292640753

I N D S T I L L I N G h TIL

KJOBENHAVNS COMMUNALBESTYRELSE

FRA

DEN COMBINEREDE COMITEEANGAAENDE INDFØRELSEN AF VAND- GAS- OG CLOAK-ANLÆG I KJOBENHAVN.

MED TILHØRENDE ACTSTYKKER.

UDTOGSVIIS

TRYKT SOM MANUSCRIPT.

KJOBENHAVN.

T R Y K T il OS LOUI S KLEI N-

1 8 5 3.

LDXOi'JJJ ■

Vm iM YU

m D Z M V T l A (

Saasnart Comiteen havde modtaget Magistratens Skrivelse af 1stc September f. A., ledsaget af Borgerrepræsentantskabets Skrivelse af 19de August f. A ., maatte den ansee det som sin Opgave, at forberede Alt til den samtidige Udforelse af Gas- Vand- og Cloakværket her i Staden. Vel forelaae endnu ikke en endelig Plan til det sidstnævnte Værk, men ligesom dette ikke havde afholdt Borgerrepræsentantskabet fra at udtale sig for den s a m t i d i g e Udforelse af alle 3 Værker, saaledes havde Magistraten i sin Skrivelse vel forbeholdt sig en endelig Beslutning angaaende Cloakvæsnet, men den havde dog, da Bediimmelscs-Commissionen antog, at Værket kunde bringes istand i Forening med de tvende andre Anlæg, lige­ ledes været enig i, at de fornddne Forarbcider til Sagens Fremme i dens Hcelhed strax burde foranstaltes iværksatte. I Overeensstcmmelse hermed har Comiteen ogsaa sat de forskjellige, i den tidligere Comitees Skrivelse af 26de Juli f. A. antydede Sager, i Gang, deels ad administrativ, decls ad legislativ Vci, og vi have kun i et enkelt særeget Tilfælde, som vil være i Communalbestyrelsens Erindring, anseet det passende, at henvende os til Communalbestyrelsen. A f de forskjellige Lovgivnings-Sager, der saaledes sattes i Bevægelse, blev kun een tilendebragt inden Folkethingets i*

4 Oplosning: (Lov af 7de Januar 1853 om Fritagelse for stemplet Papiirs Brug til de Obligationer, som af Kjøbenhavns Commune udstedes for et Laan paa 3 Ve Million Rbd.) Til Landsthinget var imidlertid alt fremmet, saavcl Forslaget til en Expropriationslov, som det af nogle af Hovedstadens Med­ lemmer indbragte og siden almindeliggjorte Forslag om Told­ begunstigelser for Gas- Vand- og andre store communale Anlæg. Expropriationsforslaget blev oprindelig indbragt af Regjeringen alene med Hensyn til Gas- og Vandværket, men modtog under Forhandlingerne, med Indenrigsministeriets Sam­ tykke et saadant Tillæg, at Regjeringen, .haar Cloakplanen approberes, ogsaa kan gjore det gjeldende med Hensyn til de vistnok lidet omfattende Tvangsafstaaelser, der maatte udfordres til Cloakværkets Udførelse. Det Rcgjeringsforslag, indeholdende nærmere Bestemmelser oih Grundeiernes Forhold til det nye Vandværk, som ikke sidste Gang naaede gjennem Folkethinget, er nu atter under Behandling i dette Thing. Samtlige disse Sager ere nu saaledes fremmede i det Væsentlige i Overeensstemmelse med vore Forslag; hvad derimod angaaer et Forslag, indeholdende nogle Bestemmelser om Grundeiernes Forhold til det nye Cloakværk, som Comi- teen i Begyndelsen af December Maaned f. A. havde tilstillet Indenrigsministeriet, af hvilket Forslag (Bilag I.) med oply­ sende Bemærkninger af Dr. med. S c h l e i s n e r (Bilag II.) Gjenpart følger, da fandt Regjeringen, som Comitecn erfarede af Ministeriets Skrivelse af 3die Januar d. A., ikke at kunne fremme Sagen, saalænge der ikke var tilvciebragt’ nærmere Oplysninger om det paatænkte Cloakværk. Comitecn havde nu vel, da den fremsendte Forslaget, ikke endnu fra Bedommelsescommissionen modtaget dens en­ delige Indstilling i Cloaksagen, hvortil Grunden navnlig var den, at de Ror, der skulde benyttes til nogle Forsøg, som med

o

Communalbestyrelscns Samtykke skulde anstilles, ikke ankom fra England saa tidligt, som man havde ventet. Comitccn havde saa meget snarere troet, allerede at burde gjorc det omhandlede Forslag, som man ventede meget snart at erholde Bedømmelses - Commissionens Indstilling, ligesom der i For­ slaget kun vare optagne saadanne Bestemmelser, som vilde være nodvendige, hvorledes Cloakplanens Detailler end bleve bestemte, hvorhos den hele Lovbestemmelses practiske Anven­ delse jo var afhængig af Cloakplanens Gjennemforelse. Den Hindring for Lovforslagets Fremme, som saaledes var rcist af Indenrigsministeriet, blev imidlertid fjernet faa Dage efter at man havde modtaget det omhandlede Svar. Ved Skrivelse af 11te Januar, hvorafGjenpart folger, (Bilag III) frem­ sendte nemlig Bedbmmelses-Commissionen medfølgende, af In- specteuren ved Stadens Brolægnings-ogVeivæsen, Hr. L i ndb c rg, i Henhold til Resultaterne af de ovennævnte Forsog udarbej­ dede Plan til et Cloaksystem for Kjobenhavn, hvilken Plan Commissioncn i dens Grundtræk eenstemmig anbefalede, idet kun nogle underordnede Sporgsmaal, der efter deres Beskaf­ fenhed ikke kunde faae nogen Indflydelse paa Sporgsmaalet om Planens Udforlighed, forbeholdtes en nærmere Afgjbrelse umiddelbart for Contractens Afslutning. Comiteen, der antager, at samtlige Planer, i Henhold til Communallovens Bestemmelser, maae approberes af Regjeringen, inden der kan skrides til deres Udforelsc, stod nu i Begreb med, gjennem Communalbestyrelsen at indstille de 3 Planer til den fornodne Approbation af Regjcringen, og agtede da samtidig hermed at fornye sit Forslag om Forelæggelse af en Lov med Hensyn til Cloakværkets Indførelse, i Lighed med den, der var forelagt med Hensyn til Grundeiernes For­ hold til det nye Vandværk, da Folkethingets Oplosning indtraf. Den Tid, der saaledes maatte medgaae, inden den nye Rigsdag

