VejledningForGasOgVandmestre

./

ifUUid'

f i

:

■ y--

» 'S ®

*?y *

.

292633904

I

■ ; ;; . ■ - /

:

VEJLEDNING FOR GAS- OG VANDMESTRE

I

KØBENHAVN.

S !

UDGIVET VED BELYSNINGSVÆSENETS OG VANDFORSYNINGENS FORANSTALTNING.

KØ B E N HA V N TRYKT HOS J . JØ RGEN SEN & CO. * IVAR JANTZEN 1924

GASMESTERFAGET.

MAAL OG VÆGT.

1 Meter (m) = 10 Decimeter (dm) = 1 0 0 Centimeter (cm) = 1000 Millimeter (mm). 1 Kilometer (km) = 1000 Meter. 1 Kvadratmeter (m2) = 10000 Kvadratcentimeter (cm2).

1 Kubikmeter (m3) = 1000 Liter (1). 1 Kilogram (kg) = 1000 Gram (g). 1 Ton (t) = 1000 Kilogram.

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E .

Side G a s s e n s F r e m s t i l l i n g ...................................................................................................... 7 I n d le d n in g ............................................................................................................................... 7 T ek n isk an v en d e lig e G a s a r te r .......................................................................... 9 G e n e r a t o r g a s ..................................................................................................................... 9 V a n d g a s ............................................................................................................................... 10 K u l g a s ................................................................................................................................... 11 O l i e g a s ............................................................................................................. 17 Kort B e sk r iv e ls e a f og s ta tis tisk e O p lysn inger ved rø rende Københavns G a s v æ r k e r ................................................................................. 17 G a s s e n s F o r d e l i n g ............................................................................................................. 19 G a s s en s B evæ g e lse gennem R ø r led n in g e r ....................................... 19 Rør, F orm stykk er og Haner, d e r e s F orb ind elser og An­ v en d e lse ............................................................................................................................ 23 R ø r ............................................................................................................................................. 23 S tø b eje rn srø r............................................................................................................. 23 Mannesmannske R ø r ............................................................................................... 25 Svejsede S ta a lr ø r ...................................................................................................... 25 Trukne Sm edejernsrør............................................................................................ 26 Blyrør............................................................................................................................... 27 T in r ø r .................................................................................................................... 27 F o r m s t y k k e r .................................................................................................................... 28 H a n e r ..................................................................................................................................... 29 S k y d e h a n e r ........................................................ 29 Toldehaner.................................................................................................................... 29 H o v e d le d n in g e r ................................................................................................................. 30 B e s te m m e ls e a f H o v e d le d n in g e r s H o v e d d im e n s io n e r ........................ 30 L e d n in g e r n e s L æ g n i n g ............................................................................................ 32 F ejl v e d L e d n in g e r o g R e p a r a tio n s a r b e jd e r .......................................... 34 V a n d s æ k k e ................................... 34 F o r sto p p e lse r .............................................................................................................. 34 U tæ th e d e r ..................................................................................................................... 35 H o v e d g a s le d n in g e r i K ø b e n h a v n . . 37 Højtryksledninger og D istriktsregulatorer..................................................... 37 Hovedledninger under normaltF o rsy n in g stry k ......................................... 38 H u s in s t a lla t io n e r ............................................................................................................. 41 S t ik le d n in g e r .................................................................................................................... 42 G a s m a a le r e ........................................................................................................................ 43 Vaade G a sm a a ler e ................................................................................................... 44 Tørre Gasmaalere....................................................................................................... 50 Autom atgasm aalere................................................................................................... 52

Side

H u s le d n in g e r ..................................................................................................... 52 B e s te m m e ls e a f M a a le r stø r r e lse o g L e d n in g sd im e n sio n e r . . . 55 O v e r sla g o v e r U d g ifte r til H u s in s ta lla tio n e r .......................................... 56 R e g u la t o r e r . . . 56 Hovedregulatorer..................................................................................................... 57 B lu sregulatorer...................... . 59 Anvendelse af Hovedregulatorer og Blusregulatorer................................ 60 F ejl v e d H u s in s t a lla t io n e r .................................................................................... 61 G a s s e n s A n v e n d e l s e ..................................................................................................... 64 G a s s e n s v i g t i g s t e E g e n s k a b e r ......................................................................... 64 G a ss e n s F o r b r æ n d in g .............................................................................................. 64 G a ss e n s e k s p lo s iv e F o r h o ld ................................................................................ 66 G a s se n s L u gt, V æ g t o g g iftig e E g e n s k a b e r .......................................... 69 G a s s e n s A n v e n d e l s e s o m V a r m e g i v e r ................................................. 70 G a sa p p a ra ters N y ttev irk n in g , B u n se n sb ræ n d e r m . m ...................... 70 G a sa p p a ra ter til H u sh o ld n in g s b r u g ............................................................... 73 Gaskogeapparater ........................................................ 73 Stegeovne...................................................................................................................... 75 Gaskomfurer................................................................................................................ 77 Vaskekedler og Strygejern................................................................. 77 B a d e o v n e o g C en tra lv a rm tv a n d so v n e .................................................... 78 Badeovne...................................................................................................................... 78 C entralvarm tvandsovne....................................................................................... 80 O p v a rm n in g so v n e ........................................................................................................ 82 G a s se n s A n v e n d e lse til te k n isk B r u g ........................................................ 85 B e k o stn in g v ed G a sse n s A n v e n d e lse som V a rm e g iv e r .................. 88 G a s s e n s A n v e n d e l s e t i l B e l y s n i n g ........................... 89 L y ssty r k e o g B e ly s n in g ........................................................................................... 89 G a s b r æ n d e r e ................................................................................................. 91 Brændere, der giver selvlysende F la m m e ................................................. 93 G lødebrændere......................................................................................................... 94 L am p etter, L am p er o g K ron er ...................................................................... 99 T æ n d in g a f G a s b lu s .................................................................................................... 101 G a s s e n s A n v e n d e l s e t i l D r if t a f M o t o r e r .............................................102 L o v e s a m t f o r s k e l l i g e B e s t e m m e l s e r v e d r ø r e n d e K ø b e n ­ h a v n s G a s f o r s y n i n g ....................................................................................................105 L o v e o g B e s t e m m e l s e r v e d r ø r e n d e G a s m e s t r e ...............................105 B e s t e m m e l s e r f o r K ø b e n h a v n s G a s f o r s y n i n g .................................. 108

Gassens Fremstilling. I n d le d n in g .

