KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

591765612

EX LI B R 13

K Ø B E N H A V N S R A A D H U S ­ B I B L I O T E K EH

KJØBENHAVNS BRANDFORSIKRING 1731-1911

KJØBENHAVNS BRANDFORSIKRING 1731-1911 ET BIDRAG TIL KJØBENHAVNS HISTORIE

UDGIVET AF KJØBENHAVNS BRANDFORSIKRING MDCCCCXIII

VIGNETTER OG BIND TEGNET AF * H AN S T E G N E R • BILLEDERNE UDFØRT I F. HENDRIKSENS REPRODUKTIONS-ATELIER • TRYKT I 1000 EKSEMPLARER HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR) • INDBINDING VED MICHAEL RASCH

D a K jø benh avn s B rand forsikr ing den 26. Januar 1906 min­ dedes 175-Aarsdagen for Oprettelsen ved Udsendelse af et Værk om Branden 1728 og Omfanget af dens Ødelæggelser, stil­ lede Direktionen samtidig i Udsigt, at Repræsentantskabets Ønske om ad Aare at faa udarbejdet en Skildring af Brandforsikringens egen Historie tilligemed biografiske Oplysninger om de Personer, der i Aarenes Løb havde været Medlemmer af dens Direktion eller hørt til dens Kontorpersonale, skulde blive imødekommet. Planen for Bogens Udgivelse blev derpaa anbefalet af det faste Udvalg og godkendt af Repræsentantskabet i Mødet d. 6. December 1906. — Det er denne Bog, som hermed udsendes. — Det er Brandforsikringens Haab, at den ikke alene vil vise sig nyttig for dem, der er eller vil blive knyttet til Kjøbenhavns Brand­ forsikring, men at den ogsaa vil vække Interesse i videre Kredse som et Bidrag til Hovedstadens og dens Borgerskabs Historie fra 1728 til 19 11. Illustrationerne — væsentlig kjøbenhavnske Pro­ spekter fra Midten af del 18deog første Halvdel af det 19deAarhun- drede — tilsigter al give et Billede af den By, indenfor hvilken Brandforsikringen siden 1731 har haft sin Virksomhed. Fremstillingen af Interessentskabets Historie er forfattet af mag. art. A x e l L invald , medens den dertil føjede Regnskabsoversigt skyl­ des Fuldmægtig i Brandforsikringen, cand. jur. W illiam O l s e n . Indsamlingen og Bearbejdelsen af de personalhistoriske Oplysnin­ ger blev overdraget Arkivsekretær G erhard L. G rove , og var for

Direktørernes Vedkommende næsten tilendebragt, da en alvorlig Sygdom, der endte med Døden, afbrød hans Arbejde. Delte er der­ efter ført til Ende af Arkivsekretær F r it z J u rg en sen W e s t . Brandforsikringen bringer enhver, der har medvirket ved Bogens Fremstilling, en Tak for trofast Arbejde og knytter hertil en særlig Tak til en Række Institutioner for udvist Imødekommen og Bi­ stand, bl. a. til Rigsarkivet, Landsarkivet for Sjælland, Kjøben­ havns Raadstuearkiv, det kgl. Bibliotek, Raadhusbiblioteket, natio­ nalhistorisk Museum paa Frederiksborg, Nationalmuseets 2. Afde­ ling, Kobberstiksamlingen og Museet iAarhus, ligesom til de Private, der har stillet Billeder til Raadiglied ved Bogens Udsmykning, samt til de Kunstnere, der har tilladt Reproduktionen. Endelig bringer Brandforsikringen en Tak til Professor H ans T e g n e r , hvem Fri­ serne og Vignetterne skyldes, og til Xylograf F . H en d r ik s e n , hvis gode Raad og Erfaring paa mange Omraader har været til Nytte ved Bogens Udgivelse. D IREKTIONEN FOR KJØBENHAVNS BRANDFORSIKRING , den 26 . Januar 1913 . H. W E S T E R G A A R D G. A. IV E R S E N H. F U S S IN G

INDHOLDSFORTEGNELSE KJØBENHAVNS BRANDFORSIKRING 1731-1911 a f A x e l L i n v a l d : IN D L ED N IN G .......................................................................................................... Side 1 1. A F SN IT : O PR E T T E L SEN AF KJØBENHAVNS BRANDFORSIK- ' R IN G .................................................................................................... - 23 2. A F SN IT : K JØBENHAVNS BRANDFORSIKR ING 1731-1795 .......... - 47 3. A F SN IT : M ELLEM KJØBENHAVNS BRAND OG BOMBARDE­ MENT — 197 4. A F SN IT : K JØBENHAVNS BRANDFORSIKR ING 1807-18(58 .......... — 289 5. A F SN IT : REFORM PER IODEN 1868-1885 ................................................ - 375 6. A F SN IT : K JØBENHAVNS BRANDFORSIKR ING 1885-1911 .......... — 399 NOTER OG H EN V ISN IN G E R - 413 OVERSIGT OVER KJØBENHAVNS BRANDFORSIKRINGS AARSREGNSKABER 1731-1911 af Fuldmægtig i Kjøben­ havns Brandforsikring, cand. jur. W i l l i a m O l s e n — 441 OPLYSN INGER OM KJØBENHAVNS BANDFORSIKRINGS BESTYRELSE OG PERSONALE 1731-1911 af G erhard L. G rove og F r . J .W e st : I. FO R T EGN E L SE OVER BRANDFORSIKR INGENS DEL IBERA - T ION SKOMM ITTEREDE OG UDVALGSMEDLEMMER, D IR EK ­ TØRER , PERSONALE , REV ISORER ,T ILSYNSMÆND VED VUR­ D ER IN G ERN E OG VU RD ER IN G SM E STR E . . . ............................... — 457

II. B IOGRAFIER AF KJØBENHAVNS BRANDFORSIKRINGS DI­ REKT ION OG PERSONALE

— 491

B I L L E D F O B T E G N E L S E

-

633

N A V N E B E G I S T E B

-

639

KJØBENHAVNS BRANDFORSIKRING 1731-1911 AF A X E L LINVALD

INDLEDNING

I Fortiden s'tæ tbyggede Stæder, hvis Huse helt eller delvis var opført a f Træ, hørte store og ødelæggende Ildsvaader til Dagens Orden. Man sku lde tro, at Opmærksomheden derved tidligt og ihærdigt maatte være b leven rettet ikke blot mod Forbedring af S lukningsforanstalt­ n ingerne og Indrettelse af et ordnet Brandvæsen, m en ogsaa mod at lette T ilvejebringelsen af Midler til Bygn ingernes Genopførelse. Meget var det dog ikke, som b lev udrettet. Datidens Boliger var ikke særligt værdifulde; deres Ødelæggelse betød ganske vist et stort Tab, m en dog i Beglen ikke den fuldstændige Ruin. Naar nogen Tid var gaaet og de ydre Spor af U lykken forsvundet, faldt S indene snart igen til Bo. Dette i Forb indelse med det ringe Initiativ, navnlig efter at Enevæ l­ den havde afvænnet Befolkn ingen m ed selvstændig V irksomhed , var Skyld i, at det varede forholdsvis længe, inden den Tanke trængte igen­ nem ved frivillig Samm en slu tn ing og gensidig B istand at lette Kaarene for dem , hvem Ulykken ramte. For at denne Erkendelse sku lde slaa Rod og efterhaanden føre til en ordnet Brandforsikring, behøvedes ikke b lot m egen Fam len i det usikre — hvad der ved alt nyt er en N ød ­ vend ighed — , m en ogsaa U lykker, som ved deres forfærdelige Udstræk­ ning rystede S indene op, og om hvilke Erindringen virkede længe nok til at skabe faste Institutioner. I Aarhundreder hjalp man sig m ed mere eller m indre fast orga­ n iserede Form er for Velgørenhed. »Om nogen broders hus vorder brent . . . tha scal han hauæ III pennynges sann ingh af huer«, er et Paabud, som m ed ringe Variationer gaar igen i de fleste Statutter for de danske P rov in sgild er1), og hvortil der ogsaa i Udlandet findes tilsva­ rende B estemm elser2)*). Det er dog først i langt senere Tider og næppe i direkte Forb indelse med M iddelalderens Brandhjælp, at der opstaar *) Det kan bemærkes, at det kjøbenhavnske Skydeselskab i dets Skraa af 22. Maj 1582 § 63 naaede et Skridt videre ved at indføre en Bestemmelse, der aabnede Mulighed for, at Erstatningen ikke paalignedes de enkelte Brødre, men med deres Sam tykke kunde udbetales a f den fælles Kasse, der fyldtes ved en Gang for alle fastsatte A fgifter3). 1*