6 traadte sammen, besluttede man da at anvende til at for­ skaffe, saavel Communalbestyrelsen, som Regjeringen, den for- ogede Garantie for Planernes Hensigtsmæssighed og Forsvar- lighed, som kunde erholdes, ved at forelægge dem for en anseet engelsk Civilingenieur, hvis Dom stottedc sig paa udbredt practisk Virksomhed i de her foreliggende Retninger. Comiteen troede saa meget mere at burde folge denne For- sigtighcdsregel, som dens Formand oftere havde udtalt Be­ tænkeligheder mod Cloaksagens Fremme, der maaskee kunde bringe Regjeringen til at soge nye Oplysninger, hvilke man derfor foretrak forud at indhente paa en saa betryggende Maade, som muligt var. Comiteen afsendte derfor et af sine Medlemmer, medundertegnede Hum m el til London med det Hverv, efter Raadforscl med de anseeligste techniske og administrative Authoriteter, at engagere en Civilingenieur af forste Rang, hvis Upartiskhed var hævet over enhver Tvivl, til at rcisc til Kjobenhavn og afgive sin Dom over Planerne. Den samme Mand, paa hvem Comiteen alt forelobig havde havt Opmærksomheden henvendt, blev i London almindeligt anbefalet, som den bedste Mand, vi kunde onske os, og han erklærede sig ogsaa villig til at overtage det ham tilbudte Hverv. II r. S i m p s o n reiste da til Kjobenhavn og afgav den 15te f. M. sin Betænkning med et senere Tillæg, hvoraf en trykt Oversættelse (hvori kun et enkelt Punkt er udeladt) folgcr (Bilag IV ), i Forbindelse med hvilken Betænkning man derhos tillader sig at fremsende i Gjenpart vedlagte Erklæring (Bilag V) fra et mindre Udvalg, som har været udnævnt til at confercre med Hr. Simpson. Det vil heraf sces, at lir. Simpsom har antaget Grund­ trækkene i de tre ham til Betænkning forelagte Planer, saa at hans techniske Bemærkninger og Forslag kun vedkomme Enkeltheder, med Hensyn til hvilke Comiteens techniske Med

7 lemmer, paa nogle ganske enkelte Undtagelser nær, (hvorom altid betimelig vil kunne tages Beslutning,) have erklæret sig enige. Idet nu Comiteen, efter at have forelagt Communalbe- styrelsen disse Oplysninger, skal gjore sin endelige Indstilling, beklage vi, at fuldstændig Eenhcd ikke har kunnet tilveicbringes. Comitcens Formand, medundertegnede L a n g e , maa i Henhold til de i medfølgende Votum (Bilag VI) udforligt udviklede Grunde, tilraade, uopholdeligt og med al Kraft at gjenncmfore Planerne for Gas- og Vandværket, under Forbehold af senere at tage en nærmere Beslutning i Henseende til Cloakplanen, der saaledes ikke for Tiden blev at udfore sam­ tidig med Gas- og Vandværket. Medundertegnede M o l l e r u p maa ligeledes i Henhold til de i vedlagte Votum (Bilag VII) fremforte Betragtninger, indskrænke sig til at anbefale de nu foreliggende Gas- og Vandplaner, (kun at de enkelte af det mindre Udvalg forbe­ holdte Sporgsmaal holdes aabne,) til Indenrigsministerens Approbation, men drister sig ikke til at tilraade, at Communen overtager den med det projecterede Cloakanlæg forbundne Resico og store Bekostning. Comiteens ovrige Medlemmer ( F o r c h h a mm e r , H. P. Ha n s e n , II u mm e 1, K r i e g e r , L a r s e n , Lun d e , ) maac derimod med fuld Overbeviisning fastholde det Udgangspunkt, der, lige fra denne Comitees forste Dannelse af, af Borgerrepræsentant- skabet har været os foreskrevet, som det ledende Synspunkt, nemlig den samtidige ~Udf(5relse af alle tre Værker. Vi troc saaledes, som i inedfolgende Votum (Bilag VIII) nærmere oplyst og i Henhold til Hr. Simpsons Betænkning og det af det mindre Udvalg afgivne yderligere Skjon, at den samtidige Udforelse af de tre Værker under vore nuværende Forhold er givet ved en indre nodvendig Sammenhæng, og vi formene derhos

8 at Alt nu er forberedet paa det Samvittighedsfuldeste og Omhyggeligste. Idet det endelig bemærkes, at de Bilag, der ikke medPdlgc denne Skrivelse, beroe i Vandcommissionens Contoir, skal C o m i t c c n s M i n o r i t e t (Lange og Mollerup) indstille: „at Vand- og Gas-Planerne ved Communalbestyrclsens Forsorg anbefales til Ministeriets Approbation imedens C om i t e e n s M a j o r i t e t (Forchhammer, Hansen, Hammel, Krieger, Larsen og Lunde) indstille: „at samtlige tre Planer ved Communalbestyrclsens Forsorg anbefales til Ministeriets Approbation, for at der derefter kan blive taget nærmere Beslutning om Arbeidernes Udfdrelsc paa den i sin Tid af Borgerre­ præsentantskabet bifaldte og os i dets af Magistraten tilstillede Skrivelse af 19. August f. A. meddcelte Maadc, Den combinerede Comitec angaaende Indfdrelscn af Vand- Gas- og Cloak-Anlæg i Kjobenliavn den 16de April 1853.

Lange.

Mollerup.

Forchhammer.

Hansen.

14ri eger.

Humm el.

Larsen.

Lunde.

Meyer.

Til Kjøbenhavns Communalbestyrelse.

B I L A G

I.

U D K A S T .

til L o v an g a a c n c l e I n d f ø r e l s e n a f et C l o a k s y s t e m i Kj d b e n h a v n .

§ 1. l^ a a r det nye Cloaksystem bringes til Udforelse her i Staden, er enhver Grund-Eier pligtig at modtage indenfor sin Gaards- eller Huus-Plads 2 paa Communens Bekostning anbragte Ror­ ledninger af 4 Tommers Lysning, til Afledning af Latrin- Indholdet og af Overflade - Vandet fra hans egen Grund og, hvor saadant er fornodent, tillige fra Nabogrunden eller Gaden. § 2. Paa egen Bekostning har Eiercn, efter derom nærmere fra Magistraten udfærdiget Kundgjorclse, at foranstalte samt­ lige nu indrettede Latringruber udfyldte og Latrinhusene samt de Priveter, der i Bygningernes Etager maatte være anbragte, forsynede med saadanne Indretninger, at deres Indhold kun kan udtommes i de til Eiendommen indledede Cloakcr.

10

§ 3. Gruntl-Eicrcn er endvidere pligtig at bekoste de Indret­ ninger, der udfordres for at Spildevandet fra Husenes Kjok- kener og Vadske kan blive indledet i de nævnte Cloakror og for at Regn- og Overfladevandet kan blive indledet i den for dette Aflobsvand bestemte Siderors-Ledning. § 4. De nærmere Regler hvorefter, og den Control hvorunder disse Foranstaltninger blive at udfore, bestemmes af vedkom­ mende Ministerium. Saafremt de nævnte Foranstaltninger ikke efter de fore­ skrevne Regler, inden den af Magistraten forelagte Frist, af Eieren crc iværksatte, udfores de af det Offentlige paa hans Bekostning og Udgivternc blive i Mangel af mindelig Betaling, at inddrive hos ham ved Udpantning.

B I L A G II.

