BorgerligeHuse_1881

34 Bygningsmåden. seelige Gård i Randers kan tjene som Exempel; thi her endte Skorstenspiberne, da den nuværende Ejer overtog Gården, ved Maltkøllen på anden Sal, og Røgen fyldte altså det store Rum, som dannes af denne Etage og Ta­ get, og trak ud ad Lugerne i Væggen efter at have svær­ tet Tømmerværket, hvis Overtræk af giindsende Sod endnu hærer Vidne om det gamle Forhold. Denne Skik skal i Følge tidligere Tiders Vidnesbyrd ikke have været meget brandfarlig, og det lerslagne Loft har vel hindret nedfaldende Gnister i at fænge. For­ delen ved den indser man let, da vexlende Vinde selv­ følgelig ikke kunde indvirke på Lufttrækket, og Beboerne altså vare fri for de Ubehageligheder, som rygende Ka­ miner førte med sig. Desuden blev den Stue, der op­ varmedes af Kaminen, ikke afkjølet i den Grad, når Liden var slukket, som Tilfældet vilde være, hvor Skorstens­ piben førte ud i det fri. (i u 1v e. De lerslagne Lofters Betydning i Ildebrands-Tilfælde har ført os bort fra Gulvene, som bleve lagte samtidig med hine, og her stå vi overfor et af de Punkter, hvor Dr. Troels Lunds Fremstilling1) er Fantasie-Billede; thi når det hedder: »Gulvet var ubetinget den stedmoderligst behandlede Del af Stuen. Lerstampet og ikke videre, havde det så godt som intet Fremskridt gjort i al den forløbne Tid«. — »Trægulv eller »Tilje« forekom over Hovedet ligesom »Guldtærninger«, »Silkesejl og gyldne Master« o. s. v. hyppigere i Folkeviserne end i det virke-

T. L. S. 302 0. ti.