591962760

IN 6 E N IØ R .

d. A. T h O R V A N C i

KØBENHAVNS FRIHAVN, 1894 - 9.NOV. - 1944

D e n f ø r s t e F r l l i a v n o g T a n k e r om e n F r i ­ h a v n i K ø b e n h a v n . Den første Frihavn i det danske Monarki blev op rettet i Altona 1664. Tanken om en F rihavn i København er af en gammel Dato. A llerede i Midten af 1700-Tallet var man begyndt at forstaa Betydningen af den begyndende T ran sith an ­ del og støtter den ved i 1762 at give København Lov til at tage Varer paa T ransitlager, mens i and re Køb­ stæ der Varer, der var bestem t til Udførsel, skulde gaa ud med det Skib, de var kommet med, paa dets næste Rejse. Den Kommission, der nedsattes i 1767 bl. a. for at undersøge Handelsbalancen og derfor gaar under Navnet „Balancekommissionen“, frem ­ satte et Forslag om Indretningen af en F rihavn i Kø­ benhavn for derigennem yderligere at fremme Be­ stræbelserne for at gøre den til Stabelplads for Ø ster- søhandelen og dermed skabe Baggrunden for en over­ søisk T ransithandel over den. Det førte til en hidsig Debat pro et contra i D a­ tidens Presse og F lyveskrifter. I et Skrift, som ud­ sendtes 1770 af „Philopatraias“, klager Forfatteren over den slette Ilandel og de dyre 'l ider og tager til O rde for Oprettelsen af en F rihavn og Indførelsen af alm indelig Frihandel. I et andet Skrift for F ri­ havnstanken henledes Opmærksomheden paa Hel­ singør som Frihavn. I Adresseavisen føres i 1771 til Gengæld en b itter Kamp mod F rihavnsprojektet. Som Struensee var indstillet, kunde København ikke vente Begunstigelser paa det øvrige Lands Bekostning. Der blev da heller ikke noget af Frihavnsprojektet. I 1847 gav Grev Sponneck som Finansm inister Kon­ cession p aa et F rihavnsanlæ g dér, hvor nu Gammel- holm -Kvarteret ligger, men Krigen i 1848 forstyrrede denne Plan. B e t æ n k n i n g e n a f 1 8 8 1 . I Oktober 1880 ned­ satte Estrup en Regeringskommission til Undersø­ gelse af Spørgsmaalet om Udvidelse af den 1851 i København indførte F rilager-Institution. I Betænk­ ningen, som blev afgivet i Janu ar 1881, foresloges i første Række Opførelsen af en stor ny F rilag erbyg ­ ning paa det Classenske Fideikommis G rund i um id­

d elbar Forbindelse med Toldboden, men dernæst hen­ stilledes det til F inansm inisteriet saa snart som mu­ ligt at gøre Skridt til, at der ved Kysten ud for B lindeinstituttet indrettedes en egentlig Frihavn med Anlæg ved dybt Vand, Indhegning mod Toldterrito­ riet, Sporforbindelse med de sjæ llandske Jernbaner, Opførelse af fornødne K ajsku re og Pakhuse til Ud­ lejning. Estrup tog Forslaget til Følge og frem satte i den næ rm est følgende Tid ikke m indre end tre Gange Forslag til Lov om Anlæg af et sto rt F rilag er for Rigsdagen, men hver Gang strandede Forsøget paa G rund af den politiske Situation. I 1886 udgav Di­ rek tø r Rud. Schmidt en Pjece, i hvilken han slog til Lyd for den Tanke i Hovedstaden at skabe en F ri­ havn, som strak te sig lige fra Svineslagteriet til Ka­ stellet, eventuelt medtagende dette, og som ikke ale­ ne skulde rumme den københavnske T ransithandel, men ogsaa en stor, ny F ab rik sd rift til Eksport. Medens Indenrigsm inisteriet Skeel havde staaet ste jlt overfor Hovedstadens Handelsstand (deriblandt Tietgen), fattede hans E fterfølger, Ingerslev, In ter­ esse for at skaffe Staden en Frihavn. I Midten af F irsern e var der hos Handelen en levende Misfor­ nøjelse med Havneforholdene, da Havneafgifterne v ar høje og Havnen en af de dy reste i Nordeuropa, medens Nabolandene foretog Afgiftsnedsættelser. — D am pskibsrederiforeningen indgik til Regeringen i September 1886 med en Adresse og Krav om Havne­ afgifternes Nedsættelse. Det gav Stødet til fornyede O v erv ejelser hos Ingerslev, som ved at beskæftige sig med Havnens Sager stødte paa en Skrivelse, hvori Indenrigsm inisteriet som Følge af den ovenfor nævnte Kommissions Anbefaling tilbød Finansm inisteriet sin Medvirken til Gennemførelsen af Tanken og d erefter tog Sagen i sin Haand. H a v n e k a p t . L i id e r s o g H n ’* n o u d v id e l s e r n e . Komm issionsbetænkningen af 1881 blev tilsendt Ilav- n ek ap tajn Liiders, som im idlertid var mod Anlægget af en eventuel F rih avn paa det af I rilagerkommis- sionen angivne Sted, nemlig ud for B lindeinstituttet, 9