VejledningForGasOgVandmestre

95 Det af Auer fremstillede Glødenet er den vigtigste Del af hans Op­ findelse. Et Glødenet inaa bestaa af et Stof, der kan modstaa den høje Temperatur, hvortil det opvarmes, uden at forandres væsentlig, det maa kunne fremstilles saaledes, at det har en stor Overflade, uden at indeholde meget Stof — det fordrer el­ lers megen Varme for at vedligeholde den høje Temperatur — men det skal dog være stærkt, saa det ikke gaar itu ved Rystelser og Stød, og det skal endelig have den Evne at udsende meget Lys. Auer har undersøgt en Mængde Stoffer i forskellige Blandinger og har derved fundet, at det bedste Stof til Fremstilling af Glødenet er en Blanding af Metalilter af Thorium og Cer — to Metal­ ler, der forekommer i forskellige Mineralier — saaledes at Blandingen indeholder 99 pCt. Thorium og 1 pCt. Cer. Fremstiller man derimod et Net af rent Thoriumilte el­ ler rent Cerilte, giver det næsten intet Lys. Uagtet der nu er hengaaet over 30 Aar, siden Auer bragte sit første Net i Handelen, er der ikke fundet noget Stof, der egner sig bedre til Fremstilling af Glødenet. Til Glø- denetsfabrikation anvendes et Traadvæv af Bomuld, Ramie eller kunstig Silke, der ^ dyppes i en Opløsning, der indeholder Tho­ rium og Cer i det rette Forhold, og derefter tørres. Naar Vandet er dampet bort, er alle Traadene i Vævet overtrukket med et Lag af det faste Stof i Opløsningen. Derefter anbringes Vævet i en Bunsensflamme, hvorved Traadene brænder bort, saa man faar et Net, der bestaar af tynde Traade af Metalilterne. Nettet hærdes i en Bunsens- flamme, der forsynes med Gas under højt Tryk, hvorved Flammens Temperatur, som tidligere nævnt, stiger stærkt, og Nettet er derefter færdigt til Brug. Den Anerske Glødebrænder giver med et nyt Net en Nyttevirk­ ning af 70 å 80 , afhængig af Nettets Godhed og af det Tryk, hvor­ under Gassen strømmer ud af Dysehullerne, idet Nyttevirkningen vokser noget med Trykket. Nyttevirkningen aftager noget med Ti- Fig. 43.