2værelserStraks

af alle de gamle boliger bestaar af et værelse og køkken med en grundflade paa 16 —20% , det vil sige, at 85% af boligerne er, hvad indretning og stør­ relse angaar, som lejlighederne i adelgadekvarteret, og dertil bygget i 6 etager med endnu mindre gaardsrum end paa Vesterbro. 92 % af disse boliger havde kloset paa gangen og 95 % havde fælles vask ude paa trappen. Af disse boliger findes der den dag i dag 470,000. Der er bygget 50,000 nye boliger, hvad der for en stor by som Wien ikke er saa forfærdelig meget (i de sidste ti aar er der i København bygget ca. 44,000, og i de sidste 5 aar før verdenskrigen blev der i Wien under borgerligt styre bygget mere, nemlig 52,000 boliger). Disse boliger har dog ikke kunnet afhjælpe boligmangelen. I det store pragtværk »Das neue Wien«, redigeret af viceborg­ mester Emmerling, tales der om aftagende bolignød, under henvisning til an­ tallet af personer, som har overnattet paa byens husvildeasyler. Tabellen ser saa- ledes ud: 1913 657,691 personer 1925 ........................ 338,689 » Her slutter tabellen i »Das neue Wien«, men fortsættelsen ser saaledes ud: 1927 ........................ 427,515 personer 1928 492,861 » 1929 ........................ 662,449 » 1930 ........................ 700,195 » Og de sidste aars krise har sikkert ikke gjort forholdene bedre. Overfor den slags kendsgerninger maa O tto Bauer paa socialdemokratiets wienerkon­ gres 1928 indrømme, at: »ma n u d e n o v e r d r i v e l s e k a n s i g e , at f o r u d e n a r b e j d s l ø s h e d e n , e r b o l i g n ø d ej i b l e v e t e t a f d e v æ r s t e s o c i a l e p r o b l e m e r i l a n d e t « , og i den danske »Social­ demokraten« kunde man 9. dec. 1931 finde følgende notits: De fo rfæ rd e lig e sociale forho ld i W ie n : Wien, tirsdag. I W iens kommunalbestyrelse blev under behandlingen af budgettet givet en række rystende oplysninger om udviklingen af befolkningsforholdene under efterkrigstidens nød. Medens der i aaret 1900 var 51,000 fødsler i byen W ien, vil fødslernes antal iaar ikke naa op over 17,000. De ældste aldersklasser vokser i voldsomt forhold overfor de yngre. Der er forfæ rdelig vækst i antallet af sindssyge, hvilket skyldes nød og alkoholisme. Antallet af mindreværdige menneske­ typer stiger og giver forsorgsvæsenet større byrder. Saa fryg telige er de fø lger, kapitalismen og krigen har bragt over men­ neskeheden. Engels skriver et sted i »Zur Wohnungsfrage«: »I virkeligheden har bourgeoi- 63 1900: 51,000 fødsler 1931: 17,000 fødsler