591962760

afHAVNED/REKTØRft/, 1 t iUB D EN 9. November 1894 aabnedes Københavns Havns Frihavn, hvis Drift ifølge Koncessionen blev overdraget Kjøbenhavns Frihavns Aktieselskab. Forud var gaaet aarelange Forhandlinger og betydelige Omkostninger ved Opførelsen af dette nye Havneanlæg paa Kastelspynten. Hvad var da Hensigten med Opførelsen af et helt nyt Havneafsnit omgivet af et dobbelt Toldgitter? Tanken var her at skabe en Frihavn — et Stykke Udland i toldmæssig Henseende — hvor Varer fra Alverdens Lande kunde indføres og udføres og bearbejdes uden Toldvæsenets og andre Finansmyndigheders Indblanding. Man vilde her skabe et Fri­ sted for Transithandelen paa Østersøhavnene. Oceangaaende Skibe kunde her losse hele deres Ladning, som derefter med mindre Fartøjer kunde fordeles rundt i Øster­ søen og Provinsens Havne. Der var stillet mange Forventninger til den nye Havn, den første i sin Art i Skan­ dinavien, og mange af Forventningerne indfriedes ogsaa, selvom Konkurrencen med de store tyske Nordsøhavne ofte var haard. Frihavnen voksede sig dog stærk, vel ind­ rettet som den var med Pakhuse og Kraner, og den har Saavel paa Transit- som paa Importhandelens Omraade været af uvurderlig Betydning for dansk Erhvervsliv. Om Fremtiden kan ingen spaa, men man har Lov til at haabe, at det maa lykkes at holde denne vigtige Del af Københavns Havn paa Højde med Fredens Konkur­ rencekrav. Der vil sikkert efter Krigen opstaa en skarp Konkurrence med vore Nabo­ landes Havne, og det er da tvingende nødvendigt, at der i Københavns Havn arbej­ des maalbevidst. Megen Dygtighed er lagt for Dagen i den store Institution, som nu fejrer 50 Aars Dagen for sin Bestaaen. Mit Ønske paa Jubilæumsdagen skal da være, at Frihav­ nens Ledelse ogsaa i Fremtiden vil yde en god Indsats for Frihavnens Drift, saa at den vil kunne give dansk og udenlandsk Handel og Søfart den bedst mulige Service.

O M . 6 5 9 3 i h / m i UDHOLD—

O m s l a g Maleri af V. Qvistorrf M it On ski * p a a J u h i l t e u in s d a g e n Af Havnedirektør W. Laub N o g l e B e t r a g t n i n g e r i A n l e d n i n g a f 5 0 A a r s J u b i læ e t Af Frihavnsdirektør 0. Thielsen F r i h a v n e n s H i s t o r i e Af Ingeniør J. A. Thorvang I n d s e j l i n g e n t i l F r i h a v n e n Maleri af Vilh. Arnesen F r i h a v n e n o g H a n d e l s s t a n d e n Af Grosserersocicletets Formand, Grosserer Rudolph Schmidt T e k n i k k e n s U d v i k l i n g i d e 5 0 A a r Af Frihavnsdircklør Fugl-Meyer

H i l s e n t i l F r i h a v n e n Af Københavns Overborgmester Viggo Christensen

S p e d i t ø r e n s V i r k e Af Generalkonsul, Direktør C. B.Ingwersen Formand for Dansk Spcditorforcning og Nordisk Speditør Forbund F r i h a v n e n o g T o l d v æ s e n e t Af Toldinspektør Grolh O s t h a s s in e t i F r i h a v n e n Akvarel af Frihavnsdirektør Fugl-Meyer

F u n k t i o n æ r e r n e i F r i h a v n e n Af Formanden for Frihavnens Funktionærforening Einer Rathjc T o l d e n n i n d e r f r a F r i h a v n e n Af Toldkontrollør 0. Rask Olsen V id t om S k ih s n iæ g l e r -V i r k s o in h e d e tc . Af edsv.Skibsmægler V.Th. Sass R e d a k tø r : A x e l B æ re n ta se n

C l i c h é e r : B r ø d r e n e B æ r e n t z e n

T r y k : A/S L . I h r l c h s B o g t r y k k e r i

V i k i n g e n s F o r l a g

N OG L E B E T R A G T N I N G E R I A N L E D N I N G A F 50 Aars J U B I L Æ E T A f F r i h a v n s d i r e k t ø r O. T h i e l s e n D E Forhold, under hvilke Københavns Frihavn maa arbejde i Tiden omkring sin 50-Aars Dag, minder i mangt og meget om Frihavnens allerførste Driftsaar. Ligesom da er der nu Stilhed paa Kajerne, som kun sjældent faar Skibsbesøg og da kun af mindre Skibe. Aarsagerne er imidlertid vidt forskellige. Som det vil erindres, var Frihavnen et Stridens Barn, som kom til Verden under svære Fødselsveer; Barnet blev ganske vist fuldbaaret, men det trivedes daarligt trods mange behjertede Forsøg paa at give det Livskraft, og en af Grundene hertil var den, at Frihavnstankens Modstan­ dere fortsatte Kampen ogsaa mod Frihavnen, da den fra Tanke var blevet til Virke­ lighed. Nu er det Verdenskrigen og Tysklands Besættelse af Danmark, som er Skyld i, at normale Tiders pulserende Liv paa Kajer og i Pakhuse er afløst af Ro og Stilhed. Frihavnens Forbindelse med den store Verden, altsaa dens Livsnerve, er afskaaret, og Frihavnen maa klare Dagen og Vejen paa ekstraordinær Vis. Frihavnens Begyndelsesvanskeligheder blev forholdsvis hurtigt overvundne; Mod­ standerne indsaa det mindre kloge i at kæmpe mod en fuldbyrdet Kendsgerning; langt hellere maatte man drage Nytte af denne Nyskabelse inden for Erhvervslivet. Selv den stormægtige Tietgen, Stifteren af Det Forenede Dampskibs-Selskab, hvis Skibe til en Begyndelse ikke viste sig i Frihavnen, lod sig formilde og sluttede Forlig med Landmandsbankens Direktør, senere Geheimeetatsraad I. Gliickstadt, der sam­ men med daværende Indenrigsminister Ingerslev havde udført det mest betydnings­ fulde Arbejde for Frihavnens Gennemførelse. Efter dette Forlig, hvis umiddelbare Følge var Ophævelsen af D. F. D. S.s Blokade af Frihavnen, var dennes Trængselsaar overstaaet, og støt og roligt arbejdede Frihavnen sig frem til Stillingen som en be­ tydende Faktor inden for det danske Erhvervsliv. I Dag er vi imidlertid ikke selv Flerre over Vanskelighederne, nu er det fremmede og langt stærkere Kræfter, paa hvis Spil vi ikke har fjerneste Indflydelse, som ska­ ber os de trange Tider. Men heldigvis er det kun en midlertidig Tilstand; før eller senere vil Verdenskrigen og dens lammende Indflydelse paa Handel og Skibsfart op­ høre, og med Freden vil bedre Tider melde sig. Frihavnens Mænd imødeser Fredens Komme med Længsel, parate til atter ved deres Arbejde at gøre deres til, at Kø­ benhavns Frihavn paany kan indtage sin Plads som Tjener af Erhvervslivets Interes­ ser. Og medens der ventes paa Fred og Arbejde, lægges Planer for Fremtiden, Planer, hvis øjeblikkelige Gennemførelse de nuværende Tider dog umuliggør, saa alt kan være parat, naar Tidspunktet er inde.

7

-iU& 1 Uoi i

Em.Z.Svitzers B J E R G N I N G S - E N T R E P R I S E K V Æ S T H U S G A D E 1 Telefon C entral *5195 - Udenfor K ontortid Central 5195 A

men Jorden over har den danske Cement Ry for sin fremragende Kvalitet, der skyldes Saavel de fo r­ trinlige Raamaterialer, der staar til de danske Cementfabrikkers Disposition, som disses høje tek­ niske Stade.

