KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

HAMBURGS BRANDKASSE 7 A llerede 1591 var et Antal af 100 hamburgske Bryggere traadt sam ­ m en og havde oprettet en indbyrdes Kontrakt1), hvorefter enhver af dem i T ilfæ lde af, at en af de kontraherende fik sin E jendom totalt nedbrændt, forpligtede sig til at betale 10 Rd., m edens Erstatningen ved partiel Skade fastsattes paa Grundlag af en Vurdering. I begge T ilfæ lde sku lde den fulde Sum inden Aar og Dag være anvendt til Nybygning. D enn e Organisation betød i Samm en lign ing med de ældre Brandgilder et væsentligt Fremskridt. Brandforsikring var nu dens eneste Form aal uden Samm enb land ing med Selskabelighed, Begravelses­ hjælp eller andet. B estemm elser om Partialskader var komm et frem, og, hvad der er det afgørende, den bærende Tanke var ikke et m en ­ neskekærligt Ønske om at finde de bedste Form er for gensidig Hjælp, m en derim od Prioritetshavernes naturlige Krav paa Sikkerhed. A f saa- danne Organisationer opstod der inden længe i Hamburg en Mængde; 1676 fandtes saaledes ikke m indre end 46. I dette Aar skabtes im id ler­ tid ved deres Samm en slu tn ing den berøm te »General-Feuerkasse«, som har været af største Betydn ing for Brandforsikringens Udvikling, og hvis B estemm elser næsten uforandret forblev i V irksomhed lige til 17532). Brandkassen var oprindelig et frivilligt Interessentskab; først 1718 indførtes Forsikringstvang. Da den sam tidig var et officielt Institut, sad der altid i Styrelsen 2 Medlemmer af Raadet, og Kassen opbevaredes paa Raadhuset. Hvert Medlem af Kassens Ledelse fungerede i 2 Aar. In teressen terne fastsatte selv deres Forsikringssum , som dog ikke maatte overstige 3U af E jendomm en s Værdi eller være højere end 15 000 $*). Deres Afgifter var for hvert forsikret 1000 $ liibsk i Indskud 1 $ og i aarlig Præm ie 4 p sam t ved hvert Ejerskifte, uden Hensyn til Forsik­ ringssumm en s Størrelse, l 1/* Bd. Forslog Kassen ikke til at erstatte mu lige Skader, kunde der paalignes Ekstrabidrag, for hvilke der ikke var fastsat noget Maksimum , m en , som det kan ses af de nævnte Eks­ emp ler, 4 , 8 , eller 12 p pr. forsikret 1000 $ liibsk, aabenbart ikke var tænkt at sku lle b live særlig betydelige. Til Gengæld for disse Ydelser udbetaltes i Ildebrandstilfæ lde, eller naar E jendomm en var nedrevet for at begrænse Ilden, ved Totalskade uden videre den hele Forsikrings­ sum , altsaa højst 3A af Værdien, m edens Erstatningen ved Partialskade stadig sku lde fastsættes ifølge Vurdering af Bestyrelsen samm en med nogle beed igede Tømm er- og Murmestre. Erstatningen skulde anvendes til E jendomm en s Genopførelse. Folk, som kom til Skade ved Sluk­ ningsarbejde, fik af Selskabet godtgjort Omkostningerne ved Sygeleje sam t den Tid, de maatte forsømm e deres Arbejde, og ved Invaliditet *) Den i Hamburgs og Altonas Fundatser anvendte liibske Møntregning adskiller sig fra den danske ved ikke at have 6, men 3 $ paa hver Rd. 1 $ er begge Steder = 16 /S.