BorgerligeHuse_1881

52 Bygningsmåden. til kommer, a t P e r B rolægger — Borgm ester Je n s B ro ­ læggers Bader — , som gav B rolæggerstræde Navn, levede ved M idten af det 15de Å rhundrede 1). lø v rig t kan Gadernes B rolægning føres lang t længere tilbage i Tiden. Den om tales nem lig i B y rettern e for Slesvig, B lensborg, Roskilde og Holbæk, som skrive sig fra det 13de og 14de Å rhundrede, i de æ ldre Kæmpeviser sam t hos Saxo 2), og ved offentlige A rbejder h ar m an gentagne Gange stød t på æ ldgamm el B rolægning i betydelig Dybde. — N år Dr. Troels Lund mener, a t B rolægger-H åndvæ r­ ket er kommet til Norden sam tidig med S ig b rit3), tager ban følgelig fejl. — B rolægningen er sandsynligvis ind ­ fø rt fra T ydskland; th i i den lybske Stadsret, som er given af Henrik Løve i det 12te Å rhundrede, omtales allerede V e d l i g e h o l d e l s e n af Gadernes S te n b ro 4). Borgm ester-Stenene eller K ind sten ene5) — således som vi endnu kende dem fra Gader med gammeldags B ro­ lægning — danne hverken en K a m 6) eller en R e n d e ­ s t e n 7), men ligge i Højde med den øvrige B rolægning og ere en Slags E rstatn ing for en Række Bliser. Hvad Rendestenene angå, da må vi vistnok — så­ længe vi ikke have fyldigere Oplysninger om Bortidens Borhold — holde os til det", der er bevaret til vor Tid og endnu kendes fra P rov ind sbyern e: N år Gaden er en snæver Smøge, da er der en Rendesten langs M idten af Slippen; er den noget bredere, h ar den Rendestene langs L O. Nielsen, lvjøbh. i Micldelald. S. 310— 11. 2) I. Ivinch. Årbøger for nord. Oldk. og Hisf. 1874 S. 322 o. fi. 3) T. L. S. 62. 4) I. Kinck ovn. St. 5) Motivs Ordb.

6) Sml. T. L. S. 63. 7) Sml. T. L. S. 64.