BorgerligeHuse_1881

591976206

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

BORGERLIGE HUSE

SÆKLIG

KJØBENHAVNS PROFESSOR-RESIDENTSER

1 5 4 0 - 1 6 3 0 .

AK

R. MEJBORG.

MED ET LTTHOGRAPHERET KORT.

K J Ø B E N H A Y N . E O R E jV G T .A. F G. E . C. G A . 33. TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE. 1881 .

O 0)- 4 4 h ?

IG

% 2

D a Hr. Professor Matzen i Anledning af Universi­ tetsfesten 1879 overdrog mig Udførelsen af nogle Teg­ ninger af de ældre Universitetsbygninger, blev jeg bekendt med det rige Materiale, Universitets-Archivet indeholder til Oplysning om Professor-Residentserne, hvis Bygnings­ måde selvfølgelig stemte overens med Datidens velhavende Borgerhuses. Directionen for Carlsberg-Fondet satte mig senere i Stand til at bearbejde ovennævnte Materiale, og Resultatet af dette Arbejde er nedlagt i efterfølgende Skrift. — Regnskabs-Uddragene, hvorpå det er bygget, ere for om­ fattende til, at de kunne medfølge som Bilag. De vig­ tigste af dem ville derfor blive lienlagte som Manuscript i Oldnordisk Museums Archiv. I Noterne ere de beteg­ nede ved det Calenderår, hvormed Regnskabsåret begyn­ der, og ved Bogstavmærker, som referere sig til oven­ nævnte Manuscript. Medens jeg var i Pærd med Forarbejderne, udkom anden og tredie Bog af Hr. Dr. Troels Lunds »Danmarks

©g; Norges Historie i Slutningen af det 1 6 de Århundrede«, og' da de fleste Anskuelser, som ere fremsatte der, stå i Strid m e l tie Resultater, mine Undersøgelser have ledet til, har jeg været nødsaget til at imødegå dem, for så vidt Hr. Doetoaren og jeg have behandlet de samme Emner. Ftilgelig gælde mine Indvendinger særlig Afsnittet om K ilistaålioliger i anden Bog. I Noterne er denne i Re­ gelen betegnet: »T. L.«. I Citaterne har jeg foretaget en Del Udhævelser. SM iidig skal jeg tilføje, at Hr. Dr. H. Rørdams F e i ' QmalMstoirie i hans »Kjøbenhavns Universitets Historie fim 153 7 til 1681 .« har ydet mig en meget betydelig Hjælp vød llDinlnlngen af Materialet.

K jø b en h av n s, den 10de April 1881.

B . Mejborg.

I N D H O L D .

Side

I.

In dledn ing.. ........................................

1.

II. Bygningsforhold............................................................................... 9. II I . M a te ria lie r......................................................................................... 18. IV . Arbejdsfolk......................................................................................... 22. V . Bygningsmåden............................................................................... 26. 1. Kældere, Grundsten og Tømmerværk............................ 26. 2 . T a g e ............................................................................................ 27. 3. V æ g g e ........................................................................................ 29. 4. L o fte r.......................................................................................... 80. 5. Ildsteder..................................................................................... 32. 6 . G u lv e .......................................................................................... 34. 7. Trapper og S valer................................................................. 37. 8 . D ø r e ............................................................................................ 38. 9. V in d u e r..................................................................................... 39. 10. P riv e te r..................................................................................... 45. 11. H e g n ............................................................................................ 48. 12. B rolæ gning.............................................................................. 49. 13. B rø n d e ........................................................................................ 53. V I. Væ relser............................................................................................. 55. V II. Professor-Residentser..................................................................... 65. 1. Professor-Residentser 1581 ................................................ 65. 2. Professor-Residentser før og efter 1581 samt Nabo­ grunde ........................................................................................ 79. V III. Tochniske Udtryk oggammeldags Ord .............................. 90. IX . Text til K o rte t................................................................................ 93. X . K ort over Professor-Residentser................................................ 97.

B O R G E R L I G E HU S E .

INDLEDNING. iN år man præsenterer en Bog, hvis væsentlige Ind­ hold er hentet fra gamle Regnskaber, vil denne måske blive stemplet som tør og kedelig; men fortjener den Prædicatet, da er det Forfatterens og ikke Regnskabernes Skyld; thi vel er det møjsommeligt at gennemgå Spalte efter Spalte i Tusendevis, så meget mere som Håndskrift og Sprog ofte ere af den Beskaffenhed, at det kan være et Arbejde at klare en enkelt Linje; men kedelige ere disse Regnskaber ingenlunde, dertil er det Resultat, der indvindes, altfor fyldigt og pålideligt, og desuden ere de førte som en Slags Dagbog, hvor Regnskabsføreren led­ sager de enkelte Poster med Bemærkninger, der kaste Lys over hans egen og hans Samtids Charakteer. Det første Indtryk, man får af disse Skildringer, er ganske vist det, at Livet i gamle Dage var langt mere fattigt og langt mere besværligt end nu til Dags, og at dette særlig var begrundet på, at Fortiden savnede Nu­ tidens gennemførte Arbejdsdeling; thi Arbejdsdelingen skyldes væsentlig Samkvemsmidlerne, og disse ere, som bekendt, egentlig først komne til Udvikling i Løbet af de sidste Decennier; men deraf følger atter, at Grændsen mellem før og nu, trods den stadige Fremgang i År­ hundredernes Løb, ikke ligger fjærnére, end at vi ere ret 1

2 Indledning. fortrolige med Fortidens Forhold, og at mangt et Træk af Datidens Levemåde endnu præger Landets afsides Egne. Hovedforskellen mellem før og nu er særlig den, at medens vi daglig få Bud fra al Verdens Hjørner og i høj Grad påvirkes af den rastløse Verdensudvikling, så var i gamle Dage alt, hvad der laa udenfor Hjemmets snævre Kreds, .¿Eventyrets fremmede Land; man fik kun Bud fra sin egen lille Verden, ofte kun fra det Bum. der lå indenfor ens egne Lergårde. Derved blev Livet ensformigt: derfor blev man ofte gammel og grå uden at komme ud over Barnets Stand­ punkt; men derved blev Kampen for Tilværelsen også lettere ; derfor var der færre Fornødenheder, mindre Begær og færre Sorger. Derfor stod Husbond og Tyende ofte på samme Dannelsestrin, og derved blev Samlivet i Hjemmene mere inderligt; derfor var der mere Trofast­ hed, større Hengivenhed, mere Ærbødighed. Derfor le­ vede den store Arbejdsklasse under lykkeligere Forhold end nu til Dags i Overgangstiden, hvor den ikke ret kan følge med Udviklingen og tage Del i de Goder, som ere de højere Samfundslags Særrettigheder, og derfor bidrog meget af det, der vilde være os en ulidelig Besvær, til at give Datidens Hjem deres ejendommelige Hygge. Da Manden stadig har været Banebryder for Ti­ dernes Fremskridt, må de ældste Culturfonner søges paa Husmoderens Område, og når man i Universitets-Regn­ skaberne læser Beretningerne 0111 Husholdningen i Slut­ ningen af det sextende og Begyndelsen af det syttende Århundrede, stemme Hovedtrækkene med de Barndoms­ erindringer, man bevarer fra et velhavende Hjem, således som det fandtes i vore sma Købstæder for 30 til 40 Ar siden.