4

I N D L E D N I N G en m oderne Brandforsikring, bygget ikke paa V elgørenhed , m en paa øk onom isk In teresse1). H ele Spørgsmaalet er im id lertid kun lidet og højst u tilfredsstillende bearbejdet og foreligger endnu langtfra op lyst. Derfor skal kun frem hæ ves enkelte Træk, der viser S tillingen , som den var i den første M enneskealder af det 18. Aarhundrede, da det i Kjø- benhavn kom paa Tale at oprette en Brandforsikring, og det maatte falde naturligt at se sig 0111 i Verden efter Forb illeder. Først fandt man da i de slesvigske og holstenske Brandgilder fra S lu tn ingen af del 15., det 16. og 17. Aarhundrede frem skredne Form er af det m idd ela ld erlige G ild e2). I de til Grund liggende Principper var de af den gam le Type; m en i deres praktiske Arbejdsforhold var de til­ lem p et efter senere T iders Krav. Deres Form aa l havde oprindeligt været meget forskelligartede og ikke m indst selskabelige, m en b lev i r i­ dens Løb i stadig højere Grad til Hjælp og B istand i Ildebrandstilfæ lde. I B egynd elsen af udpræget natural-økonom isk Karakter ydede de deres brand lidte M ed lemm er foruden B istand under S lukn ingsarbejdet ogsaa Haand- og Spandtjeneste og Materialier ved Bygn ingernes G enopførelse. I den første Halvdel af det 17. Aarhundrede gik m an over til Penge- erstatninger, yderst sjæ ldent af en fælles Kasse, skabt ved faste Aars- bidrag; som oftest var de tilvejebragt ved Paalæg i hvert enkelt Ilde­ brandstilfæ lde. Oprindelig var Byrden ens for alle Deltagere, m en b lev senere i grove Træk afpasset efter E jendomm en es Værdi, dog at der i B eg len var fastsat en Grænse, ud over hv ilk en Bidragets Størrelse ikke kund e forøges. I A lm indelighed drejede det sig 0111 to eller fire Thaler. D isse Samm en slu tn inger var en ten loka le, indskrænket til et enkelt Sogn, Landsby, maaske Landskab , eller de søgte deres Med lemmer inden for en bestem t Sam fundsk lasse. Deres Antal var stort, ofte mange paa samm e Sted. Hver enkelts H jæ lpem id ler var derfor kun faa og utilstrækkelige baade til at standse Ilden , naar den udbrød , og bagefter til at raade Bod paa dens Ødelæggelser; da Deltagernes Antal i hver Samm en slu t­ n ing var ringe, behøvedes der heller ikke m ange Ildebrandstilfæ lde for at gøre Byrderne vanskelige at bære. Andre U lem per fulgte med. De hypp ige Samm enkom ster gav An ledn ing til Drikkeri, og Deltagerne b lev fristet til Ildspaasættelse, fordi Erstatningen som oftest fastsattes uden H ensyn til E jendomm en es Værdi, og det var tilladt sam tidig at være Medlem af tiere Brandgilder. D isse uheld ige Forho ld tvang Begerings- m ynd ighederne til at tage sig af Sagen og bevirkede, at der i Løbet af Christian VI.s Regeringstid i de fleste af H ertugdømm ernes Købstæder og Amter b lev oprettet et forholdsvis velorgan iseret Brandgilde m ed de tre Form aal: gennem detaljerede Forskrifter at h indre Ildebrande, og, naar de var opstaaet, at faa dem slukket og endelig Skaden af­ h ju lp et3). Ved Siden af d isse Brandgilder fandtes der saavel i Nord tysk land

S L E S V . OG HOL ST . B R A N D G IL D E R . E N G E L S K B R A N D FO R S I K R IN G 5 som i England langt m ere frem skredne Form er for Understøttelse af brandlidte*). N avn lig gæ lder delte E n g l a n d , hvor den store london ske Ildebrand d. 2 .—5. September 1666 havde sat Fart i Udviklingen og i de følgende to M enneskealdre givet An ledn ing til Stiftelsen af en lang Række Brand­ forsikringer. D isses Karakter var højst ejendomm elig. Det bærende Princip var Forretning. T il at begynde med var del en enkelt Mand, der paatog sig R isikoen og indkasserede den even tuelle Fortjeneste; siden b lev det alm indeligt at danne Aktieselskaber med den indbetalte Kapital som S ikkerhed. Mærkeligt var det, at man ved dennes Fast­ sættelse, i hvert Fald for »The Royal Exchange Assurance« 1680, lagde til Grund en ganske vist ret prim itiv Statistik. Man regnede nem lig, at der i de 14 Aar siden 1666 var nedbrændt 750 E jendomm e m ed et gennem sn itligt Tab af 200 £ . Derefter ansaas 40 000 <£ for et tilstræk­ keligt Fond , dog at det for hver 10 000 forsikrede Huse skulde forøges med 10 000 T 1). Forsikringsmæssigt havde der i England udviklet sig tiere E jendom ­ m eligheder, som alle omkring 1720 fandtes i de bedst organiserede Fore­ tagender. Som Eksempel kan benyttes det berøm te »Sun F ire Office« m ed dets Statutter af 8 . Juli 17272). D els forsikrede man ikke blot Ejen­ domm e, m en ogsaa Løsøre og saa godt som alle Slags Købmandsvarer, dels havde man udarbejdet en nøjagtig Tarif, hvorefter Præm iens Stør­ relse var gjort afhængig af Forsikringsobjektets større eller m indre Brandfarlighed. Brandfaren kunde være alm indelig, farlig eller dobbelt farlig. Under den første Klasse faldt Bygninger, dækket m ed Skifer, Tegl og B ly, og hvis Vægge paa alle Sider var af Mur eller Sten, samt Løsøre og Købmandsvarer, som fandtes deri og vel at mærke ikke var særlig brandfarlige. T il anden Klasse hørte Bygninger af Træ og klinet Ler og deri befindende Løsøre, som ikke fængede let, samt tillige Sten­ bygninger, der rumm ede let antændelige Varer. Tredje Klasse omfattede Bygninger, forsynet m ed Straatag eller bygget af Tømm er og klinet Ler, naar de rumm ede brandfarlige V irksomheder som f. Eks. Apoteker, Bagerier, Sæbesyderier, Kroer etc. Endelig genfinder man et saa m o­ derne Træk som , at der for Tegningen af Forsikringer paa Bygninger eller Varer, der ved Beliggenhed eller deri befindende Industrivirksom ­ heder frembød en ganske særlig Risiko, i hvert enkelt Tilfælde kræve­ des en Overenskom st om Præm ien. For m indre E jendomm e var Afgif­ ten ikke særlig høj; m en den steg i Forhold til Forsikringssummens Størrelse. For indtil 1000 £ udgjorde den m ellem 1 og 272 %o, derimod for Summ er m ellem 1—2000 £ fra UA til 3 3 A°/oo.

