2værelserStraks

den ikke alene er ude af stand til at skaffe arbejderne menneskeværdige boliger, men tillige teknisk og kulturelt er direkte reaktionær. Det er de forsøg, der gøres paa at udnytte de arbejdsløses arbejdskraft til at bygge egne boliger. Det er en foranstaltning, som har vundet stor udbredelse i det fascistiske Tyskland, fordi den ligger fuldstændig i traad med nazismens øvrige politik. Den gaar ud paa, at de arbejdsløse, som det kapitalistiske samfund ikke paa anden maade kan skaffe arbejde, skal beskæftiges med at opføre boliger til sig selv. Disse boliger, som er smaa hytter i storbyens udkanter, »stadtrandsiedlung«, ligger paa et grundstykke, som ved intens dyrkning skal kunne give den arbejdsløse tilstrækkelig mange kartofler til at leve af. Hensigten med denne tilsyneladende geniale hokus-pokus-løsning af baade arbejdsløsheds- og boligspørgsmaalet er den, at det kapitalistiske samfund paa denne maade vil fri sig fra understøttelses­ kravene fra en stor del af arbejderne, som det uforskyldt har kastet ud i ar­ bejdsløsheden. I disse kolonier skal de saa opføre deres egne primitive op­ holdssteder til en arbejdsløn, der ligger langt under tarifferne, og derfor be­ tyder løntrykning for arbejderne i byggefagene, derefter skal de arbejdsløse »bringes tilbage til jorden«, d. v. s. føres tilbage til en tilværelse, hvor de selv skal frembringe deres fødemidler, selv skal sy deres tøj og sko o. s. v. Tyde­ ligere end i dette billede af arbejdernes liv i 1935 i Hitler-Tyskland kan man næppe se, hvor det kapitalistiske system har ført kulturen hen. Hele den fine tekniske differentiering, som det moderne samfund kulturelt hviler paa, og som har skaffet os alle de goder, vi har i dag, kan nu ikke længer udnyttes af det økonomiske system, som har maattet ty til fascismens voldsherredømme og for­ herligelse af middelalderen for at holde arbejderen nede fysisk og ideologisk. Men denne middelalderlige komedie har ogsaa herhjemme vakt begej­ string, og et filantropisk selskab, med en cand. theol. Lutzhøft og kreditfor­ eningsdirektør Kragh, »Sultekragh«, i spidsen, har i Maaløv udenfor København ladet opføre en lignende koloni, og det kan vist ikke forbavse nogen, at dette Hitlers patent til at løse arbejdsløsheden (og samtidig uskadeliggøre arbejderne) herhjemme har faaet socialminister Steinckes velsignelse i form af et tilskud paa 250,000 kr., og derefter, da det hele, paa grund af uduelig administration og d'hrr. filantropers graadighed efter eget udbytte, brød fuldstændig sammen, paa endnu en tillægsbevilling. For de stakkels arbejdsløse, som er blevet lokket af de mange fine navne til at sætte arbejde og helbred i svindelaffæren, er det naturligvis en kedelig historie, men alligevel maa man vist være glad over, at det gik som det gik. Nu staar det da ihvertfald som et advarende skræmme­ billede. Ligesaa skeptisk maa man fra arbejdernes side stille sig til de arbejderboliger, som visse industrier bygger til deres arbejdere. De har som oftest kun den ene hensigt, at knytte arbejderen nærmere til bedriften, altsaa ogsaa paa dette punkt gøre ham afhængig af kapitalisten. Man forstaar hvilken svækkelse af arbejderens slagkraft i tilfælde af en strejke eller konfliktsituation det er, idet de naarsomhelst kan kastes ud af deres boliger, naar de ikke opfører sig, som industriherren ønsker det. 50