D a den combincredc Comiteo for Vand- Gas- og Cloakvav senets Indførelse har anmodet mig om at udarbeide en kort Fremstilling af de Principer, hvorpaa et Cloaksystem beroer, for at denne som et oplysende Bilag kan ledsage Indstillingen til Indenrigsministeriet angaaende de i denne Henseende nød­ vendige Lovbestemmelser, skal jeg herved have den Ære at fremsætte et saadant Udkast. Det Cloaksystem, som almindeligvis nu folges i England, som er det, der efter den nye engelske Sundhedslov lidt efter lidt vil blive indfort i alle Byer med over 2000 Indbyggere, som allerede er indfort eller paabegyndt i flere og som i det Væsenligste ligeledes vil blive fulgt her i Kjobenhavn, bestaaer i, at L a t r i n i n d h o l d e t udskylles tilstrækkeligt med Vand, samt S p i l d e v a n d e t fra alt indvendigt Iluusbrug igjennem underjordiske Ledninger af indvendig glacerede Leerror fores saa hurtigt som muligt til et passende Udfald udenfor den beboede By. Disse Leerror, som nedlægges midt i Gaderne, begynde i Reglen med 6 Tommer i Diameter, hvorfra de

12 tiltage progressivt, dog uden, paa faa Undtagelser nær, at overstige 24 Tommer. De lægges med et saadant Fald, at det i dem circulerende Indhold kan have en Hastighed fra 2— 3 Fod i Secundet, og linder Betingelse af en vedvarende Vandforsyning vil der altsaa i dem finde en stadig og hurtig Circulation Sted: Gadeledningen forbindes med det Indre a f Huns- eller Gaardsrummct ved en mindre Ledning, der enten fores under Kjelderne eller under Grunden i Porten; men forresten er den hele Ledning et fuldstændig lukket System, der kun har 2 Sæt Aabninger, nemlig udad mod Udmundings- stedet og indad mod Huusrummet. Hvor de naturlige Ter- rainforholde i en By ere saadanne, at man ikke behover at gaae synderligt dybt for at give Cloakrbrene det fornodne Fald, der er Anbringelsen af Udfaldet ikke forbundet med særegne Foranstaltninger; man lader Cloakvandet lobe ud i den nærliggende Strand eller Flod, eller, som man i den senere Tid har paabegyndt i England, man anvender det til umiddelbar Overrisling af Markerne eller til Tilberedning af konstig Gjodning. Hvor derimod, som her i Kjobenhavn, Terrainforholdene gjore det nødvendigt paa flere Steder at gaae meget dybt med Rorene, der maae alle Udmundings- rorene samles i en dækket Sænkgrube, hvorfra da Cloakvandet ved Hjælp af Dampkraft bringes op til Overfladen, for atter at anvendes paa en af de ovenanførte Maader. Den aabne Ende indad mod Huset (Huusrbret) bliver forst at sætte i Forbindelse med Latrinerne. Som en Folge heraf og af hele Systemets Princip, maae alle Latringruber bortfalde og udfyldes. Derimod kunne Latrinhusene bibeholdes i Gaardene, kun at de forsynes med et Watercloset eller en lignende Indretning, som ved sin Forbindelse med et Vandror kan bevirke, at Latrinindholdet fuldstændigt efterskylles. Der­ næst skal Huusrbret ledes hen til det Sted i Gaardsrummct,

13 som gjennem Kjokkenrenden modtager alt Spildevandet fra indvendigt Iluusbmg. Paa begge Steder bliver Forbindelsen iværksat ved et

boiet Ror, der altid vil komme til at indeholde en vis afspær­ rende Vandmængde (Vandlaas), hvorved ildelugtende Gasarter fra selve Cloakrbret hindres fra at trænge ind i Huse eller Gaarde. Hvor man derimod fordrer Priveterne anbragte i hver af Etagerne, der maae alle Waterclosets sættes i Forbindelse med et fælleds nedstigende Ror, som da i Reglen ligeledes vil komme til at modtage Spildevandet fra Vadsk og Kjokken, og som forneden forbindes med Huusroret. De Waterclosets, som nu almindelig bruges, ere af en meget simpel Construc- tion. De bestaae af en skaalformig Tragt af Steentoi, hvis underste aabne Ende forbindes med Vandlaasen, og som for­ oven under Overkanten have en lille Aabning, hvori Vandroret indsættes. I dette sidste anbringes en Ventil, som sættes i Forbindelse med en Mechanisme i Sædet, der enten er saa- ledes indrettet, at Vedkommende efter Afbenyttelsen selv maae sætte den i Bevægelse for at faae Indholdet udskyllet, eller ogsaa saaledes, at Watercloset selv under Afbenyttelsen virker til at udskylle sit Indhold („selvvirkende4 Waterclosets). Da Vandet i Vandroret, som staaer i Forbindelse med hele Vandværket, er under et betydeligt Tryk, saa vil Udskyl- lingen skec med en saadan Kraft, at intet Residuum bliver tilbage. I Reglen vil ethvert IIuus faae sin egen Ledning til Gade-Cloaken; men i enkelte Tilfælde vil det være fordeel-

14 agtigt, og undertiden endog nødvendigt, at lade 2 Huse være fælleds om eet og samme Huusror, saa at i saa Tilfælde en Grundeier foruden sit eget Cloakror, desuden vil komme til at modtage Naboens indenfor sin Grund. Udfyldingen af Latringruberne, Anbringelsen af Water- closets, samt Forbindelsen af Huusrbret med disse, maaEieren fornuftigviis lade udfore paa sin egen Bekostning; men da det er af hoieste Vigtighed, at dette udfores efter et fælleds Princip og paa forsvarlig Maade, maa det skee under bestemt Tilsyn og Control. Fordelene ved Ror-Cloaksystemet ere let ioinefaldcnde. Imedens tidligere Latrinindlioldet fik Lov til i Uger og Maaneder at henligge under en stadig forraadnende Gjæring i Latrin- kasserne og saaledes at forpeste Luften i Gaarde og Huse, saa bliver det ifolge Rorsystemet i samme Nu, det dannes, hurtigt og fuldstændigt bortfort udenfor Byens Omraade. Hastigheden, hvormed Latrinindholdet ifolge dette System bortfores, er saa stor, at ifolge de allerede i England gjorte Erfaringer, Latrinindholdet ikke engang faacr Tid til at decom- poneres. Dernæst vil selvfølgelig den meget bekostelige og generende Nattc-Renovation aldeles bortfalde. Endelig frem- bydcr dette System betydelige Fordele fremfor de ældre Cloakcr. I disse, som alle ere mu r e d e samt beregnede paa, a t en Ma n d k a n p a s s e r e i g j e n n o m d em , og derfor af betydelige Dimensioner fra 2 til endog 9" Alen i Diameter, kan Cloakindholdet ikke saaledes fuldstændigt circu- lere som i Rorcloakcrne; men paa Grund af den storre Friction bliver tvertimod Indholdet idelig standset og opdynget, saa at det i disse altid er underkastet en forraadnende Gjæring og fra Tid til anden maa fjernes ved Haandskraft; man har derfor, ikke uden Grund benævnet dem stagnerende Cloaker i Modsætning til de nys beskrevne Circulationscloaker, ihvorvel

15

hiint Udtryk egentlig mere passer om det nu brugelige Latrin- kasse-System. Foruden at de tidligere anvendte murede Cloaker ere langt bekosteligere at bygge, bave de desuden den Ulempe, at de tillige optage Regnvandet fra Gaderne, og ved talrige Communicationsaabninger med disse, give An­ ledning til en jevnlig Udstromning af stinkende Gasarter i Gaderne. Denne Ulempe er hævet ved Circulationscloakerne, da disse ikke ere beregnede paa at optage Overfladevandet, men tvertimod skulle danne et fuldstændigt lukket System uden nogensomlielst Afbrydelse eller Aabning. Et Cloaksystem bar imidlertid ogsaa en anden Opgave at udfylde, nemlig at bortfore alt Regnvandet som falder i Gaarde og Gader, samt Afldbsvandet fra de forskjellige Etablissementer og industrielle Anlæg o: det egentlige O v e r ­ f l a d e v a n d . Dette opnaaes ved, foruden det forrige System, at nedlægge en lignende underjordisk Ledning af indvendig glacerede Leerror af lignende Dimensioner og Fald. Men da disses Indhold ikke nær indeholde de skadelige Bestanddele, som de egentlige Cloakror, saa kan man Fore dem til et nærmere liggende passende Udmundingssted som f. Ex. her i Byen gjennem Bolværkerne ud i Kanalerne og Strommen. Det gjælder saavel om denne som om den forrige Ledning, at det maaskee paa ganske enkelte Steder vil blive nodvendigt at lade Gade-Rorene gaae gjennem privat Mands Grund for ad den korteste Vei at naae til Udmundingsstedet, Dette System har paa mangfoldige Steder Opstigningsror op til Gadernes Overflade, hvor den aabne Ende forsynes med en Rist for at hindre de mere faste Bestanddele fra at falde ned i dem. Overfladevands - Systemet skal ligeledes ved en 4" Ror-Ledning sættes i Forbindelse med selve Gaardsrummct og da det ligeledes her i enkelte Tilfælde vil blive nodvendigt, at lade 2 Huse være fælleds om eet Ror, saa vil altsaa i