Indledning. 3 Nu til Dags behøver Husmoderen så at sige kun at sørge for en Dag ad Gangen, da alt, hvad huu skal bruge, stadig er tilfals, og i de større Byer er hendes Udenomslejlighed desuden så slet, at hun ikke kan opbe­ vare Fødemidler. I tidligere Tid stillede Forholdene sig helt modsat. Man måtte forsyne sig for den lange Tid, da der intet var til Købs, og derfor bagte, bryggede og slagtede man selv; derfor havde man sin egen Hønsegård, sin egen Gåsesti og sin egen Urtehave. Desuden anså man de hjemmelavede Ting for de bedste, og en dygtig Husmoder skammede sig ved at trænge til fremmed Hjælp. Derfor indskrænkede hendes Virksomhed sig ikke alene til Madlavning; men hun tilvirkede også Sengetøj, Dækketøj, Betræk og Klædningsstykker. Derfor vare Hor- brage, Skare, Hegle, Karter, Kok, Haspe, Garnvinde, Trådvinde, Knyttestokke, Båndvæv, Frynsebræt, Flætte- bord og mange andre Bedskaber, som Nutidens Damer ikke engang kende af Navn, stadig i Brug de sogne Dage, medens Strikkepindene kom frem om Helligdagene og i Mørkningstimerne, undervejs, når Pigerne gik til og fra Malkepladserne med deres Bøtter paa Hovederne, samt Lørdagaften; thi da måtte ingen Bok snurre, når Ved­ kommende ikke vilde udsætte sig for at måtte spinde i sin Grav. Det var kun enkelte lade Kvinder, der ikke skammede sig ved> ledige Hænder; til Straf for deres Dovenskab fik de Titel af Sladderkællinger, og skondt man frygtede dem — ikke alene for deres skarpe Tunges Skyld, men også fordi en stor Del af dem kunde hexe — så var det ingenlunde i hvert Hus, man undte »Byens levende Aviser< en Plads paa Skorstensskødet. Til alt det andet Arbejde kom så en sådan Tilbøje­ lighed til at vedligeholde og omdanne gammelt Tøj, at

4 Indledning. den undertiden blev en ren Manie, og det er den samme, man finder antydet i Christian den Fjerdes Breve og i andre Optegnelser fra ældre Tid; således også i Univer­ sitets-Regnskaberne, hvor det f. Ex. hedder 1 6 2 7 : »Den gamle Kappe, tilforn til Jens Block købt var, at sværte — snert; — overskære og perse til at bruge til en Kåbe til Pigerne 3 Ort 8 Sk. — Til Beredning af en Pigekåbe, af Jens Blocks gamle Kappe gjort, 5 Kvarter Rask 48 Sk., 1 Al. Duelke 16 Sk., 3 Al. Sardug 40 Sk., Silke 18 Sk.« Således var der stadig nok at tage Vare på også for Borgerfolks Døtre, og derfor kendte de Fornøjelser og Træthed, men ikke Adspredelser og Kedsomhed. Hovedinteressen samlede sig dog om selve Hushold­ ningen, og om Efteråret, kort efter at Huset var fyldt fra Kælder til Loft, begyndte man allerede at tænke på det kommende A r; thi da ankom Pattegrisen, som ind­ tog sin Plads i den lune Sti og i Regelen blev plejet af Husmoderen selv; men ved Midvinters Tid var der Skov- auctioner; så måtte man forsyne sig med Brænde for næste Vinter, at det kunde blive tørt i Sommerens Løb, og det var en af de få Grene i Husvæsenet, der hørte ind under Mandens Område. Om Dagen var enhver ved sin særlige Gerning; men i Skumringen samledes alle, og »Fyraftenen« udviklede Samlivet inden fire Vægge. Når det blev for koldt at skære Aftensmad i Spise­ kammeret, blev Bordet i Dagligstuen dækket med den hjemmevævede Blårlærreds Dug, med et stort Saltmads­ fad, med store Krukker med henkogte og henstegte Sager, med en vældig Ost, med et Par af de store hjemme­ bagte Brød og med hjemmebrygget 01 i store Krus.

Indledning. 5 Aftensbordet var Prøven på Husets Velstand, -og i Fø­ lelsen af den fælles Velvære lød der ofte fra Husbonden eller fra Gæsten e t: »Gud ske Lov for den gode Mad!« Deri laa tillige en Compliment til Husmoderen, som bun besvarede med: »Vor Herre lægge sin Velsignelse i den«, og det var den simple Bordbøn, som var kjærtelig ment. Tyendet spiste i Stuen, rundt 0111 i de hyggelige Kroge, og på Brødskivernes Tykkelse kunde man kende Husets Rangforordning; men iøvrigt blev enhver rigeligt og godt forsynet, og når Forholdet til Folkene kom på Tale, hed det gerne: »Kår vi forlanger, at de trofast skal dele Livets Byrder med os, så' skal vi ogsaa trofast dele L i­ vets Goder med dem. Det er et dårligt Hus, hvor der er noget, som er for godt til Folkene, og det betaler sig heller ikke at spise dem af; for når de véd, at de har Part i alt, så vogter de ogsaa på alt, som 0111 det var deres eget.« Derfor var der heller ikke lukket og låset for nogen Ting; den gensidige Tillid stod på Vagt over alt. Folkenes Fødselsdage bleve fejrede lige så vel som Familiens egne. Tyendet, der gerne var gammelt i Gårde, søgte Råd og Trøst hos Husmoderen i alle deres private Anliggender, og deres Medejendomsret gik så vidt, at de omtalte Husets Børn som »vores Børn«. Med de korte Dage fulgte de lange, hyggelige Af­ tener i Spindestuen, hvor de stegte Æbler snurrede i Kurven, der sluttede 0111 det blankt polerede Kakkelovns­ rør; hvor Husbonden undertiden læste højt, snart af en gammel Krønnikebog og snart »en køn Historie« af en nyere Forfatter. Alt imellem fik man en Vise, hvis Om­ kvæd blev sunget i Kor, og ofte, naar Manden ikke var hjemme, vankede der en lang Række Spøgelse-Historier; thi enhver nogenledes anseelig Gård havde sine Gen

Indledning.

6

gangere, og til alt, hvad man havde hørt, føjede man det. man selv havde oplevet. Om Foråret begyndte Travlheden i Haven, og sam­ tidig bleve alle de mange Fed Garn, som vare ophobede i Gæstekamrene, bøgede, blegede eller hjemmefarvede og gik så til Væveren; men den travleste Tid var Efter­ året, når Frugten skulde plukkes ned, Havesagerne ind­ samles, tørres, nedsaltes, henkoges eller sættes i Kule; når der skulde saltes Sild, røges Ål og gøres Indkøb på Efterårsmarkedet af Ost, Smør, Gryn og alle de andre Ting, som ikke så godt kunde fås til daglig Brug, så­ som Jydepotter og andre Lervarer, Trætøj, Bliktøj, Lyng­ koste, Piiskoste o. s. v. o. s. v. Efterårets Hovedbegivenhed var dog, at Grisen skulde slagtes, og samtidig med den slagtede man Gæs og Lam og »en halv Kvie«. Der var mange Forberedelser; thi selv så simpel en Ting som Pølsepinde var ikke til Salgs; man måtte sende en af Folkene ud i Slånkrattene for at skære Torne, og når man saa fik dem hjem, skulde de skrabes og svies. Så var Husets sædvanlige Ro af­ brudt en otte Dages Tid, medens Morterne og Hakke­ knivene støjede. Venner og Frænder, som hjalp til, gave det hele et vist festligt Præg, og allerede medens Grisen hang paa Stigen, for at Flæsket kunde blive koldt, medens Fedtet boblede i de store Kedler, gjorde Naboerne Visit for at beundre det »dejlige Dyr« og smage Blodpande­ kagerne. Husmoderens Dygtighed skulde iøvrigt stå Prøve også for Fremmede, ikke alene ved Pølsegildet, men sær­ lig ved den Slagtermad, som blev sendt rundt i Byen. Når så Arbejdet var afsluttet, når Kistebænkene vare fulde af Spiddelys, når Saltkælderen, Urtekælderen, Fiske­ loftet, Frugtloftet og Røgkammeret vare fyldte, så var

