BorgerligeHuse_1881

Indledning. 5 Aftensbordet var Prøven på Husets Velstand, -og i Fø­ lelsen af den fælles Velvære lød der ofte fra Husbonden eller fra Gæsten e t: »Gud ske Lov for den gode Mad!« Deri laa tillige en Compliment til Husmoderen, som bun besvarede med: »Vor Herre lægge sin Velsignelse i den«, og det var den simple Bordbøn, som var kjærtelig ment. Tyendet spiste i Stuen, rundt 0111 i de hyggelige Kroge, og på Brødskivernes Tykkelse kunde man kende Husets Rangforordning; men iøvrigt blev enhver rigeligt og godt forsynet, og når Forholdet til Folkene kom på Tale, hed det gerne: »Kår vi forlanger, at de trofast skal dele Livets Byrder med os, så' skal vi ogsaa trofast dele L i­ vets Goder med dem. Det er et dårligt Hus, hvor der er noget, som er for godt til Folkene, og det betaler sig heller ikke at spise dem af; for når de véd, at de har Part i alt, så vogter de ogsaa på alt, som 0111 det var deres eget.« Derfor var der heller ikke lukket og låset for nogen Ting; den gensidige Tillid stod på Vagt over alt. Folkenes Fødselsdage bleve fejrede lige så vel som Familiens egne. Tyendet, der gerne var gammelt i Gårde, søgte Råd og Trøst hos Husmoderen i alle deres private Anliggender, og deres Medejendomsret gik så vidt, at de omtalte Husets Børn som »vores Børn«. Med de korte Dage fulgte de lange, hyggelige Af­ tener i Spindestuen, hvor de stegte Æbler snurrede i Kurven, der sluttede 0111 det blankt polerede Kakkelovns­ rør; hvor Husbonden undertiden læste højt, snart af en gammel Krønnikebog og snart »en køn Historie« af en nyere Forfatter. Alt imellem fik man en Vise, hvis Om­ kvæd blev sunget i Kor, og ofte, naar Manden ikke var hjemme, vankede der en lang Række Spøgelse-Historier; thi enhver nogenledes anseelig Gård havde sine Gen