Kraner Bøjer Gitre Beholdere Kedler Kornelevatorer Sporarbejder Højtrgksledninger Varmeanlæg Enhver Form for Reparationer

R E D E R I - O G H A N D E L S S E L S K A B E T MBUUl KUL C I NDER S KOKS

C.F.RIEDEL&

LINDEGAARD M A S K I N F A B R I K OG J E R N S T Ø B E R I

CENTR . 9 2 4 6 RIGSTLF . 1 5 0

K in g o s g a d e 11, K ø b e n h a v n V. C e n tr.* 2 6 4 8

8

IN 6 E N IØ R .

d. A. T h O R V A N C i

KØBENHAVNS FRIHAVN, 1894 - 9.NOV. - 1944

D e n f ø r s t e F r l l i a v n o g T a n k e r om e n F r i ­ h a v n i K ø b e n h a v n . Den første Frihavn i det danske Monarki blev op rettet i Altona 1664. Tanken om en F rihavn i København er af en gammel Dato. A llerede i Midten af 1700-Tallet var man begyndt at forstaa Betydningen af den begyndende T ran sith an ­ del og støtter den ved i 1762 at give København Lov til at tage Varer paa T ransitlager, mens i and re Køb­ stæ der Varer, der var bestem t til Udførsel, skulde gaa ud med det Skib, de var kommet med, paa dets næste Rejse. Den Kommission, der nedsattes i 1767 bl. a. for at undersøge Handelsbalancen og derfor gaar under Navnet „Balancekommissionen“, frem ­ satte et Forslag om Indretningen af en F rihavn i Kø­ benhavn for derigennem yderligere at fremme Be­ stræbelserne for at gøre den til Stabelplads for Ø ster- søhandelen og dermed skabe Baggrunden for en over­ søisk T ransithandel over den. Det førte til en hidsig Debat pro et contra i D a­ tidens Presse og F lyveskrifter. I et Skrift, som ud­ sendtes 1770 af „Philopatraias“, klager Forfatteren over den slette Ilandel og de dyre 'l ider og tager til O rde for Oprettelsen af en F rihavn og Indførelsen af alm indelig Frihandel. I et andet Skrift for F ri­ havnstanken henledes Opmærksomheden paa Hel­ singør som Frihavn. I Adresseavisen føres i 1771 til Gengæld en b itter Kamp mod F rihavnsprojektet. Som Struensee var indstillet, kunde København ikke vente Begunstigelser paa det øvrige Lands Bekostning. Der blev da heller ikke noget af Frihavnsprojektet. I 1847 gav Grev Sponneck som Finansm inister Kon­ cession p aa et F rihavnsanlæ g dér, hvor nu Gammel- holm -Kvarteret ligger, men Krigen i 1848 forstyrrede denne Plan. B e t æ n k n i n g e n a f 1 8 8 1 . I Oktober 1880 ned­ satte Estrup en Regeringskommission til Undersø­ gelse af Spørgsmaalet om Udvidelse af den 1851 i København indførte F rilager-Institution. I Betænk­ ningen, som blev afgivet i Janu ar 1881, foresloges i første Række Opførelsen af en stor ny F rilag erbyg ­ ning paa det Classenske Fideikommis G rund i um id­

d elbar Forbindelse med Toldboden, men dernæst hen­ stilledes det til F inansm inisteriet saa snart som mu­ ligt at gøre Skridt til, at der ved Kysten ud for B lindeinstituttet indrettedes en egentlig Frihavn med Anlæg ved dybt Vand, Indhegning mod Toldterrito­ riet, Sporforbindelse med de sjæ llandske Jernbaner, Opførelse af fornødne K ajsku re og Pakhuse til Ud­ lejning. Estrup tog Forslaget til Følge og frem satte i den næ rm est følgende Tid ikke m indre end tre Gange Forslag til Lov om Anlæg af et sto rt F rilag er for Rigsdagen, men hver Gang strandede Forsøget paa G rund af den politiske Situation. I 1886 udgav Di­ rek tø r Rud. Schmidt en Pjece, i hvilken han slog til Lyd for den Tanke i Hovedstaden at skabe en F ri­ havn, som strak te sig lige fra Svineslagteriet til Ka­ stellet, eventuelt medtagende dette, og som ikke ale­ ne skulde rumme den københavnske T ransithandel, men ogsaa en stor, ny F ab rik sd rift til Eksport. Medens Indenrigsm inisteriet Skeel havde staaet ste jlt overfor Hovedstadens Handelsstand (deriblandt Tietgen), fattede hans E fterfølger, Ingerslev, In ter­ esse for at skaffe Staden en Frihavn. I Midten af F irsern e var der hos Handelen en levende Misfor­ nøjelse med Havneforholdene, da Havneafgifterne v ar høje og Havnen en af de dy reste i Nordeuropa, medens Nabolandene foretog Afgiftsnedsættelser. — D am pskibsrederiforeningen indgik til Regeringen i September 1886 med en Adresse og Krav om Havne­ afgifternes Nedsættelse. Det gav Stødet til fornyede O v erv ejelser hos Ingerslev, som ved at beskæftige sig med Havnens Sager stødte paa en Skrivelse, hvori Indenrigsm inisteriet som Følge af den ovenfor nævnte Kommissions Anbefaling tilbød Finansm inisteriet sin Medvirken til Gennemførelsen af Tanken og d erefter tog Sagen i sin Haand. H a v n e k a p t . L i id e r s o g H n ’* n o u d v id e l s e r n e . Komm issionsbetænkningen af 1881 blev tilsendt Ilav- n ek ap tajn Liiders, som im idlertid var mod Anlægget af en eventuel F rih avn paa det af I rilagerkommis- sionen angivne Sted, nemlig ud for B lindeinstituttet, 9

Poul Steffensen har tegnet denne Udsigt over Frihavnen fra Dæmningen ved Citadellet. — Havnebygningerne staar færdige, Skibene er begyndt at glide til Kajerne med deres Laster, og Frihavnens særlige Godsbane er begyndt at køre. Saadan saa der ud, naar Københavnerne i E fteraaret 1894 gik ud til den ny Langelinie.

nordligste Bassin1 (d. v. s. udfor K alkbrænderierne) med den lige Syd for dette p ro jekterede Landdan­ nelse, og 2) at „foreløbig kun dette P arti" skulde bringes til Udførelse. M inisteriet approberede dette i en Skrivelse, hvori fastsloges Anlægget af et Bassin ud for K alkbrænderierne, bestaaende af en m indre 12 Fods Havn og et større 24 Fods Bassin. I n d e n r i g s m i n i s t e r I n g e r s l e v t a g e r S p ø r g s m a a l e t om e t F r i h a v n s a n læ g op . Disse A rb ej­ der var forlængst i Gang, da Indenrigsm inister Ingers- levs Forespørgsel kom. H avnekaptajnen svarede d er­ for, at efter Havneforvaltningens Anskuelse burde Landdannelserne Syd for det 7,5 m dybe Redbassin benyttes saaledes, at den eventuelle F rihavn blev an ­ lagt Syd for og um iddelbart k n y ttet til denne Land­ dannelse. Med Skrivelsen fulgte en Plan, der viste dette Anlæg, og paa hvilken tillige var indlagt det af Ingeniør Holger Hammerich foreslaaede Damp- færgeanlæg. E fter at have g jo rt Sagen til Genstand for næ rm ere Overvejelse udbad Indenrigsm inisteriet sig i 1887 H avnekaptajnens Y tringer om, hvorvidt Havnen kunde og burde tage Anlægget af en even­ tuel F rihavn ved København i sin Haand. I Svaret begrundede H avnekaptajnen udførligt, at Havnevæ ­ senet baade kunde og burde tage Anlægget i sin Haand og foreslog et paa en frem sendt Plan næ rm ere betegnet, ca. 16.000 m2 stort A real af den sydlige Landdannelse Syd for den 7,5 m Redhavn udlagt som Landareal for Frihavnen. Han stillede sig dog ret kø­ ligt over for en industriel Frihavn. T i e t g e n s o g G r o s s e r e r s o c i e t e t e t s K o m i t é s S t i l l i n g t i l S p ø r g sm a a l e t . Kort Tid efter ud­ bad Indenrigsm inisteriet sig G rosserersocietetets Ko­ mités Udtalelse blandt andet om, hvilken Betydning der efter dens Formening vilde kunne tillægges An-