Indledning 7 der endda gerne et eller andet, som kun kunde få Plads i Stadsestuen, og man skyede heller ikke at benytte den; for det var egentlig kun ved festlige Lejligheder, den svarede til sit Navn; til daglig Brug måtte den ofte være Forrådskammer. Alle disse Forhold, der ligge Nutiden så nær, ere så simple, at de nødvendigvis må have haft Århundre­ ders Hævd, og der er noget særlig velgørende ved at tænke sig denne fredelige Virksomhed inden for Hjem­ mets egne Vægge som Modsætning til al den IJfred, der beherskede så mangt et Område i de foregående Århun­ dreder; men når der nu til Dags — særlig i mindre Ar­ tikler — fremdrages så mange Exempler paa Fortidéns Båhed, at det ofte ser ud, som kappedes Forfatterne om at sætte Datiden i Gabestokken, mon det da ikke er værd at drage en Parallel og spørge om, hvor paalideligt Bille­ det vilde blive, hvis man samlede alt det Smuds, der klæber ved vor Tid, og kaldte det >;Sæder og Skikke fra det nittende Århundrede«. — Kan Fortiden ikke gøre Krav på, at man drager til Minde, at den stille fredelige Færd med dens rige Velsignelse ikke optegnes i de hi­ storiske Aktstykker, men sætter sit Mærke i Livets Bog, idet den opdrager Slægten? — A f Udviklingen ser man Målet, der er nået, medens Vejen til dette ofte er en Gåde; thi man kan påpege de Få, der skejede ud fra Samfundsordenen, men de Mange, der virkede i tro­ fast Kærlighed i en snæver Kreds, ere glemte, når denne er gemt. løvrigt er der et Forhold fra tidligere Tid, hvis Skønhed frister mig til endnu at drage et Billede frem af de gamle Husmødres Færd. Det var nemlig Skik, at enhver af dem havde s i ne Fattige, som hun drog Om

8 Indledning. sorg for i al Stilhed. De fik deres Part, når hendes Hus blev forsynet, og var der Avling, mødte de daglig og hentede Mælk, ligesom de også hentede mangt et Måltid Mad; for det gjorde ikke så nøje, om der blev kogt lidt mere eller mindre, når man selv havde Guds Velsignelse. Da Husmoderens Dagligdragt var beregnet mere paa Hytte end paa Stads, så kunde de fattige Koner være godt klædte i aflagte Kjoler uden at være hyllede i for­ nemme Pjalter. Hun sørgede for Brændsel til dem, og hun huskede paa dem ved festlige Lejligheder. De hørte jo hende til, og derfor måtte de hverken lide Kød eller tigge. Selvfølgelig blev dette Porhold betragtet som gamle Rettigheder, og en og anden Morlille med et stri­ digt Sind kunde vel være fordringsfuld; men hun måtte bøje sig under den altid årvågne Hustugt, som iøvrigt blev mildnet ved den gamle Leveregel: »Du skal handle mod dine Undergivne, som du vilde, de skulde handle mod dig, hvis du var i deres Sted.«

BYGNINGSFORHOLD.

Ville vi betragte Forholdene i Byerne i de foregå­ ende Århundreder, da møde vi som bekendt den Vanske­ lighed, at Provinsarchiverne ere terra incognita, og at fyldige Oplysninger gennem Dokumenterne kun ere til­ gængelige for Kjøbenhavns Vedkommende. — Derimod står der rundt om i Landet en Mængde gamle Bygnin­ ger, som vidne om Fortidens Skikke, og selv her i Kjø- benhavn, hvor så meget er gaaet til Grunde, er der et ingenlunde ubetydeligt Materiale, som giver rige Oplys­ ninger om de svundne Tider; men dette må drages frem Billede efter Billede gennem omfattende Studier, og når jeg her kommer ind på så mangt et Område, da er det for at forsøge på at modbevise en Del af det, jeg anser for urigtigt, i Dr. Troe l s Lunds Fremstilling af »Dag­ l i g t L i v i Norden«, således som det er skildret i hans »Danmarks og Nor ge s Hi storie«. I andet Bind af ovennævnte Værk S. 58—60 føres vi til Eng l and og S ver r i g for at blive bekendte med de danske Gade r s Uds eende i det 16 de Århundrede, og Hovedgade r ne he r h j emme beskrives da som t r ange og sma l l e i den Grad, at »Nutiden vilde næppe have beæret dem med Navn af Stræder«, at Manglen

10 Bygningsforliolcl. på Lys og Luft var følelig på Bunclen af Gaden, at Hu­ sene toge sig ud »som Siderne på en Brønd, der var ved at skride ud«, medens »Blikket længselsfuldt søgte Bid­ sen af blå Luft for oven«. Hele dette brogede Billede har imidlertid ikke den allermindste Oplysning om indenlandske Forhold at støtte sig på, og alle Vidnesbyrd synes at være imod den frem­ satte Hypothese. Betragte vi Hovedstrøget i Ivjøbenhavn — Østergade, Amagertorv og Vimmelskaftet —, hvor der næppe er skét nogen gennemgribende Forandring før Branden 1728 , da stå her saa mange gamle Bygninger fra det 17 de og Be­ gyndelsen af det 18 de Århundrede, at de ere tilstrække­ lige Mærkepæle for de gamle Gader og gyldige Vidnes­ byrd om, at Forholdene før og nu i alt Væsentligt ere de samme; men det kan selvfølgeligt ikke ses på de oppndsede Facader, og det kræver af og til nogen Kend­ skab til Bygningernes Historie. Dertil kommer, at Skøderne fra det 16 de og 1 . 7 de Århundrede give os Lejlighed til hist og her at sammen­ ligne Grundenes daværende og nuværende Tværmål, og hvor dette stemmer overens, er der selvfølgelig ikke lagt noget til Gaderne1). Ude i Provindsbyerne, hvor de gamle Bindingsværks Huse fra det 16 de og 17 de Århundrede stå i Bække og delvis lege Grundmur bag en Maske af Cement, er Overensstemmelsen mellem før og nu end mere i Øje faldende, og Hovedstrøget i Odense — Vestergade og Overgade — samt den brede Søndergade i Horsens og

') I det påfølgende Afsnit om Brolægningen vil dette Forhold iøvrigt blive yderligere oplyst.

