og 116]. H er skal endnu gjores opmærksom paa, at nogle af Slæg­ tens Fo ræ ld re m aa have haft Forkjærlighed for et bestemt Navn. Skomager Hans Nyrop og Hustru lade, som ovenfor nævnt, tre Sonner efter h inanden døbe Peter; Pastor Peter Jespersen Nyrop lader tre Døtre døbe Sara [Nr. 32, 35 og 38] — hans Svigermoder va r født Sara A rctander — og Provst Ch ristopher Nyrop lader to Sonner døbe Peter Jespersen, tre Døtre døbe Petronelle H en rikke , to Døtre døbe Karen og endelig to Døtre V ilhelm ine ligesom en Son Vilhelm, hans første H ustru hed V ilhelm ine Schwanitz. — Jeg h a r her stadig kun taget Hensyn til de Slægtsmedlemmer, der bleve kaldte med det paag jæ ldende Navn, ikke til dem, der havde det som et ub rug t Binavn. N aa r flere B rød re og Søstre efter h inanden kunne faa det samm e Navn, kan dette tyde paa en vis, muligvis ikke ringe Dødelighed b land t Slægtens Yngste; af de 124 Slægts­ m ed lemm e r ere da ogsaa 30 døde for det 5te Aar, og særlig 1 det femte Slægtled [Nr. 27-42] var Dødeligheden i en tidlig Alder stor, af dets 16 Medlemmer døde 8 for det 5te Aar. Men paa den anden Side ere 14 af de 124 bievne over 70 Aar, 2 endda over 90 Aar. N aa r jeg neden fo r (S. 2) h a r nævnt, at der findes Nyrop er i Holland, da kan det med Sikkerhed siges, at de ikke be­ høve at staa i Fo rb indelse med de danske. Der findes i Hol­ land en Landsby N ierop, fra hvilken forskjellige Slægter med Navn efter den have deres Udspring (A. J. van der Aa: Aard- rijkskund ig W oo rdenboek der Nederlanden, VIII, 1846, S.

Forord. 113 jfr. S. 100; do : Biographisch W oo rdenboek de r Neder­ landen , voortgezet, X III, 1868, S. 207 flg.). Der skal h e r endnu g jöres opmæ rksom paa, at P rovst Chri­ stopher Nyrop i N ö rre Vedby og N ö rre Alslev p aa Falster faar et godt Skudsm aal i den for nylig udkom ne Bog »Af E leono re Christine Tschernings efterladte Papirer« (S. 4). b ru T schern ing fortæ ller, at hendes Moder Bodil (Bolette) Ras­ mussen, f. 1790 i Ønslev, »altid med dyb Veneration om talte den fortræffelige P rovst Nyrop, de r kon firm erede hende og gav hende saa mange gode Læ rdomm e med i Livet«. F o r de gode Oplysninger, Hr. A rkivar E. A. Thom le og Hr. B ib lio tekar H ja lm a r Pettersen , begge i Kristiania, have m eddelt mig, b ringe r jeg dem m in bedste Tak. Det er bl. A. Hr. Thom les Undersøgelser, der have m ed fø rt, at en Del no rske N y rop ’er, jeg i første Udgave opførte som hø rende til Slægten, nu ere udskilte. Lindevej 7, i April 1908. C. Nyrop.

i

I NDL EDN I NG .

H v o r Slægten Nyrop er fra, viser formentlig dens Navn; Nyrop (Nyrup) er et dansk Landsbynavn. Der gives endog ni danske Landsbyer, der bære det, to i Jy lland (Aalborg Amt), en paa Fyn (Odense Amt) og sex paa Sjælland (en i Frederiks­ borg Amt, to i Sorø Amt og tre i Holbæk Amt). F ra hvilken af disse Landsbyer Slægten stammer, vides ikke; den dukker, som vi neden fo r skulle se, op i Norge. Og her forekommei endda Andre med Navnet Nyrop, som ikke kunne bringes i Forb indelse med Slægten. 1679 nævnes ombord paa Orlogs­ skibet Charlotte Amalie en Lo jtnan t Christian Nyrop »fra T rundh iem «1; den 18. November 1718 bliver en »Rytter« Chri­ sten Nyrop i Krigen med Sverrige tagen til Fange ved Heje- berg2, og i December 1763 forekomm er paa et Skilte i Flekke- fjord en S1’ Christopher Johannesen Nyrop3. Kun om den Sidste af de h e r Nævnte, S1' Christopher Johannesen Nyrop kan der meddeles noget næ rm ere. Han er født 1. Ju li 1740 i Flekkefjord, hans F ade r Johannes Christensen formenes at have opkaldt ham efter den forøvrigt syv Aar for afdøde Biskop i Kristianssand Christopher Nyrop (om hvem næ rm ere kan ses nedenfor), og han dø r som en næsten SOaarig Mand 1829 i

1 Chr. Bruun: Kurt Sivertsens Adelaer, 1871, S. 437. 2 Meddelelse fra Arkivar E. A. Thomle i Kristiania. a Personalhist. Tidsskr. 1 R., VI, S. 246 lig'.

Indledning. K ristianssand, hvo r han havde levet og v irket som K jøbmand. F ra h am ned stamm e r følgende Slægt Nyrop i Noige . Christopher Johannesen Nyrop f. V t 1740, f 23/2 1829 Kjøbmand i Kristianssand o- m (27/n 1770) Ane Christine Isachsen døbt 20/5 1749.

2

Abel Cathrine Ny­ rop, f. so/n 1787, f 12/i 1850, g. m. (7/s 1814) Magasinforval­ ter Johan Sechmann Fleischer i Kristians­ sand, f. 22/a 1782, f 5/e 1850 (6 Börn).

Margrethe Nyrop f. 80/i2 1787, f 16/i 1850.

Anna Cathrine Ny­ rop, f. S0/8 1780, t 21/2 1856, g. m. Ma- rinekapt. Andreas Nissen, f. 19/s 1766, f 14/2 1832; afsked, efter Krigsretsdom 2S/e 1815, blev der- paa Justitsraad og Toldinsp. i Nykjøb. p. F.

Johannes Nyrop f. 15/s 1772, f 1816 Kjøbmand i Kri­ stianssand, g. m. (1799) Christiane Claudine Tobiesen f. 1779, t 1815(7).

CliristoplierNy- Elisabeth Kir- Johanne Clau-P etr« .T ob in e Louise Cathrine rop, f. “ /« 1800, Stine Nyrop ff ' ne ^ y™P844 ' T t S . i 1811, t “ /«1890, f “ / 0 1821. Ju- 4A 1801 , f 1876 /s 1803, t 1844. ^ ^ ridisk Student2, g. m. (1825) praktiser. Læge dansk Artilleri- Peder Cordsen kaptajn C. D. . Aalesund) f. Hellesenf. 1789, n /5 1804> -j- io/t t 1837. 1846. (4 Börn). Oasaa i H o lland kan de r nævnes N y rop ’er. Paa Raad- huset i H aarlem hænger de r to M alerier, de r vise Albert van N ierop »Doktor der Rech te, Mitglied des Jusüzhofes von Holland«, og han s H ustru Cornelia van de r Meer; de ere m a­ lede 1631 af F ran z Hals». Men selvfølgelig er de r flest ,. » Hr “Bibliotekar Hjalmar Pettersen har velvilligt gjort mig bekjend med at der i Universitets-Biblioteket i Kristiania bevares en trykt o g t o skrevne Sörgesange i Anledning af Student Nyrop. D « og Be- sravelse i Kristiania 1821; i den ene af de skrevne hedder det at fire lo stre med hans Moder begræde hans tidlige Bortgang. Herefter e, hans Moder formentlig død ikke 1815, men 182o. 8 Künstler Monografien von H. Knackfuss, 12. Helte, Franz a s . 1 Slæsten Nvrop, 1881, Stamtavlen. , . .

