2værelserStraks

Wien var efter verdenskrigen hovedstad i et land, som paa alle kanter var blevet beskaaret, bl. a. ogsaa for landstrækninger, som indeholdt raastoffer, landstrækninger, hvis beboere for en stor del fortsatte med at være aftagere af den østrigske industris produkter. Landets økonomiske stilling var meget svag, o g o v e r 7 0 % af i n d u s t r i e n v a r h e n v i s t t i l e k s p o r t . Den torso, der var igen af landet, var meget fattig paa raastoffer. For den østrigske industri var der kun een mulighed for at kunne konkurrere med de omkringliggende lande: l a v e r e a r b e j d s l ø n n i n g e r . Efter krigen blev da ogsaa de i forvejen lave lønninger sat yderligere ned. Men dette var kun muligt ved at gøre arbejdernes livsfornødenheder billigere, og her som i andre lande fandt man da hurtigt ud af, at den del af arbejdernes livsfornødenheder, der var mest uafhængig af verdenskonjunkturene og sam­ tidig udgjorde den største del af arbejdernes budget, var - b o l i g e n . Den plan til fremskaffelse af billige boliger, som blev Wiens store sociali­ stiske glansnummer, blev da ogsaa udarbejdet af den socialdemokratiske kom­ mune _ _ j s a m r a a d m e d e k s p o r t i n d u s t r i e n s l e d e n d e m æ n d. Dette forhold er ogsaa aabent indrømmet af socialdemokratiets ledere i Østrig. Følgen blev da ogsaa, at industrien fik gennemført en lønsænkning, som var større end faldet i lejlighedspriserne. Lønningerne laa i Wien ifølge en so­ cialdemokratisk statistik i 1926 (senere er de gaaet endnu længere ned) i for­ hold til lønnen i andre europæiske byer saaledes: reallønnen var i Berlin 16 —37 % Lejen blev sat ned i alle boliger, baade gamle og nye ved en lov, som ved første øjekast ser ud som en formuekonfiskation, idet den gaar ud paa at: l e j e n i k k e i n o g e n b o l i g . t i l u d l e j n i n g m a a t t e u d g ø r e m e r e e n d d e t b e l ø b , d e r f o r d r e d e s t i l r e p a r a t i o n e r , v e d ­ l i g e h o l d e l s e o g a d m i n i s t r a t i o n . Det vil sige, at enhver forrentning, amortisation og fortjeneste for husejeren bortfalder. Dette kunde jo se ud som en slags socialisering af alle boliger, men man forstaar bedre, at en saadan lov uden videre modstand kunde gennemføres, naar man tager i betragtning, at al gæld i ejendomme paa det daværende tids­ punkt faktisk var annulleret ved den enorme inflation, som havde gjort ethvert gældsbevis til en værdiløs lap papir. Hvis der, efter at valutaen var stabiliseret, skulde kunne optages nye laan, som altsaa vilde være direkte indtægt for husejerne, og som derfor kunde til­ bydes paa meget gode vilkaar for kapitalen, vilde dette betyde en saa enorm passiv kapitalbelastning, saa det faktisk ikke vilde være muligt at skaffe penge 61 i Paris .............. 22 —49 % i Amsterdam .... 59 —92 % i London 92 —117% h ø j e r e e n d i W i e n .