Bygningsforhold. 1 1 den anseelige Storegade i Randers ere talende Vidnesbyrd, der bekræftes af Gaderne rundt om i vore Købstæder, hvor de gamle Huse ere repræsenterede. Imidlertid må det fastholdes, at her særlig er Tale om Hovedgaderne; thi at mangt et snævert Stræde, man­ gen en Gyde og Slippe er forsvunden i Tidernes Løb, er en vitterlig Sag. S. 55 , 57 — 58 , 60 , 129 omtaler Dr. Troels Lund de meget små By g g e g r und e , som i Bølge hans Frem­ stilling vare ejendommelige for de danske Købstæder i det 16 de Århundrede, hvor Hensynet til Forsvaret ind­ skrænkede Pladsen — så vel i de åbne Byer som i Fæst­ ningerne — i den Grad, at Husene lå sammentrængte med Gavlen mod Gaden, medens Bagsiden af Grunden vendte ud mod et snævert Stræde, »der løb bagved og næppe oprindeligt var bestemt til at tjene som Gade, men blot til at danne Grændse«. Hele denne Fremstilling synes kun at være en Række Påstande, der ere fremsatte uden Forbehold og uden Be­ viser, der kunne bekræfte deres Sandsynlighed, medens der er mange Vidnesbyrd, som tale imod dem. For Kjøbenhavns Vedkommende peger jeg først på det Kort, som følger med min Bog, og et eneste Blik på dette vil være tilstrækkeligt til at vise, at Grundene i disse Kvarterer vare overmåde store. — Dernæst henviser jeg til Dr. O. Nielsens »Kjøbenhavns Historie og Beskri­ velse« I II D S. 166 — 192 , hvor der lindes en Række store Grunde, som ifølge velvillig Meddelelse vil blive betydelig forøget i de følgende Hefter, da der er en stor Del Materiale til at klare Grundenes Historie fra 1581 og til Nutiden, og til samme Bog S. 26 — 27 , hvor der lindes en betydelig Række Grunde, som stemme overens

12 Bygningsforliold. med de nuværende, samt til Cragii Analer, T. I II S. 98 , hvor det anføres, at Chr i s t i an den Tr e di e henlagde 5500 □ Alen Grund til Boliger for 3 Præsteenker. — Dernæst fremdrager jeg Skøderne fra det 16 de Århundrede, hvor der er Beviser for, at Grunde på 1000 Kvadrat Alen og derover vare hyppige, og endelig henviser jeg til Bo­ derne, hvor Småfolk lejede sig ind; thi Skøderne vise, at enkelt Mand ejede hele Rækker af disse, der laa langs med hans Have eller Gårdsplads på en Strimmel Jord, som var tilovers og derfoi var udskilt fra den store Ejendom, udstykket og bebygget. Selvfølgelig var der Undtagelser fra Regelen, og sådanne kunne søges på den gamle Torveplads, hvor Markedsboderne efterhånden vare forvandlede til Huse1). Por Provindsbyernes Vedkommende skal jeg kun pege på, at der lige til vort Århundrede mange Steder har været Plads til den voxende Folkemængde indenfor den gamle By- grændse, at de formuende Borgere hyppig vare Avlsbrugere og derfor måtte have betydelig Plads, at de gamle Gårde, som endnu ere bevarede fra det 16 de Århundrede, ofte ere af stor Udstrækning, og at t he a t r um ur b i um viser, at Beboerne i Odense næsten alle havde betydelige Havepladser. Hvad Dr. Troels Lunds Påstand angår — S. 57 — : »Man så ikke som ved vor Tids Købstæder disse jævne Ov e r g a n g e me l l em B y og Land«, — da kræver dette Forhold betydelige Undersøgelser, før vi kunne komme til et pålideligt Resultat, og det er derfor med særligt Forbehold, jeg fremfører mine Indvendinger. Billederne i t he a t r um u r b i um — f. Ex. af Hel­ singør — vise, at Stakitterne ikke dannede nogen sluttet

J) O. Nielsen »Kjøbenhavn i Middelalderen«, S. 94. -

Bygningsforhold. 13 G rændse, og n år Dr. Troels Lund mener, — S. 57 — a t en sådan var nødvendig for Toldvæsenets Skyld, må jeg gøre opmærksom på, at Consumptionen er hævet i vor Tid, længe efter at S takitterne vare forsvundne. Fo r K jøbenhavns Vedkommende kan man påvise Over­ gangen i n d e n fo r Voldene; thi h er lå endnu i Slutningen af det 16de og Begyndelsen af det 17de Å rhundrede store ubebyggede S træ kninger, der benyttedes som Haver og Mar­ k er; således paa Slotsholmen, syd og øst for Nikolaj Kirke, omkring Mønten, i Næ rheden af det gi. St. G ertruds Kapel, mellem Kødmangergade og Nørregade, mellem Nørregade og St. P ederstræ d e; desuden viste T ilstedeværelsen af et b etydeligt Teglvæ rk indenfor Voldene tydeligt Overgangen til de landlige Forhold. — A t disse åbne P ladser delvis bevaredes langt ned i T iden er vel bekendt, idet der på den gam le Bys Område var Plads til store H aver og be­ tydelige Assistents K irk eg årde1), og hvis Hovedstaden bliver befæstet med Fo rter, ville Forholdene i mange Måder komme til at svare til Fo rtiden s; th i da bliver det kun Kum - fanget, der viser den gennemgribende Forskel. Dr. Troels Lund om taler gentagne Gange — S. 127, 177 — de S k u r , B o d e r , B i s l a g , K a r n a p p e r o. s. v., »der som Bygnings-U krudt groede vildt op om Foden på Husene og bredte sig dristigt langt ud på Gaden«. Flere af de Noter, som skulle støtte denne Påstand, omhandle andre Em ner, idet Forordningen fra 1492 angår Markedsboder, og Helsingørs Kæm ner-Begnskaber fra 1577 om tale Torveboder. — H er er altså Forhold, som ikke ere fremmede for vor Tid, medens N ålestolene2) — U d *) Se f. Ex. C. G||cles Manuskript 1757 fol. i Hs. Majestæt Kon­

gens Håndbibliotek og i Magistratens Arkiv. 2) Joh. Steenstrup Kong Yaldemars Jordebog, S. 485.

14 Bygningsforhold. salgssteder paa åben Gade, uden Skur — , som 1111 ere indskrænkede til en enkelt P lads, sikkert have spillet en langt større Rolle i F o rtid e n ; men disse om taler Dr. Troels Lund ikke. — F red erik den Andens Fo ro rdn ing er give ingen Oplysninger om Skurenes Talrighed, og Begyndel­ sen af Forordningen af 4de Oktober 1575: »W ider, a tt wi komme vth i forforfarinnge, huorledis mannge aff etliers mettborgere th e r vtb i bynn lader bygge och opsette h y t­ ter och smaa boeder vd t m e tt tkeris buse paa byens grund« x) — synes at tyde på, at vi stå over for Forhold, der ikke havde gammel Hævd, og at være i Overensstem ­ melse med sam tidige Billedvæ rker, som vise, a t hele denne V rimm el af Udbygninger først re t egentlig kom til Udvikling i det 17de Å rhundrede. S. 58— 59, 128 omtales Husenes f r e m s p r i n g e n d e O v e r b y g n i n g e r , hvor »første Stokværk ofte ragede v i d t ud over Stuen«. » F ø rs te S to k v æ rk « skal være første Sal eller a n d e t Stokværk. Disse Bygninger med de stæ rke F rem sp ring , som ere så bekendte fra Udlandet, forekom næppe i Danmarks Købstæder, i hv ert Fald h ar jeg ikke funden dem hver­ ken blandt de endnu bevarede gamle Bygninger eller på gamle Billeder, hvor m an i det højeste finder et F rem ­ spring på halvanden Bjælkes Brede, og Dr. Troels Lund anfører heller ingen indenlandske Exempler. S. 129 U t. 61 føres vi til K i e l for a t se et Exem- pel på de P r a g t b y g n i n g e r , s o m A d e le n o p f ø r t e i de d a n s k e K ø b s t æ d e r .