det Sted, som var Pladsen for det sydligste af den Række Bassiner, som ifølge Københavns Havneraads P lan for Havnens Udvidelse af 1881 var foreslaaet tilv ejeb rag t paa Inderredens Vestside i det Vand­ areal, som Nord for Langelinie strak te sig mod Nord til ud for K alkbrænderierne. I mange Aar havde det væ ret en standende Strid, om den mere og mere tiltræ ng te Udvidelse af Køben­ havns Havn skulde begynde Syd fra i Fortsæ ttelse af Toldboden og Nordre Toldbods A realer — eller i Nødsfald fra C itadellets Nordpynt — eller om den ved H jæ lp af den ved de ved Opmudringen indvund­ ne Fyldm asser foretagne Dannelse af L andarealer skulde begynde Nord fra ved Kalkbrænderiet. I 1883 havde en D eputation haft Foretræ de for Indenrigsm inister Skeel for at overbringe en Adresse, udfæ rdiget af en Ræ kke R ederier og større Handels­ huse, hvori M inisteriet indtræ ngende opfordredes til snarest at sæ tte den forlængst besluttede Udvidelse af Havnen „mod Nord" i Gang, da der navnlig for grovere V arer som Kul og Tømmer savnedes pas­ sende Lossesteder ved tilstræ kk elig dybt Vand Nord for Knippelsbro. Blandt Underskriverne fandtes saa godt som alle de Tietgenske Foretagender. Det kunde umuligt væ re Meningen med de citerede O rd „mod Nord“, at der skulde anlægges et Havnebassin ved K alkbrænderierne. Enhver, som kendte Forholdene, altsaa i første Række H avnekaptajnen, vidste og maatte vide, at banken ikke kunde væ re nogen a n ­ den end, at der skulde begyndes paa H avneudvidel­ serne fra Toldboden og nordefter. Im idlertid fik Hav­ n ek ap tajn en H avn eraad et til at tiltræ d e en Indstil­ ling til Indenrigsm inisteriet, hvori der under u d try k ­ kelig Paaberaabelse af „den Trang til at faa A rb ej­ derne frem skyndet", som Adressen aabenbarede, an ­ modede om at faa approberet, 1) at H avneforvaltnin­ gen um iddelbart m aatte skride til „først at udføre det

10

TUXEN & HAGEM ann REDER1 - BEFRAGTNING un ie - agentur

AMAL IEGADE 2 8 - K a D TLF' C E N T R A L

5735. T L G k G r - a d r . ;D A N S H ( p

fhv. Banechef H. Flensborg Udnævnt af M inisteriet f. off. Arb.

fhv. Maskinchef Ove Munck Valgt af Havnebestyrelsen

fhv. Trafikminister Friis Skotte Udnævnt af M inisteriet f. off. Arb.

Kjøbenhavns Frihavns-Aktieselskabs Bestyrelse

Grosserer Ernst Meyer Formand Valgt af Generalforsamlingen

Direktor W. Monsted Næstformand Valgt af Generalforsamlingen

13

Bestyrelsens tidligere Formænd

Højesteretsadvokat Kubien 25.4.-91-12.12.-93

Gehejmeetatsraad J. Gliickstadt 12.12.-93-4.6.-10

Drifts-Direktører

Frihavnsdirektør E. Thielsen 25 4.-91-30.9.-13

Frihavnsdirektør J. F. Bergsøe 1.10.-13-31.12.-31

14

Omkostningerne, ca. 400.000.000 Rm. Og saa gik det Slag i Slag med Avisindlæg fra forskellige Sider, derib land t fra den senere Handelsm inister O. B. Muus, som sæ rlig havde sine Interesser k n y ttet til de industrielle Anlæg inden for Friliavnsom raadet. F r ih a v iiN s it o i’it'sn ia a le t I R i g s d a g e n . A llerede i December 1886 Havde im idlertid E tatsraad Juel stil­ let en Forespørgsel i Folketinget til Indenrigsm ini­ steren og Finansm inisteren om Anlæg af et F rilag er og en Frihavn. Han pegede paa den Fare, Nord- Ø stersøkanalen kunde komme til a t rumme, ved at hele den Mellemhandel, som hidtil var gaaet over København, flyttedes til f. Eks. Kiel. Finansm iniste­ ren, Estrup, tog ham paa O rdet og frem satte i Okto­ b er 1887 i Folketinget et Forslag til Lov om Anlæg af et F rilag er ved Søndre Toldbodplads, gaaende ud paa et Køb af to Ejendomme ved Toldbodvejen og desuden en Bemyndigelse til at anvende indtil 10.000 Kr. til Udarbejdelse af foreløbige Planer, for saa vidt der i en næ r F rem tid m aatte kunne tilvejebringes en Frihavn paa et passende Sted, hvortil der muligvis turde væ re Udsigt, og hvorved en Del af den H an­ delsvirksomhed, som var k n y ttet til Frilageret, for­ mentlig vilde fo rtræ kk e til F rih avn sterrito riet, saa man vilde kunne nøjes med et noget ringere Areal

lægget af en Frihavn ved København under Forud­ sæ tning af, at en Del af det Københavns Havn tilhø­ rende Land- og V andareal ved K alkbrænderiet b e­ nyttedes hertil. I sit Svar, der blev afgivet otte Dage senere, ud talte Komiteen, hvis Form and var C. F. Tietgen, at den m aatte anse et A real paa 16.000 m2 ved K alkbræ nd eriern e for at væ re en saadan m indre, isoleret og fra den æ ldre Havn forholdsvis fje rn t b e­ liggende F rihavn, at det var saare vanskeligt a t an ­ give, hvilken Betydning den vilde kunne faa for Handelen. Det var i hv ert Fald et helt andet og mere om fattende Anlæg, man havde haft for Ø je i hele den lange A arræ kke, hvor K ravet om en F rihavn havde lydt. Komiteen kunde ikke fravige sin oftere udtalte Anskuelse, at Maalet burde væ re at forsæ tte Bolvæ rkslinien i den gamle Havn og ud over Nordre Toldbod p aa hele Linien indtil K alkbrænderihavnen. Desuden ud talte man sig med Styrke for, at den end­ nu tilbagevæ rende Del af Skibsafgiften (Afgiften for Indgaaende i udenrigs Fart) m aatte blive ophævet, uanset om der kom en Frihavn, og naar denne blev aabnet. T ietgen havde allerede paa Handelsmødet i 1885 med Tal og anden Bevisførelse sandsynliggjort, at den frygtede optræ kkende F are for Københavns Han­ del ved Gennemførelsen af Nord-Østersøkanalen for

det første ikke var saa stor, som man gerne vilde puste den op til, og for det andet kunde v irk ­ somt bekæmpes ved at gøre Kø­ benhavn til en billig, fri Havn, ikke ju st til en Frihavn. Ingers- lev optog Tanken, a t man kunde forbinde begge Krav, saaledes at man fik Havnevæsenet til at an- lajgge en F rihavn og lod Havne­ afgiften bo rtfald e for hele Hav­ nens Vedkommende samtidig med, at den nye F rihavn aabnedes for alm indelig Benyttelse.

„ K o b e n li a v li s o v e r — H a m ­ b o r g a rb e jd e r** . — Ved Siden h eraf var der opstaaet en ihæ rdig og maalbevidst Agitation for en snarlig Gennemførelse af en F ri­ havnsplan. I 1887 udkom Peschcke Køedts Piece: „Tolden og T id er­ ne" med dens bekendte Slagord: „København sover — Hamborg a r­ b ejder", i hvilken han paapegede den hanseatiske F ristads Overens­ komst med det tyske Rige, i K raft af hvilken Hamborg gik ind i det tyske Toldforbund, men til Gen­ gæld fik Ret til at anlægge og be­ holde et for de største Skibe til­ gængeligt told frit Territorium med tilstræ kk elig Operations­ plads, selv om de mest vidtgaaen- de Forventninger om Irafikk en s Udvikling skulde blive realiseret, altsaa en Frihavn, til hvis Anlæg Riget skulde svare Halvdelen af

Det var en yndet Søndagsfornøjelse for Københavnerne at aflægge Besøg i Frihavnsbassinerne, før Vandet blev lukket ind.

