SlægtenNyrop

|Q

Tredje Slægtled.

d en 16. N o v em b e r 1714, b lev k a ld e t P e te r Je sp e rsen N y rop . Det v a r en A fdøds M inde, som h e r v e d æ rede s d en kongelige K on fe ssio n a riu s v a r død k o rt for, n em lig d e n ddje s M. 1 aa d en T id v a r H r. C h ris to p h e r im id le rtid ikk e læ ngel P iæ H e rre sted . Den 29. J a n u a r 1714 fo rfly ttedes h a n til N ybo rg , h v a d d e r s ik k e rt v a r en god F o rfrem m e lse , og om tre n t sam ­ tid ig gik d en 34aarige M and p aa a n d e n M aade frem ad . I 1 1 - b r u a r 1714 b lev h a n P ro v s t fo r V ind ing H e rre d , og i u i s. . e rh o ld t h a n ved D r. K a sp e r B a rth o lin M ag isterg raden H e lle r ikk e N y b o rg b lev im id le rtid C h risto p h e i N y io p s b liv end e Sted. E fte ra t h av e v irk e t h e r i sex Aar k a k le d e s h a til B iskop i K ristian ssan d . I F e b r u a r 1720 d ø d e den tid h g e ie B iskop h e r Jen s B irc h e ro d , o g B ispestolen tilbød e s nu d e r ,b c - k ie n d te n o rd la n d s k e P ræ st T h om a s v. W e ste n og efter h am S tiftsp rov st i K ristian ia A nd re a s Hot, m en hegge in id sh .g sig og n u h en v e n d te m an sig til P ræ s te n i N ybo rg , de, i et Bi af 30. Mai 1720 e rk læ re r sig villig. »Saa uven telig t et N a . hud« , s k riv e r h a n , »har a lte re re t m ig og fø rt m it S ind ligesom i F o rv irre lse« . A ldrig h a v d e h a n i T a n k e n k u n n e t »sp irere saa hoj en S tation« , m e n R e su lta te t / v « . . b lev , a t h a n »reso lverede at gaa i Guds N av n og Æ rin d e , h v o r G ud og Kon- sk rift i dette B rev e r gjengivet h e r. U n d e r 21. J u n i 1720 blev h a n saa k a ld e t, og d en 7. Ju li blev h a n d e r p å , alB isk ,op K ri­ stian W o rm i F ru e k irk e i K jø b en h a v n o rd in e re t til B iskop s am m en m ed d en M and , S o ren L in tru p , d e r som R ek to r i B ergen h av d e d im itte re t h am til U n iv e rsite te t; L in tru p vai b leven u d næ v n t til B iskop i V iborg. Da F re d e rik IV fik at vide, a t L æ re r og E lev p aa een Gang o rd in e re d e s til B iskope r, skal h a n h av e sagt: »W ann d e r J u n g e r w ie sem M eister, so ist e r v o llkomm en« . H v ad h a n v irk ed e som B iskop, e r ud fø rlig om ta lt i A. F a y e ’s K ristian ssan d Stifts Bispe- og S tiftsh isto rie (K ra. 1867, »P c' - gen, de S tø rste i H im m e len og p a a Jo rd e n , d et vil have«. H a n s U nde r-