Indledning. 3 Ny rop ’er i Danm ark . Af saadanne, der ikke høre til Slægten, skal h e r nævnes nogle enkelte. Den 6. Maj 1654 imm atriku ­ leres ved Kjøbenhavns Universitet en Christianus Christiani Nyrop fra Aalborg Skole1; den 12. Marts 1759 fødes L itte ra tu r­ h istorikeren Rasmus Nyerup i Nyrup paa Fyn ; den 26. Jun i 1782 vies i F ru e Kirke i K jøbenhavn Raadstuetjener Nyrups Enke Gertrud f. Krag til Student Andreas Tho riu s; den 29. September 1792 dø r en anden kjøbenhavnsk Raadstuebetjent Hans Nyerup af Brystsyge, han va r efter Helligaands Kirkes Ligprotokol 63 Aar gammel, og den 11. April 1831 ser endelig Sangeren Jens Larsen (Nyrop) Lyset i Nyrup paa Refsnæs. Nyrup betyder den nye By, den udilyttede By, og da alle danske Bynavne, hvis sidste Stavelse er det omdannede Ord Forp, skrives -rup ikke -rop (jfr. Borup, Boserup, Hørup, F rø rup osv.), bu rde Slægtens Navn ganske sikkert skrives Nyrup. Men allerede fra gammel Tid synes Slægten at have slaaet Nyrop fast. F o r denne uko rrek te Fo rm h a r den altsaa en historisk Hjemmel, som ho r respekteres, men som selv­ følgelig ikke kan være en Hjemmel for and re den uvedkom ­ m ende Personer, saaledes ikke for Sangeren Nyrop og hans E fterkomm ere, og for at værge sig imod, at denne Navne­ fo rm , der m aa betragtes som dens særlige E jendom , ikke fremtidig optages af Andre, h a r den i Henhold til Lov af 22. April 1904 fordret Navnet Nyrop udelukket fra Kredsen af de Navne, de r kunne antages ved et af Øvrigheden udfærdiget Navneforandringsbevis. E ndnu skal he r bemærkes, at Navnet Nyrop et P a r Gange i det syttende A a rhund rede af nogle studerende Medlemmer af Slægten er blevet græciseret, endda med en latinsk En ­ delse til det saare fremmed lydende Neocomius (af vsog, ny, og huj / m ], Landsby). 1664 og 1697 findes tre af Slægten med dette Navn indførte i Kjøbenhavns Universitets Matrikel2. 1 S. Birket Smith: Kjøbenhavns Universitets Matrikel, I, S. 249. 2 Sst. I, S. 318; II, S. 228. 1

Første Slægtled.

4

FØRSTE SLÆGTLED.

PederNiirop .Da Slægtens første k jend te Mand hed ­

111

de r Hans Pedersen N y rop , m aa han have haft en F ad e t, efter al Sandsynlighed h a r N avnet Pede r N y i o ^ M e n o hvo r og n a a r denne Pede r Nyrop. e .. M l , om> 1 " H Æ v S H anner aldeles nhel,¡end t; kun kan det hvad han hat væ iet. s tu d e n t 1664 og altsaa formentlig siges, at da Sonnen blive ‘ F aderens Fødsel ikke sættes maa være født om tren t ' ‘ ,. ,e meget senere end om tr. 1625, m en h an kan godt væ ie tidligere, f. Ex. om tr. 1600.

ANDET SLÆGTLED. Et Barn [Nr. 2] af Peder Nyrop [Nr. 1].

[2] s.; ■r r il“s; 19 Rd om Rejsepenge til K jøbenhavn for at deponere. Den ih Maj 1664 indskrives han i Kjøbe 5 ^ m i — ed1^ T S u 1? at under- H a n s Pedersen Nyrop. Det Fø rste, det V1C^ ^ h^ ’ i 1Ritt nnnebærer nogle Smaaunderstøttelsei som J i * «

i r l l Æ t r ^ T ^ t i æ ' r e s i d e Z d e K ^ e l l a n m

be r 1678 af Biskopen i T rondh jem kaldtes til „ a a H indøen , N o rd re Saltens Provsti, lid t no rd foi aage • Hans officielle Titel h e r v a r im id lertid ikke Pastor, men i - Pasto r Lødingen hø rte nem lig til de saakaldte P ræbendekal , hvilke Biskopen eller en K ann ik oprindelig va r Sognepræst a f Navn m id e n s en Anden som V icepastor eller residerende P asto r bestyrede Kaldet paa h an s Vegne, og i Fo rm en over­ holdtes denne O rdning endnu paa denne T id ved disse Kald.

5

Løbenumer 1, 2.

I Lød ingen blev P a s to r H an s N y rop til sin Død, og h an s Død m aa væ re in d tra a d t i A aret 1700. I Skiftet efter h am , d e r b egynd e r d en 16. April 1701, siges nem lig, at Boet e r skyldig et Aars P ræ ste lo n , »som fa ld e r til hæ derv . H r. Jacob P a re lium og H r. G abriel Rogov, d e r udi N a ad sen sa a re t h a r opv arte t K irkerne« . Skiftet giver i det Hele gode O p lysninger i flere R etn inger. F ø rst og fremm e st v iser det, a t H r. H ans h a r haft v iden skabelige In te re sse r, h a n ejer et B ib lio tek p a a ikk e m in ­ d re end 143 Bøger (9 i Fo lio , 25 i K vart, 87 i Oktav og 22 i D uodez); ved S iden a f forskjellige K lassikere besad h a n navnlig en Række teologiske Væ rk e r i forskj ellige Sprog, p aa L atin , Tysk og H o lland sk . Af Bøger p aa D an sk h av d e h an k u n faa som f. Ex. N iels M ikkelsen A alborgs Lægebog (Kbhvn. 1633). H r. H ans ejede L u th e rs tyske B ibel, m en ikk e nogen Bibel p aa D ansk. Det ikke ubetydelige B ib lio tek h avd e im id le rtid ingen Væ rdi saa h o jt m od N o rd , d et v u rd e re s k u n til 41 Rd. 5 Mk. 12 Sk. I det Hele v a r Boet k u n et fattigt Bo. Dets vigtigste P o ste r v are S ø red sk ab og Søgods 64 Rd. 2 Mk., Sølvtoj 67 Rd. 4 Mk. 12 Sk., S engk læ der 70 Rd. 2 Mk. og K re a tu re r 73 Rd. 3 Mk. Alt i Alt an sa tte s dets Ind tæ g t til 488 Rd. 12 Sk., m en som Gjæld op fø rtes h e rim o d 367 Rd. 4 Mk. 1 Sk., saaledes a t d e r k u n b lev 120 Rd. 2 Mk. 11 Sk. til Deling m ellem Ar­ v ingerne. Den sto rste F o rd rin g sh a v e r v a r en K jøbm and »paa Kontoret« i Bergen, m ed h v em d e r ikk e v a r sket Afregning i ti Aar. H an m en te at have 311 Rd. 13 Sk. tilgode, m en hans F o rd rin g blev n ed sa t til 261 Rd. 13 Sk. Hr. H ans h a r abso­ lu t ikke h ø rt til de P ræ s te r i Saltens F o g d e n , d e r »i forrige T ider« erh v e rv ed e sig R igdom ved p a a B ønderne s Bekostning a t d rive Jæ g teb rug og føre H a n d e l; im ellem Boets Søredskab v a r k u n to »halvbrugte« B aade (en F em b ø rin g og en Spejl- baad), en S tue i Vaagen og et Nøst »udi Havnen«. Der v a r som sagt k u n m eget L id t til H r. H a n s’ A rvinger, d. v. s. h an s E n k e og otte B o rn , nem lig to Sonner, d e r va re S tuden ter, og sex Døtre.