Naar de i Naturen forekomm end e Stoffer indvirker paa hinanden under passend e Om stændigheder, indgaar de ofte indbyrdes F orb in ­ delser, der har gan ske andre Egen skaber end de Stoffer, hvoraf de dannes. Som Ek sem p el kan anføres Forbrænding a f Koks. Luften, der findes overalt ved Jorden — den atm osfæ riske Lu ft — ind eho l­ der væ sentlig to fo rsk ellige Luftarter »Ilt« og »Kvælstof« m ed ganske fo rsk ellige Egen skaber. Opvarmer m an Koks i en Kakkelovn til en vis Temperatur — Antændelsestemperaturen — brænder de, naar den atm osfæ risk e Lu ft har Adgang til Ovnen, og Koksene vil efterhaan- den brænde bort, saa kun A sken bliver tilbage. Ved Forbrændingen forb inder det faste »Kulstof« i Koksene sig m ed Ilten i den atm osfæ ­ riske Lu ft og danner en and en Luftart, der kaldes »Kulsyre«, medens K væ lstoffet ved Forbrændingen ikke indgaar Forbindelser m ed Kok­ senes Bestanddele. Den efter Forbrændingen tilbageblevne Aske er B estandd ele, der ikk e forb inder sig m ed Lu ftens Ilt til lu ftform ige Stoffer. Den dannede Kulsyre blander sig m ed Kvæ lstoffet fra den atm osfæ risk e Lu ft og bortledes genn em Skorstenen. Lukker man Spjæ ldene, saa den atm osfæ risk e Luft ikke kan faa Adgang til Kak­ kelovnen , slukk es Koksene efterhaand en, idet Ilten, der er nød v en ­ d ig til Forbrændingen , nu ikk e er tilstede. D et karak teristiske ved en Forbrænding er altsaa, at et brændbart Stof — K u lstof — forbinder sig m ed Lu ften s Ilt, naar det brænd­ bare Stof opvarm es til Antændelsestemperaturen, og der dannes et nyt Stof — Kulsyre — der har ganske andre Egen skaber end de S tof­ fer, hvora f det er dannet. Ved Forbrændingen udvik les Varme, og Stoffets Værdi som Varmegiver afhænger af den Varmemængde, som Stoffet kan udv ik le ved Forbrænding. Som Maal for Varmemængde anvendes den Varm emængde, der kan opvarm e 1 kg. Vand 1 Grad

Celsius. D enne Varm emængd e kaldes en Varm eenhed og betegn es m ed V. E. Varm emængden, et brændbart Stof udvik ler ved Forbræ n ­ ding, m aales i et K a l o r i m e t e r , hvor en a fv ejet Mængde a f det brændbare Stof bringes til at forbrænde, og den ud v ik led e Varme a fg ives til en a fv ejet Mængde Vand, hv is T em p era tu rstign ing m aales. Af Vandmængden (maalt i kg.) og T em p era tu rstign ing en (maalt i Celsius-Grader) kan den udv ik led e V arm emængde beregnes, og der­ efter kan beregnes, hvor stor Varm emængde der ud v ik les a f et kg. a f det brændbare Stof. Ved M aaling har m an fund et, at 1 kg. gode Kul ved Forbrænd ing udvik ler c. 7500 V. E ., det v il altsaa sige, at der kan opvarm es 7500 kg. Vand 1° C. eller 75 kg. Vand 100° C. 1 kg. Koks udvik ler c. 7000 V. E. Stoffer, der er dannet ved F o rb ind else a f flere B estandd ele, kan under andre Om stændigheder ad sk illes i de oprindelige B estandd ele. Vand er saaled es en F o rb ind else a f to Luftarter »Brint« og den i den atm osfæ risk e Lu ft forekomm end e Lu ftart »Ilt«, og V anddam pe d an ­ nes ved Forbrænd ing af Brint i a tm osfæ risk Luft, naar B rin ten op ­ varm es til A n tændelsestem p eraturen. Men opvarm es V anddam p e til en pa ssend e høj Tem peratur, f. Ek s. ved at ledes genn em et tyk t Lag glød end e Koks, ad sk illes V anddam pene igen i Brint og Ilt. Brinten gaar u forandret genn em det glød end e Kokslag, m ed en s Ilten indgaar F o rb ind else m ed K u lstoffet i Koksene. Der dannes dog ikk e Ku l­ syre, som i K akkelovnen , hvor der forudsæ ttes rig elig L u fttilfø rsel, m en her, hvor K u lstoffet er tilsted e i rigelig Mængde og opvarm et til høj Temperatur, dannes en and en F orb ind else m ellem Ku lstof og Ilt, der kaldes »Kulilte«. For samm e Vægt K u lstof ind eho ld er K u l­ syre dobbelt saa stor Vægt Ilt som Kulilte, og Kulilte forbrænder ved T illedn in g a f atm osfæ risk Lu ft og Opvarm ning til A n tæ nd elsestem ­ peraturen m ed Lu ften s Ilt til Kulsyre. Ku lsyre er derim od uforbræn- delig, da den ikk e kan indgaa F orb ind else m ed m ere Ilt. Naar V and ­ dam pe ledes over glød end e Koks, v il der altsaa b liv e dannet en B la n ­ ding a f Brin t og Kulilte. D isse Lu ftarter paavirker ikk e h inand en , m en tilled es der atm osfæ risk Lu ft og opvarm es til A n tænd elsestem ­ peraturen, vil Brin ten forbrænde m ed Lu ften s Ilt til V anddam pe og Kulilten til Kulsyre. For Ku lsyre gæ lder nog et lign end e som for Vanddam pe. Opvar­ m es Kulsyre til en tilstrækkelig høj Temperatur, f. Ek s. ved at ledes genn em et tyk t Lag glød end e Koks, v il Kulsyren ad sk illes, dog ikk e i sine Bestandd ele K u lstof og Ilt, m en i Kulilte og Ilt. D en dannede Ilt v il dog straks forb inde sig m ed Ku lstof fra Koksene og danne Kulilte. Hvis de glød end e Koks har tilstrækkelig høj Temperatur, vil Kulsyren derfor h elt om dannes til Kulilte.

9 Naar Stoffer indgaar Forbindelser, vil der som Regel udvikles Varme, medens der som Regel forbruges Varme, naar sammensatte Stoffer adskilles i sine Bestanddele.

T e k n is k a n v e n d e lig e G a s a r t e r . G e n e r a t o r g a s .

Ved Gasfyring kan opnaas højere og lettere regulerbar Tempera­ tur end ved et almindeligt Koks- eller Kulfyr, hvorfor det ofte er

Fig. l.

fordelagtigt at opvarme Ovne i en Fabrik ved Gasfyring. Til Gas­ fyring kan anvendes Generatorgas, der fremstilles paa den i Indled­ ningen forklarede Maade, ved at lade Koks forbrænde til Kulsyre, som derefter ledes over glødende Koks, saa Kulsyren omdannes til Kulilte. Hosstaaende Fig. 1 viser en G e n e r a t o r til Fremstilling af Generatorgas. I en muret Skakt, der forneden er begrænset af Ristene T og R, fyldes Koks gennem Fyldeaabningen /. Fra Skak­ ten fører en muret Kanal til de forskellige Ovne og fra Ovnene en Kanal til en Skorsten. Koksene tændes i Bunden af Skakten, og ved Skorstenstrækket suges atmosfærisk Luft ind gennem Risten. Koksene i Bunden vil forbrænde til Kulsyre, der suges gennem de overlig­ gende Koks, som ved den ved Forbrændingen udviklede Varme snart bliver glødende, og Kulsyren omdannes da til Kulilte. Kvælstoffet i den atmosfæriske Luft suges ogsaa gennem Kokslaget, men Kvælstof indgaar ikke Forbindelse med Koksene, saa Generatorgassen kommer væsentlig til at bestaa af b r æ n d b a r K u l i l t e o g u b r æ n d ­ b a r K v æ l s t o f . Generatorgassen suges gennem Gaskanalen til

