VejledningForGasOgVandmestre

92 kelrundt Tværsnit giver f. Eks. langt mindre Lysstyrke end en Flam ­ me, der er smal i en Retning, bred i den derpaa vinkelrette Retning, naar begge Flammer bruger samme Gasmængde. Brænderen skal forme Flammen og i det hele bevirke, at Gassen brænder under saa gunstige Forhold som mulig. Ved Brændere af forskellig Kon­ struktion opnaar man højst forskellig Nytte af den anvendte Gas, og for at kunne sammenligne forskellige Brændere i denne Hen­ seende angiver man, hvor stor Brænderens Nyttevirkning er, idet man ved en B r æ n d e r s N y t t e v i r k n i n g betegner det Antal Hefner-Lys, man faar udviklet ved et bestemt Gasforbrug. Dette Gasforbrug kan vælges vilkaarligt; det vil her blive sat til 100 1 i Timen, saaledes at man ved en Brænders Nyttevirkning betegner det Antal Hefner-Lys, som udvikles i Forhold til et Gasforbrug af 100 1 i Timen. For at bestemme en Brænders Nyttevirkning maa man altsaa paa et Fotometer maale Flammens Lysstyrke i Hefner-Lys og med en Gasmaaler, hvor stort dens Gasforbrug er i Timen, og derefter udregne forholdsvis, hvor stor Lysstyrken er for 100 1 Gas­ forbrug i Timen. For en Snitbrænder finder man f. Eks. c. 12 Hef­ ner-Lys ved 140 1 Gasforbrug i Timen, og denne Brænders Nytte­ virkning er da 12 X 100/i4o, altsaa ca. 8 1/2. Det er nævnt, at en ringe Stigning af Temperaturen, hvortil et lysende Legeme er opvarmet, giver en langt betydeligere Stigning af Lysstyrken, og det er derfor af den største Betydning, at Flammens Temperatur bliver saa høj som mulig. Der maa derfor tilledes saa megen Luft, som er nødvendig til Gassens fuldstændige Forbræn­ ding, for at al Varmen kan blive udviklet, men der maa ikke tilledes meget mere Luft end nødvendig, thi Varmen benyttes til at opvarme Forbrændingsprodukterne og den øvrige tilledte Luft, og jo mindre, der er at opvarme, desto højere bliver Temperaturen. Desuden maa man drage Omsorg for, at der udstraales og bortledes saa lidt Varme som muligt fra Flammen. Brænderen bestaar i Reglen af en Metaldel, indrettet til at kunne forbindes med Lampedelene eller Ledningen, samt Brænderhovedet eller Brænderkronen, i hvilken Udstrømningsaabningerne for Gassen findes. Denne Del bestaar undertiden af Jern eller andet Metal — og da ofte gjort i et med den førstnævnte Del — men oftest af Fedtsten, Porcellæn eller lign. Brændere med Jern- eller Metalkroner er sæd­ vanlig af langt ringere Nyttevirkning end de sidstnævnte. Dette hid­ rører dels fra, at den ved Gassens Forbrænding stærkt ophedede Me­ talkrone let ruster eller forvitrer omkring Udstrømningsaabningen, naar Luft og Fugtighed efter Slukningen træder til, hvorved Aab- ningen og med denne Flammen faar en efterhaanden voksende