*) En hollandsk B randforsikring synes tidligst at være oprettet i den første Halv­ del af det 18. Aarhundrede8)-

6

IN D L E D N I N G F rem gangsm aaden ved i Ildebrandstilfæ lde at fastsætte Erstatn in ­ gens Størrelse var m ere i Slægt m ed den, som i nyere T id ikke sjæl­ dent b liver anvendt ved Løsøreforsikring, end m ed den, der er a lm in ­ delig ved Bygn ingsforsikring. De brand lidte havde straks at indgive en Specifikation over deres Tab og bekræfte den en ten ved Ed, ved en Erklæring af dem selv, deres Husstand og Tyende eller ved at frem lægge Regnskabsbøger. D esuden krævedes en af Sognepræ sten , M en ighedsforstanderne og nog le andre ansete Mænd undertegnet Attest

1. Engelsk Ildebrandsscene. Stik af W. Hogarth. for, at de var kendt m ed den brandlidtes Karakter og Forho ld og vid ­ ste eller var overbevist om , at Skaden var indtruffet uden hans Med­ virkning. I Tvivlstilfæ lde sku lde nedsættes en V o ldgiftskomm ission , hvis Afgørelse var b indende. Endelig kan nævnes, at de engelske Selskaber i Reglen holdt eget Brandvæsen . Med d enne udvik lede T ekn ik kunde Organisationerne i T y sk land slet ikke m aa le sig. Paa den anden Side frembyder F orh o ld en e der paa Grund af det livlige Sam kvem m ed Danm ark en ganske særlig Interesse. Dette gæ lder i første Række netop de to Byer, hvor Ud­ vik lingen var længst fremm e, Hamburg og Altona.

HAMBURGS BRANDKASSE 7 A llerede 1591 var et Antal af 100 hamburgske Bryggere traadt sam ­ m en og havde oprettet en indbyrdes Kontrakt1), hvorefter enhver af dem i T ilfæ lde af, at en af de kontraherende fik sin E jendom totalt nedbrændt, forpligtede sig til at betale 10 Rd., m edens Erstatningen ved partiel Skade fastsattes paa Grundlag af en Vurdering. I begge T ilfæ lde sku lde den fulde Sum inden Aar og Dag være anvendt til Nybygning. D enn e Organisation betød i Samm en lign ing med de ældre Brandgilder et væsentligt Fremskridt. Brandforsikring var nu dens eneste Form aal uden Samm enb land ing med Selskabelighed, Begravelses­ hjælp eller andet. B estemm elser om Partialskader var komm et frem, og, hvad der er det afgørende, den bærende Tanke var ikke et m en ­ neskekærligt Ønske om at finde de bedste Form er for gensidig Hjælp, m en derim od Prioritetshavernes naturlige Krav paa Sikkerhed. A f saa- danne Organisationer opstod der inden længe i Hamburg en Mængde; 1676 fandtes saaledes ikke m indre end 46. I dette Aar skabtes im id ler­ tid ved deres Samm en slu tn ing den berøm te »General-Feuerkasse«, som har været af største Betydn ing for Brandforsikringens Udvikling, og hvis B estemm elser næsten uforandret forblev i V irksomhed lige til 17532). Brandkassen var oprindelig et frivilligt Interessentskab; først 1718 indførtes Forsikringstvang. Da den sam tidig var et officielt Institut, sad der altid i Styrelsen 2 Medlemmer af Raadet, og Kassen opbevaredes paa Raadhuset. Hvert Medlem af Kassens Ledelse fungerede i 2 Aar. In teressen terne fastsatte selv deres Forsikringssum , som dog ikke maatte overstige 3U af E jendomm en s Værdi eller være højere end 15 000 $*). Deres Afgifter var for hvert forsikret 1000 $ liibsk i Indskud 1 $ og i aarlig Præm ie 4 p sam t ved hvert Ejerskifte, uden Hensyn til Forsik­ ringssumm en s Størrelse, l 1/* Bd. Forslog Kassen ikke til at erstatte mu lige Skader, kunde der paalignes Ekstrabidrag, for hvilke der ikke var fastsat noget Maksimum , m en , som det kan ses af de nævnte Eks­ emp ler, 4 , 8 , eller 12 p pr. forsikret 1000 $ liibsk, aabenbart ikke var tænkt at sku lle b live særlig betydelige. Til Gengæld for disse Ydelser udbetaltes i Ildebrandstilfæ lde, eller naar E jendomm en var nedrevet for at begrænse Ilden, ved Totalskade uden videre den hele Forsikrings­ sum , altsaa højst 3A af Værdien, m edens Erstatningen ved Partialskade stadig sku lde fastsættes ifølge Vurdering af Bestyrelsen samm en med nogle beed igede Tømm er- og Murmestre. Erstatningen skulde anvendes til E jendomm en s Genopførelse. Folk, som kom til Skade ved Sluk­ ningsarbejde, fik af Selskabet godtgjort Omkostningerne ved Sygeleje sam t den Tid, de maatte forsømm e deres Arbejde, og ved Invaliditet *) Den i Hamburgs og Altonas Fundatser anvendte liibske Møntregning adskiller sig fra den danske ved ikke at have 6, men 3 $ paa hver Rd. 1 $ er begge Steder = 16 /S.

8

IN D L E D N I N G

desuden en aarlig P en sion ; ved Dødsfald betalte Kassen B eg ravelsesom ­ kostn ingerne og Erstatning til de efterlevende. Den ham burgske Brandkasse var saavel i H en seend e til Organisa­ tion som T ekn ik et betydeligt Frem skrid t; dog bevarede den paa et enkelt m eget vigtigt Omraade en prim itiv Karakter. Det ringe Aarsbidrag kund e paa et T idspunk t, da store Bybrande hørte til Dagens Orden, ikke vel tænkes at danne et tilstrækkeligt Fond . Hovedsagen maatte b live de ekstraord inære Bidrag. Det samm e gæ lder den 1714 i Altona af 8 gam le Samm en slu tn inger oprettede ny a lm ind elige B randordn ing1), som paa talrige Punk ter bærer Spor af sit hamburgske F orb illede, m en i andre er ganske uaf­ hængig og bl. a. adsk iller sig ved foruden Begler om Brandforsikring at give detaljerede Forskrifter saavel om Byggemaade som om Borger­ nes Optræden i Ildebrandstilfæ lde. L igheden m ed den hamburgske Ordning v iser sig først og fremmest i S tyrelsesforholdene, Reglerne for Udbetaling af Erstatning, de 25°/o Selvforsikring og i Fastsæ ttelsen af B elønn ingern e til S lukn ingsm andskabet. Forskellen bestaar i T illadelsen til kun at forsikre for indtil 6000 $ lübsk og i U d sk illelsen af Grundens Værdi, sam t i Fastsættelsen af In teressen ternes Forp ligtelser. D isse var et Indskrivn ingsgebyr, beregnet pr. 100 $ og fastsat for de tidligere for­ sikrede og for de ved A ltonas Brand 1713 ødelagte Huse til 2 p, for de andre til 4 p, desuden en aarlig Præm ie paa 1 p, altsaa Vie% , sam t ved Ejerskifte — naar det skete ved Køb, og Forsikringssumm en faldt m ellem 1000 og 3000 $ — 1 Rd. og 1 $ for hvert 1000 derover. Ved Arv betaltes kun det halve. Hovedsagen var dog, at m an ogsaa i denne Kasse, naar den ikke kunde opfylde sine Forp ligtelser paa anden Maade, paalagde dens In teressenter et Ekstrabidrag paa ind til 10% af Forsik ­ ringssumm en . D e slesvigske og holsten ske Brandgilder sam t Kasserne i Hamburg og Altona var samm en m ed de engelske i alt væ sentligt de eneste Fore­ tagender, som i B egyndelsen af det 18. Aarhundrede var i V irksom hed . Naar Ta len er om even tu elle Forb illeder for det k jøbenhavn ske Selskab , er der dog An ledn ing til ogsaa at om tale et ganske vist m islykket, m en overm aade interessan t Forsøg, som i det 18. Aarhundredes B egyndelse b lev gjort i det unge preussiske K ongerige2). 1685 havde Kurfyrst Frederik V ilhelm søgt at faa indført en Brand­ forsikring efter hamburgsk F orb illede, m en var strandet paa de forskel­ lige Magistraters Vrangvillighed og U tilbøjelighed til at ind lade sig paa et saa ukend t Foretagende. Sønnen , Kong Frederik I, genop tog im id ­ lertid Faderens Bestræbelser, tilm ed efter en ganske storartet Maalestok. Ved et Reglem en t af 15. Oktober 1705 oprettedes en Brandkasse for alle Husejere i de Brandenburg-Preussiske Stater, ikke b lot for E jen ­ domm e, m en ogsaa for Løsøre og Kvægbestand. D irekte Tvang anvendtes

