2værelserStraks

101 K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S B IB L IO T E K E R

3259093091

3259093091

Edvard Heiberg:

Brusebad, Haand- lser. Henv Hjørnet ai lé. Telefoi

— en aktuel bog om boligspørgi maalet!

Edvard Heiberg: 2 Vær. straks

Udgivet under medvi rkning af

socialist isk arki tektgruppe

^ O N D ^

QO)

t

<*

C o p y r i g h t 1 9 3 5 by M O N D E S F O R L A G A / S . C o p e n h a g e n Os c a r F r a e n c k e l & Co . A/ S . Kø b e n h a v n . O p l a g 2 . 0 0 0 ekspl .

T~ }yen KØ B EN H A VN , som i det efterfølgende er benyttet som eksempel f J paa en kapitalistisk storby, har en befolkning, som efter dens aarlige indtægt har følgende sammensætning: 1,9 % tjener over 10,000 kr. aarligt, 32,6 % tjener mellem 3 og 10,000 kr., og 65,5 % tjener under 3000 kr. aarligt. For kortheds skyld er de tre kategorier betegnet som: o v e r k l a s s e , m i d d e l s t a n d og a r b e j d e r k l a s s e , hvad der i praksis i store træk svarer til de rigtige forhold, men naturligvis ikke er udtømmende, da det ogsaa er andre forhold end indtægten som er afgørende for et menneskes klassemæssige placering. Gennemsnitlig udgør huslejen i København ca. 15 % af indtægten, det vil sige, at lejligheder under 450 kr. aarligt s k u l d e v æ r e det natur­ lige for den laveste kategori (indtægt under 3000 kr.), og disse lejligheder er derfor i det følgende betegnet som a r b e j d e r b o l i g e r (i virkelig­ heden giver mange arbejdere betydeligt mere i husleje, som vi senere skal se). Husk disse tal, det giver de nødvendige forudsætninger for forstaaelse af det følgende. A ltsaa ---------------------- 5

OVERKLASSEN 2 De h ø r e r t i l o v e r k l a s s e n , D e e r en af d e f a a p r i v i l e g e ­ r e d e , 1 , 9 % af K ø b e n h a v n s b e f o l k n i n g , s o m h a r e n a a r s - i n d t æ g t p a a o v e r 1 0 , 0 0 0 kr., o g D e b o r i v i l l a — (»den an- gelsaksiske boligform!«). For Dem er problemet boligen ikke et problem om, hvordan De bedst og billigst skaffer Dem en lejlighed, som De kan betale, men hvordan denne bo­ lig skal udformes, saa den paa alle maader tilfredsstiller Deres og Deres kones smaa individuelle luner og vaner. Hele Deres opdragelse har været individualistisk, Deres maal at faa noget for Dem selv — nu er maalet naaet, og det gælder at faa et hus, som ikke ligner andres huse — (saa kunde man jo ligesaa godt bo i en lejlighed), og som paa den ene side lukker Dem saa meget som muligt ude fra naboerne, men paa den anden side giver det lille indkig, som lader beskueren ane, at De har det morderligt fint; hvorfor skulde man ellers ofre de mange penge paa parketgulv og alt det der, hvis ingen skulde se det. Tidens løsen er »funkis«, og ligesom De ikke vilde smykke deres bil med søjler og gesimser, saa vil De nødig synes latterlig gammeldags ved at prale med den slags attributer paa huset. Derimod er det med en indre stolthed, De kan vise gæsterne, at De har staalvinduer eller allerhelst aluminiumsvinduer, 2 w.c'er, (»saa man ikke behøver at sidde paa samme sæde som tjeneste­ pigerne!«), at der er rustfri staalvask, og at De kan rulle garageporten op ved at trykke paa en knap. Det er en langt mere diskret maade at vise, at De har tegnebogen i orden, end hvis De f. eks. satte sedlerne fast udenpaa tøjet med knappenaale. Hen­ sigten er den samme — og De opnaar den — De stiger i Deres medborgeres agtelse — f o r d i de ejer noget. Kriteriet paa storhed i det kapitalistiske sam­ fund. En overgang saa det ud til, at man herhjemme skulde gaa over til række­ huse — denne »demokratiske« husform til 30 —35,000 kr. stykket. Man op- naaede, ved at købe rækkehus, at kunne bo paa en^lyrm en lille grund temme­ ligt centralt eller ved vandet, men nu synes det, som om dette udslag af en liberalistisk, borgerlig-demokratisk livsanskuelse (i forbindelse med en smart murermesters udnyttelse af nogle gode grunde) er paa retur. Ogsaa paa dette omraade synes borgerskabet at finde sin rigtige individualistiske, gammeldags form igen. Det blev ikke til mere end 500 rækkehuse i København. I villaer, naar alle de smaa parcelhuse regnes med, bor ialt ca. 8740 fami­ lier i København eller omtrent 4 % af byens befolkning. Det er det hele. Hvis De af personlige grunde ikke skulde ønske at bo i villa, saa er der jo de moderne store lejligheder (det behøver ikke at være i lagkagehuset). De skal helst have installeret køleskab, nedstyrtningsskakt og ligge i parkbebyggelse. 6

Huslejen er i disse luksuriøse lejligheder 16 —18 kr. pr. m2, eller omtrentligesaa høj som i de daarligste lejligheder i den gamle by. Sammenligner man derimod de gamle store lejligheder med de gamle smaa, saa viser det sig, at kvadratmeterprisen ligger betydeligt h ø j e r e for de s ma a lejligheders vedkommende. Ved en undersøgelse, som blev fore­ taget i kvarteret omkring adelgade og borgergade, blev det konstateret, at huslejen i dette kvarter for elendige gamle lejligheder med w.c. i gaarden, uden entré eller forværelse, med fælles vask ude paa gangen, mørke og fug­ tige, gennemsnitlig var ca. 16 kr. pr. m2, eller lige saa meget som i de dyreste moderne store lejligheder med centralvarme og køleskab, staalvaske og park­ bebyggelse ved strandvejen. De hører paa alle maader til de udvalgte, faar de bedste boliger i de smuk­ keste, roligste og sundeste kvarterer — ovenikøbet til den billigste pris pr. m2 — i sandhed, det er dyrt at være fattig — billigt at være rig. For Dembryder arkitekter deres hjerner for at finde paaraffinementer, — det er Deres huse, som gengives i »Vore Damer«, og »Københavnerinden«, til beundring og misundelse for de øvrige 98 % af befolkningen.

