KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

BESTYRELSESFORHOLD. FR. BARFREDS OPPOSITION 89 ikke v ild e udsætte sig for at faa deres Beslutninger paa Generalforsam­ lingen underkend t og derfor a fhold t sig fra at give Møde. Paa disse Mangler kund e der kun raades Bod ved Udstedelsen af en ny Fun ­ dats. D en s Grundtanke sku lde være Brandforsikringens Selvstændighed og U a fhæ ng ighed til alle Sider eller nærmere bestemt: dens Interessen­ ters »Frjehed, Bet og E yendom til Gassen«. For at opnaa delte kræ­ vede han nu paa 69 Interessenters Vegne, at Generalforsamlingen skulde nedsætte en ekstraordinær Komm ission , bestaaende af de Deliherations- komm itterede og 2 af hvert Kvarters Komm itterede, i alt 36 Mænd. Dette Udvalg sku lde i Samraad m ed D irektionen og nogle af Magistratens M ed lemm er trække L in ierne op for Brandforsikringens fremtidige Stil­ ling og derpaa overdrage et Underudvalg at udarbejde en ny Fundats, som paa den følgende Generalforsam ling skulde forelægges og derefter ind sendes til kongelig Stadfæstelse. Det første Skridt var Indkaldelsen af den ekstraordinære General­ forsam ling. A llerede paa dette Punkt viste det sig, at Barfred mødte en uovervind elig Modstand. D irektionen lod til at være fuldkomm en tilfreds m ed F orho ld en e, som de var, og fandt, at Interessenterne ikke kunde stille yderligere Krav til Kassen end Erstatning i IIdebrandstil­ fælde. D en øn sk ed e derfor slet ikke at indlade sig paa nogen Strid m ed Magistraten. Skønt Barfred Gang efter Gang og i stadig skarpere Vend inger krævede en Generalforsam ling afholdt og til sidst lod sit F orlangende overbringe af Notarius publicus, naaede han ikke et Skridt videre. D irek tionen s Optræden var lidet mandhaftig. I Stedet for selv at træffe B estemm elsen tyede den til Magistraten og bad den om at lægge sig im ellem . Ved en enkelt Lejlighed modtog den en kølig A fvisn ing1) og fik at vide, at det var dens egen Sag at afgøre, hvor vidt den vilde føje Barfred, og at Magistraten først havde Anledning til at gøre sin Vilje gæ ldende, naar der fra D irektionen forelaa Underretning om den paagæ ldende Generalforsam lings Dagsorden. Paa Direktionens gentagne Anm odn inger lod den sig dog om sider formaa til Indskriden. Først al- krævede den Barfred en Fork laring2) af hans mange m indre vel over­ vejede Udtryk, f. Eks. hvad han mente med Bemærkningen om , at der i Selskabet raadede en stor »Confussion og U o rd en« , at man følte »stoer Incomm oda tion« etc. Derpaa indgik den med Forestilling til K ancelliet1) og gjorde dette opmærksom paa, at Barfred var en ubelejlig Person, der tidligere havde gjort sig bemærket ved skadelige Forslag, og livem det vilde være heldigt at tilkendegive, at det var Direktionens Sag og ikke In teressen ternes at bestemm e en Generalforsamlings Afholdelse. Kancelliet efterkom Anm odn ingen4) og gav Barfred det Raad for Frem ­ tiden ikke oftere at fremkomm e med slige Forslag. A llerede Aaret efter havde Barfred glemt Advarslen. For at »iore- komm e Hævd og i Tide paatale m in egen samt Med-Interessenteres Ret 12