A L TO N A S B R A N D K A S S E . P R E U S S I S K B RAN D FO R S IK R IN G 9 oprindelig ikke, m en Undersaatterne fik indskærpe!, at de uforsikrede ikke i U lykkestilfæ lde vilde kunne paaregne nogen som helst Hjælp fra Statens Side. E jendomm en e sku lde enten vurderes eller deres Værdi paa anden Maade dokum en teres. En Tredjedel af Værdien m aa tie Eje­ ren overtage i Selvforsikring. Afgiften var i det første Aar efter Indteg­ n ingen 12 G roschen af hvert forsikret 100 Thaler, i det andet og tredje 6 , i det fjerde og fem te 4 og i det sjette og følgende Aar 3 Groschen*). D esud en skaffedes Penge til Lønn ingerne ved samtidig med Indskriv­ n ingen at opkræve 6 Pf. pr. 100 Thaler og i hvert af de følgende Aar 3 Pf. Paa d enne Maade beregnedes, m ed 375000 E jendomm e som Grund­ lag, at Forsikringens aarlige Indtægt i det første Aar vilde b live 500000 Thaler og derefter gradvis falde, indtil den i det sjette og følgende Aar b lev 150000, hvortil yderligere kom ca. 10400 Thaler til Driftsudgifterne. Selvfølgelig var det en storartet P lan gennem Virksomhedens Udstræk­ n ing over et saa om fattende Territorium at søge tilvejebragt en Udjæv­ n ing af Brandskadernes Tilfæ ldighed, men da Tiden ikke raadede over statistisk Materiale til disses Fastsættelse, var der ingen Sikkerhed for, at Indtægterne vilde vise sig tilstrækkelige. Ved Totalskader udbetaltes ind en 8 Ugers Forløb den fulde Erstatning, dog paa Betingelse af, at. der i Forvejen b lev stillet Sikkerhed for, at den anvendtes til Ejendom ­ m en s Genopførelse; var den brandlidte ikke i Stand dertil, maatte han gaa i Gang m ed Arbejdet og saa efterhaanden, som det skred frem, betale Haandværkerne m ed Anvisninger paa Brandkassen. Endelig fand­ tes detaljerede B estemm elser om Bestancer og fra 1706 tillige for Taksa- tion smænd en es Vurderingsforretninger. Trods alle Anstrengelser, Løfter om Fordele og Trusler om Straf, lykkedes det ikke Kongen ret længe at holde Foretagendet i Live. Det strandede paa en alm indelig Uvilje og paa en mangelfuld Administra­ tion fra Kassens Side. Desuagtet er dets Betydning stor som et Forsøg paa for et helt Land og paa rationel Grund at skabe en virkelig Brand­ forsikring. * * * Det var im idlertid ikke blot i Danmarks Nabolande og Hertug­ dømm ern e, m en ogsaa i det egentlige Kongerige, at nyere Former for gen sidig Hjælp i Ildebrandstilfælde var i Færd med at arbejde sig irem. I lange T ider havde man hjulpet sig med Kollekter, Fritagelse for Skat­ ter og paa Landet tillige med den Hjælp til Gaardenes Genoplørelse, som ifølge D. L. 3—13— 10 i Tilfælde af Trang skulde ydes af Husbond og B ym æ n d 1). Ved Siden heraf findes ogsaa Eksempler paa, at mindre *) I Preussen bestod hver Thaler paa denne Tid af 24 eller 30 Groschen, eftei- som man regnede med Rigsmønt eller med Leipziger-Mønttod ). 2 •

10

I N D L E D N I N G Kredse har sluttet sig' samm en til gen sidig Understøttelse, m aaske ogsaa indbetalt en lille Sum i en fæ lles Kasse. Uet berettes f. Eks. at være sket i 1710 paa Baarse Herreds P ræ stek on v en t1). I alt dette var dog in tet af m od ern e Brandforsikring. T il en saa- dan træffer m an de første Spor under det vidtforgrenede Organisations­ arbejde, der udførtes i de første Aartier af den danske Enevæ lde. Som det er rim eligt, findes de i Landets Hovedstad , b land t hvis driftige Borgerskab der var adsk illige, som m ed Hand lelyst forenede videre B lik og Kendskab til Ud landets Forho ld . D en Mand, der først tog til Orde for Ind førelsen af en m od ern e Brandforsikring, var en kjøben- havnsk Borger, Gert Meyer, Vejer og Besidder af et Hus i Snaregade*). Hans P laner gennem gik en betydn ingsfu ld Udv ik ling. Paa deres første Stad ium , om kring 1674, røbede de nærm est Paavirkn ing fra de sles­ vigske og ho lsten sk e Brandgilder og den hamburgske Kontrakt af 15912) Grundlaget var for saa vidt m oderne, som H en synet til Husejernes Kreditorer ud trykkelig b lev fremhævet. Slægtskabet m ed de m idd el­ alderlige Gilder viste sig dog i Forskrifterne om gensid ig Anbefaling, naar Ansøgn inger indgaves til Magistraten, og i Forp ligtelsen til at led ­ sage afdøde M ed lemm er til deres sidste Hvilested . D esud en var der som i alle slige Gilder ikke alene tænkt paa Erstatning af Ildebrands- skader, m en lagt m indst lige saa stor Vægt paa Forskrifter om S ikker­ h edsforanstaltn inger og for M ed lemm ernes Optræden, naar Brandraabet lød . Saaledes havde Selskabets Ledere aarlig at efterse, om Bygn ingen og navn lig Skorstenene var i forsvarlig Stand, og at der ved hver E jen­ dom fandtes de nødvend ige Brandredskaber: to Læderspande, en Lygte og en Vandsprøjte. Udbrød der Ild i et Hus, hvis F jer havde ladet det ind skrive, sku lde de andre forsikrede komm e ham til Hjælp. I Forb in ­ delse m ed alt dette stod ogsaa Indtægternes Anvendelse. Af hvert for*) Navnet Gert Meyer forekommer ret hyppigt, men voldar en Del Vanskelig­ heder, da det har været baaret a f 4 efter hinanden følgende Personer. I K jø ­ benhavns Grundtakst 16 6 13) omtales Arvingerne efter en Giert Mejer som E jere a f et Hus i Magstræde, i den af 16684) en anden, som boede i Snaregade og 16875) og 1689°) hans Arvinger. Og endelig finder man 1689 ligeledes i Snare­ gade en Gierdt Meier den Yngre og i Indkvarteringsmandtallet 16947) en K øb ­ mand a f samme Navn, boende i Naboløs. B randforsikringens Ophavsmand b li­ ver stadig omtalt som Gert Meyer den Æ ldre og boede netop i Snaregade; han er derfor utvivlsomt identisk med Nr. 2. I saa Fald er han altsaa død før 1687, og, da hans Navn ikke forekommer som Underskriver a f de 1681 og 82 oprettede Brandkompagnier, maaske ogsaa før de sidstnævnte Tidspunkter. Det er i saa Fald ikke ham, som 8/io 1694 blev optaget blandt de 32 Mænd8) og va r der indtil sin Død i 17069) ; sandsynligvis heller ikke den samme, som i 1626 skyldte Kongen 300 R d .10) Derimod er det ganske sikkert Vejeren, som den 28/io 1670 fik Skøde paa en Ejendom ved Frederiksholm s K a n a l11) og 26/s 1672 havde Penge til gode for Udredelsen af en K a p e r12).

