BorgerligeHuse_1881

Bygningsmåden. 31 lø v rig t er der en Fo rordning af 3die J u n i 1549 J), i Følge hvilken Bræddegavlene skulde afskaffes og Lofterne lerslås for Ild eb rand s Skyld. I Randers, i H r. Købmand Jesp er Cortsens Gård, er der et højst interessant Exempel på, hvorledes man skaffede sig en brandfri Kæ lder i et B indingsværks Hus. Kæ lderloftets svære Egebjæ lker, som bæres af Murværk, stå nem lig ikke i Forbindelse med Husets øvrige Tøm ­ merværk, men ligge så tæ t ved hinanden, at der kun er en halv Alens A fstand imellem dem. P å dette Bjæ lke­ lag er anbragt et, Gulv af P lanker. P å dette ligger atter et ty k t Lag Ler, og ovenpå dette hviler Stuegulvet, som selvfølgelig bæres af Tvæ rplanker., — Ku vil man indse, at i det Øjebirk Gården brændte og styrtede sammen, vilde L erlaget forhindre Ild en fra at udbrede sig til Kæ l­ deren, medens Bjæ lkelaget var stæ rk t nok til at modstå Stødet af de nedstyrtende Masser, og det såmeget desto bedre, som det er understø ttet på en sindrig Måde, der im idlertid ikke godt kan forklares uden ved Hjæ lp af Tegninger. — Det samme Princip kunde selvfølgelig del­ vis anvendes på Lofterne over Stuen og første Sal; men at Hensynet til Ildebrandene ikke var det væsentlige, kan ses deraf, at m an idelig opførte Fjæ llegavle, som bevare- des lige til vore Dage. Man h ar vel sagt den Gang som så ofte i senere T id: »Skal U lykken indtræffe, så bræ n ­ der H uset såmænd, enten det h ar Bræddegavle eller ej.« Derimod vidste man, at »Regn og Dryp« vare sikre Gæ­ ster, og dem var man nødt til at værge sig imod; derfor overholdt man den Del af Forordningen, som angik de lerslagne Lofter.

J) Kjøbli. Dipi, II B. 336.