Tredje Slægtled. Foruden Begravelsesomkostningerne (30 Bd.) fik k.nken fo r sin P a r t 45 Rd. 1 Mk. 57* Sk., og lige d e t sam m e B eløb afsattes til B o rn e n e , id e t d e t dog h e d d e r: »Men som begge S ø n n e rn e e re ved F o ræ ld re n e s tem m e lig Om ko stn ing frem - h iu lp n e , ind til de n u ere k om n e i de hæ derlige S tu d e n te is Tal«, og e n gift D a tte r h a r faaet »sin H jem gave a f Huset« ved sit B ry llu p , b live d isse tre h o ld t ud e og d et næ v n te Beløb de m ellem de fem a n d re Dø tre. De faa h v e r 9 Bd. 4 Sk h v o r­ efte r d e t v id e re h e d d e r: »At o rd in e re F o rm y n d e re for disse ringe M idler, som P ig e b ø rn e n e ere tilfaldne, synes gan ske u nød ig , saa som d e re s egen gode hæ derlige M oder a n n am m e r d em til sig og e n d n u som tilfo rn ved sin L avvæ rges gode R aad fø rse l fo rsy n e r D ø tre n e in d e n sine egne Do re, ind til Lud efter sin faderlige V ilje d e re s L y k k e an d e rled e s d isp o n e re r« . Ved F o lk e tæ llin g en i 1701 b o ed e »en fattig P ræ ste en k e , sal H r. H an s Nyrops« p a a G a a rd en H o f i L ød ing en , m en v id e re k u n n e vi ikk e følge h en d e . H un v a r født B en ed ik te S to rm , en D a tte r a f F o g ed en i Salten , M ikkel O lufsen S to rm , og h e n d e s og H r. H a n s ’ B ry llup stod v istnok nog le Aar etter, a t h a n v a r b lev en K ap ellan i V aagen ; a f d e re s B o rn k |e n d e s de n e d e n fo r næ v n te ti [Nr. 3-12]. Slægten Nyrop, 1881, S. 3 tig., 63-85, hvor Sluttet at 16 April 1701 er altrykt (denne Bog vil nedenfor blive citeret som I); Camillus Nyrop, 1884 S 139 141 (denne Bog vil nedenfor blive citeret som II), Norske Registre 19.’ Juni 1672 Nr. 85 og 9. Septbr. 1678 Nr. 42; A Erlandsen: Bio­ graf. Efterretnr. 0111 Gejstligheden 1 Tromsø Stift, Kria. 18o7, S. 103, 1 er- sonalhist. Tdskr. 1. R-, II, S. 217.

6

TREDJE SLÆGTLED. Ti Born [Nr. 3-12] af Pastor Hans Nyrop [Nr. 2].

[3] Peter Nyrop. Ved F o lk e tæ llin g en i 1701 op fø res h a n som o p h o ld e n d e sig p aa Lyse K lo ster i Ous P ræ ste g jæ ld i S ø n d h o rd la n d og betegnes som S tud en t, 26 A ar g amm el. H e r­ efte r e r h a n d a født v istnok i 1675 og v a r a ltsaa om ir. 22 Aar da h a n d en 17. Ju li 1697 fra B ergens Sko le b lev im m a -

7

Løbenumer 3, 4, 5.

trik u le re t ved K jøb enh avn s U n iversitet som P e tru s N eocom iu s og valgte P ro fe sso r Ole W o rm (den yngre) til P riv a tp ræ ce p to r. N a a r h a n 1701 e r p a a L ysek loster, e r det fo rm en tlig som Hus­ læ re r. Og h an synes n u væ sentlig at væ re hleven i Norge, ti selv om h a n i 1706 (den 21. J a n u a r) blev viet i K jøben ­ h av n s F ru e k irk e til E n k e n Anna P e d e rsd a tte r (Læ rbo), ere B o rn en e a f dette Æ g tesk ab fødte i Norge, p aa m eget forskjel- lige S teder, som K ristian ia (1707), S tavanger (1710) og Kongs- berg (1713); h a n h a r i sm aa K a a r fø rt en m eget om flakkende T ilvæ relse. Den Sondag, h an b lev gift i K jøbenhavn , viedes tre a n d re P a r sam tidig , og de tre a n d re Mænd va re alle Ar­ b e jd sk a rle . I Maj 1722 laa h a n p aa sin Sygeseng som K lok­ k e r i F re d e rik sh a ld , og den 29. April 1723 nævnes h an s E nk e d ér, A nna sal. P e te r N y rop s. H u n blev beg raven den 11. Sep­ tem b e r 1745 i Kongsberg, 67 A ar gamm el. I, S. 11 flg., 15, 16, 136; II, S. 141; Personalhist. Tdskr. 1. R., II, S. 217; S. Birket Smith: Kbhvns. Univ. Matr. II, S. 228; Meddel, fra Arkivar E. A. Thorale. [4] Dorolea Sofie Nyrop. Hvad vi vide om hende , er væ sentlig k u n , at h u n i April 1701 ved Skiftet efter hendes F a d e r o p h o ld t sig h jem m e i L ød ingen som tro lov et m ed en S1' Sm it. D esuden k a n det oplyses, at d e r den 21. Marts 1752 blev beg ravet en D o ro tea Sofie N y rop »i U rtegaarden« i S ta­ vanger »med alle K irkens K lokker«, om hvem det tillige siges, at h u n ved sin Død v a r 85 Aar gamm el. Men v a r h u n det, k an h u n ikk e væ re en D a tte r a f H r. H ans og B ened ik te S torm , ti d a m a a tte h u n væ re født 1667, d. v. s. p aa en T id, da Hr. H an s e n d n u laa som u n g S tud en t i K jøbenhavn . E r 85 d e r­ im od en F ejlsk rift fo r 75, k an Alt passe. Saa e r h u n født 1677 og 24 A ar gamm el ved Skiftet efter F ad e ren . Hendes T ro lov ed e Sr Sm it, m ed hvem h u n senere blev gift, v a r en K jø bm an d H e n rik Sm it i Rom sdal. I, S. 63, 82; II, S. 141; Personalhist. Tdskr. 1. R. II, S. 217. [5] Christopher Nyrop. H an e r født den 29. Marts 1680 i L ød ingen og blev sam m en m ed sin fem Aar æ ld re B roder

Tredje Slægtled.