G E R T M E Y E R S FO R S L A G OM B R A N D FO R S IK R IN G 11 sikret Hus sku lde aarlig svares 1 $ og desuden ved Ejerskifte 17a Rd. Deraf sku lde opspares et Fond , ved Hjælp af hvilket en Skriver skulde lønn es, m ed en s Resten anvendtes til Indkøb af Rrandredskaber. Er­ statn ingerne sku lde derimod tilvejebringes ved ekstraordinære Bidrag, som i T ilfæ lde af Totalskade fastsattes til 10 Rd. for alle Interessenter uden Forskel. Da M edlemmernes Antal var 110, var det Tanken, at den brand lidte altid sku lde have udbetalt 1000 Rd., medens Resten ben lagdes til Fondet. Ved Partialskader foretoges en Vurdering, udført af Mur- og Tømrerm estre, som Magistraten udnævnte, sammen med

2 . Sprøjteprøve foran Kjøbenhavns Slot d. 14 . August 1693 . Stik af F. Wedell. nogle af de forsikrede. Erstatningen, som skulde være betalt inden 4 Uger, hvis m an ikke vilde have det dobbelte Beløb inddrevet ved Ud­ pantning, sku lde inden Aar og Dag være anvendt til Ejendomm ens Genopførelse. T il Trods for, at Meyer i 1674 havde fundet T ilslutning hos ikke m indre end 110 Husejere og ogsaa kunde optræde med Magistratens Støtte bag sig, synes Sagen dog atter at være døet hen, tor lørst efter 5 Aars Forløb at blive genoptaget. D. 10. Marts 1679 indgiver Gert Meyer n em lig en ny Ansøgning til K ongen1), hvoraf det fremgaar, at han stadig syslede m ed Tanken. Han havde ogsaa denne Gang Støtte hos »adschillige fornehm e Eyendom sborgere«, som med Magistratens Sam tykke havde sluttet sig samm en i et Interessentskab. Gert Meyer

12

I N D L E D N I N G

beder nu »paa samptlige In teresanters W eigne« , at Kongen v il stadfæste deres Overenskom st, baade for de brand lidtes Skyld og for, »at Sta­ dens B iugn ing kand igien m ed zirlige Huuse con serveris och vnder- liold is«. Meyers Udkast, som det d enne Gang forelaa, betyder et overor­ dentligt Frem skrid t. Med v isse Æ ndringer var det bygget over F un ­ datsen for den hamburgske Generalbrandkasse, der ogsaa senere af For­ slagsstilleren b lev nævnt som Forb illedet. Den fremm ede Ind flydelse viste sig først og fremm est i adsk illige Paragraffers helt eller delvis ord ­ rette Overførelse og i Laanet af alle væ sen tlige E jendomm eligh ed er. F orandringerne var Resultatet af de enkelte B estemm elsers Gennem - drøftelse, T ilfø jelserne af praktiske Mænds Kendskab til de Spørgsmaal, som kund e dukke op. Forslaget aabnede Adgang for alle k jøbenhavn ske Husejere og sik­ rede dem Ind flydelse paa Selskabets Anliggender, dels naar B estyrelsen samm enka ld te en Generalforsam ling, hvor alle, som ikke havde lovligt Forfald, under Straf af 1 Rd. havde at ind finde sig, dels naar Valg af Styrelse fandt Sted. D enn e sku lde bestaa af et — ikke fastsat — An­ tal D irektører, valgt paa 2 Aar og saaledes, at Halvparten afgik hvert Aar. Paa den Maade b lev det forh indret, at uerfarne F o lk fik h ele Ind ­ flydelsen . T il at forrette det praktiske Kontorarbejde sku lde ansættes en Skriver. Kassen sku lde være paa Raadhuset. For F orsikringsvirk som ­ hed en var det et H ovedprincip , at enhver In teressen t i Selvforsikring m aatte bære R isikoen af 1A af E jendomm en s Værdi. D esud en kunde A ssu rancesumm en ikke overstige 5000 Rd. eller være m indre end 300. Mellem disse to Yderpunkter stod det Husejeren frit at fastsætte Sum ­ m en , dog saaledes, at fire Interessen ter, hvis man fattede M istanke om , at et Hus var for højt assureret, kunde faa det overdraget at under­ søge Forho ld en e. Afgifterne bestod i Indskrivn ingspenge V s% , en aarlig Præm ie paa 4 p af hvert forsikret 100 Rd. og ved Ejerskifte l l/2 Rd., hvortil kom , hvis Kravene til Kassen oversteg dens Evner, ekstraord i­ nære Bidrag fastsat pr. Quota. Var Forsikringsgebyrerne ikke indbetalt i rette T id, b lev de inddrevet ved Udpantn ing og en Bøde paa 4 Rd. paalagt. T il Gengæld for d isse Forp ligtelser sku lde, naar der ind traf Totalskader, den hele Forsikringssum udbetales — hvorm ed fulgte F or­ p ligtelsen til at anvende den til E jendomm en s G enopførelse — , m ed en s Tabet ved Partialskader b lev vurderet af Tømrer- og Murmestre i For­ b indelse m ed beed igede Borgere, »og Erstatningen dereffter til et wist Quantum m odererit af Cassa eller fellis Interressenter« betalt. Meningen maa være, at dens Størrelse sku lde fastsættes under H ensyn til F orh o l­ det m ellem E jendomm en s Værdi og A ssurancesumm en . Endelig var det fastsat, at Brandfolk og andre, som ved Slukn ingsarbejdet kom til Skade, sku lde have Lægehjæ lp og Erstatning for den spildte Tid. B lev

G E R T M E Y E R S FO R S LA G OM R R A ND FO R S IK R IN G 13 de Invalider, oppebar de en livsvarig P ension , og døde de, fik de efter­ ladte en Gave og Begravelseshjæ lp. Mod og Iver under Redningsar­ bejdet sku lde ogsaa belønnes. En Samm en lign ing m ed Statutterne for den hamburgske General­ brandkasse viser baade Slægtskabet og ogsaa Forskellen. E lbbyens Brandforsikring havde hverken Regler for Generalforsamling, noget M in imum for Assurancesumm en , Forbud mod under een Police at for­ sikre flere E jendomm e eller Forskrifter 0111 eventuel Vurdering for at kon tro llere Værdiansæ ttelsen. Til Gengæld vilde det kjøbenhavnske Selskab ikke nævne Eksemp ler paa Størrelsen af de ekstraordinære Bidrag, som , selv 0 111 de ikke var absolut bindende, dog vilde være van skelige at overskride. Nogen Modsætning viste sig ogsaa i Afgif­ ternes Størrelse. Ved Ejerskifte skulde begge Steder betales 17a Rd., i Ind skrivn ingspenge i Hamburg 1 % o , i Kjøbenhavn 7 2 °/o. Hvad der­ im od Præm ieansæ ttelsen angaar, skyldes Forskellen — henholdsvis x/± og 5 / i 2 ° / o o — rim eligvis alene de forskellige Møntsorter, hvormed der regnedes. I begge Tilfæ lde var 4 p Grundtallet, i Hamburg beregnet af 1000 $ , i K jøbenhavn af 100 Rd. Desuden fandtes i det danske For­ slag nog le T ilføjelser: Det var Interessenternes Forpligtelse til ikke b lot at ov erho ld e den alm indelige Brandordning, men ogsaa »for ald T ing m ed F o lch og Huussgesinde aarie og silde paa kalde den aller- høyeste Gud, at [han] samptlig Interressenters Huuse og Eyendomm er saau elsom det h øy kongelige Huus og denne gandsche Stad fra ald V -lyche og besynderlige fra Ildtzwaade og Fare naadeligen wil beschierme og b ev a r e« ; det var Ønsket om , at Kongen vilde bevilge alle brandlidte Fritagelse for Skatter og Afgifter, enten saa længe Genopførelsen stod paa eller i et af ham fastsat Tidsrum; og det var endelig Pengean­ bringelsen , som var den ret ejendommelige, at Selskabet for at hjælpe F o lk til Penge sku lde drive Lombardforretninger og tilstaa Laan’, dog ikke over 30 Rd. og ikke for mere end 2 å 3 Maaneder og til en m aaned lig Rente af 1 p af hver Rd. An søgn ingen og Udkastet til Fundats k om ’for i Kancelliets Møde d. 20. Marts 1679 7 , m en b lev foreløbig lagt til Side, indtil Magistratens Betænkn ing var indhentet. Forinden denne blev indgivet, ønskede Byen s Styrelse først at erfare de 32 Mænds Mening og fik af dem til Svar2), at m an nu, ligesom for nogle Aar siden, fandt Tanken fortræf­ felig og øn sk ed e, at »ei allene een mens fleere goede Brantordninger her i Staden kund e vorde indrettid, saaledis som paa andre stoere Steder brugeligt er«. De m en te dog, at det indsendte Forslag paa adskillige Punk ter trængte til Forbedring og havde derfor henvendt sig i Ham­ burg for at faa tilsendt denne Rys ny Generalbrandkasseordning. Dette Svar lod Magistraten gaa videre til Kancelliet3). Nu b lev Gert Meyer im idlertid urolig og frygtede, at Sagen skulde