7

MIDDELSTANDEN 3 D e h ø r e r t i l m i d d e l s t a n d e n m e d en i n d t æ g t f r a 3 — 1 0 , 0 0 0 kr . o g u d g ø r ca. V3> e l l e r n ø j a g t i g 3 2 , 6 % af K ø ­ b e n h a v n s b e f o l k n i n g . Deres maal er at ligne storborgerskabet, er De gift og har børn og kan skaffe de penge (ca. 4000 kr.), der skal til for at bygge, saa skal De have et parcelhus. De har maaske i mange aar betalt paa en grund i Brønshøj, vil nu have statslaan og bygge hus. Det skulde have højt tag og ligne en rigtig villa. Men det blev for dyrt, og saa fik De ikke statslaan, for prisen kom over de 12,000 kr. Men for D e m er der et stort udvalg af lejligheder; omtrent alt, hvad der i de sidste aar er bygget af private, af boligforeninger og af Kø­ benhavns kommune, er bygget for D e m . For D e m passer lejen i de store nye karréer. For 6 —800 kr. kan De faa en toværelses lejlighed. En underordnet tjenestemand betaler gennemsnitlig 631 kr. om aaret i hus­ leje eller ca. 16% af sin løn. Overordnet butik- og kontorpersonale tjener gennemsnitlig 6353 kr. og giver heraf kun 14% til husleje, det vil sige 891 kr., og kan altsaa tillade sig en af de moderne t o v æ r e l s e s l e j l i g h e d e r m e d k a m m e r til 8 —900 kr. Under de sidste aars mangel paa smaa lejligheder er der fra husejernes — og navnlig fra inspektørernes side i de nye ejendomme — foretaget en om­ hyggelig sigtning af ansøgerne til de nye lejligheder. Ser De pæn ud i tøjet? Ser Deres kone blid og eftergivende ud? Har De fast stilling? (Er De arbejds­ løs kan det slet ikke nytte, selv om De ved familiens forenede anstrengelser kan skaffe til husleje). Har De mange børn? »Ja!«, siger De maaske straalende, for at vise, at De netop trænger til at komme ud i de nye boliger i frie omgi­ velser. — »Ja, saa kan det slet ikke nytte!« Hvor har De boet før? (For en lejer, der har boet i borgergade, er det lige saa svært at komme ind i de nye ejen­ domme, som det er for en kamel at komme gennem et naaleøje). I disse nye lejligheder bor der naturligvis ogsaa arbejdere — hist og her. Nedenstaaende liste over lejere i et af de sidst opførte komplekser, bygget med kommunal støtte og garanti, giver et gennemsnitlig billede af, hvem der bor i disse lejlig­ heder. Lejlighederne har 2 værelser + kammer og koster 71 kr. om møaneden: Lærerinde Kontorist Bogholder Repræsentant Snedker forhv. Forvalter Snedker Forretningsfører Tjener Kedelsmed Telegrafist Politibetjent Assistent Montør Politibetjent Laborant Sekretær Politibetjent Kok Stukkatør Landbrugskandidat Enkefrue stud. med. Mekaniker Repræsentant Kontorassistent Politibetjent Skrædermester Funktionær Bestyrer

8

Vævermester Maskinsnedker Strikkemester Mekaniker Pensionist Slagtermester Politibetjent

Købmand

Herreekviperings­

Radiotelegrafist

handler

Ingeniør

Enkefrue Enkefrue

Politibetjent Politibetjent Repræsentant Mekaniker Støbemester Værkmester Kontorchef Bankassistent Murer

Kvartermester Læderhandler

Portør

Officiant Kasserer Husfrue

Instrumentmager

Ingeniør

Bryggeriarbejder

Lærer

Assistent Sangerinde Chauffør

cand. pharm. Bagermester

Massøse

Enkefrue Formand

Repræsentant Maskinmester Funktionær Telegrafassistent Sporvejsfunktionær Forststuderende Skotøjsarbejder

Laboratoriearbejder Kommunalarbejder

Kedelpasser Bankbud Reparatør forhv. Oldfrue Regnskabsfører Værkmester

Chauffør Chauffør Vognmand Værkfører Kontorbud Værkfører Overportør Assistent Snedker Sekretær Fabriksmester Repræsentant Funktionær Lagerexpedient Maler

Enkefrue

Typograf

Cigarsorterer

Smed

Ingeniør Typograf Bogholder Formand Forvalter Skomager Chauffør Enkefrue

Pensionist

Kommunelærer

Modehandlerinde

Salgskusk Enkefrue

Lagerformand

Revisor

Overpakmester

Overmekaniker

Assistent Konditor Tømrer Tjener

Prokurist Tjener Enkefrue

Bankassistent Medhjælper

Smedemester

Telefonist

Expéditrice Cigarsorterer Tilskærer Funktionær Bryggeriarbejder Repræsentant

Postbud Montør

Bankassistent

Assistent Inspektør

Bogholder Kedelpasser Bogholder

Faktor

Som man ser, væsentlig middelstand og enkelte faglærte arbejdere, men ingen ufaglærte.

Og de arbejdere, som bor her, betaler:

over 1 /3 af lønnen i husleje! Vi saa ovenfor, at funktionæren brugte 16% og kontorchefen 14% af lønnen til husleje. Statistikken viser, at i de lejligheder, der er opført efter 1926, — de moderne karréer, der ofte kaldes arbejderboliger med den for dem misvisende beteg­ 9

nelse: »Røde karréer«, betaler de arbejdere, som bor der, gennemsnitlig 51 % i husleje af en aarsindtægt paa 2000 kr., og af en indtægt paa 3000 kr. betales gennemsnitlig 28,2 % i husleje. Der bor ikke mange arbejdere i disse karréer, og de, der, for at give børnene frie omgivelser, eller fordi de følger en naturlig ambition, vil væk fra broerne og den gamle by og bo ligesaa godt som smaa- borgeren, maa altsaa bløde hele 2 8 ,2 % a f lønnen, der ligger mellem 2 og 3000 kr.

3 5 0 0 0 kr.

3 0 0 0 0 kr

2 5 0 0 0 kr.

2 0 0 0 0 kr.

1 5 0 0 0 kr.

1 0 0 0 0 kr.

5 0 0 0 kr. 4 0 0 0 kr. 3 0 0 0 K r. 2 0 0 0 K r. 1 0 0 0 kr.

Ind tæg t i forho ld til hus­ le je i København 1 9 2 6 - 3 0 Læ g mæ rke til, at fo r de smaa ind­ tæ gter udgør huslejen lige op til halvdelen af indtægten, m edens de større indtæ gter anvender en stadigt m indre del af indtægten til husleje.

< =

d e n n e k ritik a f de nye k o m m u n e s tø tte d e b o lig e r d e r laa l i d t o v e r , hvad a rb e jd e re n ku nd e be-

M a n h ar fra s o c ia ld e m o k ra tis k side til sva ret, at h e n sig te n m ed at b y g g e b o lig e r,

10

ta le , v a r den, at m an d e rv e d g ra d vis v ild e hæ ve b o lig n iv e a u e t, — altsaa v ifte a rb e jd e re n om næ sen m ed en le jlig h e d , d e r v a r lid t fo r d y r fo r ham , fo r a t han d e rv e d skulde a nstre ng e sig fo r a t faa m e re i løn. B o rts e t fra d e t kyniske i en saadan u d ta le lse , h a r fo rh o ld e t altsaa ¡h ve rt fa ld fø rt til, at de a rb e jd e re , som fo r d e re s e g e t v e d k o m m e n d e sø g e r a t »hæ ve b o lig n iv e a u e t", s æ tte r sig i ganske m eningslø se u d g ifte r til b o lig e n , h v ilk e t n a tu rlig v is kun kan b e ty d e , at b u d g e tte t afkn a pp e s paa m a ng e a n d re p u n k te r (m a d og k læ d e r). HVAD BYDES DER MIDDELSTANDEN? Men De hører altsaa til middelstanden og bor i lejlighed. Lejen for en to­ værelses lejlighed eller en toværelses m. kammer passer Dem, den svarer til Deres indtægt. Ofte overser De ganske vist, at den reelle leje er betydelig højere end den, som opgives i annoncen, fordi lejeren maa betale et stort for­ skud, et indskud i et eller andet fond, reparation og vedligeholdelse af lejlig­ heden, centralvarme skal betales ekstra, ligesom der skal betales for at benytte vaskerummets maskiner osv. For denne pris faar De en toværelses lejlighed*) efter samme recept, som Deres forældre havde den, to omtrent lige store værelser med et køkken paa ca. 6 m2, noget lysere er vel de nye lejligheder, de har ofte altan og næsten altid styrtebad. Det er et fremskridt, men til gengæld er værelserne blevet min­ dre og lejligheden dyrere. En toværelses lejlighed kostede gennemsnitlig i 1901 203 kr. og i 1931 456 kr., dette er gennemsnitstallet for alle toværelses lejligheder, altsaa ogsaa de gamle medregnet. Og dette tal fordeler sig saaledes: Toværelses lejligheder, opført i følgende aar, kostede i 1931: Før 1916 191 6 -20 1921 - 2 5 1926 -28 1929 -30 412 535 568 619 700 kr. For de nye boliger er der en stigning fra 203 i 1901 til 700 i 1931 eller ca.