16

Udsigt over Langelinie i 1895.

til O prettelsen af F rilag eret ved Toldboden end af Kommissionen anbefalet. E fter Udvalgsbehandling, hvori der foretoges forskellige Æ ndringer, udkom Loven den 23. Marts 1888 med en Bemyndigelse til a t anvende indtil 30.000 Kr. til Undersøgelser og P la­ ner angaaende T ilvejebringelsen af et Frihavnsanlæg i eller ved København. Den 26. April s. A. nedsatte F inansm inisteriet saa en Kommission med det Hverv a t afgive Betænkning over, hvor og i hvilket Omfang et F rilag er i Fo rb in ­ delse med Københavns Toldbod og en Frihavn i eller ved København med Fridok m. m. hensigtsmæssigst kunde anlægges. Denne Kommission afgav den 30. Juli eensteminig Indstilling om Anlæg af en F rihavn paa Havnevæse­ nets Foranstaltning og Regning fra Kastelspynten og til den nordlige G rænse for de af Københavns Hav­ nevæsen ved K alkbræ nd eriern e foretagne Opfyldnin­ ger og Dannelsen af et Havnebassin paa Vestsiden af Københavns Ind erred um iddelbart Nord for Kastels­ pynten. Kommissionen tog saaledes alle tidligere P ro jek ­ ter, derib land t den tidligere Frilager-Kommissions og begge H avnekaptajnens, i een Mundfuld. I Stedet for at vælge en nordligere eller sydligere Beliggenhed beslaglagde den hele Strækningen fra Langelinies nordlige Udløb til op forbi Kalkbrænderihavnen. — Man saa stort p aa Tingene, vilde ikke gøre noget stykkevis og halvt. Man vilde ikk e alene skaffe Kø­ benhavns Havn en Udvidelse, som virkelig forslog,

men tillige have en F rihavn, som rummede alle Mu­ ligheder, altsaa ogsaa de dengang unægtelig noget fjerntliggende industrielle. Men i Kommissionen sad bl. a. ogsaa O. B. Muus — indvalgt af G rosserersocietetets Komité — altsaa Frihavnsideens virkelige Ven. E n S k i t s e k o n k n r r e n c e u d s k r i v e s . Den 8. Au­ gust 1888 udsendte Finansm inisteriet i Henhold til Loven Indbydelse til en Skitsekonkurrence for Til­ vejebringelsen af P lan er og Overslag til Opførelse af et F rilag er ved Københavns Toldbod og under samme Dato Indbydelse til en Skitsekonkurrence vedrørende et F rihavnsanlæ g ved København, og til Bedømmelse af de indkomne Forslag blev der noget senere nedsat en Kommission. F rihavnen tænktes anlagt paa T errainet fra Ka­ stelspynten udfor F lagb atteriet til Nordgrænsen for de af Københavns Havnevæsen foretagne Opfyldnin­ ger ved K alkbrænderiet, begrænset mod Vest af det p ro jek tered e Jernbaneanlæg fra Østerbro til Helle­ rup, hvis Retningslinie efter Konkurrencens Skøn skulde indlægges paa Planen, dog ikke Vest for den davæ rende Strandprom enade og Sibbernsvej. Af dette T errain skulde den nordlige Del med det allerede anlagte Bassin udlægges som Frihavn for den store Industri og Handelen med grovere Varer, dog saale­ des, a t der foreløbig ved det nordre Bolværk forbe­ holdtes den lokale T rafik fornøden Bolværksplads med Landareal og fri landvæ rts Forbindelse med 17

De seks præm ierede P laner overgik fra Finansm i­ n isteriet til Indenrigsm inisteriet, som sendte dem til H avnekaptajnen med Anmodning om i Forening med Overingeniør ved Statsbanerne (senere G en erald irek ­ tør) I. W. Tegner at ud arb ejde og indsende en endelig Plan for F rihavnsanlægget paa G rundlag heraf. T i e t g e n oj>’ L o v f o r s l a g e t . Indenrigsm inister In- gerslev, som for sit Vedkommende fuldt ud accepte­ rede den nye, store Plan, frem satte i F eb ru ar 1890 et Forslag til Lov, hvorefter der paa Foranstaltning af Københavns Havnebestyrelse og for Havnevæsenets Regning skulde tilvejebringes et saadant F rih avn s­ anlæg. I Landstinget mødte det dog en Del Modstand og blev derfor ikke gennemført i den Samling. In- gerslev var paa den anden Side næ rm est overrasket over den relative Velvilje, han under Lovforslagets Udarbejdelse havde sporet hos Tietgen, hvis In te r­ esser var saa nøje k n y ttet til den gamle Havn med dens Anlægspladser og Pakhuse, for Frihavnssagen, og han har sikk ert følt sig for, om ikke Tietgen maatte væ re villig til at paatage sig Dannelsen af det Aktieselskab, som skulde overtage D riften af F rih av ­ nen og til Gengæld forpligte sig til for et Beløb af mindst 3.800.000 Kr. at bekoste Opførelsen af de i Handelsøjemed fornødne Pakhuse, Vareskure, Spor og K raner m. m. Tietgen var im idlertid for afvisende — troede ej heller ind erst inde paa Succes for en Frihavn som saadan, men h ar i hvert Fald an tyd et Fordringer, som Ingerslev fandt ublu. Man nævner saaledes, at Tietgen vilde have Bolværkspengene i den nye Havn, et Krav, som Indenrigsm inisteriets Embedsmænd fandt ganske uhyrligt, da Frihavnen og dermed dens Bolvæ rker var Havnevæsenets, hvoraf principmæssig maatte følge, at Bolværkspengene til­ flød Plavnekassen, hvorimod det nye D riftsselskab højst kunde faa, hvad der tilkom det som Pakhu s­ forretning. Ingerslev, som var en meget myndig

Byen, medens den sydlige Del skulde udlægges som den egentlige m erkantile Frihavn. Paa det anførte T errain skulde der foretages de fornødne Landdan­ nelser og Anlæg af Bassiner saa langt ind mod Ka­ stellet som muligt, eventuelt skulde en Dam pfæ rge­ havn indgaa i P ro jek tet. Skitserne skulde endvidere indeholde Forslag til de p aatæ nk te Bygninger, Maa- den, hvorpaa F rihavnen skulde indhegnes, samt de Sporanlæg, hvormed den skulde forsynes, og hvorved den sattes i Forbindelse med Toldboden og Statsba­ nerne. Der forlangtes ogsaa et Overslag over Bekost­ ningen. F o r s l a g e n e b e d ø m m e s . Skitserne skulde væ re indgivet til Finansm inisteriet inden den 1. November (en meget ko rt Frist). Den 18. Janu ar 1889 afgav Kom­ missionen sin Betænkning, i hvilken den ikke alene undersøgte, i hv ilk et Omfang og paa hvilken Maade de indleverede Skitser løste de stillede Opgaver, men ogsaa, at de i mange væsentlige Punk ter havde givet K onku rrentern e frie Hænder, at paapege, hvilke af de saaledes fremkoipme T ank er det kunde anbefales at acceptere ved Anlæggets endelige Udførelse, og endelig a t udvikle, hvad der efter dens Formening m aatte væ re at fastholde som vigtige Synspunkter. Af de indkomne 17 P ro jek ter blev efter en næ rm ere Prøvelse Kommissionen uden Meningsforskel enig om at udskyde som i det væsentlige uanvendelige alle paa næ r 6, af hvilke det af Stadsingeniør Chr. Arnbt ud arb ejdede P ro je k t indstilledes til en Præm ie paa 3000 Kr., og hv ert af de øvrige 5, hvoriblandt to, ud ­ arb ejd ed e af Havnebygm ester (senere H avnedirektør, Borgmester) H. C. V. Møller og A rchitekt, Professor V. D ahlerup i Forening med henholdsvis Ingeniør A. P. Vedel (senere Havneingeniør i Aarhus) og In ­ geniør V. M. F riderichsen, og et ud arb ejdet af Kap­ tajn, Tøm rerm ester I. P. Nielsen, indstilledes til en Præm ie paa 2000 Kr.