10 Ovnene, hvor der tilled es a tm o sfæ risk Luft, hvorefter K u lilten fo r ­ brænder til Ku lsyre og opvarm er Ovnen. Forbrænd ingsproduk tern e fra O vnene bortledes genn em Skorstenen. Den paa T egn ing en viste Ven til ved V tjener til at afspærre den enkelte Generator fra Gas­ kanalen , hv is der er anbragt flere Generatorer m ed fæ lles Gaskanal. Ved s eren Aabning, hvo rig enn em m an kan iagttage, om K okslaget ertilstrækk elig t tykt, eller om der skal fy ld es m ere Koks i Gene­ ratoren. Generatorgas ind eho ld er om tren t 30 pCt. Kulilte og R esten 70 pCt. i det væ sen tlige Kvæ lstof. Ved Forbrænding udvik ler en m 3 G ene­ ratorgas c. 900 V. E. Af 100 kg. Koks faas c. 600 m 3 Generatorgas. V a n d g a s. V andgas frem stille s ved at led e V anddam pe genn em glød end e Koks, hvorv ed V anddam p en e ad sk illes, og der dannes, som næ vn t i

Ind ledn ingen , en B land ing a f Brint og Kulilte, der b egg e er brændbare. B land ing en a f B r i n t o g K u l i l t e k a l d e s V a n d g a s . Men m ed en s Kok sene ved F rem stillin g a f Genera­ torgas stad ig ho ld t sig glød end e ved den Varme, der udvik les ved K ok se­ nes Forbrænd ing i Bund en a f Genera­ toren, vil de glød end e Koks ved F rem ­ stilling a f Vandgas hu rtigt b live a f­ kølede, da der forbruges Varm e ved V anddam p en es Ad sk illelse, og der m aa derfor foretages særlige F o ran sta lt­

Genero/or

Fig. 2.

n inger for at ho ld e Kok sene glødende. T ekn isk ren Vandgas frem stilles paa fø lg end e Maade. I en Ge­ nerator (Fig. 2), der bestaar a f en lod ret Cylinder a f Jernplader, fo rov en og fo rn ed en lukk et m ed tæ tslu ttende Laag, og som in d v e n ­ dig er beklædt m ed ild fa st Murværk, fy ld es Koks paa en R ist, der er anbragt i Cylindrens nederste Del. F ra en B læ ser m ed tilhø rend e Ledn ing kan blæ ses Luft, og fra en and en L edn ing kan ledes Damp fra en D am pk ed el ind under R isten. F ra Generatorens øverste Del fører to Rør. Lu ftledn ing , D am p ledn ing og de to A fgangsrør for oven kan aflukkes ved Haner. Kok sene tændes i Bund en a f Generatoren, H an en paa L u ftledn ingen og den ene A fgang sledn ing aabnes, og Lu ft blæ ses ind under R isten. Kok slaget i Generatoren komm er i Glød, og der dannes Generatorgas, der bortledes genn em den aabne A fgangsledn ing. G eneratorgassen kan ved Forbrænding anvendes til

11 Opvarmning af Ovne, Dampkedler eller lignende. Naar Koksenes Temperatur er steget til c. 1200 ° C., lukkes Hanen paa Luftledningen, og Generatorgasudviklingen ophører. Hanen paa Dampledningen aabnes, og idet Vanddampene strømmer gennem det glødende Koks­ lag, dannes Vandgas, som nævnt i Indledningen. Hanen paa A f­ gangsledningen for Generatorgassen lukkes, og Hanen paa den anden Afgangsledning, der fører til en Gasbeholder, aabnes, og den dannede Vandgas samles i Beholderen. Naar Vandgasproduktionen har været fortsat nogen Tid, afkøles Koksene saa meget, at Vandgasproduktio­ nen ikke kan fortsættes. Hanerne paa Dampledningen og Vandgas­ ledningen maa da lukkes, og Hanerne paa Generatorgasledningen og Luftledningen aabnes. Da der nu igen blæses Luft gennem Koksene, bringes disse atter op til den passende Temperatur, hvorefter Vand­ gasudviklingen igen kan paabegyndes, og saaledes veksles der med at opvarme Generatoren (i c. 2 å 3 Minutter) og udvikle Vandgas (i c. 6 Minutter). Teknisk ren Vandgas bestaar a f omtrent lige store Rumfang Brint og Kulilte og desuden ubetydeligt Kulsyre og Kvælstof. Ved For­ brænding udvikler en m3 Vandgas 2700 V. E. Af 100 kg. Koks faas ca. 140 m3 Vandgas. Ledes Luft og Vanddampe i passende Forhold under Risten paa en Vandgasgenerator, saa Varmemængden, der udvikles ved Kokse­ nes Forbrænding med Luftens Ilt, er lige saa stor som Varmemæng­ den, der forbruges til Vanddampenes Omdannelse til Vandgas, kan Gasudviklingen under disse Omstændigheder fortsættes uafbrudt, og der fremstilles en Blandingsgas a f Generatorgas og Vandgas, som kaldes D o w s o n - G a s e l l e r H a l v v a n d g a s . Denne Gas an­ vendes en Del til Gasmotorer. Dowsongas bestaar af c. 10 pCt. Brint, 25 pCt. Kulilte, 5 pCt. Kul­ syre og 60 pCt. Kvælstof. Ved Forbrænding udvikler en m3 Dowson­ gas c. 1200 V. E. Af 100 kg. Koks faas c. 450 m3 Dowsongas. K u l g a s . Stenkul har meget forskellig Sammensætning, men i Hovedsagen bestaar det af Kulstof, Brint, Kvælstof, Ilt, som Regel noget Svovl og Askebestanddele. Opvarmes Kul med Adgang af atmosfærisk Luft til Antændelsestemperaturen, vil der foregaa en Forbrænding, og kun Asken vil blive tilbage. Opvarmes Kul derimod i lukkede Beholdere uden Luftens Adgang (destilleres) til lys Rødglødhede, dannes for­ skellige luftformige Bestanddele, der kan bortledes fra Beholderne, medens Koksene — omtrent rent Kulstof og Aske — bliver tilbage i Beholderne. De vigtigste luftformige Bestanddele, der dannes ved

12

D estilla tion , er Kulbrinter — F orb ind elser a f Knl og Brin t i fo rsk e l­ lig e Væ gtforhold — Brint og Ku lilte, der alle er brændbare m ed Lu ft

6

og er H o v e d b e - s t a n d d e l e n e a f K u 1 g a s, m ed en s a n ­ dre Luftarter som Svovlbrin te — F o rb in ­ delse a f Svovl og Brint — og Amm on iak — F o rb ind else a f Kvæ l­ sto f og Brin t — m aa fjernes, fo rind en Gas­ sen b eny ttes, da d isse Luftarter ved F o r­ brændingen giver ild e ­ lug tend e og skad elig e F o rb ræ nd ing sp roduk ­ ter, m ed en s den »ren­ sede« Kulgas ved F o r­ brænding kun giver Kulsyre og V anddam ­ pe, der er lug tfri og uskad elige, naar de ikk e forekomm er i for stor Mængde. P aa Gasværkerne

-nit arX>.

foyfaoAAÅikA.'i't,

Ovn-med % a »\ vi < x X o /\,.

anvendes R e t o r t e r a f ild fa st Ler. F lere Retorter indm ures i en O v n , der opvarm es fra et fæ lles Ildsted. T il Opvarm n ing a n ­ vend es i R eglen Gene­ ratorgas. Retorterne anbringes en ten v a n d ­ rette eller lod rette i Ovnene. 3 viser en Ovn m ed 9 v a n d r e t t e R e t o r t e r m ed tilh ø ­ rende Generator til F rem stilling a f Generatorgas. Fra Generatoren ledes Generatorgassen til Forbræ nd ingsrumm et under Retorterne, hvor Generatorgassen m øder en Strøm a f Luft, som forvarm es, ved at Lu ften og de varm e Forbrændingsproduk ter cirkulerer i to System er Fig. 3. F ig.

