SlægtenNyrop

66

Sjette Slægted.

Son af den P rop rie tæ r J. B. Resch til Kongsdal, lios hvem deres Søster og' Svoger, Æ g tep a rre t B rinck , i Aarene 1820-27 kom saa meget. Men S tudent blev h an forøvrigt aldrig, han gik ud af Skolen, for h an naaede saa vidt. Da Christopher Nyrop forlod Vordingborg, fik han et meget sympatetisk Testimon ium , selvfølgelig paa Latin , med til Universitetet i K jøbenhavn. Hans Rek tor stiller ham hojt paa G rund af hans Sinds Renhed, hans Karak ters Retskaffenhed, h an h a r ham k jæ r; han betyder efter hans Mening a fg jo rt mere, end h an synes, ti h an sk ju ler ikke, at der er en mæ r­ kelig Angst, en søgende Usikkerhed over ham , t n a a r han skal g jo re Rede for sine Kundskaber. Det lyder underligt, ti han va r paa denne Tid næsten 21 Aar. Han duede da abso lu t ikke som Exam ensm and , og han blev da ogsaa S tudent med anden Karakter. De to B rødre kom nu til K jøbenhavn, og der er ingen Tvivl om, at de have væ ret med i Alt, hvad der foregik i S tuden ­ terverdenen . De vare unge og raske, og deres mu- N y ro p io m u n g . sikalske Begavelse aabnede dem mange Dore. Men deres Kaar vare ikke rige. I Sep tem ber 1829 skriver den gamle Provst til dem fra R iserup : »Det va r mig tungt, at jeg ved Afreisen ei kunde give E de r til at holde M anuducteu r, som mueligt til Fremgang er nødvendigt . . . Kiere kiere, Sonner! see og tænk paa hver Maade at over­ vinde dette Anstød paa Eders Marsch til Maalet — som Ge­ ne ra l Diebisch paa sin Marsch mod Constantin[opel], hvo r h an dog nu uagtet alle Balkans H ind ringer staaer«. F o r Chri­ stopher Nyrops Vedkommende va r Maalet teologisk Exam en . Han siger senere i en P ræd iken : »Allerede i m in tidlige Ungdom vakte H erren en A ttraa i m in Sjæl efter at tjene i hans Vin- gaard som Præst«. Men om det nu er den m anglende Manu­ duk tø rh jæ lp , hans ovennævnte Exam ens-Uskikkethed eller and re Grunde, der have virket, faar staa hen, efter et m islykket Forsøg i Oktober 1832 (n. cont.) fik han teologisk Attestats i

I