16 Medfor af det Foregaaende, enhver Grundeier i Reglen komme til at modtage to Ror, og desuden i enkelte Tilfælde lade Naboens to optages i sine. Fordelene ved dette System ere ligeledes indlysende. Man undgaaer herved den ildelugtende Stank fra vore aabne Rendestene, da Vandet, som disse nu fore, for Frem­ tiden vil blive langt hurtigere og fuldstændigere bortfort; og ved Hjælp af den „vedvarende Vandforsyning med Hoitrykw har man det i sin Magt, eftertrykkelig at gjennemskylle Gaderne og med det Samme at holde Cloakrorene rene. Gaderne ville ikke saaledes, som nu, udsættes for Oversvømmelse efter stærke Regnskyl, og i det Hele blive langt hurtigere torre. Vandet, som disse Ror bortfore, er tilmed ikke nær saa ska­ deligt eller stinkende som det, de nuværende Rendestene fore, fordi Spildevandet fra Husene, der indeholder en Mængde for- raadnede Substantser, allerede er bortfort gjennem liuusvands- systemet. Heraf folger igjen, at Kanalerne og Strommen mindre end tidligere vil blive forurenet med stinkende Mudder. Alle de dybe Rendestene ville for Fremtiden bortfalde, saa at Fortougene altsaa kunne betydelig udvides. Endelig ville alle de ildelugtende Slamkister aldeles bortfalde. Den egent­ lige Gadefeining derimod samt Bortførselen af Feieskarnet vil ikke kunne undværes. Men et fuldstændigt Cloaksystem har endnu* en 3die Op­ gave, der navnlig i sanitær Henseende er lige saa vigtig som de foregaaende, nemlig at bortfore G r u n d v a n d e t fra Husenes og Gaardenes umiddelbare Nærhed. Dette var den eneste Fordeel, som de ældre murede Cloaker besad. Ved Opsugning gjennem deres uhyre Vægge virke de i den Grad udtørrende, at f. Ex. i London Kjeldere af 10— 12 Fods Dybde kunne erholdes saa torre, at de kunne benyttes til Opbevaringssted

t7 for Silketoier og Manufacturvarer. Man opnaaer imidlertid det Samme ved med liden Bekostning at nedlægge et Sæt af smaa p o r d s e Leerrdr (Underdrains), der ikke som de forrige storre Ledninger sættes i indbyrdes fast Forbindelse, men lægges simpelthen i Række efter hinanden og paa forskjellige Steder munde ind i et af de foregaaende Systemer. Saafremt imidlertid vore Kjeldere skulle paa denne Maade holdes torre, da vil det ikke være tilstrækkeligt blot at lægge disse Drains i Gaderne, men fornemmelig ogsaa under selve Husene. I hvor onskeligt det end er, at faae denne sidste Foranstaltning indfort overalt, saa kan dette imidlertid fornuftigviis kun blive en frivillig Sag, som de fleste Eiere rimeligviis lidt efter lidt selv ville iværksætte, naar det Offentlige forst har skaffet Betingelsen tilveie for at deres Grundvand tilstrækkeligt kan blive afledet. l)ct sees altsaa af Ovenstaaende, at et fuldstændigt Cloak- system bortforer ikke blot Latrinindholdet, men ogsaa alt Huns- Overflade- og Grund-Vandet. l)ct vil ligeledes maaskee allerede af denne korte Frem­ stilling være klart, at „den vedvarende Vandforsyning med Hditryk“ og Circulations-Cloakerne danne eet sammenhængende System, idet jCirculations - Cloakernc ikke godt kunne virke uden ved Hjælp af en vedvarende Vandforsyning og denne sidste efter alle Sagkyndiges Dom ikke godt er tilraadelig i en By, uden at man har Cloaker, som hurtigt kunne bortfore den forligede Vandmasse, der altid ved liiin Forsyning vil blive tilfort. Det er derfor med Rette, at man har sammen­ lignet det hele System — der unægtelig horer til en af den seneste Tids storste Opfindelser i sanitær og materiel Retning — med Circulationen i det menneskelige Legeme, i det Vand­ rorene danne det tilførende Pulsaare -S ystem og Cloakrorene det bortforende Blodaare-System. 2

18 ITvad nu endelig den Indflydelse angaaer, som et Cloak- systems Indførelse har paa at formindske Sygeligheden og Dødeligheden i en By, da vil Enhver let slutte, at denne ikke maa være ubetydelig; jeg skal imidlertid oplyse dette med nogle statistiske Data. Uagtet man allerede har nedlagt i England over 200 engelske Miil af Rbrcloaker, saa har man i den korte Tid, der er forløbet, endnu ikke kunnet samlet Data til at vise den overordentlige Indflydelse, som man venter sig af det nye System. Men allerede længe forinden Vedtagelsen af den nye engelske Sundhedslov, hvori en af de væsentligste Betingelser — som jeg tidligere har omtalt — netop cr den, at faae Cloaker indfort i de fleste engelske Byer, har man indhentet en Mængde Oplysninger desangaaende, afgivne af de fra Tid til anden nedsatte Sundhedseommissioner. Disse vise paa den ene Side, hvor overordentlig skadelig en fugtig Byggegrund og mangelfuld Renovation er for Sundheden, og paa deri anden Side, hvor gavnlig i saa Henseende Indførelsen af Cloaker. A f de talrige statistiske Data, som desværre ikke alle cre benyttede med den tilbørlige Skjonsomhed, skal jeg kun udhæve nogle enkelte, i det jeg fornemmelig har valgt saadanne, hvis numeriske Behandling Intet lader tilbage at onske. I Appendix to the first Report o f tho Health o f Towns Commissioners p. 25 IT. meddeles af Dr. Duncan cii Under- sogelse fra Liverpool over Kjclderboligers Indvirkning paa Sundheden. Dette oplyses ved følgende Tabel, hvoraf det sees, at Hyppigheden af Typhus samt Diklelighedsqvotientcn staaer i et temmelig lige Forhold til Kjelderboligernes Antal.

19

Aarligt Antal af Feber (Typhus) til Befolkningen. Gjennemsnitstal- lene beregnede af 5 Aar.

Dødeligheds Forhold. Gjennemsnitstal- lene beregnede af 2 Aar.

p. C. af Befolk­ ningen som boede i Kjeldere.

District.

1 af 24.

12, 7C ............ 1 af 27 . . . .

Vauxlial. St. Pauls Exchange Castlefer Scotland.

11, 3 3 ............ „ - 38 . . . . , - .31-

. . . .

9, 3 2 ............ „ - 77 . . . . ., - 32.

St. Peters I Pitt Street ) ■. . . St. George]

9, 0 0 ............ „ - 57 . . . . „ - 31.

St. Anne Limest Bodvay ) Abercromby j

„ - 32.

. . .