13 a f Kanaler, der ligger ved Siden af h in and en i Murværket under For- b rændingskam ret. F orbrændingsproduk tern e fra Generatorgassen cirku lerer først om kring Retorterne og opvarm er disse, derefter ledes F orbrændingsproduk tern e genn em de oven for nævn te Kanaler i Ov­ nen s nederste Murværk til F o rvarm n ing a f Lu ften og derfra til en Skorsten. Ved at forvarm e den til Generatorgassens Forbrænding n ød v end ig e Luft, faas højere Temperatur i Ovnen, og Gassen u d ­ drives da fu ld stæ nd igere a f Kullene. Retorterne er lukked e i den ene End e og i den and en E nd e fo rsyn ed e m ed S t ø b e j e r n s m u n d ­ s t y k k e r m ed tæ tsluttende Laag. F ra Mundstykket fører et Rør, S t a n d r ø r e t , lodret tilvejrs. F oroven bøjer Standrøret nedad og føres et S tykke n ed i H y d r a u l i k r ø r e t , der er fæ lles for flere Ovne. Naar G asproduktionen skal paab egyndes, opvarm es Ovnen først til en pa ssend e Temperatur, hvorefter R etortlaagene aabnes, og Retorterne l a d e s m ed Kul ved særlige dertil egnede Skovle, enten for H aanden eller ved Maskiner, Laaget lukkes, og Gasudviklingen begynder. Gassen a fkø les nu en Del, m edens den passerer Standrøret, og derfor v il nog le a f Gassens B estanddele, der er flydende ved la ­ vere T em peratur end den, der hersker i Retorterne, ud sk illes som Tjære og Gas vand, der sam ler sig i H ydraulikrøret. Fra dette Rør er der Afløb til T j æ r e b a s s i n e t , m en Afløbsroret er anbragt saa hø jt i Hydraulikrøret, at Tjærens Overflade ligger højere end Stand ­ rørets Underkant. Fra H yd raulikrøret er endvidere et Afledningsrør for Gassen, hvo rig enn em den føres videre til de øvrige Apparater. Naar Kullene er a f gassede, aabnes Retortlaaget atter, Koksene rages ud a f Retorterne m ed dertil indrettede Ragere, og Retorterne fyldes atter m ed Kul. Medens Retortlaagene er aabne, hindrer Tjæren i H yd rau likrøret Gassen fra at strømm e tilbage genn em Standrøret. Naar K oksene er raget ud a f Retorterne, m aa de oversprøjtes med Vand, til de er slukkede. F ig. 4 viser en enk elt l o d r e t R e t o r t m ed T ilbehør. Retorten er kon isk m ed det m ind ste Tværsnit foroven. De samm enbygges som de vandrette Retorter i Ovne. Omkring Retorten findes Ildka ­ naler i flere E tager over h inanden , hvorigenn em Forbrændingspro­ dukterne fra Generatorgassen, der tjener til Ovnenes Opvarmning, kan cirkulere. Ved Spjæ ld kan Varm etilførslen reguleres til Kanaler­ ne i forskellig Højde, og Temperaturen kan derved holdes forskellig paa forsk ellige Steder i Retorten. Over hver Ovn fmdes en Ku lbehol­ der, der har Tragte m ed en stor Støbejernstoldehane, der fører til en Forraadsbehold er for hver enkelt Retort i Ovnen. Under hver Retort fmdes en Koksbeholder. I Koksbeholderen fmdes en lodret Spindel, der kan drejes udv end ig fra. P aa Spindelen er anbragt et Par Vin-

14

dinger af et Skrueblad med omtrent samme Diameter som Koksbeholderen. I ^/ro/AsAo/Mer Bunden a f Koksbeholderen er anbragt

et Mundstykke med et tætsluttende Laag. Under Driften, hvor Skruen i Koksbehol­ deren drejes langsomt rundt, vil Kokse­ ne i Bunden af Retorten blive ført ned i Koksbeholderen, og Koksene og Kullene vil synke langsomt ned gennem Retorten, der fyldes med friske Kul fra Forraads- beholderen over Retorten. Med passende Mellemrum fyldes Forraadsbeholderen med Kul, ved at aabne Toldehanen, og tømmes Koksbeholderen, ved at aabne Laaget forneden. I Retortens øverste Del foregaar Afgasningen af Kullene. Tem­ peraturen holdes derfor højst i Retor­ tens øverste Del. Efterhaanden som Kul­ lene synker ned i Retorten, afgasses de mere og mere, og i Bunden af Retorten er Kullene omdannede til Koks. I Bunden af Retorten indblæses Vanddampe, der omdannes til Vandgas ved at bevæge sig op gennem de varme Koks, hvorfor Gas­ sen, der fremstilles i lodrette Retorter, er en Blanding af Kulgas og Vandgas. Vandgasproduktionen kan her foregaa uafbrudt, da der stadig tilføres Retorten Varme udvendig fra, men ved at holde Temperaturen lav i den nederste Del af Retorten og ved at sende en passende Mængde Damp gennem Koksene, kan Koksenes Temperatur i Bunden af Re­ torten holdes saa lav, at de er afkølede under Antændelsestemperaturen og der­ for ikke skal oversprøjtes med Vand, naar de tages ud af Koksbeholderen. I Retortens øverste Del findes Afgangsled­ ningen for Gassen, der føres til et Hy­ draulikrør som ved de vandrette Re­ torter. Lodrette Retorter er billigere at be-

Mane

Jf/gangs/ed ning/orGas

Retort

J/dkarja/

Jhrue

R7ua

■Koks

Fig. 4 .

15 tjene end vandrette Retorter. I Almindelighed bringes Kullene fra Kulpladsen til Kulbeholderne over Ovnene ved mekaniske Transport­ apparater, og Koksene bringes ligeledes fra Retorterne til Kokslag­ rene ved mekaniske Transportapparater. Arbejdet, der udføres ved Haandkraft, indskrænkes derved til væsentlig at bestaa i, med Mel­ lemrum at fylde Kul i Forraadsbeholderne og tømme Koks af Koks­ beholderne samt passe Fyrene i Generatorerne, der leverer Gene­ ratorgas til Opvarmning af Ovnene. De her beskrevne Ovne kaldes Ovne med lodrette Retorter med kontinuerlig Drift. Foruden de her nævnte Ovnsystemer haves mange andre, f. Eks. Ovne med skraa Retorter, Kammerovne — vandrette, skraa og lod­ rette — med intermitterende eller kontinuerlig Drift, men disse Sy­ stemer skal ikke omtales nærmere. F ra Retorterne føres Gassen videre til de forskellige Renseappa- rater. I Hydraulikrøret er Temperaturen saa høj, at ikke al Tjære udskilles, hvorfor Gassen yderligere maa afkøles i K o n d e n s e r - n e. En almindelig Form af Kondenser er Rørkondenseren, der bestaar af et System af Rør, udenom hvilke Gassen ledes, medens Rørene afkøles indvendig af Luften eller med Vand. Tjæren og Gasvandet, der samles forneden, ledes til Tjærebassinet. Til at fjerne ^ de sidste Spor af Tjære anvendes andre Apparater, der dog ikke skal omtales nærmere her. Ved nogenlunde store Gasværker anbringes efter Kondenserne en E k s h a u s t o r , en Luftpumpe, hvormed Gassen suges fra Retor­ ter og Kondensere, og trykkes gennem de efterfølgende Apparater. Man opnaar derved at faa mindre Tryk i Retorterne, hvorved Gas­ udviklingen lettes, og eventuelle Utætheder ved Retorterne, der van­ skeligt undgaas, faar ikke saa stor Betydning. Naar Gassen forlader Ekshaustoren, indeholder den endnu Am­ moniak og Svovlbrinte, der fjernes ved særlige Apparater. Ammoniakken fjernes ved at vaske Gassen med Vand. Vandet optager da Ammoniakken, og G a s v a n d e t , tillige med det, der kommer fra Hydraulikrøret og Kondenserne, ledes til Ammoniak­ fabrikken, hvor det som Regel omdannes til svovlsur Ammoniak, der er et værdifuldt Biprodukt. Apparaterne, der anvendes til Gas­ sens Vaskning, er enten S c r u b b e r e n eller V a s k e r e n . Scrub- beren er en lodret Cylinder, der ved vandrette Riste er delt i flere Afdelinger. Paa hver Rist lægges et Lag Træriste el. lign. Foroven ledes Vand ind over Ristene, medens Gassen ledes ind forneden, ud foroven. Gasvandet ledes bort forneden fra Cylindren. For at

