591962760

De seks præm ierede P laner overgik fra Finansm i­ n isteriet til Indenrigsm inisteriet, som sendte dem til H avnekaptajnen med Anmodning om i Forening med Overingeniør ved Statsbanerne (senere G en erald irek ­ tør) I. W. Tegner at ud arb ejde og indsende en endelig Plan for F rihavnsanlægget paa G rundlag heraf. T i e t g e n oj>’ L o v f o r s l a g e t . Indenrigsm inister In- gerslev, som for sit Vedkommende fuldt ud accepte­ rede den nye, store Plan, frem satte i F eb ru ar 1890 et Forslag til Lov, hvorefter der paa Foranstaltning af Københavns Havnebestyrelse og for Havnevæsenets Regning skulde tilvejebringes et saadant F rih avn s­ anlæg. I Landstinget mødte det dog en Del Modstand og blev derfor ikke gennemført i den Samling. In- gerslev var paa den anden Side næ rm est overrasket over den relative Velvilje, han under Lovforslagets Udarbejdelse havde sporet hos Tietgen, hvis In te r­ esser var saa nøje k n y ttet til den gamle Havn med dens Anlægspladser og Pakhuse, for Frihavnssagen, og han har sikk ert følt sig for, om ikke Tietgen maatte væ re villig til at paatage sig Dannelsen af det Aktieselskab, som skulde overtage D riften af F rih av ­ nen og til Gengæld forpligte sig til for et Beløb af mindst 3.800.000 Kr. at bekoste Opførelsen af de i Handelsøjemed fornødne Pakhuse, Vareskure, Spor og K raner m. m. Tietgen var im idlertid for afvisende — troede ej heller ind erst inde paa Succes for en Frihavn som saadan, men h ar i hvert Fald an tyd et Fordringer, som Ingerslev fandt ublu. Man nævner saaledes, at Tietgen vilde have Bolværkspengene i den nye Havn, et Krav, som Indenrigsm inisteriets Embedsmænd fandt ganske uhyrligt, da Frihavnen og dermed dens Bolvæ rker var Havnevæsenets, hvoraf principmæssig maatte følge, at Bolværkspengene til­ flød Plavnekassen, hvorimod det nye D riftsselskab højst kunde faa, hvad der tilkom det som Pakhu s­ forretning. Ingerslev, som var en meget myndig

Byen, medens den sydlige Del skulde udlægges som den egentlige m erkantile Frihavn. Paa det anførte T errain skulde der foretages de fornødne Landdan­ nelser og Anlæg af Bassiner saa langt ind mod Ka­ stellet som muligt, eventuelt skulde en Dam pfæ rge­ havn indgaa i P ro jek tet. Skitserne skulde endvidere indeholde Forslag til de p aatæ nk te Bygninger, Maa- den, hvorpaa F rihavnen skulde indhegnes, samt de Sporanlæg, hvormed den skulde forsynes, og hvorved den sattes i Forbindelse med Toldboden og Statsba­ nerne. Der forlangtes ogsaa et Overslag over Bekost­ ningen. F o r s l a g e n e b e d ø m m e s . Skitserne skulde væ re indgivet til Finansm inisteriet inden den 1. November (en meget ko rt Frist). Den 18. Janu ar 1889 afgav Kom­ missionen sin Betænkning, i hvilken den ikke alene undersøgte, i hv ilk et Omfang og paa hvilken Maade de indleverede Skitser løste de stillede Opgaver, men ogsaa, at de i mange væsentlige Punk ter havde givet K onku rrentern e frie Hænder, at paapege, hvilke af de saaledes fremkoipme T ank er det kunde anbefales at acceptere ved Anlæggets endelige Udførelse, og endelig a t udvikle, hvad der efter dens Formening m aatte væ re at fastholde som vigtige Synspunkter. Af de indkomne 17 P ro jek ter blev efter en næ rm ere Prøvelse Kommissionen uden Meningsforskel enig om at udskyde som i det væsentlige uanvendelige alle paa næ r 6, af hvilke det af Stadsingeniør Chr. Arnbt ud arb ejdede P ro je k t indstilledes til en Præm ie paa 3000 Kr., og hv ert af de øvrige 5, hvoriblandt to, ud ­ arb ejd ed e af Havnebygm ester (senere H avnedirektør, Borgmester) H. C. V. Møller og A rchitekt, Professor V. D ahlerup i Forening med henholdsvis Ingeniør A. P. Vedel (senere Havneingeniør i Aarhus) og In ­ geniør V. M. F riderichsen, og et ud arb ejdet af Kap­ tajn, Tøm rerm ester I. P. Nielsen, indstilledes til en Præm ie paa 2000 Kr.

Udsigt over Frihavnen fra Langelinie i 1895.