Husleje og and re leveom kos tn inger

Ku rv en viser huslejestigningen sam­ m enlignet m ed detailpristallet (som udtryk fo r leveom kostningerne). Tal­ lene er udtrykt i forhold til prisni­ veauet fra 1914. Man ser, at boligen læ gger beslag paa en stadigt stigende del af indtægten.

.....................huslejeniveau ■«■■■■■■ leveom kostninger

*) N a a r en to væ re ls e s le jlig h e d sta d ig væ lg e s som e ksem p e l, saa e r d et, fo rd i den e r den la n g t o v e rv e je n d e ty p e , i K ø b e n ha vn o m tre n t h a lvd e le n af a lle le jlig h e d e r. 11

250 %. De faar altsaa Deres forældres lejlighed forsynet med brusebad og altan og for en pris, der er henved 2,5 gange saa dyr. (Leveniveauets almindelige stigning i samme periode fremgaar af tabellen). Passer denne lejlighed D e m ? Deres forældre havde soveværelse med soveværelsemøblement i det ene og spisestue med spisestuemøblement i det andet værelse. De er mere moderne, hører ikke til disse fars sønner, der køber møblementer paa afbetaling for at faa det, som deres forældre har det. De hører ikke til dem, der leger far og mor med tolv af hvert, og faar et slid med at klare afbetalingen. De køber i stedet nolfidivaner, sover mand og kone i hver sin stue, for ikke at forstyrre hinanden, naar den ene kommer sent hjem; og naar børnene vokser til, er lejligheden blevet for lille. Har De børn af forskelligt køn, skulde De helst have to smaa soveværelser til børnene og et til Deres kone — selv en kone trænger af og til til at være alene — selv sover De i stuen. Det vil sige, at den lejlighed, De har brug for, burde ikke have to lige store (eller lige smaa) stuer, men é n stor stue og to helst tre smaa kamre. Men denne type findes ikke. Hvorfor? Fordi der er saa faa af Deres slags og saa mange af den anden slags med soveværelsemøblementet, og alle børnene inde hos forældrene om natten, — endnu da. Saa er der køkkenet og madlavningen: Deres kone er et selvstændigt menneske og ikke et appendiks til Dem. Hun har sit arbejde, som De har Deres, men naar hun kommer hjem, kan hun ikke slange sig paa divanen — hun skal lave mad, gøre børnene istand, lægge dem i seng og vaske op. Kvinden i det moderne ægteskab har faktisk valget imellem at opgive sin egen selvstændighed, blive kone i gammeldags forstand — man­ dens ejendom, — eller ogsaa maa hun paatage sig det dobbelte arbejde at holde huset i orden, passe børnene o g d e s u d e n p a s s e s i t a r b e j d e . I mange tilfælde tror hun, at hun kan klare begge dele, men det bliver næsten altid til, at hun ender som appendikset. Ser man rent samfundsmæssigt paa det, saa er det ogsaa et spild af arbejdskraft, at i en karré med 1000 familier, skal 1000 husmødre bruge en time om dagen til at gøre indkøb, og en time til at lave maden i 1000 forskellige smaa kasseroller, de skal gøre dyre indkøb, for 10 øre salt, for 20 øre gryn, og der bliver en uforholdsmæssig stor procentdel, som gaar til spilde. Men i det kapitalistiske samfund er den menneskelige arbejdskraft desværre tilstede i altfor stor mængde - der er overflod paa den — eller rettere sagt, det kapitalistiske samfund kan ikke paa langt nær udnytte hverken maskinerne eller arbejdskraften — for der er ingen, som har raad til at købe varerne. Derfor er der ingen interesse fra myndighedernes side for spørgsmaalet om kvindens selvstændige arbejde, heller ikke for betingelserne for det: e n a n - d e n h u s f o r m , h v o r k o n e r n e i k k e s k u l d e l a v e m a d o g p a s s e b ø r n . Hitler løser spørgsmaalet paa god kapitalistisk vis: kvindens plads er i hjemmet: »Kvinden føler sig allerbedst tilfreds med livet, naar hun bliver brutaliseret og holdt strengt i tugt og lydighed. Samlivet mellem mand 12

Den selver­ hvervende hustru M edens hun rø rer i gryden og passer bør­ nene, maa hun samtidig søge at koncentrere sig om sit stu­ dium eller sit

erhverv. — Hvad mon

M a n d e n vil­ de sige, hvis der blev budt ham

lignende Ar- bejdsvilkaar?

og kvinde lader sig kun regulere ud fra denne enkle psykologiske lov. Jo haardere og hensynsløsere manden lader kvinden føle sin over­ magt, desto bedre udfylder hun sin bestemmelse.« (Mein Kampf.) I Tyskland gives der præmier til unge piger, som træder ud al erhvervslivet og ind i ægtestanden. Paa denne maade søger man at løse arbejdsløsheds- spørgsmaalet, men man glemmer, at alle de kvinder, som træder ud af erhvervs­ livet, er ligesaa mange konsumenter som forsvinder, og derved gør andre ar­ bejdere arbejdsløse. Men kvinderne, de unge, vaagne kvinder v i I ikke tilbage til den økono­ miske afhængighed af manden. For dem er det et vitalt spørgsmaal — en vir- 13

Kollektivhus under op førelse i Stockholm . Planen viser dels børneafdelingen, dels en del af de individuelle lejligh ed er, med 1, l yJ.2 og 2 væ relser. A lle opholdsrum er vendt mod syd. I stueetagen findes d er restaurant.

