KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

1 0 8 BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795 kendelse, m en ogsaa saa sin Mening tillagt en ganske anden Vægt end før, var det dog u tv iv lsom t D irek tion en , der høstede den største Fordel og b lev Magtens Tyngdepunk t. Der er kun faa Ek sem p ler paa, at dens Ønsker ikke er b leven opfyldt. G eneralforsam lingens væ sen tligste Betyd ­ n ing b lev det, at den gav D irek tionen forøget M yndighed og virkelig Ret til at tale paa Interessen tskabets Vegne. Derved b lev den et betydn ings­ fuldt Vaaben i Kampen for Brandforsikringens Selvstyre. Alligevel/-føltes U lem p erne ved , at det i Reglen kun var en forho ld s­ vis ringe Del af de 120 Komm itterede, som regelmæssigt gav Møde paa Generalforsam lingerne. Man kom derfor snart ind paa skriftligt at h en ­ vende sig til dem og lade dem kvartervis h o ld e Møder og derpaa ind­ berette Resu ltatet af Forhand lingerne. Trods enkelte Protester fæstnedes d enne F rem gangsm aade og b lev anvend t i talrige T ilfæ lde, f. Eks. da Talen var om Forsikring a f R eb erbanern e og af de teglhængte Huse uden for Portene, om Udbyttet, om Regnskabernes Kvittering etc. Kunde det være Tv ivl underkastet, hvor vidt D irek tion en hand lede i O veren sstemm else m ed Funda tsen s Ordlyd, naar den i Stedet for at samm enka ld e en G eneralforsam ling indh en ted e de K omm itteredes skrift­ lige Vota, var det sikkert uden for alle Regler, som det skete angaaende Spørgsmaalet om en ny Funda ts, om B idraget til Krndttaarnenes Byg­ n ing og til Kristiansborg Slots G enop førelse, at lade foretage en A fstem ­ n ing b landt Brandforsikringens sam tlige In teressenter. Ved den sidst­ nævnte Lejlighed lod da ogsaa 15 K omm itterede tilføre P ro toko llen , at efter deres An sku else var en saadan a lm ind elig Afstemn ing et Indgreb i de Komm itteredes R ettigheder1). Byen s Ildebrand vend te im idlertid In teressen i en anden Retning, og Spørgsmaalet b lev ikke afgjort. G eneralforsam lingens N yordn ing skabte en ny In stitu tion , som videre udvik let b lev et af de betydn ingsfu ldeste Led i B randforsikrin ­ gens Organisation og kom til ikke b lot at yd e D irek tionen en væ sen t­ lig Støtte i dens Kamp m od Magistraten, m en ogsaa paa talrige andre Omraader b lev den en vigtig Hjælp. Talen er om deh af D irek tionen inden for hvert af de 12 Kvarterer udnævnte T illid sm and , som første Gang b lev valgt i 1740 og fornyet i 17552) Han sku lde oprindelig kun forestaa Valget af K omm itterede til G eneralforsam lingerne, m en fik snart under Navn af Kvarterets F o rm a nd 8) til Opgave samm en m ed det paagæ ldende Kvarters Komm itterede at drøfte ogsaa andre af Brand­ forsikringens Anliggender. I 1756 tog D irek tionen det afgørende Skridt og bad Kvarterernes Formænd , »naar Fornød enh ed en det udkrævede« at sam les m ed den for at drøfte, hvad der kunde ligge for af Interes­ sentskabets Sager4). D isse Raadslagninger, der til at begynde m ed var ganske private, — fra en enkelt Side betegnedes de som u lo v lig e 5) — , b lev i 1758 godkend t af In teressen terne6) som en fast Institu tion , m en fik dog først deres endelige Sk ikkelse i Forbedringsposterne 1769. Medens