8

sat i B ergens la tin sk e Skole. H e r træ ffe vi h am som E lev i Sko lens øverste (5te) K lasse, da alle S ko len s D iscip le d en 12. D e c em b e r 1694 sam lede s i B isp eg aa rd en i A n ledn ing af »Skole­ k læ d e rn e s D istrib u tio n « , d. v. s. F o rd e lin g al de K læ der, som v a re in d k jø b te fo r de P enge, D iscip lene h av d e tje n t ved at g jo re S ango p v a rtn in g i K irk e rn e . Ved d en n e Lejlighed laa \ i a t vide, at C h ris to p h e r N y ro p v a r S k o le k am m e ra t m ed L u d ­ vig Holherg. Vi træ ffe b la n d t E le v e rn e tre B rø d re H o lberg og d e rim e llem d en tiaarig e L udv ig (f. 1684), h a n v a r den Gang i Sko lens an d e n (d. v. s. næ stn ed e rste ) K lasse. De to B rø d re N y ro p d im itte re d e s begge tre A ar efte r; de b leve d en l / . J u i 1697 im m a trik u le re d e ved K jø b en h a v n s U n iv e rsite t u n d e r N av ­ net N eo com iu s, og d en 17aarige C h ris to p h e r N y ro p valgte P ro ­ fessor H a n s M ule til P riv a tp ræ c e p to r. A llerede tre A ar e tte r tog h a n , ikk e 20 A ar g amm el, teologisk E x am e n m ed en k u n tarve lig K a ra k te r (m ed io c rite r), m en det e r m u ligv is 1rang , d e r h a r frem sk y n d e t S tu d ie rn e s h u rtig e A fslutning. H an d rog fo rm en tlig strax efter til N o rge, og fra 1701 til 1709 e r h a n ho s d en sam m e P ræ st, Pov l H a n se n G lad, i E jd ved N o rd fjo rd i B ergens Stift, fø rst som H u slæ re r (»S tuden t og lje n e r« ), der- p a a som K ap ellan , fra 1706. Og sam tid ig m ed at h a n b lev K apellan , ægtede h a n P ræ s te n s D a tte r M allene G lad, d e r døde A a ret efter i B arselseng m ed et ufødt(?) B a rn . U n d e r 18. Maj 1706 søgte h a n om at m a a tte vies »i Huset« u d e n fo reg aa end e T ro lovelse eller Lysn ing . H v o rv id t det e r helt rigtigt, at C h ris to p h e r N y ro p fra 1/01 til 1709 stadig v a r i E jd , k a n dog væ re noget tv iv lsom t. D er e r en A n ty d n in g af, a t h a n i disse A ar en T id h a r o p h o ld t sig i B ergen , h v o rtil k om m e r, a t Pov l G lad alt i 1700 var b leven an k lag e t fo r en F a lsk n e risag , d e r skal h av e faaet sin Afslut­ n ing ved en H ø je ste re tsd om af 18. April 1708, d e r d om te h am til T ab a f Æ r e og Em b ed e . H ø je ste re tsd om m e n synes im id ­ le rtid ik k e b ev a re t, og h e r e r i det Hele Meget, d e r e r u k la rt. H a r Pov l Glad i k o rte re eller læ ngere T id væ re t su sp en d e re t fra sit Em b e d e ? e r h a n efter D om m en b lev en b e n a a d e t? Jeg

Løbenumer o. 9 h a r In tet k u n n e t finde h e rom , og trods Alt synes det at væ re sikkert, at h a n ved sin Død i 1709 sad i sit Em b ed e . Sviger­ sø n n en øn skede lev end e at faa K aldet efter h am , og h a n ilede d e rfo r h u rtig st m u lig t til K jøb en h av n for d é r at v irk e for sit Ønskes Opfyldelse. E n A nden blev h am dog fo re tru k k e n , og saa tog h a n Ansæ ttelse som Skibsp ræ st. F la ad en u d ru sted e s i A n ledn ing a f den p a a n y u d b ru d te Krig m ed K arl XII. H an blev P ræ st p aa V ice-Adm iral P e te r R åben s Skib og m aa altsaa h av e o v ervæ ret d enn e s K am pe ved Rygen. F o rin d e n sin An­ sæ ttelse synes h a n im id le rtid den 22. Maj 1709 at have u n d e r­ k astet sig en h om ile tisk P røv e (laud). Om h a n ikke for h avde u n d e rk a s te t sig d e n n e P røve, eller om h a n v a r u tilfreds m ed en tid ligere P røves Udfald, fa a r staa hen . I sin S tilling som Sk ib sp ræ st blev h a n ikke længe. Den 14. D e cem b e r 1711 blev h a n a f G eh ejm e raad K ristian Sehested til R av n h o lt k a ld e t til P ræ st i H e rre sted p aa F y n (V inding H e r­ red), h v ad d e r fo rm en tlig v iser, at h an ikke h a r staaet uden K onn ex ion e r. E fte ra t væ re k om m en til Ro i dette Kald ægtede h a n den 20. O k tob e r 1712 den 22aarige E lisab et K irstine H io rt, D atter a f den næ rb o en d e P ræ st i S ten stru p H ans G regersen H io rt og E llen P ov lsd a tte r, og h a r h a n ikke haft gode F o rb in d e lse r for, fik h an dem nu . E llen P o v lsd a tte r v a r D a tter a f R aadm an d Pov l Roesen i Svendbo rg og Rodil F riis, d e r den 23. O ktober 1678, efter at væ re b leven E n k e , p a a n y giftede sig m ed N o rd - læ nd ingen P e te r Jesp e rsen , d e r ti Aar efter blev kongelig Kon- fe ssiona riu s og H o f-P ræ d ik an t. D enne indflydelsesrige Stilling b eh o ld t h a n til sin Død, og h a n h a r sikk ert ofte væ ret sin H u stru s fynske S lægtninge til H jæ lp. Meget ta le r for, at h an h a r staae t P ræ ste fam ilie rn e i S ten strup og H e rrested næ r. Da h an s Æ g te sk ab v a r b a rn lø st, tog h a n saaledes sin H u stru s æ ldste D a tte rd a tte r Bolette H io rt til sig — h u n blev senere gift m ed B iskop P e d e r H ersleb — og at hendes ovenfor nævn te Søster E lisab e t K irstine ogsaa h a r væ ret H r. P e te r T ak skyldig, frem g aa r fo rm en tlig deraf, at hendes æ ldste Son, d e r fødtes

|Q

Tredje Slægtled.

d en 16. N o v em b e r 1714, b lev k a ld e t P e te r Je sp e rsen N y rop . Det v a r en A fdøds M inde, som h e r v e d æ rede s d en kongelige K on fe ssio n a riu s v a r død k o rt for, n em lig d e n ddje s M. 1 aa d en T id v a r H r. C h ris to p h e r im id le rtid ikk e læ ngel P iæ H e rre sted . Den 29. J a n u a r 1714 fo rfly ttedes h a n til N ybo rg , h v a d d e r s ik k e rt v a r en god F o rfrem m e lse , og om tre n t sam ­ tid ig gik d en 34aarige M and p aa a n d e n M aade frem ad . I 1 1 - b r u a r 1714 b lev h a n P ro v s t fo r V ind ing H e rre d , og i u i s. . e rh o ld t h a n ved D r. K a sp e r B a rth o lin M ag isterg raden H e lle r ikk e N y b o rg b lev im id le rtid C h risto p h e i N y io p s b liv end e Sted. E fte ra t h av e v irk e t h e r i sex Aar k a k le d e s h a til B iskop i K ristian ssan d . I F e b r u a r 1720 d ø d e den tid h g e ie B iskop h e r Jen s B irc h e ro d , o g B ispestolen tilbød e s nu d e r ,b c - k ie n d te n o rd la n d s k e P ræ st T h om a s v. W e ste n og efter h am S tiftsp rov st i K ristian ia A nd re a s Hot, m en hegge in id sh .g sig og n u h en v e n d te m an sig til P ræ s te n i N ybo rg , de, i et Bi af 30. Mai 1720 e rk læ re r sig villig. »Saa uven telig t et N a . hud« , s k riv e r h a n , »har a lte re re t m ig og fø rt m it S ind ligesom i F o rv irre lse« . A ldrig h a v d e h a n i T a n k e n k u n n e t »sp irere saa hoj en S tation« , m e n R e su lta te t / v « . . b lev , a t h a n »reso lverede at gaa i Guds N av n og Æ rin d e , h v o r G ud og Kon- sk rift i dette B rev e r gjengivet h e r. U n d e r 21. J u n i 1720 blev h a n saa k a ld e t, og d en 7. Ju li blev h a n d e r p å , alB isk ,op K ri­ stian W o rm i F ru e k irk e i K jø b en h a v n o rd in e re t til B iskop s am m en m ed d en M and , S o ren L in tru p , d e r som R ek to r i B ergen h av d e d im itte re t h am til U n iv e rsite te t; L in tru p vai b leven u d næ v n t til B iskop i V iborg. Da F re d e rik IV fik at vide, a t L æ re r og E lev p aa een Gang o rd in e re d e s til B iskope r, skal h a n h av e sagt: »W ann d e r J u n g e r w ie sem M eister, so ist e r v o llkomm en« . H v ad h a n v irk ed e som B iskop, e r ud fø rlig om ta lt i A. F a y e ’s K ristian ssan d Stifts Bispe- og S tiftsh isto rie (K ra. 1867, »P c' - gen, de S tø rste i H im m e len og p a a Jo rd e n , d et vil have«. H a n s U nde r-