Udsigt over Frihavnen fra Langelinie i 1895.

Kapital. Det d erefter re ­ sterende skulde deles i Forholdet 4:1 mellem Havnevæsenet og Sel­ skabet, indtil Havnevæ ­ senet ligeledes for det paagæ ldende Aar havde faaet 4 pCt. af hele sit Kapitalindskud i Fore­ tagendet. — Størrelsen heraf skulde fastsæ ttes af Indenrigsm inisteriet, idet der fornemmelig medregnedes: a) Vær­ dien af Havnevæsenets i F rihavnsanlægget ind ­ gaaende Areal, 4.300.000 Kr., b) Værdien af Hav­ nevæsenets i F rihavnen indgaaende Bolvæ rker (549 m) 245.000 Kr., c) Udgiften til F ri­ havnsanlæggets T il­ vejebringelse af Havne­ væsenet, dels til G rund­ erhvervelse og dels til Anlægget af den egent­

Frihavnen ved Verdenspressens Besøg, Sommeren 1895.

lige F rihavn med Toldhegn, Vejanlæg uden for Iold- hegnet og A fslutning mod Langelinie, dennes Udvi­ delse tilligemed Indretning af en Havn for L y stfar­ tøjer, men ikke medregnet Udgiften til at gøre den østlige Del uden for Toldindhegningen af Frihavnens Østmole tjenlig til Anlæg for Skibe af større Dyb- gaaende, end der hidtil havde kunn et ligge til An­ kers dér, saaledes ikke Udgiften til Uddybning ud for denne Mole og det derved nødvendiggjorde dy ­ bere Bolværk, og d) Kurstabet paa de af Havne­ væsenet i Anledning af F rihavnsanlæ gget udstedte Obligationer samt R enter af disse Obligationer indtil hele Frihavnens Aabning, samt 3) at et eventuelt yd erlig ere Overskud skulde de­ les lige mellem Selskabet og Havnevæsenet. 4) D riftsselskabet skulde oppebæ re de i F rihavnen faldende Bolværkspenge, som blev opkrævet efter de til enhver Tid for Københavns Havn offentlige Bol­ væ rk er gæ ldende Fo rsk rifter. 5) Tiden for Selskabets Eneret paa D riften fast­ sattes til 80 Aar. I Overensstemmelse hermed frem sattes Lovforsla­ get i Folketinget i November 1890. Folketingsudval­ get vilde im idlertid ikke gaa ind paa, at hele Havne­ afgiften skulde bo rtfald e ved Frihavnens eventuelle Aabning, men vilde nøjes med en Nedsættelse. Da Ingerslev i den Anledning henvendte sig til Gliick- stadt, svarede denne, at det selvfølgelig vilde væ re det bedste, om Havneafgiften overhovedet ikke blev opkrævet i den gamle Havn, men kunde dette fore­ løbig ikke lade sig gøre heltud, m aatte der for F ri­ havnen træ ffes saadanne Bestemmelser, at Afgiften der kun opkrævedes af Varer, som fra F rih av n ste rri­ toriet gik til Indlandet, saaledes at T ransitgods fri­ toges. Endvidere m aatte Resten af Skibsafgiften helt falde bort.

Mand, bestem te sig da til at henvende sig til en helt ny Mand, og hans Ø jne faldt paa Isak Gliickstadt, Landmandsbankens D irektør, og heri fik da Ingers- lev Held. T iden skulde noksom vise, at han h er i G liickstadt havde fundet den rette Mand. G l i i c k s t a d t b l i v e r M a n d e n , d e r s t a r t e r F r i ­ h a v n Nsel s k a b e t . Faktisk havde han allerede før Lovforslagets Fæ rdigbehandling ført visse „Samtaler med G liickstadt, og et foreløbigt G rundlag for de Be­ tingelser, paa hvilke Landmandsbanken eventuelt kunde tænkes at ville overtage Garantien for et D riftsselskabs Dannelse, var blevet skriftlig formu­ leret i store T ræk. Den 14. Marts 1890 afgav Lands­ tingsudvalget Betænkning, hvori der var foretaget visse Æ ndringer og T ilføjelser til Forslaget, hvilket medførte, at G liickstadt allerede Dagen efter med­ delte Ingerslev, a t han dermed ansaa Forudsæ tnin­ gerne for bristet. Forhandlingerne blev im idlertid genoptaget, og i Juli fandt Ingerslev endelig en Over­ enskomstbasis, der var G rundlaget for Landmands­ bankens officielle T ilbud af 3. November 1890. D eri bestem tes bl. a., at D riftens Nettooverskud, efter at alle D riftsudg ifter var fradraget, aarligt for­ deltes saaledes: 1) 5 pCt. af O v erskud et henlagdes til et Reserve- og Fornyelsesfond til Bestridelse af Udgifter i eks­ trao rd inæ re T ilfæ lde og til Fornyelser og Reparatio­ ner vedrørende sam tlige Frihavnens Anlæg uden Hensyn til, om de er tilv ejeb rag t af Selskabet eller Havnevæsenet. Over denne Fond skulde der i D rifts­ perioden kun med M inisteriets Sam tykke kunne dis­ poneres. 2) Af det resterend e Overskud fik Havnevæsenet og Selskabet hver Halvdelen, indtil Selskabet for det paagæ ldende Aar havde faaet 4 pCt. af sin anbragte

20

K ø b e n h a v n * H a v n e v æ s e n g a a r i Gang; m ed A r b e j d e t . Saa gik da Københavns Havnevæsen un ­ der H avnekaptajn Liiders og Havnebygm ester Møl­ lers Ægide med fuld Energi i Gang med F rih avn san ­ lægget. Det indtog det tidligere Vandareal fra Kalk­ b ræ nd eriet til Langelinie. Den store K alkbræ nd eri­ havn indgik for den væsentligste Del i Anlægget u n ­ der Navn af den 24 Fods Nordhavn. Syd for den skød det ca. 174 m brede og 380 m lange Landareal sig ret Øst ud, imod Syd begrænset af det saakaldte Mellem­ bassin ligeledes med 24 Fods (7,6 m) Vanddybde. Paa H jø rn et af dette Bassin og det søndre Frihavnsbassin anlagdes de ved Statsbaneanlæggenes Foranstaltning udførte to Fæ rg elejer for Dampfærgeforbindelsen med Malmø, hvorved de samtidig med at ligge be­ kvem t for Besejlingen optog mindst mulig Bolværks­ plads. Den ca. 616 m lange Vestkaj dannede den ene Side af søndre Frihavnsbassin, som ved den ca. 314 m lange Midtermole, udgaaende fra Bassinets sydlige Ende, er delt i et 9,2 m dybt Øst- og et 8,3 m dybt Vestbassin, medens det mod Øst skiltes fra Inder- reden ved den ca. 950 m lange Østmole. Den 9,2 m dybe Indsejling til det søndre F rihavns­ bassin dækkedes mod høj Sø ved en Bølgebryder af Betonblokke p aa en Vanddybde varierende fra 3 til 8 m, og tillige anbragtes mellem Lynetten og T re­ k ron er et Par Bølgebrydere til Beskyttelse for Skibe med Anlæg ved Østmolens Østside, der udgør en Del af Københavns Toldhavn. F rihavnsanlæ gget kom til a t omfatte et Landareal paa ca. 36,5 ha (hvoraf ca. 4,4 ha indgaar i Damp- fæ rgearealet) og et Vandareal paa ca. 24 ha ( i Syd- og Mellembassinet ca. 20,2 ha og i Nordhavnen ca. 3,8 ha), ialt ca. 60,5 ha, og frembød en samlet K aj­ murs- og Bolvæ rksstrækning af ca. 3800 m’s Længde (i Sydbassinet ca. 2400 li, i Mellembassinet ca. 600 m og i Nordhavnen ca. 800 m). I næ r T ilknytning til Langelinieparken anlagdes den ca. 4 m dybe Lystbaadehavn, hvis ca. 1,4 ha store Vandareal og ca. 400 m Bolværksplads levnede Plads