16 faa Amm on iakk en fjernet fra Gassen er det a f V igtighed , at Gas­ sen komm er i ind erlig Berøring m ed store fu gtig e F lad er. V asker­ n e tilfred sstiller i højere Grad denn e Fordring end den besk revn e Scrubber, m en d isse Apparater ska l ikk e her b esk rives nærmere. Svovlbrin ten fjernes fra Gassen i R e n s e r n e , i A lm ind eligh ed firkan tede Jernkasser, der er lukk ed e m ed a fta g elig e Laag. I K as­ serne er der anb ragt 2 å 3 R iste, der er dækkede m ed et Lag fint- fo rd elt M yrem alm , et jernho ld ig t M ineral, der findes i stor Mængde paa de jy sk e Heder. Naar den svov lb rin teho ld ig e Gas passerer M yre­ m alm en , v il Jernet op tage Svovlet fra Svovlbrin ten og danne Svov l­ jern. E fterh aand en som Jernet i M yrem alm en om dann es til S vov l­ jern, b liver det uvirk som t, Ren seren m aa da sæ ttes ud a f Drift, Ren- sem a teria let fjernes og erstattes m ed n y t Materiale, før R en seren atter kan bruges. D en brugte R en sem a sse om dann es atter, naar den ud sæ ttes for Lu ften s P aav irkn ing , idet L u ften s Ilt ad sk iller S vov l­ jernet i ren t Svovl og Jern ilte, og R en sem a ssen kan nu atter bruges til R en sn ing, til Massen til sid st b liver for svov lho ld ig . E t Rense- sy stem bestaar som R egel a f 4 Rensere, Gassen passerer de 3 a f dem , m ed en s den 4de fo rsyn es m ed ny t Materiale. Ved Haner, anb ragte paa pa ssend e Steder, sæ ttes en Renser let i eller ud a f Drift. Gassen er nu fæ rd ig til at ledes til Forbrugerne; den passerer dog først en S t a t i o n s m a a l e r , indrettet i P rin cipp et som Forbrugs- m aalerne, der senere b liver besk revn e, hvor den h e le G asproduk­ tion b liver m aalt, og led es derefter til G a s b e h o l d e r e n , en fo r ­ n ed en aaben K lokke, der svømm er i et V andbassin . K lokken er styret a f lodrette Opstandere, saa den kun kan bevæge sig lodret op og ned. F ra B eho ld eren ledes Gassen end elig til en T r y k r e g u l a t o r , ved H jæ lp a f h v ilk en der ho ld es et efter F o rho ld en e pa ssend e Tryk, der dog a ltid er m indre end Beholdertrykket, i B yen s Ledn inger. T ryk regu latorern e besk rives næ rm ere i et fø lgend e Kapitel. Ku lgassen s Samm en sæ tn ing afhænger a f B esk a ffenh ed en a f Ku l­ lene, der anvendes, og kan derfor være m eget fo rsk ellig. A f Kul a f god B esk a ffenh ed faa s f. Ek s. en Gas b estaa end e a f 53 pCt. Brint, 8 pCt. Kulilte, 34 pCt. Kulbrinte, der alle er brændbare, m ed en s de resterende 5 pCt. er ubrændbare B estandd ele navn lig Kulsyre og Kvæ lstof. Ved Forbrænd ing ud v ik les a f ovennæ vn te Gas c. 5500 V. E. pr. m 3. A f 100 kg. Kul faa s c. 31 m 3 Gas, c. 50 kg. Koks, c. 5 kg. Tjære og c. 1 kg. svovlsur Amm oniak. Da Gassen, der frem ­ stilles i lodrette Retorter, er en B land ing a f Kulgas og Vandgas, afhænger Samm en sæ tn ingen og Gassens V arm eevne a f den Mængde Vanddam pe, der tilsæ ttes. F rem stilles Gas, der ved Forbrænding

17 udvikler c. 4500 V. E. pr. m3, faar man c. 45 m3 Blandingsgas af 100 kg. Kul og omtrent samme Mængde Biprodukter som ved vand­ rette Retorter. O 1 i e g a s. Ved Opvarmning af Olie i lukkede Beholdere fremstilles Oliegas, der væsentlig bestaar af Kulbrinter. Oliegassens Brændværdi afhæn­ ger af Olien, der anvendes til Fremstillingen, men Brændværdien af Oliegas er som Regel meget høj — over 10.000 V. E. pr. m3. Oliegas blandes undertiden med Vandgas, der da kaldes k a r - b u r e r e t V a n d g a s , for at faa en Gas med højere Brændværdi end den rene Vandgas. K o r t B e s k r i v e l s e o g s t a t i s t i s k e O p ly s n in g e r v e d r ø r e n d e K ø b e n h a v n s G a s v æ r k e r . København forsynes for Tiden med Gas fra: V e s t r e G a s v æ r k , der er Københavns ældste Gasværk, blev anlagt i 1855— 57 og er gentagne Gange blevet udvidet og ombyg­ get. Det har for Tiden 32 Ovne med 288 vandrette Retorter til en Døgnproduktion paa c. 45.000 m3. I 1893 anlagdes et Vandgasværk til en Døgnproduktion paa c. 18.000 m3. I 1923 byggedes en Gas- pumpestation, hvorved der pumpes Gas gennem Rørledninger un­ der højt Tryk, dels til Beholdere med tilhørende Regulatorer paa Kristianshavns Regulatorstation og Sundby Gasværk (hvorom se­ nere), og dels til Distriktsregulatorer paa Pladsen for Enden af Kors­ gade og i Østre Anlæg ved Sølvgade. Ø s t r e G a s v æ r k , der blev anlagt i 1877— 78 og udvidet i 1894— 95 med Ovne med vandrette Retorter. I 1923 blev nogle af Ovnene med vandrette Retorter erstattet med Ovne med lodrette Retorter. Det har for Tiden 36 Ovne med 288 vandrette Retorter til en Døgnproduktion paa c. 60.000 m3 og 10 Ovne med 80 lodrette Retorter til en Døgnproduktion paa c. 90.000 m3. I 1900 anlagdes et Vandgasværk til en Døgnproduktion paa 45.000 m3. I 1921 byg­ gedes en Gaspumpestation, hvorved der pumpes Gas til Distrikts­ regulatorer ved Hillerødgade og paa Frederikssundsvej ved Borups Allé. S u n d b y G a s v æ r k , der blev anlagt i 1898 — 1900 . Det har 6 Ovne med 54 vandrette Retorter til en Døgnproduktion paa c. 12.000 m3. V a l b y G a s v æ r k , der blev anlagt i 1903 — 08 . Det har for Tiden 64 Ovne med 512 vandrette Retorter til en Døgnproduktion

