591962760

Havnedirektøren ønsker bredere Kajer for at muliggøre Opstilling af større Kraner i Fremtiden

Der er im idlertid fra Havnedirektør Laubs Side rejst et kraftigt Ønske om bredere Kajanlæg og større K raner, og der er derfor en Mulighed for, at man fore­ trækker det paa Fig. 12 viste Gennemsnit af et Pak­ hus som E rstatning for de eksisterende lave Skure. Som det ses, er der kommet en Etage til paa Pakhuset for at faa det samme Gulvareal frem til Trods for, at Skuret er blevet smallere. Trappesystemet er fo rlad t og erstattet med Balkoner ud for Pakhusets Luger. Balko­ nerne forskydes fra hverandre, saa Vippekranen kan naa dem alle. Ved Bygning af 4 af de omtalte Pakhuse kan F ri­ havnen modtage al den Tilvækst i Stykgods- og Foder­ stoftrafikken, der efter Fortidens E rfaringer med no­ gen Sandsynlighed kan ventes at komme til Køben­ havns Havn i de næste 50 Aar. Frihavnens liøssemetoder før øg efter anden Verdenskrig Nu h ar der været sagt saa meget skønt om V ippe­ k raner og alt det, de kan frem for Svingkraner, og man spørger d a: hvornaar anskaffede Frihavnen de første V ippekraner? Svaret bliver: fo r ganske nylig, nu under denne K rig. Man fristes til at spørge videre: hvorfor ikke tidligere? Allerede i Begyndelsen af Aarhundrede^ da man havde indset, at de første l 1^ Tons Svingkraner var fo r svage og for lave til en vis Del af Godset, gik man op til højere K raner (som vist paa Fig. 7, 8 og 9) med 21/2 Tons Løfteevne. De første K raner leveredes af det tyske Firma Nagel og Kemp, der igennem Aarene h ar været med i de fleste K ranleverancer til Frihavnen. I Aar 1900 leveredes des­ uden et P a r K raner af Almiina Elektriska Aktiebolaget, og i 1905 leverede A /S T itan den første danskbyggede Kran. Siden h ar Titan h aft en væsentlig Andel i alle Leverancer og Forbedringer. Smith, Mygind og Hiitte- meier h ar leveret nogle K raner, og nogle enkelte stam­ mer fra det tyske Firm a M. A. N. Man indrettede sine Pakhuse og sin Arbejdsmetode efter disse K raner og fik det System, der virkede h u r­ tigere og sikrere end de fleste andre Systemer. Jo simplere en Mekanik, man bruger, des fæ rre Fejl og Forsinkelser vil indtræ ffe. Man h ar kun uhyre sjæ ldent haft Brug for at stille mere end een K ran paa en Luge, idet Losningen fra et Skib i Frihavnen, der skal eks­ pederes hurtigt, gerne foregaar fo r hver Luge med eet Hold Havnearbejdere, der arbejder til de Skibe eller Pramme, der ligger paa den Side af det lossende Skib, der vender bort fra Kajen (denne Losning gaar lettest med Skibets egne G rejer), og eet Hold, der losser til Land og benytter sig af Kajkranen. Sætter man mere end 2 Hold paa een Luge, bliver det V irvar, og man spilder Tid.

Nu hævdes det fra visse Sider, at der vil blive stil­ let store K rav efter Krigen til hurtig Losning for at indskrænke de faa tilbageblevne Skibes Liggedage til det mindst mulige, og at det meget vel kan tænkes, at store Varemængder skal oplægges i Pakhusene i Land. Fo r at kunne betjene en T rafik af denne Type paa bedst mulig Maade h ar Frihavnsselskabet gennem A /S T itan nu ombygget alle Østmolens K raner til V ippe­ kraner og planlægger i frem tidige Udvidelser at gaa over til at anvende V ippekraner overalt. De to Kurver, D iagram II og Diagram III, viser bedre end Ord, hvorledes Frihavnens Pakhusarealer og K ranantallet h ar udviklet sig gennem Aarene. Nedenfor angives en Tabel udregnet af Nelson Li­ niens Generaldirektør efter faktiske Losseresul tater. Tallene fra København er dog udregnet efter Frihav­ nens Statistik. Tabellen viser, at Frihavnsselskabets Gennemsnitslosning sammenligner gunstigt med andre. Losning af blandet Stykgods pr. Luge pr. 8 Timers Arbejdsdag med et Gæng af ca 14 Mand Skibs-Spil alene Kaj-Kran alene Skibs.Spil + Kaj-Kran London ........................... 120 111 Liverpool......................... 150 G lasgow ......................... 130 Southampton................. 163 186 291 Antwerpen..................... 70 112 122 New Yo rk ....................... 101 101 Buenos A ires................. 131 131 Københavns Frihavn .. 130 144 Southampton’s sæ rligt fine Resultater skyldes, at denne store Atlanterhavshavn faar ensartede og særlige store Ladninger. Frihavnsselskabet h ar ofte losset tungt og ensartet Gods med en Hastighed af over 300 Tons pr. Gæng i en 8 Timers Dag. 45