Disse Forlangender fik Ingerslev Udvalget til at rette sig efter, og den 31. Marts 1891 blev Lovforsla­ get g jo rt fæ rdigt sent om Aftenen under ihæ rdige Anstrengelser fra Ingeniør Holger Hammerichs Side for at føre det igennem, inden Rigsdagssam lingen sluttede. F r i h a v n e s e l s k a b e t s C w rum llie g g e ls e o g f o r ­ s t e L e d e l s e . D erp aa afgav Landmandsbanken sit definitive T ilbud den 11. April. Det blev approberet af Ind enrigsm inisteriet den 15. s. M., og den 25. kon­ stitueredes endelig Frihavnsselskabet. Den ifølge Lo­ vens § 3 nødvendige Koncession meddeltes det nye Selskab den 27. April 1892. (Senere er der kommet to Tillæg til af 22. Marts 1916 og 16. F e b ru ar 1920). Ved det konstituerende Møde kom Selskabets før- sie Bestyrelse til at bestaa af følgende H errer: G ros­ serer J. Bernburg, E tatsraad I. G liickstadt, G rosserer C. Hage, Ingeniør II. Hammerich og H øjesteretsadvo­ k at A. H. F. Klubien (valgte af Aktionæ rerne) samt H avn ek ap tajn F. V. W. Liiders og Kontorchef M. Ja- coby (valgte af Indenrigsm inisteriet). Den 6. Maj 1891 stadfæstede Indenrigsm inisteren Frihavns-Aktieselskabets Vedtægter, og um iddelbart d erefter henvendte Lanmandsbanken sig til de tre and re Banker med T ilbud om at indtræ de i et Kon­ sortium til Overtagelse af Aktierne (4 Millioner Kro­ ner). Nationalbanken og Handelsbanken gik med, me­ dens P riv atb ank en afslog T ilbudet uden Motivering. Den 30. Maj valgtes A. H. F. Klubien, der var den rette Mand, til at fæstne Frihavns-Aktieselskabets ju ­ ridiske G rundlag, til Selskabets Form and og I. Gliick- stadt, der b etragtede det som et Samfundskald, til Næstformand. Samme Dag valgtes G rosserer E. Thielsen til F ri­ havnens D riftsdirektør, og man vedtog at anmode Statsbanernes G eneraldirektør I. W. Tegner og Hav­ nebygm ester H. C. V. Møller om at bistaa Frihavns- Aktieselskabet med Plantegningen og Udførelsen af henholdsvis Sporanlæg og Bygningsanlæg.

Udsigt over den omtrent færdige Frihavn i 1894.

til et b etydeligt Antal Lystfartøjer. Bag Kajen i dette Bassin byggedes af Havnevæsenet i Forbindelse med forskellige Kaproningsforeninger et Baadehus for dém, d er var blevet husvilde ved Frihavnsanlægget. Til alle de af Havnevæsenet udførte A rb ejd er med­ gik et Beløb af ca. 10.000.000 Kroner, hvortil kom ca. 4.000.000 K roner i Ekspropriationsudgifter. F r i h a v n e n s A a b n i n g f o r T r a f i k k e n d. 9 . N o ­ v e m b e r 1 8 9 4 . Endelig blev det bestemt, at F ri­ havnen skulde aabnes for D riften Fredagen den 9. November 1894. De Havnevæsenet paahvilende A r­ b ejd er indenfor Frihavnsindhegningen var fuldførte,

ligesom Anlægget om Lystbaadehavnen og Prom ena­ den ud ad Østmolen var fuldendt, medens der endnu manglede en Del O pfyldningsarbejder med tilhørende Veje og V iadukter udenfor F rih avn sterrainet. Jævn­ sides med Havnevæsenets A rbejder, men dog paabe­ gyndt langt senere, idet der for Pakhusenes Vedkom­ mende først kunde tages energisk fat efter Vandets Inddeling i Bassinerne den 9. December 1893, havde Frihavnsselskabet b rag t de det paahvilende A rb ejd er til Udførelse med det Resultat, at Kontorbygningen, Vagtbygningen, I.angelinieskuret, Bølgeblikskuret paa Midtermolen og den m indre Pakhuskontorbygning dér sam t den elektriske Centralstation stod fæ rdige til

Brug, medens Pakhusene med tilhø­ rende C entralvarm eanlæg paa Østmo­ len og Silopakhuset paa Midtermolen var noget længere tilbage, dels af ovenanførte G rund og dels som Følge af A rbejdsstandsninger, m indre gun­ stigt Vejrlig og Anbringelsen af for­ skellige maskinelle Indretninger, der skulde tje n e til Varernes Manipula­ tion; men om der saaledes end maatte siges at mangle en Del i T ilendebrin­ gelsen af Selskabets Bygninger, var der dog tilv ejeb rag t tilstræ kkelige Lo­ k aliteter til Modtagelsen af de i den næ rm este Tid forventede Varetilførs­ ler, og im idlertid vilde med hver Dag de Loftsarealer, der skulde tage mod V arer og udlejes, vokse i Størrelse, saaledes at Frihavnen vilde væ re i Stand til at møde de jæ v n t voksende Krav. A llerede til den 28. Juli, K ronprins F rederik (senere Kong F red erik VIII)s Sølvbryllupsdag, var T errain et om Lystbaadehavnen og den forhøjede Langeliniepromenade p aa Frihavnens Østmole b rag t i fæ rdig Stand og smyk­ ket til Modtagelse af det hplve Køben­ havn til Beskuelse af Illum inationen af Søforterne og de paa Inderreden samlede Skibe fra Marinen. Det var Tanken, og der var g jo rt store Forberedelser dertil, at afholde en større Festlighed den 8. November 1894 i Anledning af Frihavnens Aab- ning for D riften Dagen derpaa. Der var udsendt en saalydende Indbydelse: „Efter allerhøjeste Bestemmelse vil K jøbenhavns Frihavn blive aabnet for D rift den 9. November d. A. Til den Højtidelighed, der i denne Anledning i Hans M ajestæ t Kongens Næ rvæ relse vil blive afholdt Torsdagen den 8. November d. A. Form iddag Kl. 11*4, indbyder M inisteren for offentlige A rbejder .......... H øj­ tideligheden foregaar i Bølge­ b lik skuret paa Frihavnens Mid­ termole. Adgangen til Frihavnen for K jørende er Syd fra ad Lan­ gelinie og Nord fra ad Nordre å

G R Ø N C W T T Z K E Assurance

vv4T*wwvvw^»vwvvvwwwww

22

F rihavnsvej, for Gaaende ad begge disse Veje og ad Indgangen fra Strandpromenaden ved F rihavnens Toldbygning. Paaklædning Galla uden O rdensbaand.“ Til Festen var skrevet en K antate af A lfred Ipsen til Musik af Johan Bartoldy. Men alt blev aflyst paa G rund af den russiske K ej­ ser A lexander III’s Død den 1. November. Saa aabnedes da Frihavnen i al Stilhed for den alm indelige T rafik Fredagen den 9. November 1894. Kl. 8 Morgen overtog Toldvæsenet Bevogtningen af F rihavnens Toldgrænse Saavel mod Land- som Sø­ siden. F ra Morgenstunden vajede Flag paa F rih av ­ nens Bygninger fra Børsen, fra Skibe i Havnen og paa Reden og rundt i Hovedstaden (ikke paa Raad- liuset). Lidt før Kl. 12 mødtes i Frihavnens Kontor­ bygning Frihavnsselskabets Bestyrelse m edF rih avns- d ijek tø r E. Thielsen og Havneforvaltningens Embeds­ m a nd . Kl. 12 blev Aktieselskabets nye Splitflag hejst paa Kontorbygningen af E tatsraad I. G liickstadt, hvor­ efter en Protokol angaaende F rihavnens Overgang til D rift under Aktieselskabets Ledelse blev und er­ skrevet. Frihavnsbanen aabnedes Kl. 7V& Morgen ved Ankomsten til F rihavnen fra Hovedbanegaarden af det første Jernbanetog, bestaaende uf et Lokomotiv og 5 Godsvogne med Gods. Til A lverdens Havne var der teleg raferet om F ri­ havnens Aabning og gaaet en try k t Meddelelse, led­ saget af et Kort. F r i h a v n e n s f o r s t e , v a n s k e l i g e T id . I første Omgang var den Opgave at fylde F rihavnen med T rafik ligefrem uløselig, og i lange T ider laa den ga- ThorJørgensen% NY T O L D B O D G A D E 3 1 - 3 3 K Ø B E N H A V N K

Kontormontering til Handel og Industri, Stat og Kommuner.