Løbenumer 5. 11 S. 296-309), og det er, efter hv ad h e r m eddeles, k la rt, at h an v a r en ivrig og m ynd ig B iskop a f den gam le o rto d o x e Skole. H an a rb e jd ed e fo r at faa Sko levæ senet saa godt, som de v an ­ skelige F o rh o ld tillod det, og det saavel paa L an d e t som i B yerne, h a n v a r n id k jæ r fo r at opd rage Stiftets B ønd er, som h a n fo røv rig t k a ld e r »et m eget h å r d t Fo lk , m eget ubojelig fra de gam le Sæder og Love og d e rib la n d t hel heng ivne til D ru k ­ k en sk ab , S lagsm aal, Kn ived rag og flere sorgelige D ru k k e n sk ab s F rug te r« . H an v a r ivrig fo r K atek isa tion og for Sk riftem aal, og h a n v a r ikke bange fo r at tale sine P ræ s te r k raftig t til, n a a r h an tro ed e det nødvend ig t. I d et Hele fa a r h a n et godt S k ud sm a a l i det P ro g ram , som K jøb enh avn s U n iversitet m ed Ludv ig H o lberg som R ek to r udgav til Æ re fo r h am efter h an s D ød ; h a n b e rom m e s som en klog og veltalende M and, d e r v a r en F a d e r fo r sine P ræ ste r. Det vilde væ re in te re ssa n t at hav e k u n n e t se h a n s T ræ k , m en det M aleri a f h am , d e r tid ­ ligere h a r hæ ng t i K ristian ssand s K irke, e r i forrige A a rhun - d re d e gaaet tilg rund e . D er k an h e lle r ikke skaffes noget Bil­ lede a f det Hus, h a n b eboede, e lle r den K irke, h a n talte i som B iskop, ti Byen K ristian ssan d e r m ed den s D om k irk e b ræ n d t endog to Gange efter h an s T id. I sin sidste Tid v a r h a n syg og sengeliggende, m en des­ uagtet ivrig og u d h o ld e n d e i T ro og Tale. H an led a f S ten; Læ gerne i K ristian ssand og nogle skriftligt ra ad spu rg le Læger i K jø b en h av n k u n d e In te t u d re tte , og den 29. Marts 1733 døde h an , ju s t p a a sin 53aarige Fødselsdag. Som B iskop havde h a n , m edd ele s d er, o rd in e re t 38 P ræ ste r, besk ikket 10 P ro v ­ ste r og in d sa t 2 R e k to re r; h an s V irk som hed gik væ sentlig i p ra k tisk R etn ing. D er foreligger ingen Sk rifter fra h an s H aand . Men h a n efterlod sig et ganske betydeligt, navn lig teologisk og h isto risk B ib lio tek p aa i Alt 1132 B ind ; det blev solgt ved Avk- tion i K ristian ssan d 1734. E t P a r T ræ k til h an s Belysning k u n n e h en te s fra h an s F o rh o ld til det K ristian ssand ske Skole­ væ sen. I 1720, d a N y rop b lev B iskop, v a r den uduelige, m en saa re s trid b a re T ob ias Jen se n R ek to r fo r Byens Latinskole.

Tredje Slægtled.

12

Som sin F o rgæ n g e r kom N y ro p i h e jd e m ed h am , og i_e H en v en d e lse til K ongen om ta le r h a n h am p a a følgende I M aade: »Han e r n u 7!) A ar og e r et un y ttig t M enneske, ei h a r fo ra a rs a g e t m ig m egen F o rtræ d e lig h e d og m ø d t m ig me saa m egen V a n a rt, a t d e t fast e r uhø rlig t« . D esuag tet vljdb l h a n dog som R e k to r til sin D ød 1725, m en saa b lev k oi ho ld e e t h e lt a n d e t, saa k om B isp ind e N y ro p s B ro d e r P e d e r H io rl som R ek to r til K ristian ssan d . D er v a r dog nu en An e n , u paa U n d e rv isn in g som ra a d e t stod B ispen im od . Kn M Mat­ th ia s H em vilde n u p riv a t d im itte re S tu d e n te r Ira h u s h a n s san d u d en n o g en som h e lst H envendelse h e rom til B ,skopen d e r fo rd red e sig de P a ag iæ ld en d e s T e s tim o n ie r fo relag te til P a a sk rift, Alt i H e n h o ld til en Sk rivelse fra Umvei sitete i K iø b en h a v n til en a f h a n s F o rgæ ng e re p a a B ispesto len , < ■ M u n ch (1694-99). I d e n siger K on sisto riet, at det »ingen a p riv a ta in fo rm a c io n e p aa L a n d e t v ilde a dm itte re til ex am e n stili et a rtium « , med mindre deres T e s tim o n ium v a r p a a sk rev e t a f v e d k om m e n d e B iskop . Saa sk rev d a B iskop N y ro p i l ' - b til P ro fe sso r H an s G ram som A arets D e k an u s, og tre D im it­ te n d e r fra M atth ias H em b leve h e re fte r afviste, i h v ilk en n- ledn ing d e n n e h o jly d t k lag e r til K o n sisto rium , d e r ikk e synes at h av e taget d en p a a g jæ ld en d e , 30 A ar gam le S k rivelse h B iskop M un ch som en a b so lu t N o rm . N y rop s Kollega ved B ispevielsen , S o ren L in tru p , d e r nu v a r b lev en P ro fe sso r ved K jø b en h a v n s U n iv e rsite t, sk riv e r, at B iskop N y rop s F o isø g p a a at stan se de tre Unges E x am e n v a r »et ex em p lum sine exem p lo , h v o ri p a ssio n e s m e re end ra iso n g ie ld e i«., og

Løbenumer 5. 13 demicos«. Og han fortsæ tter: »Jeg con testerer for den sande Gud og alle ærlige Gemytter, at jeg ved m in første Skrivelse ej h a r in tende re t uden at overbevise dem og flere, at de ej have giort saa ret, som de paastaaer, og at de forresten , n aa r de derom have faaet op ladne ojne, fra mig gierne m aa gaae angerløse«. Han h a r, siger han , kun villet »maintenere« Uni­ versitetets og sin egen Æ re. N aa r Biskop Nyrop skrev til Hi­ storikeren Professor Gram, h a r han sikkert ikke skrevet til en ham F remm ed . Der foreligger et P a r and re Breve fra ham til Gram, hvori han ka lde r ham »hojstærede fornemm e Ven«; de ere fra 1732, og i dem begge anbefaler han sin Son Peter Jespersen Nyrop [ndfr. Nr. 20] til ham paa det Bedste; Son- nen blev i Avgust 1732 imm a triku le re t som Student ved Kjø­ benhavns Universitet. De h e r nævnte Breve ere nedenfor trykte b land t Bilagene. Biskop Nyrop va r afgjort en ivrig Mand, de r stæ rk t holdt paa sin Værdighed, og det er da maaske Noget i den Retning, d e r h a r ført til Tvist imellem ham og Arvingerne efter hans Forgænger paa Bispestolen Biskop Jens B ircherod. Men Tvi­ sten synes at være bleven forligt. Den 22. December 1730 udgik et Kongebrev angaaende Sagens Foretagelse som ante- ciperet Sag for Hojesteret, m en da Brevet i den vedkommende Kancelliprotokol som ikke afhen tet er kasseret, er Sagen mulig­ vis slet ikke komm en for. Hojesterets Dom p ro toko ller fra denne Tid ere ikke bevarede, m en i den paagjæ ldende Voteringspro- lokol er Sagen ikke funden. Det paa næste Side afbildede Signet, der er opbevaret i Slæg­ ten, h a r sikkert været Biskop Nyrops. Det er skaaret i Je rn og h a r tre Felter, der kunn e bruges uafhængigt af h inanden , det kan nemlig drejes om en Axe, der hviler i et Haandtag. I det første Felt ses et dobbelt sammenslynget C. N. i et Skjold med en Krone over; i det andet Felt et Vaaben: i et fir­ kan tet Skjold, hvis nederste H jo rner er afrundede, ses en ud­ b red t Ørn, over Skjoldet en Hjelm og paa begge Sider af det en Del Slyngværk; øverst Bogstaverne P. N., der maa være