kelig »kvindesag« langt mere betydningsfuld end kvindens stemmeret, eller kvindens adgang til visse embeder. Spørgsmaalet er ganske simpelt — fr it menneske eller mandens ejen­ dom — en ny fri moral, eller den gamle hykleriske ægteskabsmoral? I Sovjetunionen, arbejdernes socialistiske stat, har man løst spørgsmaalet lige modsat af Hitler. Der er naturligvis indført lige løn for lige arbejde og samme rettigheder for kvinder som for mænd paa alle omraader. Endvidere er der indført offentlig bespisning paa fabrikkerne og gode børnehaver, vug­ gestuer og kollektive huse. Endnu bygges der ganske vist mange nye huse med individuelle boliger med et lille køkken, som benyttes til morgenmad o. I. Men navnlig for de unge er kollektivhuset løsenet. I disse kollektive huse er der fælles køkken, spisestue, forsamlingssal, klub­ lokaler, bibliotek, gymnastiksal, børnehave, vuggestue o. s. v. foruden natur­ ligvis den enkeltes opholds- og soveværelse. I Sverige søger man for tiden at realisere ideen i et forsøgshus til familier. Muligheden for at indføre denne boligform herhjemme skulde ikke synes uover­ kommelig. Hvis det bliver udført i meget stort format, vil de mange fælles ind­ retninger sikkert ikke fordyre lejen i forhold til, hvad man faar i et almindeligt hus. Huset skulde ikke være noget luksuspensionat, men en stor fællesbolig for gifte, helst med børn, hvor begge ægtefæller har arbejde. Men ogsaa for de enligstillede er spørgsmaalet aktuelt. Der er i København 32,500 logerende enkeltpersoner. For denne kategori 14

vilde kollektivhuse være den eneste rigtige form. Det er en befolkningsklasse, som gennem fremleje bliver udbyttet, maaske mere end nogen anden del af befolkningen, foruden at den lever under boligforhold saa uhyggelige og ofte uhygiejniske — de gamle lejligheders skumle pigeværelser — saa det trodser enhver beskrivelse. Der er for enkelte fag gjort tilløb til kollektive stiftelser — lærerinder, sygeplejersker — mødre med børn udenfor ægteskab etc. — men disse er ikke indbefattet i denne statistik. Mon ikke den saakaldte »moral« blandt byens ungdom vilde forbedres betydeligt, hvis de havde et værelse, hvor de havde lyst til at være, og en fælles opholdsstue, som de vilde foretrække for beværtningerne? For ungdommens seksuelle udvikling vilde det være uvurder­ ligt. Men billige skulde disse kollektive huse være. Rigtigt realiseret skulde denne boligform kunne faa betydning, ikke bare for middelstanden, men ogsaa for arbejderklassen. I h v e r t f a l d b u r d e d e r t i l e t h v e r t s t ø r r e b y g n i n g s k o m ­ p l e k s h ø r e b ø r n e h a v e o g v u g g e s t u e . Et er givet: Den nuværende almindelige toværelses lejlighed passer ikke for de unge, som vil stifte familie, hvadenten de hører til middelstanden eller arbejderklassen, og som ikke vil fortsætte deres forældres smaaborgerlige vaner, men vil tilpasse ogsaa boligen til en ny tids livsanskuelse. Den almindelige toværelses lejlighed kunde paa det samme areal godt være varieret saaledes, at den bedre kunde tilpasses til familier af forskellig størrelse, men vigtigere er naturligvis den økonomiske side af sagen, og en rigtig løs­ ning fremkommer ikke, før den økonomiske basis tillader familier med mange børn at have større lejlighed end familier uden børn. I øjeblikket er forholdet det, at der i København bor gennemsnitlig ca. 3 beboere pr. lejlighed , enten denne er paa 2 eller 6 værelser. (Nøjagtigt 2,79 indbygger gennemsnitlig i toværelses, for ægtepar i toværelses 3,37 indbygger og 3,19 indbygger gennemsnitlig i de seksværelses lejligheder). Kun en løsning af boligspørgsmaalet, som tager hensyn ikke til beboernes øko­ nomiske evne, men til familiens størrelse, og fordeler lejlighederne retfærdigt herefter, er en virkelig løsning. I et kapitalistisk samfund er dette utopi. D en b e rø m te tyske a rk ite k t H a e s le r i byen C e lle h ar u d a rb e jd e t en sm uk se rie p la n e r, passende til fa m ilie r a f fo rs k e llig e s tø rre ls e r. F o rslag e n e vise r kun, a t han har lig e saa g od fo rs ta n d paa den te kn iske side af sp ø rg sm aa le t, som han sta a r k o m p le t u vid e n d e o v e rfo r de sam fundsm æ ssige tils ta n d e som lig g e r til g ru n d fo r fa m ilie n s fo r ­ d e lin g — paa samm e m aade som de fle s te a rk ite k te r iø v rig t. B la n d t de unge a rk ite k te r paa a k a d e m ie t e r d e r — je g tr o r e fte r K ritis k R evys k o rte a g ita tio n — s to r in te re sse fo r »social« a rk ite k tu r. M e n b e tyd n in g e n af o rd e t social har, som d e t ogsaa v a r fo rm e t i K ritis k R evy, en ta a g e t b e ty d n in g af a lt, hvad d e r e r sam fundsm æ ssigt, uden at ta g e hensyn til den klassemæ ssige d elin g i d ette sam fund. D e unge a rk ite k te r b y g g e r e lle r p ro je k te re r ikke læ n g e re m o n u m e n ta l-a rk ite k tu r (den h a r vi fa a e t kv a lt) m en o ffe n tlig e b y g n in g e r og navn lig id e a lis e re d e a rb e jd e rb o ­ lig e r. Da je g ifjo r h o ld t fo re d ra g paa a k a d e m ie t om a r b e j d e r b o l i g e r , h avde m an s ik k e rt v e n te t, a t je g skulde vise d e t sidste skrig i ræ kkeh u se e lle r fu n k is le jlig h e d e r.