_______ ’ s K O I V T O R M O I V T E R I M G A/s 1 ^ n _______

T e le f o n C e n t r a l 8433 og 12993

hende tom. Tvivlerne og Skum lerne fik Ret i, at den egentlige F rih avn strafik først og fremmest skulde skabes for H iddragelse af ny Skibsfart med tilsva­ rende Omladning, og for Dannelsen af nye Eksport­ fab rik k er var der nu skaffet Plads, rummelig Plads, men heller ikke andet. Den gamle Sætning, at Han­ del skaber Havn, men Havn ikke Handel viste atter sin Gyldighed. Med Spotten over den første Tomhed og den nye F rihavns Brist paa principiel Berettigelse var den københuvnske Handelsverden inde i den sejge og b itre Kamp mellem Frihavnen og den gamle Havn, som varede A arhundredet ud. I Sammenligning med de konkurrerende P akhu s­ forretninger i den gamle Havn nød F rihavnsselska­ bet godt af flere Fordele. Det var saaledes fri for Skatter til Stat og Kommune, det opkrævede selv Bol- 23

1 Befragtning - Linieagentur International Transport og Spedition Klarering - Kørsel Oplagring

T E L E F O N C E N T R A L 15101 (5 L E D N I N G E R ) R I G S T E L E F O N : 312 T E L G R . - A D R . : „ST EAM "

Frihavnens Administrationsbygning

V e r d e n s p r o s s e n s I t e s o g . T i e t g e n o g G l i i c k - s t a d t f o r s o n e s . Den udeblevne Reklame for den nye Frihavn fik A aret efter sin E rstatning ved et Besøg af Journalister fra Verdenspressen, som var kommet op til den festlige Indvielse af Kejser Wil­ helm Kanalen. Tietgen lod paa denne D. F. D. S. mange Skibe lægge ind til F rih avn skajerne, saaledes at det syntes, som om Frihavnen allerede var i trav l Virksomhed. Der var dog enkelte Jounalister, der ud­ talte deres Fo rundring over, at de saa Masser af Skibe, men ingen Varer. K ajer og Pakhuse var jo tomme. Om denne Gestus fra Tietgens Side udeluk­ kende skyldtes Hensyn til Landets Prestige eller an ­ dre G runde spillede ind med skal væ re usagt, men det er givet, at han allerede i Forsommeren efter- haanden var blevet Genstand for Pression fra mange Hold i F rihavnens Favør. Den danske Hovedstads Havn var selvfølgelig i Udlandets Ø jne en Enhed, og kom dens nyeste og bedste Del til at ligge u b enyttet hen, vilde det Vanry, Københavns Forretningsliv d er­ ved udsattes for, overhovedet ramme dansk Handels og Skibsfarts Prestige. Vekselmægler Th. Schiøler, der kendte baade Tietgen og G liickstadt ud og ind, fik i September arra ng eret et Møde mellem dem i Tietgens Værelse paa Børsen. Den 2. Oktober kom der en officiel Meddelelse om en Overenskomst, der gik ud paa, at fra 1. Janu ar 1896 vilde F rag tsatsern e for Godsforsendelser med D. F. D. S.’s Skibe paa alle Ruter være de samme til og fra K jøbenhavns F ri­ havn som til og fra Toldhavnen. D. F. D. S. vilde fra

værkspengene, havde Ret til at udføre alt A rbejde om Bord i Skibene, fik i 1894 paa Trods af Komiteens Modstand sin egen autoriserede Vejning og havde endelig bedre og billigere Jernbaneforbindelse. G liickstadt for sit Vedkommende havde lige fra først af k la rt indset, at Navnet „Frihavn" til en Be­ gyndelse ikke kunde væ re nogen Realitet, men et Fanemæ rke, en Reklam e for København i Udlandet. Dens Fo rtrin skulde først og fremmest bestaa i dens Beliggenhed, dens Modernitet, dens Evne til at tjene Mellemhandelen og Om ladningstrafikken. Men han forstod fuldt vel, at skulde Frihavnen blive en fra alle Sider uom tvistet Succes, skulde den bringes til at fungere efter Bestemmelsen, saa maatte det være ved, a t den blev g jo rt til Udgangspunkt for ny Han­ del, ny T rafik, ny Eksportvirksomhed. Og den maatte skabes, hvor sto rt A rbejde det end m aatte koste. Det v ar Skabelsen af nye Dampskibslinier, særlig oversøiske, som G liickstadt i saa Henseende først og fremmest m aatte tage Sigte paa. Det var Aabningen af en Rute paa New O rleans, der dengang stod først paa Dagsordenen, og der maatte handles meget h u r­ tigt. hvis ikke D. F. D. S. skulde komme i Forkøbet, hvilket vilde b etyd e et Minus for Frihavnen, den, Tietgen og alle hans Selskaber ligefrem blokerede. Det lykkedes G liickstadt at komme først og i Sep­ tember 1895 at faa s ta rte t et Aktieselskab, der med C. K. Hansen som korresponderende Reder skulde overtage en m aanedlig Forbindelse d irek te mellem Frihavnen og New O rleans.

24

Naar et Skib ventes fra en oversøisk Plads, ligger Sejlerne parat til at fordele aen store JL.ast ui ae minuro nuvne

saimne T idspunkt eller tidligere aabne regelmæssig F a rt mellem Frihavnen og New O rleans, eventuelt and re oversøiske Havne. Det med dette Form aal paa Foranledning af F rihavnsselskabet dannede Damp­ skibsselskab havde besluttet at opløse sig. V e k s l e n d e T i d e r . Da 0 . K. blev grundlagt i 1896 med Støtte af Landmandsbanken, var der saaledes to store Selskaber, som sendte Skibe til Frihavnen, og i Løbet af faa Aar viste den stadig voksende U dnyt­ telse af F rihavnen Berettigelsen og Nødvendigheden af dette Anlæg, og F rihavnsselskabet maatte sn art sk rid e til Udførelsen af nye Byggeforetagender. Under den forrige V erdenskrig steg T rafikken ko­ lossalt, og i Forventning om større Handelsomsæ t­ ning over Københavns Havn, n aar den var til Ende, foretoges forskellige Udvidelser, hvorefter Frihavns- te rrito rie t forøgedes med forskellige Nord for F ri­ havnen væ rende tidligere opfyldte A realer — d eri­ blandt det nedlagte K alkbræ nderifort — af tilsam ­ men 3,07 ha samt den 9,7 ha store Landvinding om­ k ring det nye 9,5 m dybe Kroneløbsbassin. Disse Udvidelser udførtes for selve H avn earb ej­ dets Vedkommende af Havnevæsenet, hvis Udgifter h ertil og Værdien af de tidligere tilv ejeb rag te i F ri­ havnen inddragne A realer blev dækket ved, at Sel­ skabet fo rren ter med 4 pCt. de første 4 Millioner Kro­ ner, medens Restbeløbet ca. 1,8 M illioner K roner til­ lagdes Havnevæsenets Kapitalindskud, som derved