14 Tredje Slægtled. senere tilsatte og muligvis skyldes Sonnen P rovst Peter (Jes­ persen) N y rop ; i det tred je Felt ses et b rud t ^ x vox

Biskop Christopher Nyrops Signet.

hun i K ristianssand, hvo r h u n havde sit eget Hus. Her var h u n endnu 1743, m en senere kom h u n til sin Son 1 eter Jespersen Nyrop, der den Gang v a r Præst i No rderhov , og h e r døde h u n den 21. Avgust 1755, 65 Aar gammel. Ægte­ skabet fødtes otte Born , s. ndfr. Nr. 19—26. I S 16 lig , 30, 85, 87 tig., 105-6, 126 (her er bl. A. aftrykt det Brev, hvori han erklærer sig villig til at modtage Udnævnelsen som Biskop ligesom Universitetets Program til hans Ære), S Birket-Smith: K b h v n U n iv . Matr. II, S. 228, 381; Personalhist. Tidsskr. 1 R. II, S. 217, Kirkeh Saml., 1 R, I, S. 312-14; A. Faye: Krsands Bispe- og Stiftshist 1867, 296-309; J. F. Lampe: Bergens Stifts Biskoper og Præster II 1896, S. 173-179- Dsk. biogr. Lex. XII, S. 362; Norsk hist. Tidskr., 2 R. III, b. /b flo- • Catalogus librorum beati domini Christophori Nyrop, episcopi qvon- dam Christiansandensis vigilantissimi, qvorum avctio habebitur Chnstian- sandiæ die [ ] Junii 1734. Christianiæ 1733 (49 upag. Sidei i h Oktav); Kgl. Bibi., gi. kgl. Saml. Fol. Nr. 1073, 1076; do. Ny k g . am .

Løbenumer 5, 6, 7, 8. 15 4° Nr. 1183; do. Thottske Saral. Nr. 1145; do. Bøllingske Brevsaml., Epi- stolæ Danorum ad Jo. Gram, Pakken M—R; Sjæll. Miss. 22. Decbr. 1730 Nr. 133. [6] Benedikte Nyrop. Ved Skiftet i 1701 efter hendes Fade r Pasto r Hans Nyrop i Lødingen nævnes hun som gift, nemlig som »Hr. Hans Slangendorphs«. Den 30. Ju li 1699 var hun i Stegens Kirke, de r ligger u nd e r samm e Provsti som Lød ingen , bleven gift med den nævn te Hans S langendorph (f. 9. Septbr. 1666), de r den Gang va r Kapellan i Hadsel (Lo- foten), og det vides videre, at hun blev gift endog to Gange senere, først (1718) med Niels Smit til Giskø (f 1730) og der- paa med Henning Høeg til Giskø. I, S. 63, 81; II, S. 141; Personalhist. Tidskr. 1. B., II, S. 217. [7] Elisabet Nyrop. I Skiftet (1701) efter hendes F ad e r siges det, at hun v a r 19 Aar. Herefter m aa h u n være født 1682. Forøvrigt vides det om hende, at hun skal have ægtet en Leth fra Boros. I, S. 63, 82; II, S. 141; Personalhist. Tdskr. 1. B. II, S. 218. [8] Birgitte Nyrop. Hun er født 5. Maj 1685 i Lødingen og blev 1704 gift i Bergen m ed Postmesteren i Stavanger Hein­ rich Petersen (f. 1662, f 1711), de r antog Navnet »von Fyren«, vistnok fordi han ejede to Fy r, som h an havde anlagt efter kongelig Bevilling, Hvidingsø-Fyr og Hojevarde-Fyr. Den 22. November 1713 blev h u n anden Gang gift med Fy rd irek tø r og konst. Visitør i Stavanger Jens Bigum (begr. 2. Dcbr. 1720) og de rpaa den 2. Oktober 1727 tred je Gang med K jøbmand Borge Valentinsen i Stavanger, de r blev begraven den 7. Maj 1757. Hun overlevede ogsaa denne sin tred je Mand. Hun døde først den 5. J a n u a r 1767 og blev den 12. s. M. begraven »med alle Kirkens Klokker« i Stavanger Domkirkes »nederste aabne Begravelse«. I sine tre Æ g teskaber skal hun have haft syv Børn, de r alle døde for h u n selv, saaledes som Gravskriften over hende i K irken be re tte r: »I samme Æ g teskaber var [hunj

16 Tredje Slægtled. een kiærlig Moder til syv Bfirn, som med der[e]s Fæ d ie cie sam lede til Hvile; de r nu h a r imodtaget sin k iæ reste og Mo­ de r efter en m oeden Alder af 82 Aar og 7 M aaneder den Jan u a ri 1767«, saa gammel blev hun . I S. 63, 82, 86; II, S. 141; Personalhist. Tidskr. 1. R., II, S. 218; Axel Kielland: Stamtavle over Fam. Kielland, Stavanger 18/8, S. 8o. [91 Kirstine det, at hun da va r 14 Aar. H un e r altsaa født 168/, og den 1. Avgust 1723 blev hun gift med Kapellanen i G jerrestad (Kri- stianssand Stift) Povl Pedersen , f. 23. Dcbr. 1678 i T rondh jem Med ham fulgte h u n 1729 til D anm a rk , da han b ev P ræ st i Tingsted paa Falster. E fter han s Død 19. Jun i 1746 sad hun som Enke i Nyk jøb ing paa Fa lste r, hvo r h u n døde den lo Avgust 1757. Ved sit Testam en te sk jænkede hun 200 Rd. til Nykjøbing og til fattige, foræ ldreløse Börns Skolegang samme- steds. T S 63 83- II s. 141; Personalhist. Tdskr. 1. R., II, S. 218; Im. Bai- fod: Den falsterske Gejstligheds Hist. II, S. 160-61; S V^Viberg: Alm. dsk. Præstehist., III, S. 328; Fynske aabne Br. 2o. Marts l/o 8 Ni. -0. [10] Jens Nyrop f. 24. Jun i 1691; død som lille. II, S. 141. [111 An,m Maria Nyrop. I Skiftet (1701) efter F ade ren hedde r det, at h u n den Gang va r sex Aar, m en dette e r ikke rigtigt; h u n e r nem lig født den 21. Marts 1693 og v a r altsaa otte Aar. Det Eneste, de r forøvrigt kan meddeles om hende, er, a t h u n den 27. Jun i 1715 i K ristiania blev »viet i Huset« til Joh an F randsen . I S 63, 83; II, S. 141; Personalhist. Tdskr. 1. R. II, S. 218. [12] Sophia å Möinichen Nyrop f. 26. Juli 1695 i Lødingen, døde allerede i 1696. II, S. 141.

Nyrop .I Skiftet (1701) efter F ade ren h ed

17

Løbenumer 9. 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17.