7, 8 3 ............ „ -109 . . . .

6, 3 8 ............ ., - 237 . . . .

„ - 42.

Det samme sces endnu tydeligere i 2det Appendix to the second Report o f the H. of T. C. p. 52 , hvor der lige­ ledes fra Liverpool meddeles en Undcrsogelse i 2 af Byens Fattigskoler over Hyppigheden af Udeblivelse formedelst Sygdom. Det bemærkes udtrykkeligt, at de respective Lærere vare meget samvittighedsfulde med at overbevise sig om Grunden til Ude­ blivelsen ved Besiig i Hjemmet.

erne fraværende formedelst Sygdom.

boerne fraværende formedelst Sygdom.

Af Kjelderbeboeme

p. C. af Huusbebo­

p. C. af Kjelderbe-

Af Huusbeboerne v fraværende.

, Huse.

Antal ef skolesø­

Af disse boede i fraværende.

Af disse boede i

i Gjennemsnit

i Gjennemsnit

gende Born.

Kjeldere.

Morfields schools. . . 342. 240. 102. * schools . . . 491. 242. 249. II. Mathias

3, 3.

28.

27, 0.

8.

16, 4.

4, L.

41.

10.

2'

20 Det sees heraf, at i den ene Skole var Udeblivelsen formedelst Sygdom 9 Gange storre blandt Kjelderbeboerne end blandt Iiuusbcboerne og i den anden 4 Gange storre. Da begge Skoler vare Fattigskoler, er der ingen Grund til at antage, at de skolesogende Biirn skulde befinde sig under meget forskjellige Livsvilkaar. Fra Manchester haves en lignende Undersøgelse; men det vil allerede af det Ovenstaacnde være klart, hvor skade­ lige for Sundheden Kjelderboliger cre, hvilken Skadelighed de for en stor Deel skylde deres fugtige Grund, saaledes som det ogsaa i Liverpool og Manchester var Tilfældet. I Appendix to the first Report of the H. o f T. C. p. 63 ff. har Dr. Holland i sin sanitære Beskrivelse of Chorlton upon Medlock meddeelt nogle Undersøgelser med Hensyn til Indflydelsen af Cloaker. Forinden han undersøgte Mortalitets­ forholdene i denne By, anstillede han en noiagtig Undersøgelse af Gaderne og efter deres forskjellige Beskaffenhed inddeler han dem i 3 Classer: 1ste, som indbefatter de Gader, der vare fuldstændig brolagtc og forsynede med Cloaker, 2den, hvor de ikke vare brolagte og kun tildcels forsynede med Cloaker men dog holdt temmelig rene og torre, 3die, hvor Gaderne vare aldeles uden Brolægning og Cloaker og ikke reenligholdt. Han inddeler ligeledes Husene efter deres for­ skjellige Beskaffenhed i sanitær Henseende i 3 Classer. Dette oplyses ved folgende Talel:

21

Dødeligheds­ forhold p. C.

Beboere.

Gaderne.

Husene.

1ste Classe . . 5153................ 1, 95. 1ste Classe Gader. .• 2den do. . . 4350............... 2, 2. 3die do. . . 980............... 2, 7. 1ste Classe . . 1431............... 1, 8. 2den Classe Gader. .< 2don do. . . 2, 6 , 3die do. . . 2780............... 2, 8. 1ste Classe . . 3dio Classe Gader . .< 2den do. . . 820............... 2, 8. 3die do. . . 4074................ 4, 0. Tager man Hensyn alene til Beboerne af 3die Classes Huse, der maa antages at leve under nogenlunde samme Livsvilkaar, da linder man Dødelighedsforholdet i 1ste Classe afGader . . . 2, 7. i 2den do. af do. . . . 2, 8, i 3die do. af do. . . . 4, 0. I Appendix to the first Report ofCommissioners etc. p. 102 meddeles en lignende Undcrsogelse for Byen York. Diide af Beboerne:

p. C. afDode blandt Ar- beidsbefolk- ningen.

Af epidemiske Sygdomme.

Af samtlige, Sygdomme.

Af Lungesyge.

Iste Classe af Gader 1 af 54 . . 1 af 348. . 1 af 334. . 40. 2 p. C. 2denClasse afGader „ af 41 . . „ af 247. . „ af 219. . 52, 5 p. C. 3die Classe afGader „ af 32 . . „ af 129. . „ af 153. . 62, 8 p. C.

I eet og samme District af 2den Classe fandtes:

Dode af Samtlige Dode af epidemiske Sygdomme. Sygdomme.

Beboere.

Den bedste Afdoling 4858. . . Don værste Afdeling 6871. . .

1 af 4 4 ............... 1 af 324. 1 af 3 7 ............... 1 af 177.

22 Endelig liar Dr. Holland paa anfort Sted p. 62 meddeelt en Undersøgelse om Mortaliteten i 20 Gader fra en Periode, som gik umiddelbart foran deres Brolægning, Forsyning med Cloaker o. s. v. og dernæst fra den umiddelbart efter hiln Forbedring folgende Periode. I den forste Periode var Døde­ ligheden 3, 1 p. C. og i den sidste 2, 53, altsaa tilveiebragte Brolægningen og Forsyning med Cloaker e n F o rm i n d s k e 1s e i D ø d e l i g h e d e n a f 19 p. C. Han bemærker, at der ikke var Grund til at antage, at Indbyggernes Vilkaar i den Tid havde undergaaet nogen særegen Forandring eller deres Antal formindsket. Den samme Erfaring bestyrkes for Man- chester’s Vedkommende af Mr. Gardiner og Mr. Noble (App. II to the II Report etc. p. 51). I nogle af Gaderne i denne By i St. George var Dodetallet i 1838 og 39 i Gjennemsnit 495; i den sidste Deel af 1839 bleve disse Gader brolagte og forsynede med Cloaker, og i 1841—42 naaedc Dodetallet kun 432; hvilket altsaa var en Formindskelse af 13 p. C. I et District i Ancoats, der paa samme Tid var blevet for­ bedret, var Dodetallet i de to Aar umiddelbart for Forbedringen 270 og i de to efterfolgende. Aar ikkun 230, altsaa en For­ mindskelse af 15 p. C. Naar man nu betænker, at hvor her er tale om Cloaker, i Reglen maa forstaaes de ældre murede Cloaker, der vel i Sammenligning med Latringruberne ere en betydelig Forbedring, men dog en Ufuldkommenhed i Sammenligning med Ror- cloakerne, saa turde det endda ikke være saa overdrevent, naar de engelske Læger, som have studeret disse Forhold, haabe ved Indførelse af et effeetivt Cloaksystem at kunne reducere Dødeligheden i de større Byer med 25 p. C. Til Slutning skal jeg endnu kun gjore folgende Be­ mærkning. Der gives neppe nogen offentlig Foranstaltning, som i

23 hoiere Grad end den nysnævnte fornemmelig kommer den fattige og ubemidlede Classe til Gavn. Imedens den mere Velhavende altid har det i sin Magt paa forskjellig Maade at unddrage sig de skadelige Indflydelser, som Opholdet i en tætbebygget og ureenlig By medforer, saa er den Fattige nodsaget til bestandig at leve under en saadan Indflydelse, og derfor ogsaa mere udsat for Sygelighed og Dod. Det er derfor at man i England har kaldt den nye Sundhedslov „Fattigmandslovenman gaaer ud paa at formindske Syge­ ligheden og Dbdcligheden blandt Arbcids-Befolkningen; men netop derved skaffer man Arbeideren en aarlig Forbgelse af Arbeidsdage, sparer ham for Udgifter til Læge, Medicamenter og Begravelse og foroger saaledes indirecte hans Capital. Det er paa denne Maade — ved hensigtsmæssige sanitære Lovbestemmelser for Bygningsvæsenet, Vandforsyning, Cloak- væsen, kort den offentlige og private Reenlighed — at man paa en rolig, saa at sige ubemærket Maade, i de sidste 10 Aar i England og nu ogsaa i Belgien og Nordamerika, soger at gjemmemfore den saakaldte sanitære Reform, en Reform, der er saa simpel og naturlig, at den lidt efter lidt vil gjore sig gjældende hos alle oplyste Nationer.