steg til 16,7 Millioner Kroner. Senere er der foreta­ get yd erlig ere Udvidelser. D et er k lart, at den alm indelige Krise omkring 1930, hvor Skibsfarten for en Del gik i Staa, og alle de Aar, hvor Importen og Handelen hæmmedes af strenge Valutabestemmelser, m aatte føles stæ rk t i F rihavnen. Det gav sig ikke alene til Kende i F ri­ havnsselskabets Regnskab, men var ogsaa stæ rkt syn­ lig ude i T errainet, paa K ajerne og i Pakhusene. Den ko rtv arig e Opblussen før den nuvæ rende Krig tjente kun til endnu stæ rk ere at understrege de for Tiden raadende Tilstande. F r l l i a v n s s e l s k a b e t s F e d e r e . Vi h ar allerede nævnt den første Bestyrelse med Højesteretsadvokat K lubien som Formand. Han -afløstes den 12. Decem­ b er af G ehejm eetatsraad I. Gliickstadt, som var For­ mand til sin Død i 1910. Han efterfulgtes af sin Søn, E tatsraad E. G liickstadt, og siden E fteraaret 1922 er G rosserer E rnst Meyer Bestyrelsens Formand. G rosserer E. Thielsen valgtes, som allerede omtalt, til adm inistrerende D irek tø r ved Selskabets Start og led ed e.d et til 30. September 1913. I hans Tid v ar des­ uden C. D. Hage D irek tø r fra 1895 til 1902 og M. v. Schmidten fra 1904 til han afgik sammen med Dir. Thielsen. D erefter v ar J. F. Bergsøe adm inistrerende D irek tø r til Udgangen af 1951. Den nuvæ rende D riftsdirektør O. Thielsen, en Søn af den første Dir. T., blev som ung ju rid isk Kandidat- 25

S ekretæ r i Selskabet i 1912. I 1928 fulgte Udnævnelsen til U nd erd irektø r og fra 1. Ja­ nu ar 1952 til D riftsdirektør. Dir. O. Thielsen h ar saaledes væ ret k n y ttet til Frihavnssel­ skabet i en M enneskealder og h ar oplevet baade gode og onde T ider med det. Det er et Held, a t der i de kommende vanskelige T ider er en Mand med saa stor E rfaring i Spidsen for Selskabet som D irek tø r Thiel­ sen, der desuden er k endt som en dygtig og smidig Forhandler. D irektør, C ivilingeniør H. Fugl-Meyer har haft en ikke h elt alm indelig Løbebane. E fter at have faaet Afgangseksamen fra den poly­ tekniske Læ rean stalt som Bygningsingeniør i 1918 re jste han i 1919 til Østen og ind­ traad te h er i Firm aet Andersen, Meyer & Co.’s Jernbetonafdeling. F ra 1920 til 1929 var han d erefter ansat ved Havnevæsenet i Shanghaj og v ar i 3 Aar Leder af dettes Construction D epartm ent. Da Krisen satte ind, vendte C ivilingeniør Fugl-Meyer hjem og blev 1929 ansat i Frihavnsselskabet som Ingeniør, fra 1. Jan u ar 1952 som D riftsd irek ­ tør. D irek tø r Fugl-Meyer er en Havnebyg-

Frihavnsdirektor O. Thielsen.

ger med in tern ationalt Ry. 1 1934—35 var han saaledes inv iteret til U. S. A. af Boston Port Authority for at undersøge Muligheder­ ne for et Frihavnsanlæ g i Boston. Danske Ingeniørfirm aer, der h ar haft Bygning af Havne i Udlandet i Entreprise, h ar ogsaa b eny ttet sig af D irek tø r Fugl-Meyers Dyg­ tighed og store E rfaringer. Paa intern atio ­ nale Kongresser af Havnebyggere høres D i­ rektørens Indlæg altid med Opmærksomhed og stor Interesse. Man vil af ovenstaaende forstaa, at F rihavnens tekniske Anlæg ikke kan væ re i bedre Hænder end i D irek tø r Fugl-Mevers. Gennem 50 Aar h ar Københavns F rihavn Akts. gennem et første Klusses teknisk Ap­ p arat g jo rt sin Indsats i dansk Handel og Søfart. Hvorledes Frem tiden vil forme sig, kan ingen vide, men skulde det ske, hvad vi alle haaber, at T rafikken igen skulde naa store Højder, er vi k lar over, at Lederne vil væ re deres Opgave voksen og hævde F rih av ­ nens gode Renommé gennem Tiderne. Med dette Ønske slu tter „Vikingen1 op i G ratu ­ lanternes store Skare den 9. November 1944.

Frihavnsdirektør Fugl-Meyer.

Aalborg Værft % A A L B O R G - D A N M A R K Maskin- og Kedelbyggeri - Nybygninger - Reparationer Telefon 4101 - Rigstelefon 9 - Telegram-Adressse: Yard

26

FORMANDEN FOR. 6R0SSERERS0CIETETET

^ 7 — n > ■frihavnens Betydning^ '

TOR -HANDELSSTANDEN

K ØBENHAVNS FRIHAVN synes for Nutidens Købmænd saa uundværlig, at man vanskeligt kan sætte sig ind i, at det ikke er mere end 50 Aar siden, den blev aabnet. Selvfølgelig kan et Land drive Udenrigsomsætning uden Frihavn, man har jo Frilager, Transitoplag, Kreditoplag og andre Systemer til Lettelse af Import, Reeksport og den øvrige Handel paa Udlandet; men Frihavnen er det ideelle, som alene yder den fulde Nytte, selv om de øvrige Fremgangsmaader — paa Grund af Frihavnens lokalt begrænsede Omraade — maa bevares ved Siden af. Frihavnen fik vi saaledes sent, men med Hensyn til de .øvrige Institutioner (Op­ lagshuse, Transitlager m. v.) var vi tidligt med. Saadanne Toldlempelser har vi haft i adskillige Aarhundreder i forskellige Former og Udstrækning, alt efter hvad Tiden krævede og efter Myndighedernes mere eller mindre forstaaende Handelspolitik. For 175 Aar siden var de københavnske Groshandlere, der jo ogsaa var Datidens Skibsredere, lige ved at skaffe sig og Byen en Frihavn. Det var Grev Schimmel- mann, der bragte Tanken frem i »Balance-Kommissionen«, der nedsattes i 1768 for at undersøge, hvorledes vi kunde forbedre Landets Handelsbalance og Finansvæsen. Han underrettede Grosserer-Societetets daværende Formand og »Ældste«, Peter Borre, Peter Fenger og Niels Ryberg om de Muligheder, der var for at faa gennem­ ført en Plan om en Frihavn eller lignende til Fremme af Transithandelen og Køben­ havns dengang dalende Varetilførsler; og Groshandlernes Ledere gik straks i Gang med at udarbejde et Andragende og et Projekt; til Plads var udset Strækningen langs Vandet fra Amalienborg til den nuværende Toldbod. Planen drøftedes i Collegierne, senere med Struensee, og der kom efter fornyet Andragende et Tilbud til Grosserer- Societetet om en Frihavn, hvis Grossererne selv vilde bygge Pakhuse m. v. Der blev igen fra Societetets Side handlet hurtigt; paa Mødet, hvor Tilbudet blev forelagt, teg­ nedes straks det nødvendige Beløb, og detaillerede Planer udarbejdedes. Alt syntes at være i Orden; men saa standsede Planen paa Grund af politiske Forviklinger, og ved Struensees Fald blev Planen henlagt. Frihavnen blev altsaa ikke til noget dengang, men den dukkede af og til frem igen, bl. a. midt i Halvtredserne i Rigsdagen, saa igen i Slutningen af Firserne, men først i 1891 blev Loven til Alvor. Danmark har langt tilbage i Tiden haft en betydelig Udenrigshandel og megen Reeksport og Transithandel, dog naturligvis svingende med Konjunkturerne og med de Vilkaar, man fra Myndighedernes Side bød den. Ogsaa i Fortiden gik det op og ned med Restriktionerne, og Handelen levede op, naar der ikke blev lagt den Hindrin­ ger i Vejen. Med Frihavnen gik Transit- og Reeksporthandel et betydeligt Skridt fremad; men som vi alle véd, har Restriktionstiden siden 1932 og i de senere Aar Krigen bragt 27