14

I N D L E D N I N G b live gennem ført uden hans Medvirkning. Hans private Form aal gen ­ nem Oprettelsen af et A ssuranceselskab at skaffe sig en Indtægt, var aabenbart ikke det m ind st betydn ingsfu lde. Da han , v istnok endnu i Løbet af 16791), ind send te en Gentagelse af de oprindelige Udkast, knyttede han dertil en Ansøgn ing om i Betragtning af den »stoer Vmagh och Møie«, han havde haft, at maatte b live ansat som Skriver ved det ny Selskab og derfor af hver E jendom oppebære IV 2 Rd. Sam tidig bad han 0111 T illadelse til at lade Funda tsen trykke. Først da An søgn ingen d. 17. Februar 16802) i endnu m ere ind trængende Ord var b leven fornyet, opnaaede han , vel ikke at den b lev bevilget, m en at Kongen den 1. September 1680 befalede Magistraten3) i T ilslu tn ing til de indgivn e Forslag at udarbejde »en fu ldkomm en Brandstyrsordn ing, saaledes som I eragter dend atf os allernaad. til Stadens og sambtlige Jndvaanern is Nytte og GafTn at kunde confirm eris«. Hvad Gert Meyer m est af alt maatte frygte, syntes saaledes at sku lle indtræffe. Sagen laa nu ud elukkende i M ynd ighedernes Haand og vilde sand syn ligv is blive ordnet uden hans Medvirkning. Han tabte dog ikke Modet, m en indgav efterhaanden to nye Ansøgn inger, h en ­ ho ld sv is d. 5. N o vem b er 1680 og i Januar 16814), i hvilke han ind ­ trængende bad 0111 T illadelse til at lade Fundatsen trykke og V irk som ­ heden begynde. Sam tidig foreslog han hver Gang nog le m indre Æ n ­ dringer i det indsend te Udkast. Den vigtigste var Forandringen i den aarlige Præm ie fra 4 til 6 p af hvert forsikret 100 Rd., samt B estem ­ m elser om , at Kassen sku lde være hos en af D irek tørerne, og at Inter­ essen terne i Ildebrandstilfæ lde var forpligtet til at staa h inand en bi og hver i sit Hus sku lde raade over 2 Læderspande og en lille Sprøjte. Gert Meyers U dho ld enh ed b lev om sider belønnet. Ved Reskriptet af 22. Januar 1681n) gav Kongen efter for hans ihærdige Anm odn inger og tillod ham at trykke Fundatsen*). Mærkeligt nok syn es Selskabet al­ drig at være ført ud i Livet. Fork laringen er rim eligvis den m eget nærliggende, at det k jøb enhavn sk e Borgerskab endnu ikke var m oden t for en saa frem skreden P lan og derfor har foretrukket den m ere pri­ m itive og utilfredsstillende Ordning, som um iddelbart efter b lev stillet i Udsigt af de to Selskaber, der m ed Myndighedernes Sam tykke b lev stiftet. Da Meyer derved m istede sin Støtte, maatte hans P laner op ­ gives. Muligvis er han ogsaa paa dette T idspunkt afgaaet ved Døden . Den eneste Frugt af hans Arbejde b lev den ind irekte at have givet Stødet til Oprettelsen af de to Selskaber, som kendes fra Chri- *) I Schous Register over Forordninger, VI. Del. 1778 . S. 239 omtales der 7 a 1681 : Den frivillige Vedtægt ang. ulykkelig Ildebrands Assecurants i Kjøbenhavns Stad; trykt efter Kongel. Tilladelse af 22 . Jan. 1681 . Khavn. 4 to. En saadan Vedtægt findes dog hverken omtalt i Bibliotheca Danica eller optaget i Kvart­ udgaven af Kgl. Forordninger og aabne Breve 1670 — 1870 .

Første Side af Teksten og af Underskrifterne i Fundatsen for Stadens Brandkompagni. Kaadstuearkivet.

16 INDLEDNING stian V.s Tid og belegnes m ed de lo Navne: S ta d en s og S k a tk am m e r e ts B r a n d k o m p a g n ie r . Da M agistraten havde faaet Meyers Udkast oversend t til Betænk­ ning og ikke helt havde funde t Behag i det, havde den opsat et nyt, som i Novem ber 1680 forelaa om tren t u d a rb e jd e t1), og om hvilket det alene vides, at det ude lukkende tog Sigte paa g rundm u red e H u s e 2). Da netop dette e r Tilfæ ldet med F und a tsen for S tadens B randkom pagn i, da dettes F u n d a ts er dateret 1. Marts 1681, altsaa um idd e lb a rt efter det paagæ ldende T idsrum , og, da m an yderligere som dens første Un­ dersk rive r finder Overpræsiden t P ede r Besen, ligger det næ r at betragte Selskabet som Besu ltatet af Magistratens Drøftelse af Gert Meyers for­ skellige Udkast. Om Skatkamm erets B randkom pagn i foreligger endnu fæ rre Oplysn inger; dog kan m an v istnok ogsaa pege p aa Byens Raad som den sandsynlige T ilskynder til dets F rem kom st. F und a tsen , da­ leret 1. Oktober 1682, røb e r det a llernæ rm este Slægtskab m ed Søster­ selskabet; det vides, at det ikke v a r M yndighederne nogen fremm ed T anke at faa op rettet flere O rg an isa tion e r3), og endelig er det heller ikke rimeligt, at Kongen, hvis det ikke v a r Magistratens Ønske, d. 1. Marts 1683 vilde have stadfæstet et Selskab, som kund e tænkes at ville k o n k u rre re m ed et andet, der i Fo rvejen gennem P aahæ ngen af Sta­ dens Segl havde faaet det officielle Stempel. I Samm enlign ing med Gert Meyers Forslag betyder begge Sel­ skabers F u n d a ts e r4) et afgørende T ilbageskridt. Medens det første byg­ gede paa Reglerne for den ham bu rgske G eneralb randkasse, staa r de sidstnævn te i alt væsentligt paa samm e T rin som H e rtugdømm e rnes B randgilder. Ligesom disse træ d e r de k u n i V irksomhed, n a a r Skaden er an rettet og fo rdeler da E rsta tn ingssumm en paa In teressen terne. Om noget aarligt Bidrag er de r ikke Tale, og O rganisationen er derfo r i V irkeligheden ganske prim itiv. Magistraten va r sat i Fo rb indelse m ed begge Selskaber gennem P aabud e t om at udvælge Taksationsmænd , i det komm un a le Selskab straks, i det ande t kun , n a a r E rstatn ingen s Størrelse va r om tvistet. Kompagnierne søgte alene deres M edlemmer inden for det rige Fødsels- og K øbm and sa ristok ra ti og va r ogsaa nød t dertil, da Afgifterne i in tet af dem v a r beregnet efter E jendomm enes Værdi. B landt In te ressen te rne i Stadens B randkom pagn i findes f. Eks. P. Resen, Luxdo rph , Hans N ansen , Hans Svanes Enke, B. v. Jessen, og i Skatkamm erets Niels Juel, H en rich Muller, P au l v. Klingenberg, v. E h ren sch ild etc. i alt henho ldsvis 56 og 46. Det va r sluttede Kredse, som ikke va r tænk t at skulle vokse i videre Grad. Stadens B randkom pagn i krævede for Nyoptagelser de øvrige P a rthave res Sam tykke; Skatkamm erets supple­ rede sig k un , n a a r æ ldre va r ud traad t. Mellem begge Selskabers S tatu tter findes som b e rø rt mange Lig