Kjobenhavn den 22de November 1852.

Sclileisncr,

B I L A G III.

TT mier 9de August f. A. liar Kjøbenhavns Magistrat tilstillet Bedbmmclscscommissioncn en a f l i r . Inspecteur L in d b e rg udarbcidet Plan til et Cloaksystem for Staden Kjobenhavn. Afgivelsen af vor Dom over dette Arbeide er bleven forsinket deels derved, at man maatte oppebie Resultaterne af nye selvstændige Forsiig over Vandledning i glaserede Leerrbr, deels ved Omarbcidelser der maatte foretages med Inspecteur L i n d b e r g s oprindelige Plan. Imidlertid har Commissionen allerede forclbbigen underrettet den combineredc Comitec om, at den bifaldt de væsentligste Punctcr i Inspecteur L i n d b e r g s Plan, og det er Comiteen bekjendt, at den sidste Vanskelighed, Overforelsen af Cloakrorene over Havnen, er hævet ved Ma- rineminisleriets Skrivelse af 28de December f. A ., ifolge hvilken der fra Ministeriets Side ikke synes at ville gjores Vanskelighed, med Hensyn til Uovedcloakledningens Nedlæg­ gelse paa Gammclliolin og Dokken. Efterat Commissionen dernæst har modtaget Hr. Professor Rummels yderligere Be­ mærkninger over den, ifolge det nye Overgangspunkt for­ andrede Plan, og de forskjelligc Meninger enten cre udjevnede, eller som mindre betydelige udsatte til Planens sidste Bearbei- delse, umiddelbar fiirend Contraktcrnes Afslutning, har Be- dbmmelscscommissioncn eenstemmigen antaget den saaledes forandrede Plan.

25

Ifolge denne vil Cloaksystemet bestaae af 2 Hoved­ partier : 1. Et underjordisk Afledningssystem for Regnvandet og det Vand, der af Industridrivende er blcven benyttet uden at optage skadelige Bestanddele. Dette System for Overfladevand er deelt i forskjellige særskildte under­ ordnede Systemer, forsynede med Sænkgruber og med Udlob til Canalerne. Rendestenene ville derved for en Deel falde bort eller indskrænkes i Storrelse. 2. Et System for Huus- og Latrinvandet. Vandet ledes fra Husene igjennem 4 Tommers Ror til Gadeledningerne; disse danne to Hovedarme, hvoraf den ene indbefatter hele den ostlige Deel af Byen indtil Gothcrsgaden, denne Gade iberegnet; den anden Arm derimod indbefatter den ovrige Deel af Kjobcnhavn. Begge Armene træffe sam­ men paa Gammelholm, for derfra forenede at fores til Strommcn. Under Strommen fores Ledningen i en pas­ sende Dybde ved tre Dykkere til Dokken, hvor den igjen forenes til en eneste Hovedledning 1 der nu i lige Linie fores til Dampmaskinen, som bliver anlagt paa Christianshavn inden for Volden lige over for den nye Gaserne. Paa denne sidste Vei optager den de forskjellige Ledninger fra Christianshavn. — Ved Hjælp af Damp­ maskinen loftes Cloakindholdet og fores nu under Tryk, tildcels gjennem Jernror, langsmed Christianshavns Vold indtil Carls Bastion, hvorfra det ledes under Vandet igjennem Fæstningsgraven ud til Sundet Alle Ledningerne, saavcl i dette, som i Overfladesystemet bestaae, saavidt mulig af glaserede Leerror, med Undtagelse af Dykkerne og det sidste Riir, som forer Cloakindholdet fra Damp­ maskinen til Sundet. Di3se ere af Jern. Huusvands- systemet ventileres i Strbmmens Retning.

26 Igjennem hele Byen sættes et System af Drains-Rbr i Reglen i Forbindelse med det System, der paa det givne Sted har den dybeste Beliggenhed, og disse Drains- Ror tjene til at udtorre Grunden og Kjælderen. De væsentligste Punkter, som Commissionen for nærvæ­ rende Tid har troet at burde lade være uafgjorte, ere: a. om de mindste Gadeledninger af Huusvandssystemet skulle have 6 eller 9 Tommers Diameter, — b. om Storreisen af den Vandmasse, som behoves indledet i Dykkerne under Strbmmen paa den Tid af Dognet, da Strømningen i dem er svagest. Men disse Sporgsmaal ere ikke af den Beskaffenhed at de kunne have Indflydelse paa Planens Udforlighed, eller i nogen synderlig Grad forandre Overslaget over Bekostningerne. Idet Commissionen herved afgiver denne sin Dom over den sidste Commissionen forelagte Plan, maa den betragte sine Arbeidcr for sluttede. Samtlige til Inspecteur Lindbergs Udkast henhorende Actstykker remitteres herved overensstemmende med vedlagte Fortegnelse. Commissionen til Bedømmelse af dc til Kjøbenhavns Vand- Gas- og Cloak-System indkomne Planer. Den 11te Januar 1853. Sclilegel. Forchhammer. Immle.

Til Den combinerede Comitee for Indførelsen af Vand- Gas- og Cloak-Anlæg i Kjobenhavn.

B I L A G IV. Er særskilt aftrykt.

B I L A G V. TXndertegncde, som af den combinerede Comitee crc ud­ nævnte til at underhandle med den engelske Civil-Ingenieur lir. S i m p s o n angaaendc de Forandringer, han maatte forc- slaac med liensyn til de af Bcdbmmelses-Comiteen antagne Planer for Stadens Gas- Vand- og Cloak-Væsen, have herved den Ære ifolge Comiteens Opfordring, at afgive vor Betænk­ ning, dcels over Tilraadelighedcn af de foreslaaede Foran­ dringer i Planerne, deels over de Forandringer i de calculerede Bekostninger, som lir. S i m p s o n ’s Forslag, hvis de bleve ud­ førte, vilde have til Folge. I Almindelighed skulle vi da gjore opmærksomme paa, at Hr. S i m p s o n har antaget Grundtrækkene til alle 3 Værker saaledes som de crc Comiteen forelagte, og hans Bemærk­ ninger og Forslag vedkomme Enkeltheder, med Hensyn til hvilke vi tilfulde anerkjende den udstrakte Erfaring og den store practiske Dygtighed, som1med Rette have skaffet Hr. S i m p s o n en almindelig Anerkjendelse. — Vi tilraadc altsaa at folge de af Hr. S i mp s o n udpegede Forbedringer, med Und

