SlægtenNyrop

Løbenumer 36. 41 De kom navnlig, n a a r de to studerende Sonner Christo­ phe r og E rn st vare hjemme i Ferierne og havde tiere gode Venner med. Saa gik det, særlig i Juleferien, løs med Om­ gangshaller, Kaneture, Koncerter, Julelege o. s. v., og den yngste, kun 12-13 Aar gamle Son var da som oftest Kusk; med to livlige sorte Hingste for kjørte han ad Falsters den Gang næsten halsb rækkende Veje trygt Fam ilien til Pastor Sørensens i Gunslev, Provst Grundtvigs i Torkildstrup, Pastor Halses i Kippinge, K amm e rjunke r Thestrups paa Valnæsgaard, Overkrigskomm issæ r Stampes paa Nebøllegaard o. s. v. »Ved disse forskj ellige Sammenkom ster var Moder i Re­ gelen med«, skriver Sonnen. »At det glædede hende at se Ungdommen m o re sig, kunde m an baade see paa hende og hø re hende sige, men ikke m ind re glædede det os Alle at have hende med, og ofte e rind re r jeg, n a a r vi kom kjørende op til Indgangen (Forstuen) hos Halses, Sorensens, Thestrups, eller hos and re Omgangsvenner, at have baade seet og hørt fra Fo rstuen Klap i Hænderne og glade Udraab: »Provstinden er med!« Og hvorledes kunde det vel ogsaa være anderledes, end at m an med Glæde maatte flokke sig om den kjære, gode velsignede Moder. Altid havde hun et godt og kjærligt Ord til Alle; baade Unge og Gamle vilde gjærne tale med hende. Poetisk som Moder va r anlagt, havde hun altid i Talens Løb et eller ande t skjæm tende Ordspil, Rim eller Citat af Wessel, Holberg og and re Fo rfattere at underho lde med, ligesom hen­ des gode Hukomm else gjem te paa Fo rraad af Anecdoter, som anb rag te paa hendes eiendommelige torre, men tactfulde Maade ofte frembragte hjertelig Latter og Munterhed.« Det er et fint og k jon t Billede, han he r giver af sin Moder, og h an h a r endnu m ere at tilføje. Han siger et andet Sted: »Moder va r med sin store Kjærlighed, sin blide og rolige God- g jorenhed og sin store Indsigt i mange chirurgiske Tilfælde ofte til megen Trøst og L indring navnlig for den lidende Fat­ tige«. H un betød Noget for sine Omgivelser, baade de nær­ m ere og de fjæ rnere, Bønderne gik hellere til hende end til Di