9 Ivbh. Dpi. 1 B. 340.

Bygningsforhold. 15 H er er det unødvendigt at gå til Udlandet, da vi i t h e a t r u m u r b i u m , som Dr. Troels L und henviser til, have fortrinlige A fbildninger af danske Byer, hvor der ubestridelig v ar en Mængde Adelsgårde; m en se vi nøjere til, da er der endnu en meget alvorlig Indvending mod dette E x em p el; th i et af to, — enten er B illedet en An­ skuelses-Tegning , således som det ofte er Tilfæ ldet i ovennævnte Værk, og da m å Proportionerne reduceres så betydeligt, at det Bevis, der søges, ikke er tilstede, — eller B illedet er P o rtra it, og da have vi aldeles ikke noget tilsvarende til ovennævnte Gård hverken i K jøben- havn eller i Odense, hvor der iøvrigt den Dag i Dag er Exempler på de tarvelige Huse, som Datidens Adel kunde tage til Takke med som m idlertidigt- Opholdssted. S. 129 siger der: »Fælles hele Horden over var endnu den gam le Skik at lægge Husene med G rav len m o d G raden«. H er stå vi atter over for en Hypothese, der er frem sat uden Forbehold og uden Noter, der kunne støtte den, og betragte vi det Materiale, der er tilstede til Oplysning af Forholdet, da viser dette i hel modsat , Retning. Tage vi f. Ex. t h e a t r u m u r b i u m for os, da se vi, at den om talte Bygningsmåde breder sig fra Holsten over Sønderjylland til Kolding og R ibe; men gå vi over til Øerne og til Skåne, da ligge Husene hyppigst med Gavl mod Gavl ligesom n u til Dags, og et endnu hånd­ gribeligere Bevis have vi i de grundm urede gothiske Køb­ stadhuse fra det 15de og Begyndelsen af det 16de Å r­ hundrede, som dels ere bevarede ru n d t om i Danmarks og Skånes Byer og dels kendes fra en Mængde Billedvæ r

16 Bygningsforhold. ker; th i disse Bygninger lystre i Regelen ikke tysk Com- m a n d o 1). S. 130 er der et Afsnit om T r æ h u s e n e , som for B u l h u s e n e s Vedkommende vil være interessant, hvis det Anførte er mere end en G isn ing ; men F j æ 11e s k u r e n eT som h er i Ivjøhenhavn endnu den Dag i Dag findes i Hundredevis i Gårdene og undtagelsesvis ud til Gaderne m idt inde i Byen f. Ex., i Store Fiolstræde, Rosengården, St. Pedersstræde og Larslejstræde, ere ingen Mærkværdig­ hed fra det 16de Å rhundrede. Vi have jo endogså store offentlige Træhuse f. Ex. A rtillerie-Depoterne i G rønlands­ gade. S. 132 omtales T ø m m e r c o n s t r u c t i o n e n i B i n ­ d i n g s v æ r k s - H u s e n e , men Noten, som iøvrigt er tagen fra en Beskrivelse af Ivjøhenhavn i det 18de Å rhundrede, bekræ fter ikke det anførte, og de gamle Huse sam t B il­ ledvæ rkerne vise i modsat Retning. Den større eller m indre Rigdom på Tømm er afhæn­ ger mere af Stedsforhold end af Tidsforhold, og i R an ­ ders f. Ex., hvor der var saa let Adgang til Skovene, h ar man anvendt meget mere T ræ end i de fleste andre Byer. — I Beskrivelsen af Væggenes T rævæ rk, der »paa Af­ stand set tog sig ud som en forvirret B landing af K ryds og Kors«, er det ældre og det yngre forvexlet; th i m an brugte, som bekendt, Tømm eret fra nedbrudte Bygnin­ ger til at opføre ny Huse af, og i disse, hvor m an m aatte hjæ lpe sig med det gamle Materiale, som m an kunde !) Ifølge velvillig Meddelelse fra H r. Architekt O. Kocli afgav Pe­ der Syvs Hus i Nestved et talende om end ualmindeligt Exem- pel. Den vestlige Gavl hidrørte nemlig fra en ældre gothisk Nabo-Bygning, hvad man kunde se deraf, at Blindingerne ikke sad på Ydersiden, men vendte ind mod Loftsrummet.

Bygningsforiiold. 17 bedst, lindes den Uregelmæssighed, som søges forgæves i dem, der ere opførte af ny t Materiale. S. 135 siges der om de lerklinede B indingsværks- Huse, at B y g n i n g e n v a r så g o d t s om f æ r d i g , n år Tømm eret var tilhugg et og opstillet, som det skulde, »hvad der så stod tilbage, v ar ikke mere end hvad der kunde besørges i en Håndevending enten af K v i n d e r a l e n e eller af gode Venner og Haboer i Forening«. Der stod im idlertid tilb a g e : A t lægge Tag på Huset, mure Skorstene og Bagerovne, lægge Lofter og Gulve, gøre V induer og Døre, smedde Sprinkler, Hængsler o. s. v. Dette var selvfølgelig ikke Kvindegerning, og S v e n d G r u n d t v i g og L in n æ u s , hvis Arbejder ere Dr. Troels Lunds K ilder, om tale kun det velbekendte Forhold, som bevaredes til vor Tid, at Kvinderne klinede Huset. Således kunde det ene P u n k t frepidrages efter det andet; m en de foregående Sider skulle kun tjene til at påvise, a t Datidens Culturhistorie endnu ikke er tegnet i store sikre Omrids, der kunne følges, medens Billedet udføres.

MATERIALIER. i l ål- m an vilde bygge et Hus, m åtte m an selvfølge­ lig i Fortiden som i H utiden først sørge for M aterialier; men i gamle Dage skete dette på en Måde, som nu er os fremmed, ihvorvel de sidste Spor af fordums Sædvaner endnu kunne findes dels b land t Bønderne og dels på Stamhusene, som den gam le danske Adel sidder inde med. Ligesom Fortidens Husmoder selv drog Omsorg for alt, hvad der vedrørte Husholdningen, således styrede Fortidens Husbond selv alle sine Byggeforetagender; ligesom hun havde sine Forrådskam re fyldte for lange Tider, således havde h an stadig Oplag af M aterialier til de nødvendige Reparationer, og vilde han opføre en ny Bygning, da sørgede han selv i Tide for det, der skulde bruges til den. P å dette Område give U niv ersitets-R egn sk aberne mange og betydelige Oplysninger, ligesom de også vise os den samme smålige Sparsommelighed, der kendes fra andre Forhold, som allerede ere om talte i Indledningen, og vor Tid kan næppe tilbageholde et Sm il over en så­ dan Po st i en Professors Bygningsregnskab som den, der forekomm er iM . Desiderius Fos’s 1583, da der var bleven

Materialier. 19 lag t Rendesten i hans G ård : »Stenene samlede jeg selv, så de kostede intet« . Hvad nu sæ rlig M aterialierne angår, da se vi stadig i ovennævnte Regnskaber, at Kalken komm er fra Collegii Gård, hvor den blev opbevaret i »den gamle Kælder«, som sikkert var Kæ lderen under domus anatóm ica. Af og til blev der købt en Skude dansk eller norsk Kalk, hvormed Beholdningen blev fo rø g et1) ; men slap denne op en enkelt Gang, da v ar der ikke Tale om a t henvende sig til en K øbm and ; derimod gik m an ind til Bispen og lånte hos h a m 2). M ursten og Tagsten fik m an i en lang Tid hyppigst fra K jøbenhavns T e g lg å rd 3); men sandsynligvis h ar det store Borbrug ud tøm t Lerlagene, og ved Slutningen af det 16de Å rhundrede var m an lige så uheldig stillet over for disse, som over for alle de andre Materialier. U nd ertiden m åtte m an hente sine Sager i H elsingø r4); men den nemmeste Måde, hvorpå m an kunde få sine Bygningsem ner, synes a t have væ ret at sejle ud på Re­ den, tage fra Skib til Skib, udsøge den Ladning, man havde B rug for, købe den, pramm e den iland og age den til Collegii Gård eller til en af de større Professor-Resi- dentser, hvor den blev indlagt. D erfra hentede m an så Tid efter anden, hvad m an skulde bruge på de for­ skellige Steder, hvor m an byggede og tum le d e 5), og der­ for omtale Regnskaberne stadig Universitetets Tømmer, Deller, Lægter, M ursten, Tagsten, Kalk, Jæ rn , Bly o. s. v .c). x) Regnsk. 1613— 31.' 2) Regnsk. 1581 K, 1583 K. 3) Regnsk. 1554 B, 1565 I, 1568 E o. 6 . St. 4) Regnsk. 1544 a 5, 1564 E. 5) Regnsk. 1543, 1556, 1558, 1613, 1622 o. fl. St. 6) Regnsk. 1544 a 5, 1566 B, 1580 H , 1586 K, 1591 H o. fl. St. 9 *