18 paa 100.000 m3. I 1922 anlagdes et Vandgasværk til en Døgnpro­ duktion paa 30.000 m3. Værket har en Gaspumpestation, og Største­ delen af Produktionen fores til Vestre Gasværk og fordeles derfra. Kommunalbestyrelsen har givet Bevilling til en Udvidelse af Valby Gasværk med 10 Ovne med 80 lodrette Retorter og til en Udvidelse af Gaspumpestationen. Der skal da fra Valby Gasværk pumpes Gas til Distriktsregulatorer ved Enghavevej, Artillerivej, Sundhohnsvej og Amagerbrogade, samt til Beholderne paa Kristianshavns Regula­ torstation og Sundby Gasværk. Naar disse Anlæg er udførte, er det Hensigten at nedlægge Sundby og Vestre Gasværk som Gasværker. Paa Sundby Gasværk skal dog Beholderne og Regulatorerne og paa Vestre Gasværk Pumpestationen og Regulatorerne bibeholdes. Til Oplysning om Gasforbrugets Størrelse i de forskellige Tider meddeles følgende statistiske Oplysninger for hvert femte Aar:

Solgt Gas

Produ­ ceret Gas

Anskaffet Kul i 1000 Tons

Gas- maalernes Antal

Offentlige Lygters Antal

Gas til nedsat Pris

Aar

Lysgas

i Millioner m 3

1858 1863 1868 1873 1878 1883 1888 1893 1898 1903

8,7 16,4 22,8 29,3 45,3 52,2 63,6 90,4

2,3 5,0 5,9 8,0

2,0 4,9 5,7 7,8

3,938 5,878 6,786 8,993 11,882 12,934 16,338 46,283 73,093 123,758 151,734 163,902 171,128 172,695

1818 2204 2278 2445 2832 3304 3790 4272 5300 6589 7314 7864 8161 7779

11,9 14,6 18,3 25,9 35,3 51,2 61,6 69,7 58,1 65,3

11,8 14,0 13,6 11,3 12,3 13,9 14,1 10,7 3,5

0,3 0,8 10,0 17,5 29,6 38,7 48,8 47,4

113,0 157,7 183,5 211,2 136,8 169,7

V4Û7—81/s 08 V4 12 —S1/3 13 V4 17—S1/3 18 74 22—31/s 23

55,1

Tabellen viser, at Gasforbruget har været i stadig og rask Stig­ ning indtil 1912 — 13 , hvorefter der i 1917— 18 er en betydelig Ned­ gang. Dette hidrører fra Rationeringen og Prisforhøjelsen, der var nødvendig paa Grund af Vanskelighederne ved at skaffe tilstrække­ lig Kul under Verdenskrigen 1914 — 18 , og uagtet det nu er muligt at skaffe Kul i tilstrækkelig Mængde, er Krigens Eftervirkninger paa alle Prisforhold saaledes, at Gasprisen maa holdes saa høj, at Gas­ forbruget i 1922—23 endnu ikke er naaet op til, hvad det var før Krigen.

19 Prisen for Gas til privat Forbrug blev i Aaret 1857 fastsat til 7 Kr. pr. 1000 eng. Kubikfod (c. 24,7 Øre pr. m3), og denne Pris er jævnlig blevet nedsat. I 1880 indførtes en lavere Pris for Gas til Motorbrug og 1888 for Gas, der ikke anvendtes til Belysning. Den Omstændighed, at der var forskellig Pris for Gas til Belysning og for Gas til andet Brug, bevirkede, at mange Forbrugere havde to Maalere. Umiddelbart før og under den første Del af Krigen var Prisen paa Gas til Belysning 18 Øre pr. m3, og for Gas til andet Brug 12 Øre pr. m3. Da Gassens Anvendelse til Belysning faar mindre og mindre Betydning, idet Gassen erstattes af Elektricitet, blev den sær­ lige Pris for Gas til Belysning ophævet fra 1 ste April 1919 , og det hele Gasforbrug kan nu maales gennem en enkelt Maaler. Paa Grund af Krigens Eftervirkninger paa alle Prisforhold, var Gas­ prisen i 1920 og 1921 steget til 60 Øre pr. m3. Den er dog senere fra Tid til anden nedsat og er for Tiden 25 Øre pr. m3. Medens der indtil 1916— 17 produceredes ren Kulgas eller Vandgas, der ved Tilsætning af Oliegas havde samme Varmeevne pr. m3 — c. 5300 V. E. — som ren Kulgas, har Undersøgelser, der navnlig blev foretaget i England under Verdenskrigen, vist, at det i Forhold til Varmeevnen er fordelagtigere at producere en Blanding af Kulgas og Vandgas — navnlig naar Fremstillingen sker i lodrette Retorter ved Tilledning af Vanddampe — end den rene Kulgas, hvorfor der nu ved Københavns Gasværker produceres en Blandingsgas, der for Tiden har en Brændværdi paa c. 4500 V. E. pr. m3.

Gassens Fordeling. G a s sen s B e væ g e lse gennem Rørledn inger.

Fra Gasværket ledes Gassen gennem Rørledninger til Forbrugs­ stederne. Gassen bevæges gennem Rørledningerne ved det Tryk, som Gasbeholderklokken ved sin Vægt udøver paa Gassen. Gassen er — som alle Luftarter — elastisk. Udsættes den for Tryk, sammentrykkes den, ophæves Trykket, udvider den sig atter. Har man Gas i en Cylinder, der er lukket for den ene Ende, og kan et Stempel bevæges lufttæt i Cylindren, vil Gassen blive sammentryk­ ket under Stemplet, naar der trykkes paa det, og Stemplet vil bevæge sig ind i Cylindren. Ophæves Trykket, vil Gassen igen udvide sig, og Stemplet vil bevæge sig ud af Cylindren. Naar Gassen sammentryk­ kes ved Belastning paa Stemplet, vil den sammentrykkede Gas trykke

20 paa Cylindrens Vægge, lige stærkt paa alle Steder. Forøges Belast­ ningen paa Stemplet, vokser ogsaa Trykket paa Cylindrens Vægge i samme Forhold som Belastningen. Til Maaling af Tryk anvendes en Trykmaaler, som den paa Fig. 5 viste. Den bestaar af et bøjet Glasrør med lige lange Grene, mellem hvilke der er anbragt en Maalestok. I den øverste Ende af den ene Gren er der anbragt en Messingindfatning med Hane og Mundstykke til Forbindelse med en Slange, medens den anden Gren er aaben foroven. Skal Tryk- maaleren benyttes, hældes der Vand i Glasset. Vandet stiller sig med