DE KJØBENHAVNSKE BRANDKOMPAGNIER 17 hed spunk te r. I Ildebrandstilfæ lde skulde In teressenterne sende Vogne og Fo lk to r at bjærge Indboet og hjælpe til ved Slukningsarbejdet. Om R edskaberne dertil var det foreskrevet, at der i hver E jendom sku lde findes Læderspande, Stiger og en lille Sprøjte. Var disse F o r­ d ringe r ikke opfyldt, ifaldt den skyldige en Bøde. Fælles var desuden Bestemm elserne om, n a a r B randfolkene udmæ rkede sig, at tildele dem en passende Belønning og om, at der i Spidsen for hvert af de to Kompagnier skulde staa en D irektør, hvem den økonomiske Ledelse paahv ilede. Derimod fandtes der nogen Forskel i P rincipperne for E r­ statn ingens Udbetaling. Saafrem t en Ejendom var fuldstændig ødelagt, forpligtede ethvert af Medlemmerne i Skatkammerets Brandkompagni sig til inden 8 Dage at betale 50 Rd., eller hvis Tabet var m indre, saa i F o rh o ld dertil, dog at den b rand lid te selv maatte bære de med Re­ pa ra tio n en fo rbundne Omkostninger, naa r »Skaden ey til dend færde Deel [af Husets Værdi] kunde estimeris«. I det andet Selskab var det derim od bestem t, at E rstatningen skulde fordeles lige paa alle In te r­ essenterne, m en dog ikke maatte overstige 3000 Rd. Den Sum, som M edlemm erne i de to Kompagnier i hvert enkelt Tilfælde kunde komm e til at betale, blev saaledes om tren t den samme. I Statutterne for S tadens B randkom pagni var det fastsat, at de udbetalte Peuge ude­ lukkende sku lde anvendes til Opførelse af grundm u rede Huse, halv­ anden Sten tykke, i det andet derimod blot, at den nyopførte Byg­ n ing skulde væ re af samme Beskaffenhed som den nedbrændte. Ende­ lig fandtes Bestemmelser, der gjorde det muligt, saafremt det voldte Vanskeligheder at faa Medlemmerne til at betale deres Andel, uden T idsspilde at indd rive Summen. Om Kompagniernes V irksomhed vides ikke meget. Om Skatkam ­ m erets egentlig kun , at det allerede d. 10. Marts 1682 omtales som eksisterende, og at det paa dette T idspunkt havde 56 Interessenter. Stadens B randkom pagn i kender m an noget bedre, i hvert Fald nok til at følge dets Hensygnen. D. 10. Marts 1682 holdt Interessenterne Ge­ ne ralfo rsam ling paa R a ad stu en J). Hverken nu eller senere var der foretaget Valg af D irektør, hvorfor Overpræsident P. Resen som den fo rnem ste m aatte lede Møderne. Det drøftedes, hvo r vidt m an skulde sammensmelte de to Selskaber, m en T anken blev dog opgivet, da to formentlig var at foretrække frem for eet, idet m an derved kunde undgaa, at to det samme Sted tor- sikrede E jendomm e laa um iddelbart op ad hinanden. Ud Ira samme Synspunk t besluttede m an, at Kompagnierne i frem tid en ved ven­ skabelig Overenskom st skulde dele Husene imellem sig, men gav alli­ gevel um idde lba rt efter Tilladelse til, at samme E jendom var forsiki et i begge Selskaber. Desuden vedtoges det, at det foreløbige legn , som findes indk læbet over Fundatsen og kun er et Udklip al et ellei andet

18 INDLEDNING - Skrift, sku lde væ re Selskabets faste Mærke, og' endelig at In te ressen ­ terne indby rdes b u rd e overtænke, hvilke Æ n d rin g e r de kund e ønske gennem ført, inden Bestemm elserne blev forelagt Kongen til Sanktion. P aa dette T id spunk t saa m an F rem tiden tillidsfu ldt i Møde. R ime­ ligvis kom det af, at de r endnu ikke v a r stillet Krav 0111 Opfyldelse af In te ressen te rnes Forpligtelser. A b raham W uch te rs havde vel haft B rand paa sin E jendom (paa én Del af den nuvæ rende Kancellibygnings Grund), m en ikke k u n n e t kræve E rstatn ing , da Kongen ikke vilde til­ lade ham at opføre nogen ny E jendom . I dette Tilfælde slap Hus­ ejerne med at betale 2 $ til de B randsvende, de r havde gjort sig særlig fortjen t. Ved første Lejlighed, hvo r der virkelig blev stillet Krav til de forsikrede, sku lde det im id lertid vise sig, hv o r ringe Sam­ m enho lde t var. N atten mellem d. 11. og 12. Marts 1684 u db rød de r Ild paa Nørregade i Magister P. Fo ss’ E jendom , som helt blev et Bytte for F lamm e rne . 1). 22. Maj meddelte han det til O v e rp ræ sid en ten1) og bad ham som B randkom pagn iets F o rm an d at samm enka lde In te r­ essenterne. Dog tyder det ikke paa nogen særlig Overbevisning om at være sikker paa H jælp, n a a r h an først og fremm est angav som sit Ønske blot at vide, hvorefter h an havde at rette sig og følte det nød ­ vendigt at understrege, at »Gud veed ellers at jeg ey til and en Ende hafver in teresseret udj bem te Compagnie, end at jeg dend nød lidende, n a a r U-lycken ram te h ann em , vilde efter fellis Fo rsk rifn ing , m ed ald tilbørlig P lich t secundere. Næ rer og derfore den faste Tillid til de gode H e rre r og de øfrige In te ressen te r udj bem te Societet, at ingen, som k iendis ved sin H aand og Seigl un d slaa r sig fra den Æ qv ite t og B illighed, som Con tracten paa B rando rn ingen op rettet m ed sig fø re r..............« Det viste sig ogsaa sna rt, at E rsta tn ingen ikke va r saa let at opnaa. Fo ss’ Stilling blev ret vanskelig paa G rund af en Proces, h a n sam tidig m aatte føre m ed en Nabo, hvis E jendom va r bleven an ­ tænd t, og som nu krævede E rsta tn ing af barn. Fø rst da denne Sag ved Højesteret va r end t m ed F rifind e lse2), kunde h a n m ed Iver drive p aa E rsta tn ing sspø rg sm aa le t8). Dertil k om , at dette k u n vanskeligt kunde afgøres, fordi adskillige af Kompagniets In teressen ter u n d e r de go ttho rpske Fo rv ik linge r opho ld t sig i Holsten. Rimeligvis h a r Til­ bøjeligheden til at betale heller ikke væ ret særlig stor. I hve rt Fald viste det sig, da de r om sider paa Magistratens T ilskyndelse d. 19. April 1686 blev afhold t et Møde paa R aadstuen af de forsikrede, at k u n de 17 gav M øde4). Nogle udeblev uden Begrundelse, and re erk læ rede sig fo rud tilfreds med Resultatet, m edens enkelte u n d e r forskellige Paa- skud nægtede at have noget m ed Selskabet at gøre. De m ød te gik ud fra, at U nde rsk rifte rne va r b indende og tilkend te Foss en E rsta t­ ning paa 50 Rd. af hve r E jendom , som havde væ ret fo rsik ret paa det T idspunk t, da B randen fandt Sted. Sam tidig besluttede m an at