20 Materialier. lø v rig t havde H åndvæ rkerne, sæ rlig Smeddene, Sned­ kerne og G larm esterne, også deres egne Oplag og leverede færdige Genstande af egne M aterialier *), og endelig havde Professorerne private Oplag, fra hvilke U n iv ersitetet u n ­ dertiden blev fo rs y n e t2). Søm synes kun at have væ ret tilfals på det lybske Herberg, og n år Sømkassen der blev tøm t, m åtte m an undertiden standse det Arbejde, m an havde for, ind til Smeden havde besørget det manglende. Således gik det, da den æ ldste Communitets-Bygning var under Opførelse, og i Regnskabet for 1567 stå r der: »Michel sm id for v C lechte søm a t sla, th i ieg konde ingé fange till kjøbs«. Lybek var desuden et af de Steder, der særlig for­ synede U n iversitetet med Tagsten, som iøvrigt også kom fra Holland tillige med A strag og M u rste n 3). 1579 blev der købt 300 A strag hos Lars Po ttem ag er ved Mønten, og disse kunne altså være b ræ nd te h er h jemm e; men det er i hv ert Fald den eneste Gang, der omtales ind en ­ landske A strag i U niversitets-R egnskaberne4). Derimod tik m an hyppig M ursten fra de danske Provindser, særlig fra Fyn og omliggende Sm å ø e r5). Tømmer, P lank er og Lægter kom fra P røjsen, Sve- rig og U o rg e6) — »pryske, svinske och norske d e lle r«— ; men foruden Grus, Ler og H alm synes H år, der kom i

0 Regnsk. 1565 I, 1573 I, 1582 Å, 1583 K o. fl. St. 2) Regnsk. 1544 d, 1581 K, 1582 K.

3) Regnsk. 1576 G, 1581 F, 1584 A, 1588, A, 1588 D o. m. fi. St. 4) I Rentemester Regnskaberne for 1551 forekommer: 600 Astrag købte hos Johan Pottemager af Kjøhenlmvn. I samme Regn­ skaber 1586 forekommer Astrag, som ere brændte på Kjøbenhavns Teglgårde. 5) Regnsk. 1613— 31. 6) Regnsk. 1562, 1564, 1569, 1573, 1584 o. fl. St.

Materialier. 21 Skælnekalk, a t have væ ret det eneste Bygningsemnei, som udelukkende var indenlandsk. S luttelig m å det ejendommelige Forhold omtales, at Kongerne undertiden tøm te Universitetets Fo rråd af Materialier, ligsom de også toge H åndvæ rkerne, der vare i fuld V irksomhed, til Arbejde på Slottene. Påbegyndte Bygninger m åtte da undertid en vente sålænge på F u ld ­ førelse, a t de vare h alv t ødelagde, n år der a tter var Tid og Lejlighed til at tage fat på dem *).

J) Matzen Universt. Retshist. I I B. T. S. 10. Rørdam Universt. H ist, I I I B. S. 75, S. 129 o. fl. St.

AKBEJDSFOLK. I v u n d t om i Universitets-R egnskaberne får man sn art et og sn art et andet Billede af det, der ikke liørte Hverdagen til og derfor gjorde såmeget dybere Ind tryk . Således anføres den 20de December 1588: »Givet Rector, som h an havde g iv e t4 Bådsmænd, som f l i i d e d e n f o r ­ b i s t r e d e s t u d e n t e r i f æ n g s e l i t , — 22 (9 — «, og på dette Område er der mange interessante O p lysninger; men de ere allerede behandlede an d en sted s1). I Bygnings-Regnskaberne er det selvfølgelig H ånd ­ værkernes Forhold, der omhandles, og det i et så rig t Materiale, at dette sikkert burde gøres til Genstand for en særlig Undersøgelse. 0 Matzen Universt. Retshist. — Rørdam Universt. Hist. Følgende lille Træk fra 1626 er ganske vist fremmed for Emnet; men til Gengæld er det saa (¡karakteristisk for Tiden. En af Professorerne var på Rejse fra den 2den til den 20de Maj for at overvære Herredagen i Kolding, og i den Anledning blev der tinget mecl en Vognmand i Slagelse, at han skulde føre Vedkommende til Bestemmelsesstedet: »thi der var ikke Vogne i Fyns Land at bekomme, thi de vare alle udi Kongens Bestilling, som jeg spurgte, og befandtes i Sandhed«. løvrigt kostede den Rejse frem og tilbage med 18 Dages Ophold 20 D ir. 2 M k 1 o 1/2 p.

Arbejdsfolk. 23 A rbejdet var dengang lid t anderledes fordelt end nu til Dags, eller rettere sagt, A rbejdsdelingen var ikke rig ­ tig gennemført. Tømm erm anden greb ind i Snedkerens V irksomlied, Pottem ageren og Lerklikeren i M urm este­ r e n s 1); P l i g s k a r l e n e , der næ rm est svarede til vor Tids H åndlangere, udførte ofte selvstændige A rbejder; Kvinder gjorde Tjeneste som Håndlangere, tråd te Ler, b ar Ler og kalkede undertid en Væggene, og endelig vare Latinskolens fattige Elever H åndlangernes H åndlangere, der kravlede om på Tagene og rak te Sten eller gjorde ren t efter Ler­ klikerne. Man v ar sparsommelig og tog sin A rbejds­ kraft, hvor m an kunde få den for det bedste Køb. Som oftest vare Håndvæ rkerne på Dagleje. K år de lioldt sig selv med Kost, fik de gerne frit 01, og foruden K e js e t ø n d e n , som Tømm ermændene fik i Eølge gam ­ mel Sædvane, blev det ofte vedtaget, n år man f o r t in ­ g e d e (accorderede), at Tøm rere, Snedkere eller M unnestere skulde have 1 eller 2 Tdr. 01, og dertil kom sommetider en O tting Smør og et P a r Sider E læ sk 2). Ofte fik H ånd ­ væ rkerne fuld Kost, og i undertiden m å de have boet på Stedet, sålænge A rb ejd et stod p å; thi på anden Måde kan m an næppe forklare en Kegnskabspost fra 1553, da der blev bygget et n y t Hus i Dr. Jo h n Mac A lpins Residents, og H åndvæ rkerne fik Kosten hos hans Rabo, Dr. Chri- Som Exempler kunne følgende Regnskabsposter anføres: 1543 Tømmermændene lagde Bræddegulv i Stuen, Kammeret og den Stue på Loftet. S. A r Tømmermændene lagde Loftet ■med »udbugne« og høvlede Planker. 1587 Pottemageren spækkede Væggene i begge Kamrene. 1588 Lerklikerne understenede Huset. 2) Regnsk. 1553, 1565, 1568. — I Malmø-Lehnsregnsk. er særlige Rubrikker for Flæsk og Smør, »som bardsker, tkømmermendt, skouffmager, buntmager, brøger, smeder oc andre embitzmenndt haffue fauget wdj ther betaling«.