Vandspejlet lige højt i begge Grene, og man fylder Vand i Røret, indtil Overfladen staar udfor Maalestokkens Nulpunkt, der er anbragt midt paa Maalestokken. Fra Nulpunktet findes Inddelinger i Millimeter til begge Sider. Skal Trykket i den ovennævnte Cylinder maales, for­ bindes Trykmaaleren ved Slangen med et Rør, der staar i Forbindelse med Cylindren. Vandet synker da i den Gren, der er forbundet med Cylindren, og stiger i den aabne Gren. Trykmaaleren holdes nøjagtigt lodret, og naar Vandet er kommet i Ro, lukkes Hanen paa T ryk ­ maaleren. Da Gassen i Trykmaalerens lukkede Gren har staaet i Forbindelse med Gassen i Cylindren, er den lige

stærkt sammentrykket begge Steder. Aflæser man paa Maalestokken Afstanden fra Nulpunktet til Vandoverfladen i begge Trykmaale­ rens Grene og sammenlægger disse Tal, faar man Højden af den Vandsøjle, hvis Vægt holder Ligevægt med Gassens Tryk. Højden af denne Vandsøjle er et Maal for Trykkets Størrelse. E r Vandsøjlen f. Eks. maalt til 50 mm, siger man, at Gastrykket er 50 mm, og mener egentlig dermed, at Gastrykket er saa stort, at det holder Ligevægt med Vægten af en Vandsøjle paa 50 mm’s Højde. For­ bindes Trykmaaleren med Cylindren paa forskellige Steder, vil man overalt finde samme Tryk, naar Belastningen paa Stemplet ikke forandres. Kunde Stemplet bevæges i Cylindren uden Gnidnings­ modstand, og hældtes der Vand ovenpaa Stemplet, saa det blev belastet med et Vandlag, vilde Trykket forøges med en Højde, der var lig med Højden af Vandlaget paa Stemplet. Naar der fra en Gasbeholder udgaar en Ledning, vil Gassen være sammentrykket i Beholderen og Ledningen af Gasbeholderklokkens Vægt. Forøges Vægten ved Belastning af Klokken, vil Trykket stige, formindskes Vægten, ved at Klokken kontrabalanceres ved ophængte Vægte ved / (se Fig. 6), formindskes Trykket. Hvis der er anbragt Haner ved a, b, c og d, vil man maale samme Tryk ved alle Hanerne,

21 naar de alle er lukkede, idet der da ikke finder nogen Bevægelse af Gassen Sted gennem Ledningen. Aabnes Hanen ved d, vil Gassen strømme fra Beholderen gennem Ledningen og ud af den aabne Hane. Hvis der er anbragt Trykmaalere ved a, b og c, vil det vise sig, at Trykket formindskes ved alle Trykmaalerne, naar Strømnin­ gen gennem Ledningen begynder, mest ved c, mindre ved b og mindst ved a. Denne Trykformindskelse hidrører fra, at Gassen møder

Modstand, naar den skal bevæges gennem Rørene, hidrørende fra Gnidning mellem Gassen og Rørets Vægge, og Modstanden kan kun overvindes ved, at der er forskelligt Tryk i Ledningen, saaledes at Trykket aftager i den Retning, hvori Gassen bevæger sig. Er Tryk ­ ket ved a f. Eks. 50 mm, ved b 45 mm, saa siger man, at der ved Gassens Gennemstrømning gennem Røret lides et Tryktab paa 5 mm paa Strækningen fra a til b. Hvis Afstanden mellem b og c er lige saa stor som mellem a og b, er Rørdiametrene lige store, og ledes samme Gasmængde gennem begge Rørstrækningerne, vil man finde, at der er samme Tryktab paa Strækningerne a— b og b — c, Trykket ved c vil derfor være 40 mm, og man lærer altsaa deraf, at Tryktabet paa lige lange Rørstrækninger af Rør med samme Dia­ meter er lige stort, naar der ledes lige store Gasmængder gennem Rørene. Forøges Gasmængden, der ledes gennem Rørene, saaledes at Hastigheden, hvormed Gassen bevæger sig, tiltager, vokser Mod­ standen mod Gassens Bevægelse og dermed ogsaa Tryktabet.

22 Ved det i Fig. 6 viste Apparat kan man maale Tryktabet i Led­ ninger, naar forskellige Gasmængder ledes derigennem. Lad os an­ tage, at Hanen ved d er saaledes indrettet, at den kan aabnes mere eller mindre. Ved de forskellige Hanestillinger vil der da strømme forskellige Gasmængder gennem Ledningen. Gasmængden kan maa- les ved at iagttage, hvormeget Klokken synker, og paa Trykmaalerne kan Tryktabet maales paa Ledningslængden mellem Trykmaalerne. Ved at indskyde Ledninger med forskellige Diametre, kan man maale Tryktabene for de forskellige Ledningsdimensioner. Resultatet af Maalingerne kan opskrives i en Tabel som nedenstaaende, og denne kan da anvendes til Beregning af Tryktab i et Ledningsnet, naar der gennem dette skal ledes bestemte forud opgivne Gasmængder. I Tabellen er Gasmængden angivet i m3 i Timen, Tryktabet paa en Længde af 10 m i mm og Ledningens Diameter i mm.

Ledningens Diameter i

Naar Tryktabet i mm Vandsøjle paa 10 m ’s Længde er 0,3 0,5 0,7 1 1,5 2 3 4 fører Ledningen med den i de første Kolonner anførte Diameter nedenstaaende Gasmængder, maalt i m3 i Timen

engelske mm Tommer

7s V* au

10 13 19 25 32 38 51 64 76

0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,25 0,30 0,35 0,40 0,50 0,60 0,80 0,95 1,10 1,35 1,20 1,55 1,85 2,20 2,70 2,25 2,90 3,40 4,10 5,00 3,45 4,45 5,25 6,30 7,70 7,65 9,90 11,5 14,0 17,0

0,35 0,40 0,45 0,55 0,60 0,75 0,85 1,05 3,10 3,80 4,40 5,40 8,90 11,0 12,5 15,5 20,0 24,0 28,0 34,5 59,0 72,5 83,5 100 1,55 1,90 5,80 7,10 2,20 2,70 8,20 10,0

1

174 172 272 2

14,5 18,5 22,0 26,0 32,0 37,0 45,5 52,5 64,3 24,0 29,5 35,0 42,0 51,0 51,5 66,5 78,5 94,0 115 j 135 165 190 230

3

102

4

Af Tabellen ser man f. Eks., at Tryktabet paa en Længde af 10 m af en 38 mm Ledning er 3 mm, naar der ledes 11 m3 Gas i Timen gennem Ledningen. Eksempel 1. Hvor stort er Tryktabet i en 35 m lang 51 mm Led­ ning, naar der ledes 20 m3 Gas i Timen gennem Ledningen? Tabellen viser, at Tryktabet paa 10 m’s Længde er 2 mm. Paa 35 m’s Længde bliver Tryktabet da 3,5 Gange større, altsaa 2 X 3,5 mm = 7 mm. Eksempel 2 . Paa en 30 m lang Ledning er Tryktabet 3 mm,