CHR. FOGHS FORSLAG OM DANSK RRANDFORSIKRING 19 fortsætte V irksomheden og at om sende B randkompagn iets A rtikler til alle, som i Ø jeblikket var Medlemmer, for at faa endelig afgjort, om de ogsaa ønskede at være det for F rem tiden . N aa r det var sket, vilde m an vælge D irektør. Saa vidt er det dog rimeligvis aldrig kommet. F ra dette Øjeblik forsv inder ethvert Spor af Stadens Brandkompagni. T ilslutn ingen h a r aabenba rt væ ret for ringe, og Selskabet h a r opløst sig. Nu va re r det til 1710, inden der igen kan ses at have væ ret Tale 0111 Oprettelsen af en Brandforsikring*). Dette Aar blev der indgivet to forskellige og vistnok indby rdes uafhængige Forslag. Fælles for dem v a r den dristige Tanke at udstrække V irksomheden over det hele Land. Men m edens det ene (dateret 15/u 1710), frem sat af Vicevold- og P lan ­ tagemester Hans Adam T ra llo u 1), va r ganske uk lart, og som saa mange af Datidens talrige Pro jek ter, aabenba rt alene skulde skaffe Forslags­ stilleren »et lidet Støcke Brød«, som han samm en »med fattig Kone og Børn kunde leve af«, var det andet (dateret 25/io 1710), som skyldtes Chr. I. F o g h 2), af en ganske anden Karakter**). Ligesom Gert Meyer i den danske B randforsikrings H istorie er den, som h a r gjort det første, ganske vist mislykkede, Forsøg paa, med et Slag at skaffe Hovedstadens Borgere Fordelene af de E rfaringer, det i H am bu rg havde taget næsten et A arhund rede at indhøste, staar Ch ri­ stia n F ogh som Bep ræ sen tan ten for den vidt om spændende P lan , som i det 18. Aarhund redes Begyndelse forsøgtes virkeliggjort i Preussen. Gentagne Gange frem hæver h an sit Forb illede og v iser sit Kendskab til det. Hans Betænkning, en B landing af et Fundatsudkast og Kom­ m en ta re r dertil, er i sine G rund træk en fu ldkomm en Kopi; Forslagets Enke lthede r er derim od selvstændige og vel gennem tænkt. Den afgørende E jendomm elighed, at Foretagendet i Kraft af en Lovregel skulde omfatte alle Landets E jendomm e, frem træder saa- ledes ikke som Frug ten af den for Enevæ lden naturlige T rang til over hele Biget at skabe ensartede Fo rho ld , m en er bygget paa den p rak *) Et Missive af 30 . December 1702 3) til Byens Politimester, Stadshauptmand og Brandmajor, og som indeholdt Ordre til at drøfte et indsendt Projekt til en Brandordning, kan af hele Sammenhængen ses væsentligt at have drejet sig om disse Embedsmænds noget prekære indbyrdes Forhold. **) Hvem denne Mand har været, kan ikke oplyses. I Stamtavlen over Slægten Fog (ved H. R. Hiort-Lorenzen. 1906 ) findes han ikke optaget, og saa vidt det kan skønnes heller ikke i Mandtallet over Kjøbenhavns Befolkning, som blev optaget i Anledning af Branden 1728 . Af hans Ansøgning fremgaar det alene, at han vistnok er kommen ind fra Landet, i 5 Aar har opholdt sig i Kjøben- havn og derefter har været paa Rejser i Udlandet. Han besad juridiske Kund­ skaber, men har næppe været nogen Mand i Stilling. I saa Fald vilde det kgl. Missive, hvormed hans Ansøgning blev Politi- og Kommercekollegiet over­ sendt, utvivlsomt ikke have betegnet ham alene som »een Person ved Navn Christian Fogh«.

20 INDLEDNING tiske Overvejelse, at jo stø rre det Om raade blev, hvo rover Tabene for­ deltes, desto lettere vilde de blive at bære. E jendomm ene skulde lige­ som i P reussen — for at h ind re Speku lationsb rande — ku n være for­ sikret for to T red jedele af deres Værdi, de r fastsattes ved Vurdering af beedigede Mur- og Tømm e rm estre . Den m indste A ssurancesum va r i Byerne sat til 100 Rd. og paa L ande t 50. Deri v a r næppe indbe ­ fattet Fo rsik ringen af Løsøre og Besætning, de r ligesom hos F o rb il­ ledet v a r en frivillig Sag. P ræm iens Størrelse va r ogsaa et L aan fra Preu ssen , idet den e fte rhaanden i Løbet af 6 Aar stadig aftog. Dens Størrelse, som faldt mellem 3 $ 12 p og 1 $ 4 p pr. 100 Rd. eller m el­ lem G1/* og 27i2 °/oo, overgik dog noget den preussiske Skala, hvad F o r­ slagsstilleren beg rundede med, at m an ikke i D anm a rk paa en Gang vilde stille de strenge Krav til Byggemaade, som det va r sket i P reu s­ sen. Om den alligevel va r for høj, m aa tte selvfølgelig unde rkastes en næ rm e re Undersøgelse, men kunde efter Fo rfa tte rens Mening ikke siges at være Tilfældet, n a a r m an betænkte, at der m aatte gaa 500 Aar(?), før en E jendom s fulde Værdi var betalt i P ræm ie. N aa r et Hus var b ræ nd t, skulde de r inden Udløbet af 2 å 3 M aaneder ske Anmeldelse, hvo rpaa Summ en , altsaa to T red jedele af Værdien, i Tilfælde af to tal Skade uopho ldelig og uden F rad rag skulde udbetales. P a rtia lsk ad e rn e vu rderedes, fo rinden E rstatn ingen blev fastsat i F o rh o ld til A ssurance­ summ en . Der va r Genopførelsespligt paa samm e Maade som i P reu s­ sen, m en tilføjet, at den udbetalte E rsta tn ing u n d e r ingen Omstændig­ h ed e r kunde beslaglægges af K red itorer. En betydelig Vanskelighed laa selvfølgelig i Ordningen af den om fattende Adm in istration . Som Centralledelse foresloges et Kollegium i K jøbenhavn , de r som lokale R ep ræ sen tan te r sku lde have Bym ynd ighederne og Herredsfogederne, hvem det skulde paahv ile at indsende nøjagtige Specifikationer over de forsikrede og deres E jendomm e , indk ræ ve Forsikringsafgifterne og udbetale E rsta tn inge rne . Til Kon to rho ld skulde In te ressen te rne svare en Ekstraafgift, 5 p af hvert forsikret 100 Rd. Endelig* stod forskellige Spørgsmaal hen til næ rm e re Drøftelse. Pengenes Anbringelse va r et af dem . Fogh va r næ rm est tilbøjelig til at anbefale at benytte dem til D riftskapital for store H andelskom pagn ier eller til at ophjæ lpe den hjem lige Industri. Dette va r dog til p roduk tive F o rm a a l; det v a r d e r­ im od ikke Tilfældet med den Tanke, h an ogsaa frem satte, at anvende dem til Krigsførelsen. Fogh va r ogsaa i Tvivl om, hvo r vidt B rand fo r­ sik ringsv irksom heden bu rde udstrækkes til Norge, og i bekræ ftende Fald , om m an ved Præm ieberegn ingen mest skulde tage Hensyn til, at Træet, som m an der anvend te til Byggemateriale, v a r billigere end Sten, eller til dets stø rre B randfarlighed . F o r det tred je vilde h an heller ikke af­ gøre, om det paa L ande t skulde væ re P rop rie tæ ren eller Fæ stebonden ,