28 tagelse af nogle faa, som senere skulle omtales, og som vi enten betragte som ikke tilstrækkeligen oplyste, eller ansee for beroende paa en Misforstaaelse, og vi gaae da strax over til i de enkelte Brancher, at sammenligne de foreslaaede nye Indretninger med de tidligere antagne, saavcl med Hensyn til det techniske som occonomiske Sporgsmaal. A. GASVÆRKET. Ingenieuren anbefaler med Hensyn til Gasudviklingen og Rensningen en Deel mindre Forandringer som vi lier ikkun skulle angive uden at gaae nærmere ind paa Sagens Detail. — 1. U d v i k l i n g s - R e t o r t e r n e . Der foreslaaes en ringe Forogelse af Hoiden, en Forandring ved Laaget og en anden Maadc, hvorpaa Retorterne samles i Ovnen. Alt dette vil ikke foranledige nogen væsentlig Forandring i Om­ kostningerne. 2. L e d n i n g e r n e i U d v i k l i n g s h u s e t . Det store Ilovedledningsror flyttes nogle Fod længere til Siden for at undgaae Hedens Paavirkning fra Ovnen, der tilfoies et 300 Fod langt 10 Tommer vidt Afkjolings-Ror, Gaspompen (Ud- tommeren, Exhauster) falder bort. — Hovedledningsroret vil koste det samme, enten det ligger paa det ene eller det andet Sted, Omkostningerne for det nye 300 Fod lange Ror ville rigeligen dækkes derved at Gaspompen falder bort. 3. R e n s n i n g a f Ga s s e n . Istedetfor almindelige Condensationsror foreslaaes ringformige; Skrubberne, til yder­ ligere Rensning af Gassen, formindskes; Apparatet til Tor- ring af Gassen falder bort, og til Omskiftning af Ledningen ved Kalkrensningskasserne vælges en simplcrc Indretning. — Ilvad de ringformige Condensatorer ville koste mere, end de

29

der ere foreslaaede i Planerne vil, formeentligen bespares ved den siinplcre Indretning af de bvrige Apparater. Ingenieuren foreslaaer desuden at opgive Dampmaskinen i Gasluiset, og at benytte ikkun en stor Dampkjedel. Dette vil medfore Besparelser. Over alle disse foreslaaede Forandringer har Hr. S imp s o n leveret Tegninger. Imod P l a d s e n , h v o r G a s v æ r k e t skal anlægges, G a s s o m e t c r n e , . Te r nbanen , G a s l e d n i n g e n til Byen, R o r e n e s S t o r r e l s e o g F o r d e l i n g i B y e n , B r æ n d - m u n d i n g e r n e s F o r d e l i n g o g I n d r e t n i n g har Inge­ nieuren ikkun gjort 2 Bemærkninger, den ene vedkommer Gasrorenes Ledning over Havnen, som vi skulle omtale under Vandværket, da samme Bemærkning gjælder om Vandrorene, den anden vedkommer Ledningsrorenes Materiale, livorpaa vi her nærmere skulle gaae ind. I England benytter man, som det synes, udelukkende Stobejem til Gasledningsror i Gaderne; i Frankrige og navn- ligen i Paris benyttes fortinnede Smedejernsror med et Over­ træk af Asphalt baade indvendig og udvendig, (de saakaldte, Chameroyske Riir). — De Chameroyske Ror samles med Skruer, som ere paa Hovedrorene selv, Stobejernsrorene samles med Muffer. For de Chameroyske Ror anfbrer man deres Bbielighed, der g jo r, at de ved Rystelser og mulige smaae Sænkninger i Jorden give efter, uden, at blive utætte, og at Siderbr med stor Lethed kunne tilfbies; imod dem, at den store Skrue der forbinder Rorene let skrues over, og disse da blive utætte. I Frankrige roser man de Chameroyske Ror til Gasled­ ningen som særdeles tætte, i England gjorde man i Udstil­ lingspaladset Forsbg med dem til Vandledning under Tryk, som mislykkede, en Erfaring som man imidlertid ogsaa havde

\

30 gjort i Frankrige, hvor man ikkun anbefaler dem til Gasled­ ninger. Hr. S i m p s o n forkaster dem aldeles. Undertegnede, der have sdgt at indhente nye Efterretninger fra Paris, anbe­ faler, at Comiteen vil lade denne Sag henstaae uafgjort, da Omkostningerne i det Væsentlige ville være de samme, enten man vælger den ene eller anden Art af Ror, og man ikke behover en saadan Bestemmelse forend Contracterne skulle afsluttes. Hr. S i mp s o n gjor dernæst opmærksom paa, at en aldeles nye Methode for Tilberedningen af Gas er bleven ind­ fort i England, hvorved der af samme Qvantum Kul produ­ ceres over det dobbelte Volumen Gas, medens de ovrige Omkostninger ikkun forbges meget ubetydeligen. Da ban antager, at denne Methode vil faae en stor practisk Betydning, men tillige onsker, at Comiteen ikke skal bestemme sig forend man har noiagtige Detailleundersbgelser, saa er efter lir. S im p s o ns Forslag Assistent II o w i tz fulgt med til England, for ved lians Hjælp at studere denne Methode paa de Eta­ blissementer hvor den er indfort. Den Forandring, som Indfiirelsen af den nye Methode vil foranledige i Planerne indskrænker sig til Udviklingsappa­ raterne (Retorter og Ovne), der ville blive kostbarere, men da man til samme Gasproduction efter den nye Methode be- hbver færre Ovne, vil Forskjellen derved rigeligen hæves. Da der ved Indforclsen af den nye Methode vil behbves færre Kul, altsaa et mindre Rum til deres Opbevaring, vilde derved foraarsages en Besparelse. livis den nye Methode til Gasbercdningen svarer til For­ ventningerne, vil Gassen som man i Planerne har antaget at kunne levere for omtrent 4 Rbd. pr. 1000 Cubikfod kunne sælges billigere.

31

B. VANDVÆSENET. De Forandringer som lir. S i m p s o n foreslaaer foretagne med Planerne ved Vandværket ere mfeget ubetydelige. Han billiger at benytte V a n d e t fra de ar t e s i s k e B o r i n g e r i F o r e n i n g m e d d e t i R e s e r v o i r e r o p s am 1e d e II eg n- v a n d , R e s e r v o i r e r n e s B e l i g g e n h e d o g I n d r e t ­ ning, L e d n i n g e n til D am p ma s k i n e n , D a m p m a s k i ­ n e n s B e l i g g e n h e d o g I n d r e t n i n g o g V a n d e t s F o r ­ d e l i n g i B y e n o g Hu s e n e . Han anbefaler paa det stærkeste, at sbge at erhverve Tilladelse til A n l æ g g e t a f R e g u l e r i n g s b a s s i net p a a F r e d e r i k s b e r g Ba kk e , og bemærker, at Benyttelsen af et andet som man har fore- slaaet, ved Bjcrrcgaard, vilde uagtet en Forogelse af Bekost­ ningen af 5000 L. afgive et langt slcttere Bassin. — Ialt dette maac Undertegnede være fuldkommen enige med Hr. S i m p s o n . Til yderligere Forsigtighed anbefaler han lukkede Canaler for Vandledningerne i Nærheden af Vciene uden for Staden, Indhegning af Vandlobet og dettes omhyggelige Dækning paa Bunden og Siderne med æltet Leer (Puddle) paa alle Steder hvor det skulde findes nødvendigt. Vi kunne ikke andet end billige dette, men Forøgelsen af Udgifterne lader sig ikke noie bestemme, da det fbrst under Arbeidet selv vil vise sig, hvor de foreslaaede Sikkerhedsmidler imod Vandets Forure­ ning behoves. Ingcnicuren foreslaaer dernæst, at lade Vandet paa Filtrene have en Dybde af 4 Fod, at forbge hver af de 3 Dampmaskiner med 5 Hestes-Kraft, altsaa i det Hele med 15 Hestes-Kraft og at foretage nogle Forandringer i Byg­ ningen.