24 Arbejclsfolk. stiern Morsing. Der anføres nem lig : »Der var fire hel­ lige Dage, medens de huggede H uset sammen, for deres Kost samme Helligdage 3 Mk. 2 ¡9«. lø v rig t fik Dr. Christiern 5 ¡9 om Dagen for hver Mand, h an havde i Kost, medens sam tidige A rbejdere, som fødte sig selv, kun fik 4 daglig i Kostpenge. Disse Håndværksfolk fik 4 til 6 8 i Dagleje; men iøvrigt vexler Daglønnen med T i­ derne fra 4 til 24 8. Hde på L andet er det som bekendt endnu alm inde­ ligt, at Bonden accorderer med de forskellige H åndvæ rks­ mestre, uden at disse have noget med hinanden at gøre, og uden at der er en særlig Bygmester. — P å H erre­ gårdene kan m an træffe Forhold, hvor Bygherren griber endnu m ere personlig ind i A rbejdets Enkeltheder, idet han sam ler flere Mestre af samme Fag, der arbejde på h ans eget Værksted, efter hans egen Tegning, under hans eget Tilsyn, således at han egentlig er Mestrenes Mester, eller med andre O rd: Bygherren er selv Tømm ermester, Snedkermester, M urmester o. s. v., og Håndvæ rksm estrene ere i G runden at betragte som hans Svende, der udføre Stykke for Stykke efter hans Anvisning og directe Ordre. Dette Forhold, der nu til Dags er en Undtagelse, viser sig at have væ ret Regelen i det 16de Å rhundrede. K un blandt Tømmermændene var det Skik, at en havde Overopsynet, og som Exempel kan anføres et P a r Udgifts­ poster, en fra 1543: » I t t e m L a u r i t z t y m e r m a n d vj ¡9 o f f u e r a l l t f o r h a n d v a r h ø f f s m a n d « , og en an­ den fra 1553: » J e n s t ø m b e r m a n d t t h a n d w a r h ø f f - u i t z m a n u d t t a t t h w g g e h u s s e d t t s a m e n — O f f u e r h a n s s D a g l ø n n s a m t y k t e v n i v e r s i t a s h a n e m p a a t h e t t h a n d t s k u l l e w æ r w i li g o c h f l i t t i g a t t a r - b e d e t t k w n n d e g a a f o r s e g h — j D a le r « . — I de

Arbejdsfolk. 25 andre Fag h ar jeg kun truffet noget tilsvarende en eneste Gang, og det er i Regnskabet for 1544, hvor det hedder: » I tm j D a l e r h e r m a n d m u r e m e s t h r e f o r h a n d g i i k t i i l f o l k e t t h oc s a a t i i l l g a f f n i t . I Overensstemmelse med disse Forhold leverede så Bygherren en Del Arbejdsredskaber, såsom: »Hyullbørr«, Baljer og T rug e; men, n år vi overfor hans Fæ rd ligesom overfor Husmoderens først få In d try k af det møjsomme­ lige, så bliver dernæ st Spørgsmålet, om al denne Besvær ikke h ar frem kaldt en Kæ rlighed til Huset, der er vor T id fremm ed; th i enhver K rog havde beskæftiget Byg­ h errens Tanker, og han var så at sige fortrolig med hver P ind, der fandtes i hans Ejendom .

BYGNINGSMÅDEN. 1 ømm eret til Husene i Professor-Residentserne blev ofte hugget i Universitets-G ården, og som Udgiftsposter for ny Bygninger forekomm er gentagne Gange: »Tomme­ re t at age til Collegii-Gård«, og »Tømmeret at age fra Collegii-Gård, den Tid det var h u g g e t« 1). U år man havde gravet og m u ret Kæ lderen og Kæ l­ derhalsen, der altid var udvendig og forsynet med et S k u r2), blev H u set »stenet« — o: G rundstenene bleve lagte — og dette Arbejde udførtes i Regelen af L erkli­ k e rn e 3). Så rejste m an Tømmervæ rket, og dertil m åtte adskillige fremmede K ræ fter anvendes. B land t andre kunde m an bruge nogle store Peblinger fra Skolen, som så fortsatte Arbejdet, n år Sparrevæ rket var lagt, og krav­ lede ru n d t på Taget for at lange S te n 4).

x) Regnsk. 1563 2) Regnsk. 1568

I. 1564 B, 1566 P o.

fl. St.

K,

1569 M ,1576 E,

1583A,1584 M,1584G,

1587 B. 3) Regnsk. 1541 d, 1543 P,

1544 d, 1568 K, 1574 C, 1588 l i

o. fl. St. 4) Regnsk. 1541 d, 1543 a s, 1564 H , 1565 H , 1568 E, 1581 E, 1622 K o. fl.St.

Bygningsmåden.

2 7

Tage. Alle Husene i Professor-Residentserne vare tegl­ h æ n g te 1). Det var kun i Nødsfald, m an tog til Takke med B rædder i Stedet for S te n 2), og således blev der 1576 købt en T y lv t Deller til Taget over P o rth u set i Degnegården, »da Sten ikke var at bekomme«. Selv om m an ser h elt bort fra den ovennævnte Kends­ gerning, a t det endogså i K jøbenhavn undertiden var um u lig t at skaffe Tagsten, kan m an dog ikke undre sig over »den hårdnakkede og aldrig træ ttede M odstand«3), Beboerne ru n d t 0111 i L andet satte mod Kongernes F o r­ ordninger, der sigtede til at få Stråtagene afskaffede; th i det 16de Å rhundredes Tegltage m å have lid t af væsent­ lige Mangler. Der forekom nem lig idelig og idelig — ofte med få Års M ellem rum —■ en ejendommelig Reparation, som be­ stod i, at m an brød Tagstenene af Husene og erstattede det rådne T rævæ rk med nyt. Så rensede m an de gamle Tagsten og hængte dem op igen, forsåvidt de ikke vare gåede itu under A rb ejd et4); men hvor omhyggeligt m an end skælnede og understrøg Tagene, og hvor mange Tønder H år m an end kom i Skælkalken, så kunde man dog ikke få Tagene tæ tte, og idelig klages der over, at Lægter og Sparrer og Fjelle vare »slet rådne« af Regn *) Regnsk. 1544 cl, 1553 B, 1554 B, 1565 I, 1568 E, 1568 K, 1576 B o. m. il. St. 2) Regnsk. 1576 A. 3) T. L. S. 150. 4) Regnsk. 1544 d, 1553 B, 1568 K, 1576 B, 158 1 C, 1581 F, 158 1 G, 158 1 H, 1581 D, 1584 H, 1584 I. 1584 K, 1584 M, 1585 A, 1586 A o. il. St.