FJERDE SLÆGTLED. A: fem B orn [Nr. 13-17] a f K lo k k er P e te r N y ro p [N r. 3] og B: ni B orn [N r. 18-26] a f B iskop C h ris to p h e r N y ro p [N r. 5]. A. Fem Børn af Klokker Peter Nyrop [Nr. 3]. [13] Benedikte Nyrop. Hun er døb t den 15. Novem ber 1707 i K ristiania og blev den 19. Marts 1740 i Kongsberg gift med Christian E rlandsen Holst, hvis »Kvinde« blev begraven sammesteds den 7. Ju li 1742. II, S. 141; Medd. fra A rk iv ar E. A. T hom le. [14] Hans Nyrop. Han e r døbt i Stavanger den 14. Maj 1710 og levede som Skomager paa Thyho lm en ved A rendal. Den 19. November 1734 blev han gift med Ingeborg Jorgens- datter, de r blev begraven i A rendal, 31 Aar gammel, den 27. November 1741. Han giftede sig de rpaa anden Gang den 17. Oktober 1743 med Inger L arsdatter. Han blev begraven i A rendal den 22. Oktober 1746. Han havde fire Børn [Nr. 27-30], de r vistnok alle døde unge. I, S. 136; E. A. T hom le. [15] Anna Sophie Nyrop e r vistnok født 1713 og synes knyttet til Kongsberg. Her stod h u n 1742 a ab enb a r Skrifte for L ejerm aal med en Sergeant, m en blev senere gift endog to Gange. Den 9. Jan . 1745 blev h u n viet til Smed Johan Carlsen i Kongsberg og den 13. F e b ru a r 1753 sammesteds til Knud Tollefsen. Hun blev begraven i Kongsberg 6. Maj 1790, 77 Aar gammel. — Bornene i hendes første Ægteskab synes at have kald t sig Nyrup , saaledes Sonnerne Peter og Carl Joh an sen ; Carl Johansen Nyrup blev i 1780 gift med Anna La rsda tte r Truelsen. 1801 nævnes i Kongsberg en Bergarbejder Carl Nyrup (50 Aar gi.) og hans Søster Johanne Munk Nyrup (45 Aar gi.) i andet Ægteskab med K jørselsmand Th im and Kort- vedt (31 Aar gi.). E. A. T h om le.

1 8

F jerd e Slægtled.

Christiane

Michol

Nyrop, døb t i Kongsberg

[16]

F e b ru a r 1719.

E. A. T hom le. [17] Erik Ny rop ; om han e r S6n a f K lokker 1 eler Nyrop, e r ikke belt vist. 1767 kaldes han ved et Barns Daab i K 11 - stiania U rtegaardsm and , m en han e r sikkert identisk med den E rik Nyrop, de r den 20. J a n u a r 1769 lager Borgerskab i K - stiania som Høker og Ø ltapper. Han synes at l'a™ væ u i g to Gange; han s første H ustru kjendes , k k e , m en 1765 vies han i Alters Slotskirke til Anna Pov lsdatter Ravn , d e r jlø rm 1776. Skifte efter hende holdes den 22. Ap iil s. . usikkert om den h e r nævnte E rik Nyrop hø rer til Siæg , skal h e r [uden S læ g ts-Løbenum re] de fem Born nævnes det formentlig kunne henføres til h am : E rik t. om ti. l / b , * Povl Christian , døb t 26. Septbr. 1767 i K nstian ia , død hlle » Povl Christian , døbt 25. Oktbr. 1771 i KrisUama Sophie døb t 13. Marts 1773 i K ristiam a; Joh an H en iih , . om tr. 1776; muligvis e r Moderen død i Barselseng m ed ham . II, S. 141-42; E. A. T hom le. opstillet saaledes i Rækken af Biskop Nyrops B om a t 1 m aatte være født i K ristianssand, m en det ei urigtig . e r endda ikke født i Nyborg, m en i‘ Herrested »>. - » £ > - de to ældste, to Døtre naaede den v o x n eA ld e i. F-, t e i ; " ' Mands Død sad h u n i Følge kongelig BevUhng af 1 3 ^ ^ul.1742 i uskiftet Bo med fem smaa Born i ‘^ - 'g ^ K a a r ' Hun b 1^ m ed dem til K ristianssand, hvo r h u n i 1743 opgar sin 1 oi mue a 680 Rd., m en Gjælden til 900 Ud. Hun va r endnu B. Ni Born af Biskop Christopher Nyrop [Nr. 5j. [181 E t B a rn , i ved Fødselen 1707 (s. ovfr. S. 8). [19]

Christine Ch a r l o t t e Nyrop. H un e r tidligere bleven

Løbenumer 18, 19, 20. 19 dér i 1752, men senere flyttede hun til Broderen, Peter Jespersen Nyrop, da Præst i Eker. Den 15. Jun i 1771 døde hun i Ekers Præstegaard og blev den 20. s. M. begraven. I, S. 25, 131; Kirkehist. Saml. 1. R., I, S. 314; Personalhist. Tidsskr. 5. R. III, S. 123 flg.; Adresseavisen 1771 Nr. 146; Medd. fra Arkivar E. A. Thomle. [20] Peter Jespersen Nyrop. Han va r født den 16. Novbr. 1714 i Nyborg og blev som ovfr. S. 10 nævnt opkaldt efter den kort for afdøde Konfessionarius Peter Jespersen. Da Faderen blev Biskop i Kristianssand, va r Sônnen i sjette Aar; m an kunde derfor tro, at han vilde faa sin Uddannelse i denne Bys lærde Skole. Men at han ikke fik Lov til at be­ søge den i de første Aar efter 1720, er naturligt, dens Bektor den Gang var den ovfr. om talte umedgjorlige Tobias Jensen. Og muligvis er Drengen herefter, ogsaa da Biskopens Svoger afløste den Nævnte, oplært udenfor Skolen, han blev i alt Fald d im itteret privat til Universitetet af Faderens daværende Amanuensis Magister Peter Gracchius. I et Brev af 4. Janu a r 1732 til Hans Gram nævner Biskopen, at Sônnen »til Sommer skal gaa til Academiet« og dér »fornemmeligst vil hænge af Ed. Hôyærværdigheds goede patrocinio«. Da han den 2. Av- gust s. A. imm atriku leres, vælger han da ogsaa Professor Gram til P rivatdocent, og det h a r sin Interesse af et andet Brev fra Biskopen af 19. Decbr. 1732 at se, hvorledes han takker Gram for hans »affection« for Sônnen og beder ham om endelig ikke at forsm aa »den liden festepenge«, han havde medgivet Sônnen til ham , og som Gram strax havde vægret sig ved at modtage, hvo rpaa han fortsætter: »Gud give det unge Mennische saavist aand og naade til at følge de fodspor, som Deris Velbaarenhed behager at foreviise ham ! Deszaarsag ieg ogsaa formanet ham , som ellers besidder it undseeligt natu rel, at være dristig, og flittig at giôre D. Velbr. sin ydmygste opvartning«. Den 21. Maj 1722 blev Sônnen Philosophiæ Baccalaureus, og den 25. Septbr. 1738 tog han teologisk Attestats (haud illaud). Hvad han derefter tog sig for, vides ikke, men den 8. Septbr. 2 *

Fjerde Slægtled.

20

1711 imrlprkastede h an sig hom iletisk Prøve, og den 1. Dcbr i ™ , t ^ e s han ftl P ræ st for N o rde rhov Menighed .

RingN f v i ! ?Uh t r UnSy t ^ hi den ved P ræ stekonen Anna Col- l u e s Bedrift i 1716 navnkund ige P ræ stegaard m ed R eform ationen opførte, m u rede No rderhov Karke^ ei ofte.e er b e ramm e t for sin Sk jonhed , særlig dens ho je S pu , de.

Anna Magdalene Nyrop f. Hjort.