32 Hr. S i m p s o n bemærker dernæst, at det vilde være anbefalelsesværdigt at lægge Gas- og Vandrorcrene, hvor de ved Langebro og Knippelsbro gaac under llavnestrbmmen, i store Jernror saaledes, at man kan komme til samme. Vi maa herved bemærke, at der ikke gaac Gasror igjennem Strommen ved Knippelsbroe, og at Rorenes Indlæggelse i store omgivende Ror unægteligen vil give en storre Sik­ kerhed. Da Gasriirene ikke gaac under Knippelsbroe og Vand­ rorene der maa ansees for tilstrækkelig beskyttede, ligesom selv i det Tilfælde at Vandroret ved Knippelsbroe blev ubrug­ bart, Christianshavn bliver tilstrækkelig forsynet over Lange- broe, antage vi, at den foreslaaede Indretning maa indskrænkes til Langebroe. Vi foreslaae altsaa, at samle Gas- og Vand­ rorene i et stort Stbbcjernsrbr med 4 Fods indvendig Diameter. C. CLOAKSYSTEMET. Kjbbenhavns særegne Beliggenhed, ifblge hvilken man kan allede Regnvandet ved naturligt Fald ind i Canalerne, Havnen og Soen, medens Huns- og Latrincvandet ikkun kan fores ved kunstig Afledning til Ostsiden af Amager, gjbr en Adskillelse af disse paa de Heste Steder forenede Systemer aldeles nbdvendig, og Hr. S i m p s o n har bifaldet denne Ad­ skillelse i et naturligt System for Afledning af atnrosphærisk Vand, og en kunstig Afledning ved Hjælp af Dampmaskiner for IIuus- og Latrinvand. Det vigtigste Spbrgsmaal næst efter dette vedkommer Materialet og Dimensionerne for Canalerne hvori Vandet skal flyde, og det er Comiteen bekjendt, at 2 Systemer ere forc- slaaedc udforte, ifblge hvilke man benytter til alle Gadeled­ ninger enten murede Canaler, eller brændte LeerrSr. —

33 Hr. S i m p s o n anbefaler paa det kraftigste et blandet System, hvori de mindve Gadeledninger have imellem 9 og 18 Tommer i Diameter, og ere af brændt Leer, medens de storre cre lagte med Muursteen i Cement, og i intet Tilfælde overstige 47? F od , saaledes at man kan have Adgang til dem og Siderorene. Medundertegnede Prof. Hu mm el har ifolge de af lir. S i m p s o n opgivne Ideer udarbeidet to Planer for Staden, der vise Fordelingen af de forskjelligc Ror og Canåler, saavel for Huusvandet som for Regnvandet, hvilke Planer af Hr. S i m p s o n ere blevnc approberede. Med Hensyn til de Vanskeligheder som Cloakerncs Ovcriorclse over Havnen frembyde, da har Ingenieuren billiget den, ogsaa af Rediimmclsescommissionen antagne Plan, at fore Hiuisvandscloaken over Gammelholm, og derfra under Havncstrbmmen til Dokken, men anbefaler at lægge 2 store Ledninger, hvoraf enhver for sig vil være tilstrækkelig for at fore alt Huusvandet, der i en given Tid kan forekomme, saaledes at den anden imidlertid kan eftersees og renses. — Rorene kunne skylles med Vand fra Havnen og de ere saa store, at en Mand kan krybe igjennem dem. En meget stor Cloak i Baadsmandsstræde paa Christanshavn kan tjene til Reservoir for at opsamle Vandet fra Skylningen og derved opnaae, at Dampmaskinerne e f ter haa uden, f. Ex. i Lbbet af nogle Timer, kunne oppumpe det. D a m p m a s k i n e r n e s B e l i g g e n h e d og I n d r e t ­ n i n g billigcr han, dog foretrækker han Lbftepumper istedet for Osehjul. Undertegnede anbefale disse af Hr. S i m p s o n gjorte Forslag i det Hele til at antages af Comitecn, og onske til Slutningen endnu at henlede dens Opmærksomhed paa den Varme, hvormed han anbefaler overhovedet Indretningen al Cloaker og isærdeleslied deres samtidige Indretning med Gas- 3

34 dg Vandværkerne, idet han gjor opmærksom paa den store Vanskelighed i at lægge de dybere Cloakror, efter at Vand og Gasrorene ere lagte; paa disse sidstes Beskadigelse ved det fornyede Arbeide; paa Kostbarheden af disse Arbeider, og paa den store Ubeqvemmelighed i at maatte spærre gjentagne Gange alle Byens Gader. Han fremhæver dernæst, at Ind­ retningen af et forbedret Vandvæsen nodvendigviis maa have Indretningen af et Cloakvæsen tilfiilge, fordi Erfaringen har godtgjort, at Mange ville benytte Vandforraadet for at skylle Latrinindholdet ud i Rendestenene og derfra i Ganalerne og Havnen. Slutteligen undlade vi ikke at bemærke, at Udførelsen af alle 3 Arbeider under eet vil medfore en Besparelse og at Staden derved vil erholde en næsten fuldstændig ny Brolæg­ ning, der altsaa i en Række af Aar vil formindske de lobende Udgifter for Brolægningsarbeide meget betydeligt. 11vis den combinerede Comitee vælger at eontraherc for den hele Ud­ førelse under eet, saa vil det efter vor Formening være muligt at afslutte en saadan Contract paa antagelige Vilkaar og vi tillade os derfor at foreslaae, at Comiteen antager Planerne saaledes som de ere modificerede efter Hr. S i m p s o n s Be­ mærkninger. Hvis det da ved de senere modtagne Tilbud skulde vise sig, at Summerne betydelig overstige det Belbb, man havde tænkt sig derpaa at anvende, vil Communalbesty- relsen endnu være istand til foretage Indskrænkninger, f. Ex. opgive Gasomctrct paa Christianshavn og Filterne. Kjobenhavn den 6te April 1853. Forchlminincr. II. 1*. Hansen. Ilnnnnel. JLnntlc.

Til den combinerede Comitee for Kjøbenhavns Gas- Vand- og Cloakvæsen.

B I L A G VI. Imedens Undertegnede, Overpræsident L a n g e i Henseende til Vand og Gasvæsenet i det Væsentlige er enig med Com- mittcens ovrige Medlemmer, kan jeg ikke undlade at udtale en dissentierendc Mening forsaavidt Cloakvæsenct betræffer; det er herved en Sclvfblge, at jeg ikke med nogen Sikkerhed tor stotte mine Betænkeligheder til Grunde, hentede fra Sagens teelmiskc Side. Vel har jeg lige fra den forste Tid af at jeg, saavidt jeg formaaede, havde gjort mig bekjendt med det moderne, paå Kbriedninger baserede Cloak-Princip, næret og uforbehol­ dent udtalt min Mistillid dertil, og jeg finder det endnu stedse tvivlsomt, om de ved dette Systems Anvendelse bevirkede Ulemper, hvorover der nu i England fores saa bittre og lydelige Klager, ville blive afhjulpne eller om Faren derved, navnlig i Henseende til de hyppigt forekommende Forstoppelser i al Fald blot vil blive formindsket ved den Modification i Systemet, at der paa enkelte Strækninger under visse Betin­ gelser anbringes murede istedetfor Ror-Ledninger; men jeg er- kjender villig, nt jeg som Usagkyndig ikke tor lægge nogen Vægt paa min Anskuelse i denne Henseende, da den nu til Approbation foreliggende Plan, der er bygget paa et saadant V