2værelserStraks

lig in te re s s e re r os, e r de a lle rb illig s te le jlig h e d e r, som kom m un e n b y g g e r, og d e r vise r d e t sig, a t de to v æ re ls e s le jlig h e d e r uden c e n tra lv a rm e og bad, som e fte r m a g istra te n s u d ta le ls e r s ku ld e v æ re b e re g n e t paa p ro le ta ria te t, k o s te r 5 8 8 kr. a a rlig t, e lle r lig e saa m e g e t som de tils v a re n d e » p riv a te « le jlig h e d e r. Hele kommunens boligpolitik i den periode maa opfattes som et stort direkte og indirekte tilskud til byggeindustrien og grundejerne i København i en pe­ riode, hvor kapitalen af profithensyn ellers var søgt andre steder hen. Det drejer sig om en regulering af den kapitalistiske produktionsvilkaarlighed, en foreteelse, som man finder sidestykke til i alle kapitalistiske lande, og som allerhøjst kan kaldes stats- eller kommunekapitalisme, men som ikke h a r n o g e t s o m - h e l s t m e d s o c i a l i s m e at g ø r e . Det samme gælder naturligvis de statslaan til byggeindustrien, som bevilgedes i 1933. Støtten til byggeriet foregaar paa den maade, at man giver tilskud eller laan til p r i v a t e b y g h e r r e r , som i en krisetid nøjes med den af stat eller kommune fastsatte profit fremfor overhovedet ingen profit at faa. Ogsaa det arbejde, som blev opført af kommunen, overlodes til private entreprenører, som fik deres gode normale fortjeneste deraf. Der opførtes boliger, som i pris og udformning var væsentlig de samme, somellers blev frembragt paadet private marked. I tiden 1926 —31 opførte kommunen saaledes 1717 toværelses lejligheder, men i samme periode 1149 større lejligheder helt op til 5 værelser og derover. Kommunens indsats bestaar altsaa dels i at garantere for laan eller give laan mod god sikkerhed, dels i selv at optræde som bygherre paa bolig­ markedet med de varer, som der er sikker afsætning for, d. v. s. ikke en øres udgift, ingen risiko og en sikker jævn indtægtaf de opførte boliger. Enhver tale om kommune-s o c i a I i s m e idenne forbindelse er lige saa malplaceret, som naar Hartvig Frisch anfører kommunens højst rentable spor­ vogne som et stykke praktisk »socialisme«. Baade sporvognene og boligernes forbedring er resultatet af en forbedret teknik og stadig stigende krav til hygiejne og komfort, atter et udtryk for den kapitalistiske højkonjunktur, som, inden krisen satte ind, virkelig en overgang har bragt forbedringer i middelstandens kaar. I U. S. A., hvor sporvognene skal være endnu bedre end her, og hvor lejlighederne er udstyret med endnu mere luxus og teknik, ser man udviklingen tydeligst, fordi kapitalismens krise der er højest udviklet. Til gengæld ser man ogsaa der, hvorledes kapitalismens krise har naaet sin tydeligste form. For tiden bygger man huse i Amerika, som er be­ røvet enhver komfort, endog elektrisk lys. I Danmark, som ikke i saa høj grad er ramt af krisen, staar den private byggestandard fuldt paa højde med den kommunale. Men at ingen privat byg­ herre idag bygger vesterbrokaserner, betyder selvfølgelig ikke, at han er socialist, men at det simpelthen betaler sig bedst for ham at bygge n o g e n l u n d e o r d e n t l i g e m e l l e m s t a n d s b o l i g e r . Arbejderne bor stadigvæk i den gamle by, paa broerne, i kolonihavehusene, og hvor de ellers kan finde en lejlighed til en pris betydeligt under de nye huses. Overbefolkningen er stadig lige saa stor som for 16 aar siden, og stadigvæk 53