Pastor Peter Jespersen Nyrop.

omgivet af fire m ind re. Paa dette smukke Sted v ik e l n i 21 Aar, i den første T id som Ungkarl, men den 18 " 1746 æa ede han Anna Magdalene H jort (t. 26. Decb. 1723), OaUei af Præ sten i det nærliggende G jerd rum Hans Andreas H io rt og Sara Povlsilatter A retander. Hun kom til Norderhov u „t ondt l'd s tv r som velhavende Fo lks eneste B arn og m ed Arv i Venteø hendes“Moder va r D atterdatter af Datidens rigeste K iøbm and i K ristiania Peder Pedersen Mullei. Hi n va r desuden godt op læ rt i forskjellige Retninger. I hendes Ouvæxt va r de r ho ld t Læ re rinde til hende i P ræ steg aa rd en ; h u n blev in fo rm e ret »udi Sprog saa og i at sye og ridse«, og

Løbenumer 20. 21 senere va r hun »til in fo rm ation hos Mad. Breger« i Kristiania (1738), det staa r at læse i en lille »Skriv- og Reyse-Calender paa det Aar MDCCXV«, hvori hendes Fader Aar efter Aar h a r ind fø rt en Række Optegnelser, der helyse det næsten ren t idylliske Liv, der førtes i hans Præstegaard, og hl. A. melde om ikke faa Rejser frem og tilbage mellem Gjerdrum og Norderhov. Pe ter Jespersen Nyrop blev som Præst i Norderhov ud-

Norderhov Præstegaard og Kirke (1880).

nævnt til P rovst i Ringerige, Hadeland og Hallingdalen. Han nævner sig saaledes paa den »Jubel-Festes Prædiken«, han den 28. Oktober 1749 ho ld t i Anledning af den oldenborgske Kongestammes 300aarige Jub ilæum , og som han lod trykke i K ristian ia; det er den eneste Præd iken og i det Hele det eneste Skrift, der kjendes fra hans Haand. Igjennem en flittig sam­ m ensanket Kjæde af Skriftsteder og en Række jævne Betragt­ ninger udv ik ler h an Kongemagtens Betydning: »Det Hyrden er for H io rden , om den skal ledes ret, Roeret og Compasset

Fjerde Slægtled.

22

for den Seilende, om han skal sejle ret, det er det Kongelige Regimente for Verden, om den skal leve ret«. N ye T anke r er h e r ingen af, det Hele er næ rm est to rt og kjedeligt, men til Gjengjæld føles helt ig jennem en priselig Moderation, ogsaa i Brugen af Ud trykkene for Datidens næsten servile Ydmyg­ hed overfor M ona rken ; af Pietisme er h e r in tet Spor. Hr. Pe ter synes at have væ ret en retskaffen og besindig Mand. Livet i han s P ræ stegaard h a r sikkert væ ret roligt og stille, ganske som hos han s Svigerfader i G jerdrum . Fo ruden af hans H ustruogBo rn levedes det, i alt Fald en Tid, at hans Moder, BispindeNyrop, der som ovenfor nævn t tilbragte sine sidste Aar i N o rde rhov og døde h e r den 21. Avgust 1755. Peter Jespersen Nyrop forblev dog ikke hele sit Liv i N o rde r­ hov. Den 23. December 1763 blev han forflyttet til Eke r ved D ramm en , og h e r v irkede han lidt over ni Aar, til h an den 21. J a n u a r 1773 afgik ved Døden, kun n o g e t over 58 Aar gam­ følger i Kaldet, udgav i 1784 en fysisk-økonom isk Beskrivelse af E k e r Præstegjæld, og i den finder m an følgende korte og kategoriske Udtalelse om Forgængeren : »Hr. Nyrop h a r giort sig bek jend t af Retskaffenhed og et exemplarisk Levnet«. Det bekræ fter, hvad der ovenfor er sagt om ham . — Hans hos- staaende Undersk rift er tagen af et Brev fra 1760. ‘ Hans Enke fik unde r 5. F eb ru a r 1773 Ret til at hensidde i uskiftet Bo. Men Provstinden blev ikke i Norge, h u n drog med sine Døtre til K jøbenhavn, hvo r hendes to Sonner sikkert alt vare. Hendes V ilkaar h e r synes im id lertid langtfra at have været gode, hun , der i 1751 som »en Del« af sin Mødrenearv fik »600 rxdr. i heele M arcker opsendt til No rdrehougs Præste­ gaard«, kom næsten til at lide Nød. 1776 hedder det, at hun mel. Som P ræ st i E k e r blev h an tillige Provst i Kongsberg Provsti. Om hans V irksomhed i E ke r foreligger der et i L itte ra tu ren opbevaret V idnesbyrd. Den som N a tu rkynd ig liojt ansete P ræ st Hans Strom , der 1778 blev hans anden E fter­

Løbenumer 20, 21, 22. 23 »ved 5 uforsørgede Born at opdrage ser sine Omstændigheder daglig aftagende«. Hun tyr til den kongelige Partikulærkasse, fra hvilken h u n i 1778 og 1783 som »Naadegaver« faar hen ­ holdsvis 100 og 30 Rd. Hun synes navnlig at være tynget ved Kavtioner to r Sonnen Hans Andreas [ndfr. Nr. 33], og da denne døde, gjorde hun — det er i Maj 1783 — af Frygt for hans K red ito rer Opbud. Hun boede den Gang med Datteren Margrete Sofie [ndfr. Nr. 37] hos Degnen paa Frederiksberg, og det er underlig t at se den heftige Strid, der opstod om hendes fattige E fterladenskaber, da hun den 3. September s. A. afgik ved Døden. Boets Aktiver kunde kun opgjores til 158 Rd. 4 Mk. 8 Sk., medens Passiverne vare 1165 Rd. 2 Mk. 8 S k .; hendes efterlevende Born fik Intet, det var udelukkende Sonnens og hendes egne K reditorer, der gik i Leding med h inanden og g jo rde Skifteakten til et ret volum inøst Doku­ ment. P rovstinde Nyrops sidste Aar have næppe været gode; h un v a r sygelig, hendes Kaar vare fattige, Datteren Margrethe Sofie, som boede hos hende, havde formentlig et vanskeligt Sind [ndfr. S. 47], og saa fortælles det endda, at Provstindens Død skal være frem kald t ved en fra Apoteket udleveret urigtig Medicin. Sonnen Ch ristopher [ndfr. Nr. 36], der den Gang var P ræ st i Vallensbæk, h a r fortalt de t; han var hos hende, og gav hende selv tiere Gange af den skæbnesvangre Medicin. — Af hendes ni Born [ndfr. Nr. 31—39] døde fire som smaa, allerede for Provst Nyrops Død (1773). I, S. 26 flg., 102, 104-5, 107-8; S. Birket Smith: Kbhvns. Univ. Matr. II, S. 535, 543; Norsk hist. Tdskr, 2. R. III, S. 78; Alf. Collett: Kbmd. i Kra. Peder Pederson Miiller’s Efterkommere, Kra. 1881; Stamtavler over Familien Breder og de med den beslægtede Familier Preus og Arctander, Kra. 1876, S. 144-45; Hans Strom: Physisk- oeconom. Beskr. over Eger Præstegiæld, Kbhvn, 1784, S. 266, 268; Topogr. Journ. f. Norge, 30. H., Kra. 1802, S. 142-43; Partikulærkassens Resol. Prot. Udgift 1778 S. 18 Nr. 3; 1783 S. 10 Nr. 10; Sokkelunds Herreds gejstl. Jurisdiktions Protokol 1783-1806, S. 117-163. [21] Bodil Mcigdalene Nyrop, f. i Nyborg 19. Avgust 1716. [22] Datter, nyfødt, begraven 19. November 1717.