2værelserStraks

Hulhederne i disse saneringsmanøvrer kom imidlertid allertydeligst frem ved den sidst foreslaaede nedrivning af borgergade —adelgade-kvarteret. I den skri­ velse, som Hedebol foreslog fremsendt til ministeriet med anmodning om laan, motiverer han saneringen med — — at n e d r i v n i n g e n af d i s s e g a m l e e j e n d o m m e v i l s t ø t t e b o l i g m a r k e d e t . Med andre ord, for at bidrage til at holde huslejen oppe, skal kvarterets beboere jages væk fra disse elendige boliger, som er de eneste, de har raad til at betale. Disse storbyens allerfattigste lejere skal kastes ud paa lejermarke­ det for at støtte huslejeniveauet, for at holde profitten oppe for de herrer hus­ ejere. Man d e s t r u e r e r boligerne, for at holde prisen oppe! — Efter de bedste kapitalistiske mønstre! Danmarks kommunistiske parti fremsatte dengang i borgerrepræsentatio­ nen et forslag om, at alle beboerne i kvarteret blev anvist boliger af kom­ munen i et nyt og luftigere kvarter — til den samme pris, som de havde be­ talt i de gamle boliger, og forslaget gik videre ud paa, at alle de smaahand- lende i kvarteret og smaahaandværkerne, som ved saneringen mistede deres klientel, fik en tilsvarende erstatning. Forslaget blev afvist af enhedsfronten fra pastor Bindslev til H. P. Sørensen. Intet — absolut intet — har man tænkt sig at gøre for beboerne. Af stadslægens beretning ovenfor vil man se, hvad det vil føre til. Saaledes »klarer« man i et kapitalistisk samfund de sociale mang­ ler. Om dette udtaler Engels i »Zur Wohnungsfrage«: (efter at have omtalt anlægget af de nye store boulevarder i Paris af baron Haussmann, som han mener er planlagt for at vanskeliggøre barrikadekrigen — det var lige efter den franske kommune i 1871 — fortsætter han): » Je g forstaar ved »Haussmann« den praksis, som er blevet almin­ delig, at man lægger brecher gennem arbejderkvartererne, navnlig i de centrale dele af vore storbyer, enten nu dette er foranlediget af hen­ syn til den offentlige sundhed eller forskønnelse eller af efterspørg­ selen efter store centralt beliggende forretningslokaler eller af fæ rd ­ selshensyn som jernbaneanlæg, gader osv. Resultatet er overalt det samme, selvom anledningen er forskellig nok : De mest skandaløse smug og stræder forsvinder under stor selvforherligelse af bourgeoisiet over dette uhyre re su lta t men de opstaar bare igen straks efter og ofte i det nærmeste naboskab.« I København er realiteten den, at beboerne fra bremerholm yderligere har bidraget til overbefolkningen i de andre slumkvarterer. At dette borgerskab ledes af et socialdemokratisk kommunalstyre, ændrer ikke det ringeste i realiteterne.

29