28 •Bygnirtgsrnåden. og D ryp, så man hverken kunde bruge Loft eller K am re x). G runden til disse Forhold kan m an måske slutte sig til, da disse Reparationer ophørte, sam tidig med at »Vingsten« eller »Flagsten« hleve alm in d elig e2); th i der kan næppe være Tvivl om , at disse U d tryk betegne Tagsten med Fals, hvilken de æ ldre savnede. R u n d t om i L andet — på K irkebygninger f. Ex. — ligge endnu de gammeldags Tagsten, og ved R estau ra­ tioner erstatter m an dem med ny af samme Form , da de frem bringe så skarpe B rydninger af Lys og Skygge, at Tagfladen får en ejendommelig Skønhed, der står i stæ rk Modsæ tning til de moderne Tages kedelige P ræ g . De ovennævnte gammeldags Tage gør m an som bekendt tæ tte, idet m an lægger to Lag Sten, et, hvor de concave, og et, hvor de convexe Sider vende opad. Dersom m an i tidligere T id h ar anvendt samme Fremgangsm åde ved de borgerlige Huse, kunde m an selv­ følgelig have opnået samme Resultat. Hvis m an der­ imod h ar indskræ nket sig til a t lægge e t Lag Sten og udfylde Mellem rumm ene med Kalk, da vilde m an — u ag tet m an skælnede både indvendig og udvendig — i høj G rad være ud sat for, at Fugtigheden træ ng te igen­ nem , og da forstår man så godt en Regnskabspost fra 1582: »Lod D. Jacob (Madsen) sellff flytte itt gamm ellt k amm er paa loffted vdj steenhusit ofluer stuen till itt stud erer kamm er Thi hand kunde icke hehielpe sig vdj thed K amm er vdj vdskouffuit om v interen offuer for regen och drobe, fordij tag et offuer vdskuet bleff icke hiulpen Begnsk. 1564 I, 1567 E, 1567 P, 1573 E, 1582 A, 1582 A 1583 A, 1584 K, 1585 A o. fl. St. 2) Begask. 1573 M, 1586 A, 16 14—30.

Bygningsmåden. 29 om sommeren, som professores haffde sam tyekt och be- fallit, a tt skee skulle«. Sluttelig skal der gøres opmærksom p å, at der endnu i S lutningen af det 16de Å rhundrede var et strå­ ta k t Hus på H jø rne t af Studiestræde og Nørregade; såle­ des som det frem går af »P. Eesens E fterretninger om K jøbenhavns Kådhuse. Meddelt af 0 . Nielsen« S. 9: »Tværs overfor B ispegården på det andet H jørne i Studie­ stræde til Nørregade h ar m in Morfader, Dr. Peder Y in­ strup fordum Bisp i Sjæland, ladet Å r 1598 opbygge et grundm u ret Hus med hvælvede Kældere og Jæ rndø re for Kæ lderen, på hvilken G rund tilforn stod et Hus med L er­ vægge og Stråtag«. Vægge. N år Taget var lagt, gav man sig i Eæ rd med Væg­ gene. Tavlene i Udhusenes Vægge til Gaden og i Stue­ husets Hovedfapade mod Gårdspladsen bleve m u re d e x). De øvrige Vægge bleve derimod k lin ed e2), og før 1622 er der in tet Exempel på, at et Stuehus hk alle sine Tavl m urede; men det m å bemærkes, at Regnskaberne ef­ te r 1591 ere meget ufuldstændige. Så længe der endnu var noget tilbage af Bagsværd K irkes Mure, hentede m an der »Sten og S tykk er«3), og der kan næppe være Tvivl om, at største P a rte n h ar væ­ re t Stykker. Senere hk m an i Regelen sine M ursten — som det allerede er sagt — fra Provindserne og fra Udlandet. J) Regnsk. 1541 d, 1543 a 5, 1544 a 5, 1464 B, 156 5 1, 157 1 G, 1578 K, 1584 K, 1586 K, 1587 K. 2) Regnsk. 154 1 d, 1543 d, 1544 d, 1553 B, 1564 B, 15651, 1566 L, 1566 K, 1568 K, 157 1 B o. m. d. St. s) Regnsk. 1541 d, 1543 a s.

30 Bygningsmåden. T il de Yægge, der skulde klines, blev købt en Mængde Stived til at bilde med, sam t Lægter,, n år Stivedet var for k o r t1). A t Stivedet var Rafter, som bleve b rug te til T remmevæ rk i Tavlene, kan der næppe være Tvivl om ; m en n år m an k u n kender klinede Vægge fra Skåne og de danske Øer, komm er m an i Forlegenhed på G rund af, at der i Universitets-Regnskaberne aldrig forekomm er Ris eller Kviste til at flette m ellem Stavene. Forbilledet for de gammeldags klinede Vægge m å derfor søges i Jy lland , hvor der er anvendt H alm bånd til Fletvæ rk, eller måske snarere i et Exempel, som jeg h ar truffet en eneste Gang i Vendsyssel — i en Bygning fra S lutningen af det 16de eller Begyndelsen af det 17de Å rhundrede — , hvor Stive­ det sidder vandret og savner F letvæ rk. Lerm assen m åtte i så F ald bæ res og støttes af h in t og holdes samm en — medens den var våd — af den Mængde Halm , som var æ ltet i den; th i »Halm at træde i Ler« er en stadig U d ­ giftspost, og til dette modbydelige Arbejde, soni selv­ følgelig udførtes med bare Fødder, anvendte m an både Mænd og K v in d e r2). Lof t er. N år Væggene vare færdige, klædte m an Gavlene med D e lle r3) og lagde Lofter, som altid bleve lerslagn e4), hvad der ikke er så besynderligt, n år m an husker på, hvor u tæ tte Tagene i Regelen vare. *) Regnsk. 154 1 d, 1543 d, 1543 P, 1553 B. 1564 E, 156 5 1, 1566 L, 1566 K, 1568 K, 157 1 B o. m. il. St. 2) Regnsk. 1543 d, 156 5 1, 1568 K, 1572 B, 1573 K, 1574 M, 1574 E o. m. fl. St. 3) Regnsk. 1543 N, 1545 d, 15661, 1573 K, 1584 H, 1586 A, 1588 A, 1622 K. 4) Regnslt. 1543 d, 1564 E, 1569 E, 1572 D, 1574 M, 1582 A, 1583 K, 1587 E, 1587 K, 1588 A o. m. fl. St.

Bygningsmåden. 31 lø v rig t er der en Fo rordning af 3die J u n i 1549 J), i Følge hvilken Bræddegavlene skulde afskaffes og Lofterne lerslås for Ild eb rand s Skyld. I Randers, i H r. Købmand Jesp er Cortsens Gård, er der et højst interessant Exempel på, hvorledes man skaffede sig en brandfri Kæ lder i et B indingsværks Hus. Kæ lderloftets svære Egebjæ lker, som bæres af Murværk, stå nem lig ikke i Forbindelse med Husets øvrige Tøm ­ merværk, men ligge så tæ t ved hinanden, at der kun er en halv Alens A fstand imellem dem. P å dette Bjæ lke­ lag er anbragt et, Gulv af P lanker. P å dette ligger atter et ty k t Lag Ler, og ovenpå dette hviler Stuegulvet, som selvfølgelig bæres af Tvæ rplanker., — Ku vil man indse, at i det Øjebirk Gården brændte og styrtede sammen, vilde L erlaget forhindre Ild en fra at udbrede sig til Kæ l­ deren, medens Bjæ lkelaget var stæ rk t nok til at modstå Stødet af de nedstyrtende Masser, og det såmeget desto bedre, som det er understø ttet på en sindrig Måde, der im idlertid ikke godt kan forklares uden ved Hjæ lp af Tegninger. — Det samme Princip kunde selvfølgelig del­ vis anvendes på Lofterne over Stuen og første Sal; men at Hensynet til Ildebrandene ikke var det væsentlige, kan ses deraf, at m an idelig opførte Fjæ llegavle, som bevare- des lige til vore Dage. Man h ar vel sagt den Gang som så ofte i senere T id: »Skal U lykken indtræffe, så bræ n ­ der H uset såmænd, enten det h ar Bræddegavle eller ej.« Derimod vidste man, at »Regn og Dryp« vare sikre Gæ­ ster, og dem var man nødt til at værge sig imod; derfor overholdt man den Del af Forordningen, som angik de lerslagne Lofter.

J) Kjøbli. Dipi, II B. 336.