og sku ffe lse n va r sto r, da je g kun ta lte om de b o lig e r som a rb e jd e rn e b o r i i d a g , n e m lig d en g a m le by og ka s e rn e rn e paa V e s te rb ro . D e t e r n e m lig v o ré d ages a rb e j­ d e rb o lig e r. A lt a n d e t e r kun ro m a n tik , O g d e t g a a r p lu d s e lig m e d u h y g g e lig ty d e lig ­ hed op fo r en, at den in te re ss e fo r d e t s o c ia le , i o rd e ts u b e s te m te b e ty d n in g af n o g e t, som b lo t ikke e r in d iv id u e lt, fø re r lig e d ire k te til: f a s c i s m e n , h v o r o rd e t so c ia l b ru ­ ges ganske paa sam m e m a ad e , ude n hensyn til h v ilk e t sam fund og h v ilk e klasse r i sa m fu n d e t, d e r e r ta le om . F o rs a a v id t e r den s o c ia ld e m o k ra tis k e a n ve n d e lse a f o rd e t sam fund — » fo r sam fundets in te re s se r« — » sam fu n d sfro n te n « o.s.v. ganske d en sam m e d e m a g o g i. D e t e r paa tid e , at K ritis k R evys fo lk fø re r d en o p d ra g e ls e , som vi d en g a ng la g d e kim e n til, v id e re fra d e t » so cia le« til d e t so c ia lis tis ke . M e d e n s vi e r ve d a rk ite k te n s o p g a v e r, e t p a r o rd om a rk ite k te n s s tillin g i d e t k a p ita lis tis k e sa m fu n d : b la n d t » socia lt« in te re s s e re d e a rk ite k te r g ø r to fo rs k e llig e te n ­ d e n s e r sig g æ ld e n d e . Til at b e g yn d e m ed te g n e r m an sm ukke p ro je k te r fo r a rb e jd e r­ b e fo lk n in g e n m e d a lle m u lig e m o d e rn e b e k v e m m e lig h e d e r — i den b e d s te m e nin g — , n a a r m an e r g a a e t træ t a f d e t, e fte r n o g le aars fo rg æ v e s fo rs ø g paa a t re a lis e re de skønne d rø m m e , og e fte rh a a n d e n h ar o p d a g e t, a t d e t e r sa m fu n d e t, d e t e r g a lt m ed — saa fø re r d e tte o fte s t til, at a rk ite k te n e n te n g iv e r p o k k e r i a lt d e t » socia le« og n e d s æ tte r sig som a lm in d e lig b y g g e rø v e r — e lle r han g a a r til den m o d s a tte y d e rlig ­ h ed , han ta b e r e n h v e r in te re ss e fo r sit fa g og o fre r sig h e lt fo r p o litik e n (d e m e r d e r nu ikke m a ng e af). B e g g e d e le e r fo rk e rt. N a a r a rk ite k te n h a r o p d a g e t, g e n n e m sit a rb e jd e , a t d e r e r n o g e t g a lt m ed s a m fu n d e t, e r d e t s e lv fø lg e lig hans p lig t a t v æ re m ed til a t o m s ty rte d en n e sa m fu n d so rd n in g og faa in d fø rt en b e d re — m en hans f a g ­ l i g e so c ia le p lig t e r d en , a t sø rg e fo r at de b o lig e r, som b liv e r o p fø rt, e r saa. g o d e som m u lig t, dels fo r a t skaffe sig og den sag han k æ m p e r fo r, re s p e k t, og d els ogsaa fo rd i de b o lig e r, som nu b liv e r o p fø rt til b o rg e rs k a b og sm a a b o rg e rs k a b , jo engang skal o v e rta g e s af den a rb e jd e n d e b e fo lk n in g . D e s o cia listis k e a rk ite k te r, som kun vil te g n e a rb e jd e rb o lig e r, v ild e sva re til de s o c ia lis tis k e s k ræ d e re , som kun v ild e sy o v e ra lls — gud ve d hvad skræ d e rn e s fa g fo re n in g v ild e sige til e t sa ad a n t krav. M e n p a ra lle lt m e d d e t fa g lig e a rb e jd e m aa han fo rs ta a a t a rb e jd e p o litis k i en so c ia lis tis k o rg a n is a tio n , d e t g a v n e r til slut b o lig s p ø rg s m a a le t a d s k illig t m e re end kønne id e a lp ro je k te r. PARCELHUSET Ligesom villaen er borgerskabets maal og egentlige boligform, er parcel­ huset for store dele af middelklassen det ideal, som den ser hen til som sit alderdoms maal. I den forstand er ogsaa store dele af den danske arbejderklasse faktisk middelklasse. Kontorpersonalet, funktionærerne, bestillingsmændene, tjenestemændene og alle de andre, som er ansat i private virksomheder eller i stat og kommune uden egentlig at være arbejdere, og alle de smaa haandværkere og detail­ handlere, som efterhaanden ikke engang i egen indbildning er selvstændige, men nærmest at betragte som udsalgsbestyrere for de store firmaer, udgør den overvejende del af middelstanden. Men disse mennesker, som i virkeligheden har fælles interesser med arbej­ derne mod kapitalen, er paa grund af opdragelse, tradition og honnet ambition oftest modstandere af arbejderbevægelsen og meget ofte konservative. Deres organisationer, hvis de har nogen, er ikke solidarisk opbygget som arbejdernes, — de lever i en evig skræk for at miste deres stilling, eller hvis de har sparet sam

men til deres alderdom at miste de par tusind kroner, det er lykkedes dem at læg­ ge til side af et ofte magert budget. Fordi privatejendommen for middelstands­ manden er et resultat af haardt slid, fordi han i sin alderdom vilde staa ganske hjælpeløs uden den, bliver hans stilling til socialisering af privatejendommen fjendtlig. Han forstaar ikke, at i en socialistisk stat, hvor ingen lider nød, og hvor enhver er sikret (ikke paa samme maade som nu med en kummerlig alderdoms­ understøttelse, men med en pension, som ikke er meget mindre, end det han har tjent i de bedste aar), i en saadan stat har han alt at vinde og kun sine bekym­ ringer at tabe. For s m a a b o r g e r e n maa parcelhuset staa som idealet. — I hans lille individuelle kamp mod samfundet bliver dette hans fæstning, til forsvar for hans børn og en sorgfri alderdom. Han er ikke klar over, at denne fæstning er undermineret af prioriteter, og den dag, det gaar op for ham, at han fak­ tisk kun har byttet husværten med prioritetsejeren, bliver han vild — han bliver et let bytte for nazismen. Men i de fleste tilfælde lever han uforstyrret i illusionen om at »eje« — » l æ n g s e l e n t i l b a g e t i l j o r d e n « maa altsaa forstaas dels som en længsel efter et fast punkt i dette farlige samfund, dels som trangen til at ar­ bejde med noget, som han selv kan bestemme over. Bogholderen i det store firma, som hele dagen er beskæftiget med at ind­ føre i store bøger, hvad de andre har købt og solgt, har ikke den følelse, som arbejderen i en socialistisk stat, at det er hans eget arbejde. Bogholderen trænger til afløb for den smule initiativ, som arbejdet ikke helt har sløvet bort, — derfor vil han grave i haven og bestemme, hvor radiserne skal staa i aar. At faa middelklassen til at forstaa, a t d e n s e g e n t l i g e i n t e r e s s e e r f æ l l e s m e d a r b e j d e r k l a s s e n m o d d e n k a p i t a l , s o m u d ­ n y t t e r d e n , enten som løntager, husejer eller prioritetsbestyrer, er et me­ get vanskeligt arbejde, og det opnaas ikke ved hjælp af den politik, som socialdemokratiet fører. Socialdemokratiets politik gaar nemlig den modsatte vej; man gør ikke smaaborgeren til socialist, man opdrager ham ikke marxi­ stisk, man aktiviserer ham ikke i kampe mod kapitalen, — men man gør arbej­ deren til smaaborger og opnaar derved nok en slags enhedsfront, men en srnaa- borgerlig enhedsfront for det bestaaende samfund — ikke imod. Man tillader en undervisning i skolen, som religiøst og nationalt udklækker smaa individualistiske smaaborgere. Det kan derfor ikke forbavse, at man fra socialdemokratisk side ogsaa har ført en smaaborgerlig politik i boligspørgs- maalet. Og der igennem har man opnaaet at vinde tilhængere blandt middel­ standen, men ikke at skaffe arbejderen bedre boliger. Man har gang paa gang hørt socialdemokratiske folketingsmænd og førere staa op og sige, at det egent­ lige maal maa være at skaffe enhver arbejder sit eget hus. Ved statslaan til par­ celbyggeriet har man vist sin interesse for denne boligform. Ved sidste kom­ munevalg slog socialdemokratiet stærkt paa, hvad kommunen havde gjort for parcelejerne, f. eks.:

17

2

»Paa Københavns Kommunes Foranledn ing blev i 1925 vedtaget en Æ nd rin g i Vejloven, hvorved Kommunen blev sat i Stand til at an­ lægge V eje indenfor Parcelforeningernes Omraade. Betingelsen er, at mindst to T red jedele af en Fo ren ings Medlemmer — der dog samtidig skal repræsentere to T red jedele af Ejendomsskylden — er enige i at anmode Kommunen derom. Kommunen læ gger Beløbene ud, og de fo r­ rentes paa lempelig Maade af Parcelejerne.« (Soc.-Dem . Valgavis.) Det farlige er imidlertid, at ligesaa sikkert som det smaaborgerlige samfund producerer parcelboliger, ligesaa sikkert er det, at parcelboliger producerer smaaborgere. Det viser sig med usvigelig sikkerhed, at den arbejder, som bygger parcel­ bolig, er tabt for arbejderklassens sag (allerede det, at han har interesse af det, gør ham prædestineret) — enten mister han interessen for politik overhovedet, eller ogsaa bliver han pamper af den type, som »mægler i arbejdsstridig- heder«. Ingen har mere skaanselsløst kritiseret parcelbyggeriet end Friedrich Engels i sin mærkelig aktuelle bog »Zur Wohnungsfrage«. Engels polemiserer i denne bog bl. a. med en hr. Emil Sax, som har skrevet en artikel med titlen: Den ar­ bejdende klasses boligforhold og dets reformer, hvori der bl. a. staar: »der er noget ejendommeligt ved den længsel efter grundbesiddelse, som ligger i menneskenaturen, en drift som selv vor tids feberagtigt pulserende materiali­ stiske liv ikke kan svække«. Dertil svarer Engels: »Hr. Sax synes at forudsætte, at mennesket væsentligt er bonde, ellers vilde han ikke paadutte arbejderne i vore storbyer en længsel efter grundbesiddelse, som ellers ingen har kunnet opdage. F o r ar­ bejderne i storbyerne er bevægelsesfriheden den første livsbetingelse og grundbesiddelse kan kun blive en lænke for dem. Skaf dem egne hjem, knyt dem igen til jorden og I bryder deres modstandskraft mod fabrikanternes løntrykkeri. Enkelte arbejdere kan maaske købe et lille hus, men ved en alvorligere strejke eller industrikrise vil alle de huse, som tilhører de strejkende arbejdere, kun kunne sælges paa markedet, og altsaa ikke finde nogen køber, eller med andre ord kun kunne af­ hændes langt under den rigtige pris«. Arbejderen med det lille parcelhus taber forbindelsen med sin klasse; hans interesse i mange spørgsmaal (ejendomsskatter f. eks.) bliver kapitalistinteres­ ser (uden at han egentlig bliver kapitalist). Han lever sit lille private liv og ønsker kun fred og orden i samfundet — han har opnaaet, hvad han vilde for sin del. Han er blevet saadan, som enhver arbejdsgiver helst vilde have, at alle arbejdere skulde være, derfor viser det sig altid som en god spekulation, naar arbejdsgiveren kan bygge arbejderboliger til fabrikken, og derved skaffe sig endnu en klemme paa arbejderne. Men arbejderen med parcelhuset er heldigvis kun en undtagelse.

I D anm a rk lyder parolen fra socialdemokratiet » til­ bage til jo rd en « . I parcelhavens ire d — med lang pibe og en m unter børneflok kan du finde fre d fo r tidens kamp og bekym ringer ( — din klasses kamp og in­ teresser kan du trygt overlade til hoved­ besty relsen). H v o rfo r fly tter den arbejdsløse fra isted- gade dog ikke herud, hvor vejen siaar en bugt?

København« k o n n u M l« V algarn

Tilbage til Jorden

SiKiairfemokratiet h ar frem hjulpet Parcelbevaepwl*e<

ititaar

br« f

S i

>

— og i Tyskland — »kun i den nøjeste forbindelse m ed den tyske jord kan den tyske arbejdende b e­ folkning i længden blive lykkelige«. — (A d o lf H itler.)

I et lille parcelhus til 10 —12,000 kr. plus omkostninger og grund vil man komme til at sidde for en husleje af 1000 —1200 kr. aarlig — heri medregnet skatter og vedligeholdelse. Dette varierer naturligvis noget efter grundens stør­ relse og beliggenhed; men i København kan man vanskeligt faa en grund un­ der 3 —4000 kr. Med omkostninger og kurstab vil man derfor let komme op paa en samlet anskaffelsessum af 18,000 kr., hvad der giver en husleje af ca. 1200 kr. Men i hele København, Gentofte og Frederiksberg er der kun 548 » a r b e j d e r e « , som betaler over 1200 kr. i husleje (deraf en over 4000). Og disse »arbejdere« vil man sikkert ikke finde paa arbejdspladserne men paa fagforeningskontorerne, maaske i ministerierne? D e n g e n n e m s n i t l i g e h u s l e j e f o r en k ø b e n h a v n s k a r b e j d e r e r n e m l i g 4 9 8 kr., o g f o r d e n h u s l e j e k a n ma n i h v e r t f a l d i k k e b o i p a r c e l ­ v i l l a i K ø b e n h a v n . Problemet parcelhus indskrænker sig derfor trods statslaan til at blive e t m i d d e l s t a n d s p r o b l e m . Naar socialdemokratiet — og i den sidste tid ogsaa nazisterne i Tyskland — vifter arbejderne om næsen med parolen »til­ bage til jorden«, saa er det demagogi i den hensigt at bryde arbejderklassens kampindstilling — til fordel for et g a n s k e u t o p i s k »folkefællesskab«.

