BorgerligeHuse_1881

Bygningsmåden. 53 Husrækkerne, og er den tilstrækkelig bred, da er den forsynet med Fo rto v ; m en selvfølgelig udelukker Regelen ikke Undtagelser. K irkeristerne omtales gentagne Gange i Brolægnings- Regnskaberne 1), og såvidt m an kan skønne, have de væ ret til Stede overalt i vore Købstæder. — En sådan K irke­ rist lå som en Bro over Graven, der spærrede for In d ­ gangen i Muren, som hegnede K irkegården, og medens Folk uh ind ret kunde passere dens smalle Jæ rn trem m er, kunde Dyrene, som gik på Gaden, kun komme over, n år G raven var o p fy ld t2). Br ø nd e . Den Mangel på Soliditet og de deraf følgende hyppige R eparationer, som vi gentagne Gange have set i det Foregående, giver sig også til Kende for Brøndenes Ved­ kommende, og Brønde, der »skyde igen«, vare Anledning til hyppige og betydelige U dg iftspo ster3). Å rsagen h ertil var den, at m an klædte Brønden med Plankevæ rk. — Dette construeredes som a lt andet B in­ dingsværk med Fodstykker forneden, med lange H jøm e- x) Regnsk. 1571 G, 1590 G. 2) I Kjerteminde fortæller man endnu om de liyppige R å t fra Tor­ vet: »Der æ i Gris fallen i, kom å hjælp ham op!« — Tradi­ tionen mælder ligeledes, at Byens Borgere, der kæmpede i Ga­ derne mod en overlegen Fjende, trak sig tilbage til Kirkegår­ den, som var en Slags Fæstning. En af de stærkeste Mænd stillede sig i Døren bag Kirkeristen og forsvarede Overgangen. Syv Fjender havde han fældet, da den ottende gav ham Ulivs­ sår, og til Minde om hans Dåd blev hans blodige Dragt hængt under Kirkehvælvingen, hvor Resterne af den endnu findes. Navnet er glem t; lian mindeé som: » H e lte n fra S ven s k e - K rig e n « . ») Regnsk. 1539 L, 1571 G, 1584 A o. fi. St.