KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

1 1 6 BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795 som hed som raadet. Indvend ingen var stadig den samm e, at Byens Porte var lukket om A ftenen, og at det derfor var umu ligt ved udenbys Brand at komm e til Hjælp. Over for dette Argument, som for Resten under Rædselsdagene i 1728 havde vist sin Berettigelse, havde m an slet ikke Øje for, at det ogsaa burde komm e i Betragtning, at enhver Udvidelse af Omraadet v ild e form ind ske T ilfæ ld ighederne i de aarlige Brandskade­ forhold. A fvisningen af enhver udenby s Forsikring ram te første Gang de talrige uden for Portene beliggende R eb erbaner1) og b lev siden gentaget over for et Forslag af Magistraten om at forsikre de uden for Fæ stn ings­ værkerne, m en paa B yen s Grund beliggende teglhængte Huse, og det uagtet m an havde stillet i sikker Udsigt, at Kongen vilde give sit Sam ­ tykke til i Ildebrandstilfæ lde at aabne Byens P o r te2). D isse Afslag havde til Følge, at det, alt efter som Byen udvidede sig, b lev en stedse større Del E jendomm e, som ikke kunde finde Optagelse i Byen s Brandfor­ sikring. Skønt saaledes Brandforsikringens Bestyrelse med al m u lig Tydelig­ hed havde vist sin U lyst til at fravige den en Gang trufne Ordning, h indrede det dog ikke, at Spørgsmaalet um iddelbart efter igen blev rejst og det i den yderst dristige Form , at man forsøgte at faa Selska­ bet til at forsikre ud en land sk e E jendomm e. R im eligvis har der ikke dermed været tænkt paa nogen større in ternational Forretn ing. Dog viser D røftelsen , at i det m indste D irek tionen var klar over, at selv et nok saa lille Skridt i denne Retning kunde have vidtrækkeilde Følger. An ledn ingen var til største Æ re for det k jøb enhavn sk e Selskab og viser den T illid , det maa have nydt. I Slutn ingen af Aaret 1756 lod n em ­ lig Domkap itlet i Lübeck ansøge hos Kongen om , at dets i Lübeck be­ liggende Gaarde og Huse maatte b live optaget i Interessentskabet. Kongen var saa letsind ig uden videre at give et bekræftende Svar og kom , da han uven tet,stød te paa Modstand, i en van skelig Stilling. Først lod Kancelliet Magistraten vide, at »Hans Mayestæt gierne saae, at Capittlet herudi b lev viist Føye« og derfor bad Byen s Øvrighed paa bedste Maade søge at formaa vedkomm end e til at op fylde dets Ø n sk e8). A lligevel dristede Magistraten sig til en kraftig Protest. Uden først at op fylde Kravel om at bringe Sagen til Brandforsikringens Kundskab søgte den paa egen Haand at modarbejde Forslaget og indsend te en længere Betænkn ing. D en henviste i første Række til den form elle Vanskelighed , at Funda t­ sen udtrykkelig forbød udenbys Forsikring og gjorde i denne Forb in ­ delse opmæ rksom paa, at Interessen terne i den Grad holdt fast ved denne B estemm else, at de endog havde nægtet at aabne Adgang for deres egne Medborgere, som var bosat paa B roerne, og derfor sikkert meget m ere vilde gøre det over for nog le Lübeckere, m ed hvis E jen ­ domm e de ikke en Gang kunde føre T ilsyn . Sam tidig tilføjede Magi­ straten som sin egen An skuelse, at et saa dristigt Skridt som uden land sk