19

4

ARBEJDERKLASSEN

D e h ø r e r t i l a r b e j d e r k l a s s e n . De hører til den store del af befolkningen, den, d e r u d g ø r m e r e e n d 6 5 % af Københavns samlede befolkning, og som haj' under 3000 kr. i aarlig indtægt*). De vil maaske gerne have en villa med rustfri staaivask og parketgulve, men visse økonomiske aarsager afholder Dem fra det. De kunde maaske godt tænke Dem at flytte ud i et af kommunens eller boligforeningernes nye huse i udkanten af byen, hvor der er lys og luft, de to største goder for deres børn. Men De betaler 450 kr. for en toværelses lejlighed, der, hvor De nu bor, og vi saa i forrige kapitel, at de nye toværelses lejligheder kostede gennemsnitlig 700 kr. - det er et stort spring — og dertil kommer, at hele leveniveauet i de nye kvarterer er dyrere. Der stilles større krav til konens og børnenes paa- klædning; priserne hos de handlende er dyrere, og man maa regne med en ekstra sum til sporvogne.**) H v o r b o r D e d a ? Hvis man ikke paa forhaand vidste, at arbejderne bor paa broerne og i den gamle by, vilde huslejestatistikken kunne give et fingerpeg. I side-, mellem- og baghuse paa Østerbro — De kender de trøstesløse gader ved odensegade- ) E fte r k o m m u n a lre v is o r G e o rg s b o g om K ø b e n ha vn s k o m m u n e tje n e r en a rb e jd e r i K ø b e n ­ havn g e n n e m sn itlig 2 6 2 0 kr. a a rlig , og han b e ta le r e fte r s ta tis tikk e n g e n n e m s n itlig fo r en to v æ re ls e s le jlig h e d 4 5 0 k r. og fo r en tre v æ re ls e s 6 1 4 k r. a a rlig i h u sle je . **) S ta d s in g e n iø r Å h re n i G ø te b o rg h a r fo rn y lig fo re ta g e t en m e g e t in te re s s a n t u n d e rsø g e lse i de o v e rb e fo lk e d e le jlig h e d e r i G ø te b o rg . H a n k o m m e r til d e t o v e rra s k e n d e re s u lta t, at, kun en fe m te d e l af de m e n n e ske r, som b o r i de o v e rb e fo lk e d e b o lig e r, g ø r d e tte a f e g e n tlig nød. 7 2 ,2 % af b e b o e rn e h avd e en sa m le t a a rs in d tæ g t fo r h e le fa m ilie n a f o v e r 3 0 0 0 k r. D e t synes som om d e tte h e lt k u ld k a s te r v o r te o ri, om a t b o lig p ro b le m e t e r e t s o c ia lt o n d e , ih v e rtfa ld i G ø te b o rg . M e n se r vi n æ rm e re paa sagen, v is e r d e t sig, a t disse fa m ilie r m ed den sa m le d e s to re in d tæ g t o m tre n t u d e lu k k e n d e b e s ta a r a f fa m ilie r m e d m a ng e vo ksne b ø rn . Som e t sæ rlig g re lt e ksem p e l næ vnes en fa m ilie paa 5 vo ksne , som tils a m m e n h a r den svim le n d e a a rs in d tæ g t a f 7 0 0 0 kr. og d o g b o r sam m en a lle i én le jlig h e d . M e n re g n e r m an ud, at d e n e n k e l t e s a a r s i n d t æ g t e r 1 4 0 0 k r., fo rs ta a r m an b e d re a t fo r den sum kan e t v o k s e n t m enn e ske ikk e fa a m e g e t tilo v e rs ud o v e r d e t n ø d tø rftig s te til m ad, k læ d e r og husle je. Å h re n d ra g e r d en m æ rk e lig e slu tn in g af s ta tistik ke n a t ,,s to re d e le af o v e rb e fo lk n in g e n i G ø te b o rg ik ke e r e t re s u lta t a f ø ko n o m is k nød, m en s t a a r i f o r b i n ­ d e l s e m e d , f r a s o c i a l e s y n s p u n k t e r u t i l f r e d s s t i l l e n d e b o l i g , h j e m o y f a m i l i e v a n e r " . M o n nye, sm ukke b o lig e r til en b e ty d e lig h ø je re le je v ild e fris te disse m e n n e sk e r m ed den svim le n d e a a rs in d tæ g t: 1 4 0 0 kr. og m u lig u d sig t til a rb e jd s lø s h e d s p e rio d e r til a t a f­ læ g g e den d a a rlig e »vane« at bo i o v e rb e fo lk e d e le jlig h e d e r, m on m an kan lo k k e dem til at b e n y tte d e t lille o ve rsku d ik ke til c ig a re tte r e lle r en b io g ra ftu r m en til a t s p a re sam m en til en ny k o m m u n a l b o lig ? Jeg tr o r d e t ikke. 20

kvarteret — koster en toværelses lejlighed 446 kr., altsaa gennemsnitlig hvad en arbejder betaler. Paa Vesterbro koster en toværelses lejlighed 447 kr. og i det gamle København gennemsnitlig 441 kr. — som man ser en leje, der er mere overkommelig for en arbejder, end de 700 kr., som en ny toværelses lejlighed koster. Paa Kristianshavn koster en toværelses lejlighed 370 kr. og i byen indenfor søerne 371 kr. — hvad det til gengæld er for boliger, skal vi senere komme tilbage til. Man er efterhaanden fra visse sider kommet saa vidt i forherligelse af, »hvor herligt vidt vi har bragt det«, saa man overser kendsgerninger som følgende: DER ER 6 6 1 8 1 ARBEJDERFAMILIER I KØBENHAVN Af disse bor 15,600 familier — ialt 90,000 mennesker — eller hele Aarhus' indbyggertal — en ikke ringe del af Københavns befolkning i overbefolkede lejligheder, og vel at mærke er tallet ikke gaaet nævneværdigt ned i den sidste menneskealder: i 1901 varder108,241 mennesker i overbefolkede lejligheder i København 1911 » » 94,249 » » » » » » 1916 » » 96,768 » » » » » » 1921 » » 119,221 » » » » » » 1925 » » 109,891 » » » » » » 1930 » » 90,801 » » » » » » dette sidste tal er dog efter statistisk departement 101,982. Dette udgør 15,2 % af befolkningen. I 1910 var det kun 10,2% , men under krigen var tallet helt oppe paa 22,1 %. Hvad denne overbefolkning vil sige i praksis, fremgaar bedst af nogle eks­ empler fra boligtilsynets beretninger. F. eks. dette: I baghuset til en ejendom paa Nørrebro boede i stueetagen i en etværelses lejlighed en familie bestaaende af mand, kone og 3 børn. Lejligheden var paa grund af naboejendommens nære beliggenhed meget mørk, luften var yderst daarlig, idet gaardlatrinen og skarn­ kasser var anbragt i umiddelbar nærhed af vinduet. Det samlede rumfang var 27 m3 (altsaa kun 5,5 m3 pro persona). Da konen ven­ tede endnu et barn, og 2 af børnene var sygelige og ikke kunde komme sig under disse daarlige boligforhold, blev der skaffet fa­ milien plads i kommunens ejendomme. Lejligheden maa herefter kun udlejes til enlige folk! I et baghus i en sidegade paa Nørrebro boede en familie paa 7 medlemmer i en lejlighed, der bestod af et lille værelse og et køkken. Lejligheden var meget mørk, da beliggenheden lukkede lyset ude, og meget fugtig som følge af den usædvanlig store overbefolkning i forbindelse med de daarlige betingelser for udluftning. 21 Eller dette:

M e llem huse paa V e s te rb ro . (49,336 m ennesker i København bor i side-, m ellem - og baghuse).

— E r det fo r at gøre vorh erres himmel m ere attraaværdig, at hu sejern e har sø r­ get fo r, at d er er saa lidt af den?

Eller dette:

Paa Vesterbro boede i en toværelses lejlighed en familie paa 11 personer. Lejligheden var i en meget daarlig forfatning, og forhol­ dene var fortvivlede, navnlig naar der om aftenen skulde skaffes soveplads til samtlige familiemedlemmer, af hvilke der var flere halv­ voksne af begge køn. Da nogle af de mindreaarige var til observa­ tion for tuberkulose, maatte en saadan sammenstuvning anses for at være særdeles farlig for familiens helbred. I en gammel ejendom i rosenborgkvarteret (vel et af de aller- daarligste kvarterer i byen) var en familie paa mand, kone og 2 smaa børn installeret i et rum under trappen. Der fandtes hverken køkken, vand eller afløb. Der var end ikke noget ildsted. Rumfanget var 18 m3, mens sundhedsvedtægten til 4 personer forlanger 48 m3. Det ene af børnene var meget svageligt og havde tilbragt størstedelen af sit liv paa hospital og sanatorium, det andet kunde heller ikke trives i det beskrevne rum. (Tænk!)

