KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

8 8 BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795 sig som den stærkeste. Mange havde derfor ogsaa været m isfornøjet m ed D irek tionen s Optræden og' forlangt, at den m ed Kraft sku lde føre Kampen igennem og' gøre Selskabet til en virkelig selv styrende Organi­ sation , uafhængig til alle Sider og' kun behersket af In teressen ternes Vilje, saaledes som den gav sig til Kende paa G eneralforsam lingen. Bag ved dette Krav laa Ønsket 0111 at benytte det opnaaede Selvstyre til at skaffe de forsikrede Del i det vok send e Overskud, hvorfor det ikke var helt uberettiget, naar Modstanderne ensid ig hæftede Opmærksomheden paa dette Punk t. Som Spørgsmaalet kom til at foreligge, drejede det sig im id lertid ikke i første L in ie om Udbyttet, m en om Brandforsikringens Forho ld til Magistraten. Kampen , som baade b lev lang og bitter, falder i flere Afsnit. Det første fik sit Præg af V inhand ler Frederik Barfred. D enn e Mand er en af de mærkeligste Sk ikkelser ind en for det 18. Aarhundre- des k jøb enhavn sk e B o rgerskab1). Takket være et rigt G iftermaal og sin ubestridelige Dygtighed oparbejdede han som V inhand ler og Indehaver af Raadhusets Stadskæ lder en betydelig V irk som hed og tik sam let en saa stor F orm u e, at han var i Stand til at købe H ovedgaarden »Ben- zonsdal«. Ogsaa i Byen s offentlige Liv tog' han ivrig Del, navn lig som Medlem a f de 32 Mænd. Han var im id lertid en yderst stridbar Natur, hvis L ivsbane er betegnet ved en lang' Række Strid igheder m ed saa godt som alle, m ed hvem han kom i Berøring'. Det er næppe mu lig t at aabne en P rotokol eller b lade i Aktstykker, som angaar Byen s H istorie i sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede, uden hvert Øjeblik at støde paa en af Barfreds m ange Betænkn inger og Forslag. N ogen frem ragende Stilist var han ikke. De er altid uk lare og taagede og' m ed en Stave- maade, som er h in sid es alle Regler; derim od vidner de m ed H en syn til skarpe Udtryk om en betydelig Opfindsomhed. Som D irektør i Kjøben­ havns Brandforsikring havde Barfred været den drivende Kraft i Arbej­ det for Udbytte til In teressen terne og' Løn til D irektørerne. Det Neder­ lag', der var b levet Resultatet, viste ham Magistratehs Magt og gjorde ham opsat paa at knække den. Han fratraadte som D irektør, m en over­ tog Hvervet som D eliberation skomm itteret for Snarens Kvarter og fik derved det form elle Grundlag for sin Opposition. 1774 tog han fat paa Væ rket2). Brandforsikringen var da efter hans Overbevisn ing k omm et i stor »Confution og Uorden« . . . »formedelst jnd løb end e Urigtigheder«. Dertil var to Aarsager. Da Selskabet ikke ejede nogen virkelig Fundats, m en maatte lade sig nøje med Forbed ­ ringsposterne af 1769, var det at ligne ved »eet Skib i H avsnød uden Roer og' Compass«, »eet Huns bygt paa Sand«. D esud en skabte Magi­ stratens Ind flydelse »een dobelt Adm inistration og' særskilt D irection (uligt jm od alle andre frie Interessentskaber)« og' foraarsagede derved en alm indelig Utryghed, som gjorde, at saa mange af Interessen terne