23 naar der ledes 26 m3 Gas i Timen gennem Ledningen. Hvor stor er Ledningen? Da Tryktabet paa 30 m er 3 mm, er det paa 10 m 1 mm. Tabel­ len viser da, at Ledningen er 64 mm i Diameter. Eksempel 3 . Gennem en 40 m lang Ledning skal ledes 15 m3 Gas i Timen. Tryktabet paa hele Længden maa ikke være større end 6 mm. Hvor stor skal Ledningen være? Paa 10 m maa Tryktabet ikke være større end 1,5 mm. Tabellen viser da, at man maa bruge en 51 mm Ledning. Naar der i det foregaaende er sagt, at Trykket er det samme paa alle Steder i en Ledning, naar Gassen ikke er i Bevægelse, gælder det kun, naar Ledningen er vandret. Maaler man Trykket i en lodret Ledning, hvor Gassen ikke er i Bevægelse, vil man finde, at T ryk ­ ket vokser, jo højere man stiger tilvejrs, omtrent 6 mm for hver 10 m. Dette hidrører fra, at Gassen er lettere end Luft. Hvis man leder saa meget Gas gennem en lodret Ledning, at Tryktabet ved Gnidningsmodstanden bliver 6 mm paa 10 m, vil der være samme Tryk paa alle Steder i denne Ledning. R ø r , F o rm s t y k k e r o g H a n e r , d e r e s F o r b in d e ls e r o g A n v e n d e ls e . Til Gasledninger anvendes Rør. Hvor Ledningerne forandrer Ret­ ning, forgrener sig, forandrer Dimensioner og i andre Tilfælde, an­ vendes forskellige Formstykker. Paa Steder, hvor der til Tider skal kunne aflukkes for Gassen, anbringes Haner paa Ledningen. Rø r . Til Gasledninger anvendes Støbejernsrør, Mannesmannske Rør, svejsede Staalrør, trukne Smedejernsrør, Blyrør og undtagelsesvis Tinrør. S tø b e je r n s r ø r . Støbejernsrør fremstilles ved Støbning i Sandforme. De stærkeste Rør fremstilles ved at støbe dem i lodrette Forme med Rørets Muffe- ende vendt nedad. Man undgaar derved, at der dannes Blærer i Godset, idet det flydende Jern ved sin Vægt uddriver Luftarter, der dannes i Jernet eller medrives under Udstøbningen. Ved at vende

24 Muffen nedad bliver Jernet i Muffen tættest, og det er denne, der bliver stærkest udsat for Sprængning ved Rørets Samling. Jernet, der anvendes, skal være blødt, saa det kan behandles med Bor og Fil, og saa der kan skæres Gevind i borede Huller. Støbejernsrør anvendes mest til Ledninger i Jorden. De beskyttes mod Jordens Angreb ved udvendig Tjæring med varm Stenkulstjære, efter at Rørene er rensede og fuldstændig befriede for Rust. Indvendig tjæ­ res Gasrør ikke, idet Gassen opløser Tjæren, men Støbejern angribes kun lidt af Gassen, Tjærede Rør kan ligge i Jorden gennem lange Tider uden at blive væsentlig paavirkede, navnlig i leret og sandet Jord, der ikke er altfor fugtig. Humusholdig Jord eller daarlig Opfyldning kan derimod angribe tjærede Støbejernsrør forholdsvis hurtigt. Støbejernsrør er noget skøre, saa de mindre Dimensioner let knækker, naar de ikke er tilstrækkeligt understøttede, eller der finder Jordsætninger Sted. Støbejernsrør samles enten ved Muffer eller Flanger. Mufferørenes ene Ende er udvidet til en Muffe med en indvendig Rille — Blyrillen — medens Rørets anden Ende — Spikenden —

som Regel forsynes med en Vulst (se Fig. 7 ). Ved Samlingen stikkes Spikenden ind i det foregaaende Rørs Muffe, og Mellemrummet pak­ kes i Muffens halve Dybde med Pakgarn, der stemmes fast med en »Stemmer«, hvorefter Resten udstøbes med Bly. Ved vandrette og skraatliggende Rør maa Aabningen mellem Spikenden og Muf­ fen lukkes umiddelbart foran Muffen, medens Støbningen udføres, idet der foroven dannes et Støbehul, hvorigennem det smeltede Bly hældes ned i Muffen. Ved mindre Rør dannes Lukket af en »Ler­ pølse«, ved større af et Tov indgnedet med Ler eller en Asbestsnor, der er fastgjort til et tyndt Stykke Baandjern, hvorved Asbestsnoren fastspændes om Spikenden. Muffen maa være tør, medens Støb­ ningen udføres, da Vandet ellers vil fordampe, og den udviklede Damp vil bevirke, at Blyet »sprøjter«. Naar det udstøbte Bly a f­ køles, trækker det sig sammen, hvorfor en saadan Blystøbning ikke er gastæt, før Blyet er stemmet tæt ved Hjælp af Mejsel og »Stemmer«.

25 Flangerørene er for begge Ender forsynede med Flanger (se Fig. 8) med Boltehuller, og Rørene forbindes med hinanden ved Skruebolte. Mellem Flangernes Sammenstødsflader, der kan være raat støbte eller af drejede, maa anbringes Tætningsmateriale. Ved raat støbte Flanger bruges en Pisk, der er flettet af Pakgarn og godt gennemtrængt med Mønnie; ved afdrejede Flanger kan anven­ des en Asbestring, gennemtrængt med Olie, en Lærredsskive, gen­ nemtrængt med Mønnie, eller en Blysnor. Flangerør anvendes kun undtagelsesvis til Ledninger i Jorden. Rørene kan ikke afkortes, og ved Jordsætninger kan de stive Bolte­ samlinger ikke give efter, saa Rørene knækker let. Ved Mufferør kan Samlingerne derimod give noget efter, ved at Blyet lader sig sammentrykke. Samlingerne kan derved blive noget utætte, men Blyet kan stemmes tæt igen, og Røret knækker ikke saa let. Mannesmannske Rør. Mannesmannske Rør er Staalrør, der er fremstillede ved Vals- ning paa en særlig Maade af en enkelt Staalblok, saa Rørene bliver fuldstændig ensartede i Godset uden nogen Svejsfuge. Rørene an­ vendes mest til Ledninger i Jorden. Da Staal er sejere end Støbe­ jern, er Mannesmannske Rør ikke saa udsatte for at knække som Støbejernsrør, men Staal angribes stærkt af Fugtighed, hvorfor det maa beskyttes meget omhyggeligt. Beskyttelsen bestaar af et fast­ brændt Asfaltlag paa Rørets Overflade samt af en Overspinding af Jute, omviklet med Lærredsbaand, og det hele gennemtrængt af Asfalt. Da Mannesmannske Rør kun har været anvendt forholdsvis kort Tid, er det endnu ikke endeligt afgjort, om deres Varighed kan maale sig med Støbejernsrør. Samlingen kan ske ved Muffer eller Flanger. Samlingerne maa omvikles med Jute og Lærredsbaand, der indgnides med smeltet Asfalt. Da Rørets Overflade er meget glat, hæfter Blyet ikke godt derpaa, og det synes, som Blysamlinger ved Mannesmannske Rør lettere bliver utætte end ved Støbejerns­ rør. Blyuld anvendes nogle Steder med Fordel fremfor Blystøbning. Svejsede Staalrør. Svejsede Staalrør fremstilles af Staalplader, der bøjes og sam­ mensvejses langs en Længdesøm ved autogen Svejsning. De an­ vendes mest til Jordledninger, navnlig til Ledninger, der skal føre Gas under højt Tryk, frembragt ved Pumpning. De beskyttes paa samme Maade som Mannesmannske Rør. Rørene forbindes ofte ind