Eller endnu værre:

Og tilslut dette:

En toværelses lejlighed paa Vesterbro blev beboet af en enke med 3 døtre, en svigersøn samt 4 børnebørn. Den ene af døtrene

22

var aandssvag og angrebet af tuberkulose, og det blev af tuberku­ losestationen meget stærkt paatalt, at patienten, som havde været paa sanatorium, ikke kunde faa sit eget soveværelse. I saa fald maatte nemlig de øvrige 8 personer alle sove i det andet værelse, hvilket var udelukket paa grund af pladsmangel. Der fandtes her ingen tekniske mangler og ingen overbefolkning af den samlede lejlighed ifølge sundhedsvedtægten. I den samme beretning nævnes særligt gravende eksempler paa overbefolk­ ning: augustagade ....................... 3,75 m3 pro persona istedgade ............................. 5,9 » » » borgergade ......................... 4 » » » gormsgade ......................... 5,75 » » » dr. tværgade 6 » » » set. pederstræde ............... 6,5 » » » prins jørgensgade ............... 7 » » » for mange siger disse tal ikke meget; men hvis man tænker sig, at etagehøjden er lidt over 2 m (mere er den sjældent i disse gamle ejendomme, skønt lovens grænse er 2,5 m), saa vil det sige, at i de daarligste tilfælde bliver der k u n 1 , 6 m 2 t i l h v e r p e r s o n . A l t s a a i k k e e n g a n g s aa me g e t , at d e r k a n s t a a en s e n g . I en almindelig celle i Vestre fængsel — en normal enecelle — er der 8,8 m2 gulvareal og 3,20 m højde, dvs. over 28 m3 til en enkelt mand. Hvor overdaadigt har straffefangen det ikke i sammenligning med proletariatet! Nu maa man ikke tro, at disse elendige lejligheder, der oftest ligger i gamle ejendomme, som forlængst er amortiseret, og hvis vedligeholdelse i de fleste tilfælde ikke koster mange kroner om aaret, fordi de simpelthen faar lov til at staa og forfalde, — at disse lejligheder er saa billige, at man af den grund ikke kan forlange nogetsomhelst i retning af lys og iuft og tekniske bekvemme­ ligheder i dem. Det er saa langt fra tilfældet. Det ser man tydeligt af nedenstaaende tabel over lejligheder, som er an­ meldt til boligtilsynet — altsaa de allerdaarligste i hele byen, dem, som i de fleste tilfælde ligger under den sundhedsvedtægtsmæssige meget lave grænse, — prisen for disse boliger var i aarlig leje:

A n ta l u n d e rsø g te b o lig e r

g en n e m sn itlig pris

pr. m 3

p r. m~ 15,90 14,00

1 værelse med køkken

219

kr. 6,90 » 6,40 » 5,95

2 3

» »

» »

» »

2782 2221

13,00 (kvadratmeterprisen er udregnet efter en højde af 2,2 m).

23

Til sammenligning skal anføres, at den almindelige leje i moderne lejlig­ heder med styrtebad, centralvarme, varmt vand, køkken med faste skabe etc. for toværelses lejligheder ligger mellem 12 og 13 kr. pr. m2. For de dyreste lejligheder ude ved strandvejen, med frigidaire og staalvask og udsigt til øre- sund, ligger den aarlige leje paa ca. 16 kr. pr. m2, altsaa omtrent det samme som de undersøgte etværelses lejligheder. »Hvorfor i alverden flytter disse mennesker da ikke ud paa strandvejen?« spørger De. Fordi lejlighederne ganske vist er dyre i forhold til, hvad der ydes — der er en høj kvadratmeterpris — men til gengæld er der heller ikke mange kva­ dratmeter. Den almindelige størrelse for en saadan lejlighed er ca. 20 m2; der er nemlig ingen forstue, man gaar lige ind fra trappen, og køkkenet er kun en krog. Ude paa gangen findes der en fælles udslagsvask, det er hele køkken­ udstyret - og den er ikke af rustfrit staal, det garanterer jeg for. 20 m2 å 14 kr. giver en m a a n e d l i g h u s l e j e p a a ca. 2 3 , 3 0 kr . - og til den pris faas ingen lejligheder ved strandvejen. Vi vil i det følgende se lidt nærmere paa Københavns arbejderkvarterer. DEN GAMLE BY Særlig daarlige er forholdene naturligvis i den gamle by. Værst er borger­ gade-, adelgade-, holmensgade- og rosenborg-kvarteret (Københavns ghetto) og maaske allerværst Christianshavn. De fleste københavnere kender disse gamle ejendomme med de smaa gaardspladser, ofte ikke større end en spisestue, de smalle udhulede trapper, retiraderne i gaarden, som om sommeren sender deres stank op til vinduerne. Der er oftest 4 lejligheder - hyppigt 6 - paa hver trappe, og i tilfælde af ildebrand kan brandvæsenet ikke udrette stort, de gamle bindingsværks­ vægge brænder hurtigt, og sprøjterne kan ikke komme ind gennem de smalle porte. Lejlighederne er ogsaa paa mange andre maader i strid med byggelovens bestemmelser. Der er for lidt lys grundet paa for tæt bebyggelse, værelserne har for lille et areal, der er ikke den foreskrevne adgang til trappe osv. Lejlighederne bestaar i almindelighed af et eller to værelser og et lille (ulovligt lille) køkken. Dette køkken ligger desuden meget ofte bag værelset med indirekte belysning og er derfor altid i halvmørke. Fugtighed og raaddenskab hører her til det almindelige. Væggedyr og rotter er sikre gæster i disse gamle ejendomme. Ofte staar beboerne næsten hjælpe­ løse overfor rotternes nærgaaenhed. Jeg har truffet tilfælde, hvor beboerne maatte hænge alt spiseligt op under loftet, for at beskytte det mod rotterne. Om adelgade —borgergade-kvarteret udtalte afdøde stadslæge Chrom for et par aar siden i et interview til »Politiken« følgende: 24

Udsigten er ikke stor — men til gen ­ gæld ikke uinteressant. — Omkring reti­ raderne og skarnkasserne udfolder der sig et rigt dyreliv.

Idylliske tilstande i den gamle by. 1 m Ira gesim s til gesim s — uhindret indblik i naboens privatliv — til gengæ ld smaat m ed lys og luft.

» Je g vil ikke lægge skjul paa, at det er et meget usundt kvarter,« sagde stadslægen, da vi igaar talte med ham om miséren (»Politiken « opdager af og til denne » misère « i agurketiden, naar det kniber med stoffet — eller op under jul, naar abonnenterne er i det sentimentale hjørne). »Lejlighederne er mørke og fu g tig e ; man kan vist ganske roligt sige, at de ikke under nogen synsvinkel opfylder de betingelser, der maa stilles til boliger for mennesker. Den lange bolignødsperiode efter krigen har imidlertid bevirket, at vi stadig har maattet se gennem fing re med kvarteret. Saalænge det var muligt, overholdt vi loven, nu har vi indskrænket os til kun at gribe ind, hvor det drejer sig om familier med mange børn. Vi kan ganske simpelt ikke affolke kvarteret, hvad vi har gjort os den største umage for. M a n m a a h u s k e , at d e t d r e j e r s i g om f a t t i g e m e n ­ n e s k e r , s o m i k k e k a n b e t a l e d e n h u s l e j e , d e r f o r ­ l a n g e s i n y o p f ø r t e h u s e . Forlanger vi, at de skal flytte, kommer konen og børnene paa sund­ holm, hvor der i forvejen er daarlig plads; og den sammenstuvning, der ikke kan undgaas, virker i reglen baade aandeligt og legemligt nedbrydende — ikke mindst paa børnene. ( Og den slavetugt, som gen-

25